Bilag 1. Typologier Task force til identifikation og forenkling af barrierer ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft November 2008 Revision.Skat.Consulting.Financial Advisory.
Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Typologier... 4 2. Indisk familie... 5 3. Grænsependler fra Letland... 8 4. Udstationeret polak... 10 5. Dansk virksomhed... 12 1
Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved. Denne rapports anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rapporten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun ske med følgende tydelige kildeangivelse "Arbejdsmarkedsstyrelsen m.fl., International rekruttering, Bilag 1. Typologier, Deloitte 2008". Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Morten Ry, partner, telefon 36 10 26 56 Thomas Riisom, director, telefon 36 10 30 03. Om Deloitte Business Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med 165.000 medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Telefon 36 10 20 30 Fax 36 10 20 40 E-mail: businessconsulting@deloitte.dk www.deloitte.dk Besøgsadresse Weidekampsgade 6 2300 København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks 1600 0900 København C 2
Forord Deloitte Business Consulting A/S (Deloitte) bistår regeringens Task force til identifikation og forenkling af barrierer ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft med gennemførelse af en række analytiske aktiviteter. Disse omfatter: Kortlægning af gældende regulering, myndighedsroller, administrative processer og praksis, systemanvendelse og information. Udarbejdelse af et katalog over barrierer betragtet fra myndigheds-, organisations-, virksomheds- og arbejdstagerperspektiv. Udarbejdelse af et katalog over løsningsforslag, der kan fjerne eller begrænse barriererne for international rekruttering. Dette bilag er en forlængelse af kortlægningsaktiviteterne og er dermed baseret på omfattende dokumentariske kilder og interview med en lang række myndigheder, udenlandske arbejdstagere og virksomheder. Papiret skal illustrere de forskellige forløb, som udenlandske arbejdstagere kan komme igennem i forbindelse med etablering af et arbejdsliv i Danmark. Det skal understreges, at alle personbeskrivelser i papiret er fiktive og har til formål at nuancere kortlægningsrapportens beskrivelser af myndigheder, regelsæt mv. for international rekruttering. Deloitte Business Consulting A/S November 2008 3
1. Typologier Det er Deloittes opfattelse, at kortlægningsrapporten illustrerer, at der er mange mulige nuancer i udenlandske arbejdstageres vilkår, rettigheder og pligter for ophold og arbejde i Danmark. Det er nuancer, som kan udspringe af den udenlandske arbejdstagers familiemæssige situation, uddannelse, eventuel opstået sygdom eller ledighed, oprindelsesland og opholdsgrundlag eller helt andre forhold. Dette papir søger med afsæt i typologier af udenlandske arbejdstagere at illuminere nogle af disse nuancer. Der er flere årsager til, at typologier er relevante at bruge for at understøtte kortlægningen af de internationale rekrutteringsprocesser. For det første kan typologier medvirke til at bringe klarhed over situationer, hvor udenlandske arbejdstagere eller disses danske arbejdsgivere oplever udfordringer i mødet med myndigheder, regelsæt og administrative processer. For det andet kan typologierne illustrere, hvilket samspil der er eller bør være mellem myndigheder. Endelig kan de for det tredje tjene som illustrationer af kendetegnene ved udenlandske arbejdstagere, der søger til Danmark. Dermed kan typologierne fungere som et heuristisk virkemiddel i vurderingerne af mulige forenklingsforslags relevans og implikationer. Typologierne er konkrete, men fiktive beskrivelser af de udenlandske arbejdstagere. Der er således ikke tale om anonymiserede personskildringer af udenlandske arbejdstagere, vi har mødt, om end beskrivelserne af typologierne i vid udstrækning er baseret på erfaringer og oplevelser gjort af de mange, der er interviewet i forbindelse med kortlægningen. 4
2. Indisk familie En indisk mand, som er uddannet it-specialist, har fanget interesse for at arbejde i Danmark. Manden har en hustru, der er uddannet børnehavepædagog, og to børn på henholdsvis 3½ og 8 år, som han gerne vil have med til Danmark. Manden har via den danske ambassade i Indien fået information og vejledning om forholdene i Danmark og på den baggrund også deltaget i et rekrutteringsforløb arrangeret af en dansk it-virksomhed. Dette har resulteret i, at manden har indgået en ansættelseskontrakt med virksomheden. Den indiske mand afleverer sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til den danske repræsentation i Indien, som sender denne videre til Udlændingeservice i København. Ansøgningen er over 14 dage undervejs. Udlændingeservice modtager ansøgningen, og efter en måneds sagsbehandlingstid tilkendes den indiske it-specialist en opholdsog arbejdstilladelse, hvilket han via en dansk repræsentation modtager et engelsksproget brev om i Indien. Der er nu 14 dage til, at inderen skal begynde sin ansættelse i det danske firma. Den indiske it-specialist og hans familie, som også har fået godkendt familiesammenføring af Udlændingeservice, ankommer nu til Danmark. De får af mandens nye arbejdsgiver tilbudt et midlertidigt opholdssted, hvor de kan bo i højst fire måneder, mens de finder en mere permanent bopæl. Manden får at vide af sin kommende arbejdsgiver, at for at kunne få tilbudt danskundervisning er det vigtigt, at han får et personnummer, og at han derfor skal møde op på kommunekontoret og få et personnummer. Manden møder op på kommunekontoret dagen efter, men kan i første omgang ikke finde hen til det rigtige sted, da al information på kontoret er på dansk. Efter at have spurgt sig frem finder han den rigtige skranke, men har ikke fået de nødvendige papirer med. Derfor aftaler den indiske mand en tid dagen efter, hvor han medbringer de fornødne papirer og på den baggrund bliver bopælsregistreret og får tildelt et personnummer. It-firmaet sørger samtidig for at indsende information om den indiske mand til SKAT, som på den baggrund udsteder et skattekort til manden. Efter 1½ uge og samtidig med, at manden starter i sit nye job i Danmark, modtager han information fra kommunen om, at han kan påbegynde danskuddannelse den efterfølgende måned. Han har dog akut behov for at lære de mest basale danskkundskaber, så derfor tilbyder virksomheden ham også et kursus i jobdansk på virksomheden, hvor 5
underviseren er lønnet direkte af virksomheden til at undervise den indiske mand og andre udenlandske ansatte et par timer om ugen i arbejdstiden. Mens manden den efterfølgende måned begynder på sit nye job og på danskuddannelse, har hustruen en dialog med kommunen om, hvilken skole og hvilken børnehave parret ønsker deres børn indskrevet i. Skolebarnet bliver umiddelbart derefter optaget i en folkeskole i kommune i en såkaldt modtagelsesklasse, hvori der også går mindre ressourcestærke børn af flygtningefamilier. Børnehavebarnet får tilbudt en såkaldt tilflytterplads i en børnehave med start måneden efter. Fem måneder efter, at den indiske mand har indgået ansættelseskontrakten med det danske it-firma, er han således påbegyndt sin ansættelse og sin danskuddannelse, og børnene er begyndt i henholdsvis dansk folkeskole og børnehave. Hustruen har nu fundet en mere permanent bolig til parret og børnene i Danmark i en anden kommune. Flytningen betyder, at manden må flytte danskuddannelse og børnene flytte henholdsvis skole og børnehave. Derudover er det nødvendigt for at kunne opretholde samme levestandard, som familien havde i Indien, at hustruen også får en mindre indkomst. Hun begynder derfor at søge job. Hun har en uddannelse som børnehavepædagog fra Indien, og der er mange ledige stillinger som pædagoger i området, hvor de ønsker at bosætte sig. Hustruen melder sig på det lokale jobcenter, som dog ikke kan hjælpe hende ud over at henvise til jobmulighederne opslået i jobcentret og på Jobnet. I tre måneder sender hustruen nu ansøgninger ud. Men hun får afslag på afslag og er utilfreds med, at jobcentret ikke kan hjælpe hende med at målrette hendes ansøgninger mere. Samtidig beklager det ældste barn sig over, at han ikke fungerer i sin klasse, fordi han ikke kan finde nogen gode legekammerater. Både manden og hustruen er tilmed utilfredse over det faglige niveau i klassen, som de ikke synes svarer til deres forventninger. Efter et syv måneders forløb, hvoraf familien har tilbragt de sidste fire måneder i Danmark, vælger den indiske familie at vende tilbage til Indien. 6
Problemstillinger Myndighed Regelsæt Problem Udlændingeservice/ Danske repræsentationer/udenrigs-ministeriet Udlændingeloven Ingen mulighed for elektronisk ansøgning til Udlændingeservice, derfor vis ventetid på overlevering af indgivne ansøgninger - - Ingen offentlig hjælp til boligsøgning Kommunen - Ingen målrettet information til udlændinge om bopælsregistrering Kommunen Kommunen Jobcentret/ Kommunen Lov om folkeskolen Lov om modersmålsundervisning (...) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om danskuddannelse Danskuddannelsestilbuddet afhænger af tildelt personnummer derfor kan der være ventetid på start Ingen garanti for undervisning på andet sprog end dansk og fælles modtageklasser for alle udlændinge Ingen intensiv hjælp til jobsøgning til medfølgende partner 7
3. Grænsependler fra Letland En lettisk mand, bygningsarbejder, ønsker at arbejde i Danmark, da han fra bekendte har hørt, at der er gode muligheder for at tjene gode penge ved at arbejde i byggebranchen i Danmark. Manden er enlig. Den lettiske mand rejser til København i begyndelsen af en måned og vælger efter at have spurgt forskellige danskere på gaden at møde op på et jobcenter for at få hjælp til at få kontakt med en dansk arbejdsgiver inden for byggebranchen. Jobcentret kan ikke konkret hjælpe ham med hans jobsøgning, men henviser ham til de elektroniske søgemuligheder i jobcentrets jobbutik. Efter lidt søgen på nettet finder den lettiske mand ikke rigtigt noget brugbart, da alle stillingsopslag på Jobnet er på dansk. Uden for jobcentret møder manden en af sine bekendte fra Riga, der fortæller, at han arbejder som altmuligmand hos en dansk arbejdsgiver. Den bekendte tager den lettiske mand med hen til arbejdsgiveren, og efter kort tid bliver de enige om at indgå et ansættelsesforhold startende allerede den næste dag. Den lettiske mand bliver indlogeret i en lejlighed, som arbejdsgiveren har lejet til virksomhedens udenlandske ansatte. Den bekendte fortæller også den lettiske mand, at han skal have et skattekort for at få sin løn udbetalt. Den lettiske mand benytter frokostpausen den følgende dag på at tage til det nærmeste skattecenter for at få et skattekort. Skattemedarbejderen er nødt til at oprette et skattepersonnummer til den lettiske mand, da han ikke har noget personnummer. Skattemedarbejderen og den lettiske mand drøfter frem og tilbage mandens forventninger til antallet af hjemrejser til Riga i forbindelse med ansættelsesforholdet, og SKAT udsteder derefter et skattekort til manden. En måned efter får den lettiske mand udbetalt sin første løn. Da han sammenligner sin lønseddel med sin bekendtes lønseddel, undrer den lettiske mand sig over, at han ikke har fået samme beløb udbetalt som sin bekendte, der udfører samme arbejde hos den samme arbejdsgiver. Han brokker sig først til arbejdsgiveren, der gør ham opmærksom på, at forskellen skyldes, at den lettiske mand har et lavere fradrag end sin bekendte. Manden kontakter derefter SKAT, som forklarer, at fradraget er baseret på et skøn foretaget af skattemedarbejderen, og at der ved årsopgørelsen bliver foretaget en korrektion, hvis skønnet har vist sig at være forkert. Den lettiske mand fortsætter nu sin ansættelse hos den danske arbejdsgiver i nogle uger. Han bliver dog syg i en kortere periode og har be- 8
hov for lægehjælp på et hospital. I den forbindelse får manden oplyst, at han fremover skal have et sundhedskort, som fås hos kommunen, for at få ret til de forskellige sundhedsydelser i Danmark. Manden bliver således først efter sit hospitalsbesøg klar over, at han skal kontakte en kommune og få et sundhedskort for at få ret til sociale ydelser i Danmark. Da han ikke har en fast bopæl i Danmark, henvender han sig hos den kommune, hvor virksomheden har bopæl i, for at få et særligt sundhedskort. Her udfylder han en særlig blanket, som sendes til Letland, hvor den påtegnes og sendes tilbage til kommunen. En måned senere modtager den lettiske mand sit særlige sundhedskort. Manden arbejder derefter i Danmark i en periode på 12 måneder, hvorefter han rejser tilbage til Riga, idet han efter 12 måneder nu ikke længere kan få midlertidigt fradrag for sine rejseudgifter til hjemlandet og derfor skal betale en væsentlig større del af sin indkomst i skat. Problemstillinger Myndighed Regelsæt Problem - - Intet centralt henvendelsessted og informationssted for EU-borgere, der ønsker at arbejde i Danmark Jobcentret Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt interne retningslinjer for jobcentrene Minimal vejledning og ringe elektroniske jobsøgningsmuligheder på andre sprog end dansk SKAT Ligningsloven Stor lokal praksis i forhold til beregning af det midlertidige rejsefradrag Det midlertidige rejsefradrag gør det attraktivt at arbejde i Danmark, men kun for en kortere periode Diverse myndigheder Diverse love Ingen sammenhæng mellem skattebetaling og retten til sociale ydelser og ingen oplysning herom Kommunen Diverse love Ingen samlet koordinering i kommunen af information og tilbud til udenlandske arbejdstagere 9
4. Udstationeret polak En polsk mand, elektriker, er ansat i polsk virksomhed, der får en entrepriseaftale med et stort byggefirma i Danmark. Den polske mand får at vide af sin polske arbejdsgiver, at han skal rejse til Danmark i en periode for at arbejde som elektriker på en større byggeplads, som den polske arbejdsgiver har indgået et samarbejde med. Manden er som udgangspunkt lidt skeptisk, da han har hørt, at man betaler meget i skat i Danmark. Den polske arbejdsgiver forsikrer dog manden om, at han ikke bliver beskattet i Danmark for det arbejde, han skal udføre, idet aftalen med det danske byggefirma er indgået som en entrepriseaftale. Det danske firma har foretaget en indberetning til SKAT om den indgåede entrepriseaftale med den polske virksomhed, og i de efterfølgende måneder arbejder den polske mand i Danmark, men betaler skat i Polen. Han bor på hotel i Danmark og pendler hjem hver weekend. Idet han hverken har dansk bopæl eller skal betale skat i Danmark, er han efter sin indrejse ikke i kontakt med nogen danske myndigheder. I den første tid i Danmark arbejder den polske mand sammen med sine kollegaer fra Polen på forskellige byggepladser, som det danske byggefirma administrerer. Men efter to måneder skal den polske mand sammen med resten af det polske firma være med til at installere el i et stort etagebyggeri, hvorfor hele sjakket arbejder på det samme sted i flere måneder. I denne tid begynder SKAT at interessere sig for den polske virksomheds virke og vurderer efter en tid, at de arbejdsopgaver, som den polske mand og hans kollegaer udfører for det danske byggefirma, ikke har karakter af en entrepriseaftale, men at der snarere er tale om en arbejdsudlejesituation. Denne vurdering fra SKAT indebærer, at den polske mand og hans kollegaer nu skal beskattes efter reglerne om arbejdsudlejede og derfor beskattes i Danmark med 30 procent. Reelt betyder dette, at den polske mand og hans kollegaer får en noget mindre nettoindkomst end tidligere for det samme arbejde. Det polske firma forhandler derfor med det danske byggefirma om muligheden for, at det danske byggefirma generelt hæver aflønningen af de polske arbejdere. Det danske byggefirma kan dog ikke hæve aflønningen af de polske arbejdere. Tværtimod opsiger det danske byggefirma og det polske elektrikerfirma samarbejdet, og efter nogle måneder i Danmark rejser den polske mand tilbage til Polen. 10
Problemstillinger Myndighed Regelsæt Problem SKAT Kildeskatteloven 2, stk. 1, nr. 3 og stk. 4 samt 48 B Ikke klare regler for, hvornår der er tale om arbejdsudleje og entrepriseaftaler, og ingen entydig vejledning fra SKAT, som i stedet tager stilling fra sag til sag 11
5. Dansk virksomhed En dansk virksomhed mangler medarbejdere til sit lager i Midtjylland og har forgæves søgt i Danmark. Virksomheden har fra en anden filial i grænseområdet hørt, at der i Tyskland er ledig arbejdskraft, som nemt kan komme til Danmark og arbejde. Filialen i grænseområdet har haft et godt samarbejde med det lokale jobcenter herom og anbefaler derfor virksomheden at tage kontakt til det nærmeste jobcenter. Virksomheden kontakter et jobcenter i Midtjylland, som dog ikke umiddelbart kan hjælpe dem. Ingen af medarbejderne har tidligere haft erfaring med rekruttering fra andre lande, men anbefaler, at virksomheden kan indgå en aftale med jobcentret om placering af en eller flere kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik. Virksomheden takker nej til dette tilbud og kontakter i stedet igen filialen i grænseområdet og får dem til at henvise nogle af de tyske arbejdstagere, som tidligere er blevet henvist til filialen. Virksomheden får nu kontakt til to tyske arbejdstagere, som gerne vil arbejde på virksomhedens lager i Danmark. Der indgås derfor en ansættelseskontrakt med begge arbejdstagere. I forbindelse med lagerarbejdet skal de tyske arbejdstagere betjene en gaffeltruck. Det kræver en dansk autorisation. Virksomheden ved fra danske ansatte, at det er Arbejdstilsynet, der udsteder gaffeltruckførercertifikater. Derfor sender virksomheden oplysningerne om de tyske arbejdstageres tyske gaffeltruckcertifikat ind til Arbejdstilsynet med henblik på udstedelse af autorisation, selvom det formelt er CIRIUS ansøgningen skal stiles til. Arbejdstilsynet modtager autorisationsansøgningerne et par dage efter, og påbegynder sagsbehandlingen, samtidig med at CIRIUS underrettes. En måned efter, at virksomheden har sendt ansøgningen ind til Arbejdstilsynet, modtager de to tyske arbejdstagere hver en autorisation til gaffeltruckfører i Danmark. Virksomheden har samtidig sørget for at få en aftale med SKAT om et besøg ude på virksomheden, hvor de tyske arbejdstagere har fået lavet et skattekort. Virksomheden har endvidere fundet en bolig til arbejdstagerne og indskrevet i deres kontrakt, at lejen til boligen fratrækkes deres løn. Efter et par måneder, hvor de tyske arbejdstagere arbejder på virksomhedens lager, taler virksomheden igen med den anden filial i grænseområdet. I den forbindelse bliver virksomheden klar over, at det er vigtigt, at de tyske arbejdstagere får et registreringsbevis for fortsat at kunne arbejde lovligt på virksomheden. Efter at have søgt informationer på nettet, blandt andet på hjemmesiden nyidanmark.dk, finder 12
virksomheden ud af, at de tyske arbejdstagere skal henvende sig hos statsforvaltningen i region Midtjylland. Statsforvaltningen har kun åbent i dagtimerne og ligger tilmed i den vestlige del af Midtjylland, mens virksomheden er bosat i den østlige del af regionen. Samtidig er det ikke muligt at aflevere ansøgningen om registreringsbevis elektronisk, da udstedelsen af beviset kræver et personligt fremmøde. Derfor er virksomheden nødt til at tildele de to tyske arbejdstagere en halv fridag i forbindelse med deres ansøgning om registreringsbevis. Efter fremmøde i statsforvaltningen og nogle ugers venten modtager de to tyske arbejdstagere deres registreringsbevis, og de kan nu ufortrødent fortsætte arbejdet i Danmark. Problemstillinger Myndighed Regelsæt Problem Jobcentret (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Stor forskel på jobcentrenes kompetence til at vejlede og informere om international rekruttering CIRIUS/autoriserende myndighed Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv Kompetencefordelingen mellem CIRIUS og autoriserende myndighed kan synes uklar Statsforvaltningerne Udlændingeloven Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af den europæiske unions regler Ingen generel information fra jobcentre eller andre om kravene til registreringsbeviser, når man rekrutterer fra EU Svær tilgængelighed til statsforvaltningerne Ingen mulighed for elektronisk ansøgning 13