Vores skole. Niels Brock og Kvalitetspatruljen. Niels Brock

Relaterede dokumenter
Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019

HADERSLEV HANDELSSKOLE

2013 Elevtrivselsundersøgelsen

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

Evaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Varde Handelsskole HG

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Kortlægning af fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø på Julius Thomsens Plads 10

Benchmarkingrapport. EUC Nord HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Benchmarkingrapport. Netværk A, HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 2010

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Vejen Handelsskole HG

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE EUD 2015

SYNERGIskolerne Netværk C ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015/16

Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

2012 Elevtrivselsundersøgelsen

Elevtrivselsundersøgelsen 2013

Undervisning: 15. I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative 17. Undervisningsformerne skifter i løbet af dagen

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

Vejen Business College HG

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Karakterbogen. Netværk E, Teknisk EUD grundforløb. Elevtrivselsundersøgelser Udarbejdet af ASPEKT R&D

Undervisningsmiljøvurdering 2015 på AARHUS TECH

Undervisningsmiljøvurdering for

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Elevtrivselsundersøgelsen 2013

Stamdata Skolen Elevernes egen-evaluering Lærerne Undervisningen Gennemførelse Sociale spørgsmål...

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

ETU - VID EUD/EUX Business

2012 Elevtrivselsundersøgelsen

Vejen Handelsskole HG

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Erhvervsgymnasiet Grindsted HG

Benchmarkingrapport. Aalborg Handelsskole. Langagervej. HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER

Undervisningsmiljøvurdering og handleplan for forbedringer. HHX Nykøbing EUC Nordvest

ETU og Undervisningsmiljøvurdering

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Kompetenceprofiler på SC/HN

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Elevtrivsel Erhvervsuddannelser Træfagenes byggeuddannelse - GF2

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

MIO-møde tirsdag

Elevtrivselsundersøgelsen november 2010

STX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

HHX International (290 VSO)

Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 2010

Karakterbogen Netværk A, HG Elevtrivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2009

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Benchmarkingrapport. Campus Vejle HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. Kold College. Svarprocent: 85% (462 besvarelser ud af 541 mulige)

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

ETU Elev Trivsels Undersøgelse. KUU SVJ Esbjerg, Varde, Ribe og Vejen. Sekretariatet Esbjerg. Kombineret Ungdoms Uddannelse

Elevtrivselsundersøgelsen 2013

Trivselspolitik og antimobbestrategi 2018

Elevtrivselsundersøgelser

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017

VIDEN DJURS. Resultater ETU 2018 EUD/EUX Business samlet rapport

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

December Elevtrivselsundersøgelsen Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Svarprocent: 73% (54 besvarelser ud af 74 mulige)

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Elevsamtaler & skabelsen af et godt socialt studiemiljø. RHS for dig der vil. Elevsamtaler & skabelsen af et godt socialt studiemiljø

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Vurdering og Handleplan

Transkript:

Vores skole Niels Brock og Kvalitetspatruljen Niels Brock Vores Maj 2012 skole

Vores skole, vores klasse, min uddannelse Kvalitetspatruljen er meget begejstrede for en lang række initiativer på Niels Brocks erhvervsuddannelser, og har derfor motiveret os til at udbrede beskrivelsen af disse i forlængelse af deres besøg på skolen den 6. marts 2012. På Niels Brock sætter vi stor pris på kvalitet og videndeling, og derfor har vi sat en ære i at udarbejde dette notat, der indeholder beskrivelsen af Vores skole-konceptet om udvikling af det sociale miljø på skolen, hvor eleverne inddrages i beslutninger omkring skolen, og hvor elevcoachfunktionen er væsentlig for igangsættelse af aktiviteter og koordination. Vi håber, andre skoler kan finde det på Kvalitetspatruljens EMU-side www.emu.dk/erhverv/kp/ og muligvis blive inspireret af det. I notatet beskrives først baggrunden for initiativet og de resultater, initiativet har været med til at påvirke. Derefter beskrives konceptet kort, og til sidst gives der en beskrivelse af elevcoachens bidrag til studiemiljøet på Islands Brygge. Baggrunden for initiativet Det har gennem en årrække været en stor udfordring for skolen, at vores unge elever på grundforløbet på vores afdeling på Islands Brygge både har manglet motivation, engagement og ikke mindst haft svært ved at tage ansvar for deres uddannelse og uddannelsesinstitution. Med dette udgangspunkt har vi de sidste par år først gennemført en række særlig indsatser for at forbedre undervisningsmiljøet, det faglige som det sociale. Strategien herfor har været flerstrenget og både fokuseret på elev- og medarbejdertrivsel ud fra en grundlæggende tese om, at glade elever og lærere er forudsætningen for at skabe et godt, udviklende og dynamisk undervisningsmiljø. Som det første blev samtlige lærere kompetenceudviklet i 2010 med fokus på undervisningsdifferentiering med udgangspunkt i elevernes læringsstile og efterfølgende aktiviteter med Cooperative Learning. Målet med kompetenceudviklingen var blandt andet at øge undervisningskvaliteten og ikke mindst medarbejder- og elevtilfredsheden. Vi nåede til den erkendelse at underviserne brugte mere og mere tid på at udrede elevernes personlige problemer, før der var en reel forudsætning for at skabe læring, hvorfor vi ansatte en elevcoach. En af de første opgaver for elevcoachen var sammen med ledelsen at udarbejde en overordnet strategi for at styrke den sociale dimension af undervisningsmiljøet, og efterfølgende at udvikle denne i samarbejde med lærere og elever. Resultatet af dette arbejde blev til indsatsen vi kalder Vores skole, vores klasse, min uddannelse. Formålet er at øge gennemførelsen ved, at skabe forudsætningerne for et levende og aktivt undervisningsmiljø, socialt som fagligt. Målet er at hver enkelt elev er bevidste om og forstår betydningen af, at de har et personligt ansvar over for sig selv og deres uddannelse, for klassen og skolen. Målet har endvidere været at styrke elevernes merkantile identitet og skabe stolthed omkring deres uddannelse. Side 1 af 6

Indsatsen har haft fire overordnede fokusområder: Skolens indretning og udseende Elevrådet Sociale aktiviteter i skoletiden Sociale aktiviteter efter skoletiden Resultater Det samlede arbejde med forbedring af lærings- og skolemiljøet på Islands Brygge har vist sig at have en positiv effekt, når man sammenligner data for 2010 med 2011 i skolens elevtrivselsundersøgelse: Fastholdelse Andel, der siger "Nej" til at have overvejet at droppe ud af hg 79% 82% 65% 71% 82% HG i DK 2011 (9.396) Niels Brock 2011 (1084) Team 3+4 2009 (330) Team 3+4 2010 (290) Team 3+4 2011 (284) Ovenstående diagram viser elevernes eventuelle seriøse frafaldsovervejelser på afdelingen i 2010 og 2011 sammenlignet med gennemsnittet for henholdsvis hele Danmark og for Niels Brock i 2011. Som det fremgår, vurderer en markant mindre andel af de unge elever i Team 3 og Team 4 på Islands Brygge nu, at de har seriøse overvejelser om at droppe ud af hg. Desuden synes skolemiljøet at være tilsvarende markant forbedret, hvilket fremgår af nedensteånde diagram, hvor de unge elever i Team 3+4 på Islands Brygge i langt højere grad end sidste år har vurderet, at de er blevet gladere for at gå i skole, at de føler sig trygge på skolen, at de kan få støtte hos deres kammerater og at skolen interesserer sig for, om de fuldfører deres uddannelse. Side 2 af 6

Skolemiljø Andel af elever, der er "helt enige" eller "enige" i nedenstående udsagn HG i DK 2011 (9.377) Niels Brock 2011 (1080) Team 3+4 2010 (288) Team 3+4 2011 (281) 92% 90% 91% 89% 90% 88% 90% 88% 89% 87% 84% 85% 84% 85% 86% 83% 85% 86% 83% 80% Jeg er glad for at gå i skole Skolen gjorde meget for at vi skulle føle os godt tilpas, da vi startede på uddannelsen Jeg føler mig tryg på skolen Jeg kan få hjælp og støtte fra mine kammerater på skolen Skolen interesserer sig for, om jeg fuldfører min uddannelse Det er blevet mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse på Niels Brocks afdeling på Islands Brygge, og der arbejdes seriøst med udvikling af kvaliteten. Se eventuelt mere her: http://www.videotool.dk/brock/c471/v2708 På baggrund af de gode resultater er indsatsen nu fast implementeret på Islands Brygge med en revideret strategi for 2012, med nye indsatser og ideer som tilsvarende er en del af de enkelte teams sociale årsplaner. Desuden har evalueringen med elevrådet resulterede i, at elevrådet er blevet motiveret til at lave deres egen strategi og idekatalog. Konceptet Vores skole, vores kasse, min uddannelse I indsatsen har vi gjort afdelingens fysiske og æstetiske rammer mere indbydende og inspirerende. Der er i samråd med eleverne indrettet en elevlounge, kantinen er blevet renoveret, bl.a. med et aktivitetsafsnit med Wii spil og bordfodbold. Eleverne tog uopfordret ansvar for gårdmiljøet og malede borde og bænke og der blev på opfordring fra elevrådet anskaffet udendørs bordtennisborde. Alle klasser bidrager til udsmykning af gangarealer med et værk, som hænger uden for klassen og illustrere klassen, den enkelte elev og merkantil identitet. Hver uge fotodokumenteres sociale- og læringsaktiviteter store som små og lægges på informationsskærmene, elever, lærere og elevcoach bidrager hertil. Årlige tilbagevendende events fotodokumenteres tilsvarende og samles i fotokollager, som hænges op i kantinen og synliggøre traditionerne samt understøtter den identitetsskabende historiefortælling om vores skole. Vi har fra start haft en særlig indsats i forhold til elevrådet da vi tror på at elevrådsrepræsentanterne er rollemodeller. De er med til at udvikle og formidle den gode fortælling om vores skole, og dermed en vigtig faktor for at få skabt et godt skolemiljø. I samarbejde med LH får elevrådet et praktisk projektstyringskursus, mini teambuilding, hvor elevrådet planlægger og gennemføre årets første store elevrådsevent for alle på skolen. Eventen er en af flere sociale aktiviteter på afdelingen som fx temadage, elevcaféer, blokdage og idrætsdage. På kurset udvikler elevrådet endvidere deres vision for den sociale del af undervisningsmiljøet det kommende år. Side 3 af 6

Et andet markant indsatsområde har været en særlig indsats i forhold til den daglige omgangsform, sprog og tone. I samarbejde med kunstnergruppe Her må du gerne fik vi designet 50 skilte, som hænger rundt på fællesarealer, alle med positive statement og alle formuleret af elever og medarbejdere. Formålet er at skærpe opmærksomheden om værdien og betydningen af en positiv og respektfuld omgangsform og ikke mindst at opbygge en fælles identitet om vores skole. Alle skilte har en ens grundformulering og indledes enten med, Her må du gerne og afsluttes med fx få nye venner, danse, grine, sige godmorgen, yde dit bedste eller være en stolt Niels Brock`er. Afdelingens elevcoach, Hea Jung, har været en nøgleperson i processen sideløbende med sine øvrige opgaver, og hun pointerer vigtigheden af, at eleverne føler sig velkomne på skolen og at der er en stor grad af åbenhed mellem eleverne. Man skal glæde sig til at komme i skole. Derfor er det vigtigt at vi lærer hinanden at kende og gør noget ud af at have det rart sammen. Studiemiljøet er derfor blevet udviklet, så det præges af seriøsitet, men det er vigtigt at der også er plads til sjov og hygge det sjove og det seriøse hænger sammen. Det giver et dynamisk og seriøst miljø. Der er kommet flere relationer på tværs af sociale grupper både fagligt og socialt og flere elever er begyndt at deltage i aktiviteter arrangeret uden for skoletiden, streetdance, zumbahold, inden og udendørsfodboldturneringer, bordfodboldturnering, spileftermiddage. Vi har konstant fokus på at videreudvikle et ambitiøst og udfordrende studiemiljø med up-to-date undervisningsmaterialer, højt fagligt niveau og flere udfordringer i undervisningen. Eleverne skal have indflydelse på de konkrete undervisningsforløb. Vi har fokus på elevdemokrati, hvor man kan tale om tingene, og der er en god og konstruktiv kommunikation mellem elever, elevråd og ledelse. Elevcoach Hea Jung Elevcoachens bidrag til studiemiljøet på afdelingen på Islands Brygge. Hea Jungs arbejde som elevcoach går ud på at støtte/coache elever på afdelingen, for derigennem at sikre, at den enkelte elev får mulighed for, at gennemføre et uddannelsesforløb, der er præget af tryghed og kvalitet. Elevcoachen er til for den unge, og er en ressource den unge kan bruge som hjælp til, at få løst/lettet det, der blokerer for gennemførelse af uddannelsen på Niels Brock Handelsskole. Side 4 af 6

Eleverne henvender sig enten selv, eller henvises via kontaktlærere og studievejledere. Nogle elever har brug for få samtaler, og andre har brug for forløb, hvor de følges over hele året/uddannelsen. Målgruppen vil, som udgangspunkt, være unge der har brug for personlig støtte med psykiske- og sociale problemstillinger, som vanskeliggøre deres skoleforløb. Formålet med samtalen er at få udredt problemstillinger, igangsættelse af en handleplan med den unge - samt opfølgning herpå. Dette mhp. at de forbliver i uddannelsen. Samtalens indhold kan være af forskellig karakter, men omdrejningspunktet vil være at styrke den enkelte unge til atter at finde ressourcer, som kan medføre, at de får hånd om egen situation. Der kan være tale om boligproblemer, problemer med sagsbehandler, faglige problemer, personlige problemer, misbrug, fravær og lignende problemstillinger. Elevcoachens profil: Vil de unge, også når det er besværligt Evne til indlevelse og lytning Rummelighed, omstillingsevne og fleksibilitet Kan arbejde i kaos, bevare ro og overblik samt føre en sag til dørs Kan fungere med skiftende arbejdsopgaver og arbejdstider Være kreativ og utraditionel i tænkning og metode Det primære fokus - og arbejdsopgave er til enhver tid den direkte kontakt med eleven, og netværket omkring eleven. Elevcoachen skal tilbyde individuelle samtaler med elever der har behov for det. Elevcoachen møder eleverne i introdagene og er derefter synlig, opsøgende og nærværende i forhold til eleverne. Hvis en elev har brug for elevcoachens hjælp, er det vigtigt, at kontakten dem imellem oprettes straks problemet konstateres, for at kunne fastholde eleven i sin uddannelse. Elevcoachen opbygger et relevant netværk af fagpersoner, som kan bidrage til en forbedring af elevernes situation i forhold til personlige- og sociale problemer, der giver sig udslag i fravær, studieinaktivitet, umodenhed - eller på anden måde frafaldstruet adfærd. Elevcoachen har fokus på elevens sociale og personlige situation. Informationer, der har indflydelse på elevens uddannelsesforløb, videregives med elevens samtykke mellem elevcoach, lærer, kontaktlærer, vejleder og ledelse. Elevcoachen kan efter behov deltage på lærermøder og i teammøder omkring elevproblemstillinger. Sekundære opgaver: Elevcoachen kan deltage i indledende visiteringsarbejde med nye elever. Elevcoachen kan medvirke til at udvikle nye tiltag med henblik på fastholdelse af frafaldstruede elever (f.eks. sociale tiltag, fredagscafé, elevråd m.v.) Elevcoachen deltager i relevante kurser, netværksdage mv. Elevcoachen skal have et tæt samarbejde med den daglige ledelse, med uddannelses- og erhvervsvejledere, og kontaktlærere fra de enkelte Hg-Profiler. Side 5 af 6

For at opnå faglig sparring samt udvikling i rollen som elevcoach deltager elevcoachen i et etableret netværk med andre handelsskoler og erhvervsuddannelser. Formålet med netværksarbejdet er vidensdeling, samt udveksling af tanker, ideer og erfaringer. Elevcoachen skal til enhver tid holde sig opkvalificeret mht. samtaleteknikker, relevante kurser og uddannelser. Derudover, kan skolen tilbyde supervision ved ekstern superviser med henblik på sparring og opkvalificering i forhold til enkeltsager. Sideløbende med elevsamtalerne, ligger der en opgave i, at få lavet tilbagemeldinger og feedback til kontaktlærerne, - vel og mærke i det omfang tavshedspligten for eleven ikke overtrædes. Formålet med denne tilbagemelding skønnes at sikre at elevcoachen og kontaktlærere arbejder sammen, samt får udvekslet oplysninger og udviklet handlemuligheder, der kan være relevante for elevens fortsatte trivsel på skolen. - Det er vigtigt at kontaktlærere får ejerskab i forløbet. Derudover varetager elevcoachen en generel vejledning af kontaktlærergruppen. Denne kan udspille sig i enkelt sager, når der skal laves tilbagemeldinger til kontaktlæreren, eller ved temabaseret undervisning til gruppen af kontaktlærere. Det kan eksempelvis være undervisning i relevante temaer såsom den gode samtale, kommunikation og kontakt, ungdomskultur, relationsarbejde, misbrug mv.. Det overordnede formål med den teambaserede undervisning er, at elevcoachen får videregivet informationer, som kontaktlærergruppen kan profitere af i deres tilgang til de unge. Side 6 af 6