Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Relaterede dokumenter
Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

NOTAT. Allerød Kommune

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Mødesagsfremstilling

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

Hvordan har du det? 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udskolingsprofil 9. årgang

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET Søvn Selvvurderet helbred...6. Stress Højt stressniveau... 10

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Din livsstil. påvirker dit helbred

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

LAMINAT på 2 A4 sider

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

SUNDHED I RUDERSDAL 2017

Udskolingsprofil 9. årgang

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Flere borgere skal have en god mental sundhed Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

SSU Temadag om sundhed

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Sundhedsprofil Fysisk aktivitet. workshop 4

Transkript:

Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014

Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning... 4 Generelt om unge & rygning... 4 Specifikt for Allerød Kommune... 4 Alkohol... 5 Generelt om unge & alkohol... 5 Specifikt for Allerød Kommune... 5 Kost... 6 Generelt om unge & kost... 6 Specifikt for Allerød Kommune... 6 Motion... 7 Generelt om unge & motion... 7 Specifikt for Allerød Kommune... 7 Euforiserende stoffer... 8 Generelt om unge & euforiserende stoffer... 8 Specifikt for Allerød Kommune... 8 Seksuel adfærd og sexsygdomme... 9 Generelt om unge & euforiserende stoffer... 9 Specifikt for Allerød Kommune... 9 Opsamling & anbefalinger... 10 Bilag... 11 Litteratur... 12 1

Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune Sundhedsprofilen for unge i Allerød Kommune er udarbejdet for at skabe overblik over de unges 1 sundhedsadfærd. Profilen vil danne grundlag for det fremadrettede forebyggende arbejde for denne aldersgruppe. Målgruppen er interessant, da kommunens målrettede forebyggelsestilbud til aldersgruppen reduceres efter endt grundskoleuddannelse. Nærværende profil er udarbejdet på baggrund af tal fra Statistikbanken samt Region Hovedstandens publikationer Sundhedsprofil 2013 og Sundhedsprofil 2010. Profilen omhandler rygning, alkohol, kost, motion, euforiserende stoffer og seksuel adfærd, for de 16-24 årige i kommunen. Tallene fra 2013 sammenlignes hvor det er muligt - med tal fra 2010, for at skabe overblik over udviklingen i de unges sundhedsadfærd. Data er estimeret ud fra gennemsnitlig fordeling af unges risikoadfærd i Region Hovedstaden. Mere præcist er udregningen foretaget ved at finde den procentvise andel at 16-24 årige ud af den samlede risikopopulation i regionen og applicerer denne til de unge borgere i Allerød 2. Metoden er derfor behæftet med beregningsmæssig usikkerhed. Generelt set vokser de unge op i ressourcestærke familier, da Allerød kommune tilhører den bedste kommunesocialgruppe 3, og de unges sundhedsvaner vil alt andet lige påvirkes positivt af dette. Etnisk baggrund kan have afgørende indflydelse på de unges sundhedsadfærd, men da en meget lille procentdel af de unge i Allerød Kommune har anden etnisk baggrund end dansk, er specifikke udregninger for denne gruppe udeladt. 1 De 16-24 årige 2 For nærmere forklaring se bilag 1 3 Et udtryk for en borgersammensætning, der i gennemsnit har lang uddannelse, høj indkomst og høj erhvervstilknytning. Allerød Kommune er tildelt den højeste rangering inden for kommunesocialgrupperne. 2

Antal Udtræk fra Statistikbanken Udtrækket er lavet for 2. kvartal 2014 og 2. kvartal 2010 for at skabe grundlag for sammenligning. Det er kun tallene for 2014, der præsenteres detaljeret. I Allerød Kommune bor 18.859 borgere over 16 år 4. Fordelingen af drenge og piger i alderen 16-24 år er 1.292 drenge og 1.059 piger. I alt udgør ungebefolkningen i Allerød 2.351 personer. Den samlede fordeling i aldersgruppen kan ses nedenfor og viser, at der er overtal af de 16-19 årige i Kommunen, hvorefter antallet af unge falder frem til 24 års alderen. 450 400 350 300 16-24 årige Allerød Kommun 2014 250 200 150 100 50 0 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Antal 375 401 394 372 266 194 120 117 112 Drenge 201 203 214 193 161 118 72 65 65 Piger 174 198 180 179 105 76 48 52 47 4 For mere detaljeret opdeling se bilag 2 3

Rygning Generelt om unge & rygning På landsplan ryger 25 % regelmæssigt i 9. klasse og 10 % ryger dagligt. En del af de unge festrygere bliver dagligrygere, når de begynder på en ungdomsuddannelse. På landsplan ses et fald i dagligrygere blandt de 16-24 årige. Unge på erhvervsuddannelser eller uden for uddannelsessystemet ryger mere end elever på gymnasiet. Det samme gælder unge med forældre med en kort videregående uddannelse. Vandpibe er blevet populært blandt de unge, hvor 70 % har prøvet at ryge vandpibe. Vandpibe er vanedannende på linje med cigaretter og indeholder lignende skadelige stoffer. Der er procentvis flere drenge end piger, der ryger. Unge der ryger, vurderer deres helbred dårligere end ikke-rygere i samme aldersgruppe, og de er syge hyppigere end ikke-rygere. Specielt er infektionssygdomme i luftvejene typiske for rygere, og på længere sigt øges risikoen for at udvikle en lang række kræftsygdomme. Specifikt for Allerød Kommune I Allerød Kommune ryger 8 % af de 16-24 årige dagligt. Kun 8 % af de unge dagligrygere stopper igen, inden de bliver 25 år. 83 % af de unge dagligrygere ønsker at stoppe, men kun 22 % efterspørger hjælp til dette. Omregnet svarer det til 161 unge, der ønsker at stoppe og 36 unge, der ønsker hjælp til dette. Udvikling fra 2010-2013 Adfærd/År 2010 2013 Ændring i de unges adfærd 2010-2013 Generel udvikling i kommunen Dagligrygere 14 % 8 % - 6-5 Ønsker at stoppe - 83 % Ønsker hjælp til at stoppe - 22 % 4

Alkohol Generelt om unge & alkohol Danskernes alkoholforbrug er blandt de højeste i Europa. Alkoholkulturen i den samlede befolkning, har derfor indflydelse på de unges alkoholforbrug, hvilket betyder, at danske unge har rekord i alkoholindtag og tidlig alkoholdebut sammenlignet med unge i resten af Europa. Det høje alkoholforbrug kan ud over at have akutte helbredsmæssige konsekvenser have negative indflydelse på de unges seksuelle adfærd, stofforbrug og indlæringsevne. Storforbrug af alkohol er mest udbredt blandt de 16-24 årige, hvor rusdrikkeri 5 udgør den væsentligste årsag til dette. Der er en tendens til, at en stor procentdel, der er under uddannelse, har et stort til moderat alkoholforbrug. Unge fra ikke-vestlige lande drikker markant mindre end unge med dansk oprindelse. Specifikt for Allerød Kommune 19 % af de unge i Allerød Kommune har et storforbrug 6 af alkohol og 24 % har et moderat 7 forbrug. 14 % af de unge viser tegn på alkoholafhængighed og 24 % af de 16-24 årige rusdrikker. 120 unge med risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte deres forbrug. Udvikling fra 2010-2013 Adfærd/År 2010 2013 Ændring i de unges adfærd 2010-2013 Generel udvikling i kommunen Storforbrug 21 % 19 % - 2 0 Moderat forbrug - 24 % - Tegn på afhængighed 14 % 14 % 0 + 1 Rusdrikkeri 29 % 24 % - 5 0 5 Indtagelse af 5 genstande eller mere ved samme lejlighed 6 Over højrisikogrænsen 21/14 genstande om ugen (21genstande for mænd 14 genstande for kvinder) 7 Over 14/7 men under 21/14 genstande om ugen 5

Kost Generelt om unge & kost Mænd har langt hyppigere usunde madvaner sammenlignet med kvinder. Andelen af borgere med meget usunde madvaner, er størst blandt de 16-24 årige. Denne gruppe spiser %-vis mere fastfood og drikker flere sodavand end gennemsnitsbefolkningen. Usunde madvaner er vaner, hvor der indtages meget lidt frugt, grønt, fisk samtidig med et stort indtag af sukker og mættet fedt. Usunde madvaner kan medføre forhøjede kolesterol og blodsukkerniveauer, hvilket kan føre til øget risiko for åreforkalkning og type-2-diabetes. Desuden kan en ensartet kostsammensætning betyde, at kroppen ikke får tilstrækkeligt med essentielle vitaminer og fedtsyrer. For de unge betyder det også, at usund kost gør dem mindre oplagte til at modtage undervisning og derfor reducerer deres indlæringsevne. Specifikt for Allerød Kommune 11 % af de 16-24 årige har usunde madvaner. Specielt spiser de unge mere fastfood end andre aldersgrupper og 14 % spiser fastfood mindst en gang om ugen. 23 % af de unge i Allerød Kommune drikker sodavand mindst 3 gange om ugen og 23 % spiser slik eller kager mindst 5 gange om ugen. 64 % af de unge der har meget usunde madvaner, ønsker at spise sundere - svarende til 163 personer. 87 % af de unge spiser ikke 6 stykker frugt og grønt om dagen. Adfærd/År 2010 2013 Ændring i de unges adfærd 2010-2013 Generel udvikling i kommunen Meget usunde madvaner Fastfood mindst én gang om ugen Sodavend > 3 gange om ugen Slik & kage > 5 gange om ugen < 6 stykker frugt & grøntom dagen Ønsker at spise sundere 10 % 11 % + 1 + 1-41 % - - - 23 % - - 3 20 % 23 % + 3 + 7 84 % 87 % + 3 + 3-64 % - - 6

Motion Generelt om unge & motion 50 % af de 16-24 årige dyrker konkurrence- og motionsidræt mindst 4 timer om ugen. Andelen er væsentlig større for drenge end piger. Men i forhold til daglig motion er der ingen væsentlig forskel på de to grupper. 12 % af de unge har stillesiddende fritidsaktiviteter. Piger med ikke-vestlig baggrund, har markant lavere aktivitetsniveau sammenlignet med piger m ed dansk baggrund. 45 % blandt de 16-17 årige i regionen lever ikke op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet med moderat til hård intensitet. 19 % inden for målgruppen (16-24 år), bevæger sig mindre end 30 min om dagen. En stor andel af de unge ønsker at være mere fysisk aktiv med et flertal af piger, der ønsker mere bevægelse. Specifikt for Allerød Kommune 23 % i aldersgruppen 16-24 år lever ikke op til motionsanbefalingerne om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. 40 % af de 16-24 årige svarende til 951 unge - lever ikke om til anbefalingerne om 40 minutters fysisk aktivitet med høj intensitet om ugen. 33 % af de unge har stillesiddende aktiviteter i fritiden og 61 % af de unge forventes at have stillesiddende arbejde mere end 6 timer om dagen. Blandt de unge transporterer 93 % sig til og fra uddannelse/arbejde ved at gå eller cykle. 85 % af de unge svarende til 455 personer, der er fysisk aktive under 30 minutter om dagen, ønsker at være mere fysisk aktive. Adfærd/År 2010 2013 Ændring i de unges adfærd 2010-2013 Generel udvikling i kommunen <30 minutters fysisk aktivitet om dagen <40 minutters høj intensitet om ugen Stillesiddende aktiviteter i fritiden Stillesiddende arbejde > 6 timer om dagen Cykler eller går ikke til uddannelse/arbejde Ønsker at være mere fysisk aktiv 24 % 23 % - 1-1 - 40 % - + 4 29 % 33 % + 4 + 3 54 % 61 % + 7 + 8 10 % 7 % - 3-5 - 85 % - - 7

Euforiserende stoffer Generelt om unge & euforiserende stoffer Det er typisk unge mellem 16-24 år, der eksperimenterer med euforiserende stoffer som en del af ungdomskulturen. Brugen af hash og andre stoffer inden for den seneste måned er hyppigst blandt mænd mellem 16-24 år med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning. Der er derfor tæt sammenhæng mellem indsatser målrettet alkohol, tobak og stoffer, da alle er del af samme ungdomskultur. Unge som mistrives, er mere tilbøjelige til at eksperimentere med de euforiserende stoffer og udvikle afhængighed. De fleste unge holder sig til et eksperimenterende forbrug, hvilket betyder sjældent og kortvarigt brug af stoffer. Men et eksperimenterende forbrug kan udvikle sig til et regelmæssigt forbrug, stofmisbrug og senere afhængighed. En sammenhængende forebyggelsesindsats af alkohol, tobak, usikker sex og brug af euforiserende stoffer, vil derfor være relevant. Specifikt for Allerød Kommune Unge i Allerød Kommune ligger signifikant under regionsgennemsnittet, når det kommer til brugen af euforiserende stoffer. 28 % af de 16-34 årige har prøvet hash. Til sammenligning har 51 % af regionens unge prøvet hash og 14 % har taget andre euforiserende stoffer. I Allerød har 7 % prøvet andre euforiserende stoffer svarende til 165 af de 16-24 årige. Inden for den sidste måned, har 4 % af de unge prøvet hash eller andre euforiserende stoffer. Adfærd/År 2010 2013 Ændring i de unges adfærd 2010-2013 Generel udvikling i kommunen Prøvet hash 43 % 28 % - 15-4 Andre euforiserende stoffer Har brugt hash eller andre euforiserende stoffer sidste måned 14 % 7 % - 7-4 3 % 4 % + 1-0,7 8

Seksuel adfærd og sexsygdomme Generelt om unge & euforiserende stoffer Sex uden kondom med skiftende partnere er hyppigst udbredt blandt de 16-24 årige og sexsygdomme er også mest udbredt blandt denne gruppe. Klamydia er den typiske sygdom hos gruppen. Ud over sexsygdomme, kan ubeskyttet sex fører til uønsket graviditet med abort til følge. Dette kan være en traumatiserende oplevelse for de unge piger. Specifikt for Allerød Kommune I Allerød Kommune har 17 % af de unge dyrket ubeskyttet sex, selv om de ikke ønsker at få et barn, og 3,4 % har dyrket ubeskyttet sex på trods af skiftende partnere. Det svarer til hhv. 400 og 80 unge mellem 16-24 år. 4 % af kommunens unge har haft konstateret en sexsygdom inden for de seneste 12 måneder, hvoraf halvdelen af tilfældene er klamydia. Adfærd/År 2010 2013 Ændring i de unges adfærd 2010-2013 Generel udvikling i kommunen Dyrket ubeskyttet sex, men ønsker ikke børn Dyrket ubeskyttet sex, på trods af skiftende partner Konstateret kønssygdom inden for den sidste måned 12 % 17 % + 5 - - 3,4 % - - - 4 % - - 9

Opsamling & anbefalinger Det kan konstateres, at der knytter sig en specifik sundhedsadfærd til unge mellem 16-24 år i Allerød Kommune, der adskiller sig fra den voksne befolkningsgruppe. Specielt adskiller gruppens sundhedsadfærd sig negativt i forhold til rusdrikkeri, euforiserende stoffer, usund kost og sex sammenlignet med den voksne befolkning, men positivt i forhold til fysisk aktivitet. Der ses en positiv udvikling i sundhedsadfærd fra 2010 til 2013 på den procentvise fordeling af dagligrygere, storforbrugere af alkohol, rusdrikkere, hashbrugere og aktiv transport til og fra uddannelsesinstitution/arbejde. På den anden side ses en negativ udvikling i adfærd relateret til usund kost, stillesiddende aktiviteter (arbejde såvel som fritid), og der ses en øgning i ubeskyttet sex, selvom de unge ikke ønsker at få børn. Der er stor motivation blandt de unge for at ændre motions- og kostadfærd. Desuden ønsker 10 % af de unge, der drikker over højrisikogrænsen at drikke mindre. En ikke ubetydelig andel af de unge ønsker hjælp til at opnå en sundere adfærd. Det anbefales, at ungeprofilen bør følges op af en dialog med relevante kommunale aktører - herunder Allerød Gymnasium, sundhedsplejen og de unge selv. Herigennem vil det være muligt at kvalificere de i sundhedsprofilen fremtrædende sundhedsudfordringer og opstille forslag til fremadrettede forebyggelsesindsatser. Generelt kan det dog anbefales, at det fremadrettede forebyggende arbejde med fordel fokuserer bredt på udfordringer for det sunde liv i en ungdomskultur, da alle ovennævnte risikofaktorer kan relateres til denne kultur. 10

Bilag 1) Regneeksempel 9 % af befolkningen over 16 år i Allerød ryger dagligt, hvilket udgør 1.697 personer. I Region Hovedstaden ryger 213.600 dagligt, heraf er 24.600 mellem 16-24 år. I procent udgør det 11,5 % af det samlede antal dagligrygere. På baggrund af dette estimeres det at (11,5 % af 1.674) 195 unge mellem 16-24 år ryger på daglig basis i Allerød Kommune svarende til 8 %. 2) Befolkningspyramide for Allerød Kommune borgere over 16 år fordelt på køn 11

Litteratur Region Hovedstaden (2013). Sundhedsprofil for region og kommuner 2013. Region Hovedstaden center for sundhed. Region Hovedstaden (2010). Sundhedsprofil for regioner og kommuner 2010. Region Hovedstaden center for sundhed. Sundhedsstyrelsen (2013). Forebyggelsespakke Stoffer. Sundhedsstyrelsen (2011). National sundhedsprofil unge. http://www.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/boern-unge-rygning/fakta/ 12