De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark



Relaterede dokumenter
Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Afgørelse i sagen om indskrænkning af offentlighedens adgang i Iskælderskoven i Fuglebjerg Kommune

Ynglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Det nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening

Årsrapport for Projekt Ørn 2005

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Til. Rådhuset Haraldsgade Frederiksværk. Postboks 10 Trollesmindealle Helsinge 3400 Hillerød. 31. juli 2012

Redetræer og forstyrrelse af fugle

På uglejagt i Sønderjylland

Årsrapport for Projekt Ørn 2004

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Årsrapport for Projekt Ørn 2006

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Havørnen i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

FAGRAPPORT. August Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

DOF rapport 4. Projekt Ørn Årsrapport 2008

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN Baggrund. Retningslinje. Ramme

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Information om fugle og evt. særlige behov vil oftest komme fra Dansk Ornitologisk Forening, jf. boks 2:

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986

ISBN-nr.: ISSN-nr.: Ynglende rovfugle 2005

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Notat GRØNT RÅD. Referat af Grønt Råds møde den 7. marts 2013

Fugle i naturen I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov Sø

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016.

Vindmøller ved Sparresholm. er en rigtig dårlig idé

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Der bør opsættes flere redekasser til perleugle i fondens del af skoven, herunder også i de sydlige og vestlige dele af skoven.

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/ , 6/ og 1/ alle Skagen og 20/ Dueodde.

Afgørelsen er truffet i medfør af 6, stk. 1, i Skovloven (lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015).

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Efterår Fugle i naturen I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye

After-Life pleje plan for. Ulvshale. Periode: Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Bestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007

Sammenfattende redegørelse

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projekt Ørn. Årsrapport DOF rapport 9

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Kongeørnen i Århus amt

Frank Søndergaard Jensen. Rekreative stier - Friluftsrådet Roskilde, 5. oktober 2011

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Møde mellem DOF-Københavns bestyrelse, naturpolitiske udvalg og kommunerepræsentanter den 17/

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl

Pedersen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn Årsrapport Dansk Ornitologisk Forening

Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gærdesmutte

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle

Årsrapport for Projekt Ørn 2007

Populations(bestands) dynamik

Trækfugle ved Næsby Strand

Information om råger og rågekolonier i byer

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Natura Status og proces

Transkript:

De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden er den også en meget vigtig del af en sund og bæredygtig natur. Sverige og Tyskland. Ungfugle fra disse bestande strejfer rundt i Danmark og slår sig ned, hvor de finder egnede redepladser. Fremgangen i havørnebestanden har rejst to centrale spørgsmål: Siden 1995 har havørnen efter 80 års fravær igen ynglet i Danmark. Bestanden har været i jævn fremgang, og i 2005 ynglede 13 par, som tilsammen fik 16 unger på vingerne. Den væsentligste grund til den nye fremgang i havørnebestanden er sandsynligvis det store beskyttelsesarbejde, der udføres i 2 Hvordan beskytter vi den nye danske havørnebestand, så vi kan blive ved med at glæde os over disse imponerende fugle? Hvor mange havørne kan vi forvente som en fast ynglebestand i Danmark? Havørne ruger fra februar til maj. Foto: Erik Thomsen

Der er plads til mere end 75 par Dansk Ornitologisk Forening har med støtte fra Friluftsrådet lavet en analyse af de forhold, der har betydning for havørnens udbredelse. Analysen viser, at der teoretisk er naturlig plads til over 100 par ynglende havørne i Danmark, hvis der udføres et grundlæggende beskyttelsesarbejde omkring redestederne. Antallet er afhængigt af, om havørnen tager Vestjylland og den vestlige Limfjord i besiddelse. Hidtil har der kun været ynglende par i Østjylland og på øerne. Udbredelsen af havørnene til nye områder er dog ikke helt enkel. Havørnen er et sky dyr, der har behov for ro omkring redepladsen. Dermed kommer havørnens krav til yngleforholdene ofte i konflikt med menneskets brug af naturen. Set i dette lys er det mere realistisk at forvente ca. 75 ynglende havørnepar i Danmark. Foto: Erik Thomsen Dette bestandsniveau kan sikkert nås i løbet af 20-25 år. Den Schleswig-Holstenske bestand er steget fra 14 par i 1995 til 47 par i 2005 og en lignende udvikling kan forventes i Danmark. Potentielle redeskove baseret på GIS-analyse er vist med mellemblå. Røde prikker angiver ynglesteder i 2004 3

4 Havørnen holder til ved lavvandede kyster, fjorde og søer. Foto: Klaus Dichmann

Havørnens krav til ynglested Området skal have mange vandfugle om vinteren og store fisk om sommeren Der skal være store, gamle løvtræer til reden Reden skal være maksimalt 3 km fra en sø eller fjord Reden skal kunne placeres i en lysning eller et skovbryn Der skal være komplet ro om reden i yngletiden (1/2 til 31/7) i en afstand af ca. 300 m Reden skal ligge mindst 300 m fra bymæssig bebyggelse Havørnen forstyrres af mennesker Undersøgelsen tyder på, at havørnen gradvist bliver mere menneskevant. Der er derfor grund til at tro, at det med tiden vil blive lettere og lettere at opleve lokale danske havørnepar, der er fortrolige med de menneskelige aktiviteter i deres territorier. Indtil videre er det dog sikkert, at menneskelige forstyrrelser er den vigtigste grund til, at havørnene opgiver en udvalgt redeplads. Færdslen ved denne rede reguleres ved at forbyde opankring i nærheden af reden. Foto: Erik Thomsen 5

Mål: 75 par ynglende havørne og gode publikumsoplevelser Dansk Ornitologisk Forening anser det for et attraktivt og realistisk mål, at der er 50-75 par ynglende havørne i Danmark i 2030. Samtidig skal det i endnu højere grad end i dag være muligt for publikum at opleve havørnene også i nærheden af rederne. For at dette mål skal kunne nås, skal en fremtidig forvaltning af havørnen tage hensyn til følgende punkter: Opretholdelse af den forstyrrelsesfrie zone inden for 300 meter fra etablerede reder Bedre formidling til skovejere, forvaltere og brugere af skovene Flere havørneoplevelser for befolkningen Oprettelse af organiserede ture og observationsposter, hvorfra ørnene kan betragtes uden forstyrrelse 'Fredning' af velegnede redetræer Forsøg med forstyrrelsesfrie kerneområder i udvalgte offentlige skove 6

En fælles indsats Ejere, forvaltere og brugere af naturområder, der er attraktive for havørne, opfordres til i fællesskab at gøre en indsats for at sikre havørnebestanden i Danmark. DOF's rapport Havørnen i Danmark kan downloades fra www.dof.dk. Her kan man søge flere oplysninger og rådgivning om forvaltning af havørne: Foto: Erik Thomsen Dansk Ornitologisk Forening (DOF) www.dof.dk, tlf. 33 31 44 04, dof@dof.dk Projekt Ørn, kontaktperson (DOF): Lennart Pedersen, tlf. 47 17 02 20 DATSY-artskoordinator for havørn (DOF): Erik Ehmsen, tlf. 62 64 15 59 Danmarks Fugle (DOF) www.dofbasen.dk/art Myndigheder: Skov- og Naturstyrelsen, Naturområdet, tlf. 33 47 22 10, sns@sns.dk Havørnen lever primært af fisk og vandfugle, men den tager også gerne en skarv. Foto: Klaus Dichmann 7

Vi har plads til flere havørne Havørnen er en majestætisk rovfugl, som de sidste 15 år har kunnet ses af stadigt flere mennesker. Dansk Ornitologisk Forenings analyse af havørnens yngleforhold i Danmark viser, at vi har gode livsbetingelser og plads til et betydeligt antal ynglende havørnepar. I denne pjece beskrives de krav en havørn stiller til sit yngleområde samt de forholdsregler ejere, forvaltere og brugere af skovområder skal tage for at sikre, at vi får flere havørnepar i Danmark. Foto for- og bagside: Erik Thomsen DOF, 2005 Layout og produktion: Grafikom A/S Læs mere på www.dof.dk Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 138-140 1620 København V tlf. 33 31 44 04 dof@dof.dk