GLOBUS BØRN Interview rapport om adoptivfamilier og deres oplevelser med Sundhedsplejen i Hvidovre Kommunen. Udarbejdet af Robin G. Hernandez 01-07-2013 1
Foreløbige indsigter Som projektmedarbejder har jeg gennemført 5 interviews med familier som har adopteret deres børn og har været i kontakt med Sundhedsplejen. I denne rapport opridser jeg nogle af de centrale temaer, som har været generelle i familiernes beretninger. Derefter opridser rapporten kort de af Sundhedsplejens indsatser, der ofte blev fremhævet i interviewene som forstående og imødekommende for deres behov som adoptivfamilier. Afslutningsvis fremsætter jeg de råd og forslag, som familierne har ønsket at give Sundhedsplejen med på vejen. Det er værd at bemærke, at antallet af familier som deltager i projektet, ikke er 100 % repræsentativt for målgruppen (ideelt alle adoptivfamilier i Hvidovre Kommune), men dette er alligevel repræsentativt nok til formålet: at forbedre kvaliteten af afdelingens arbejde. Rapporten har til formål, at give et generelt indblik i hvordan familierne har oplevet kontakten med sundhedsplejen gennem adoptionsprocessen. I rapporten anvender jeg citater fra interviewene for at illustrere familiernes fortællinger. Alle personernes navne er pseudonymer. 2
Undersøgelsens struktur Alle de interviewede familier opfyldte et skema om den kontakt, de havde haft med Sundhedsplejen gennem adoptionsforløbet og efter de havde fået barnet med hjem. Skemaet er opdelt i 8 relevante temaer omkring adoptionsprocessen og barnets udvikling. Svarkategorien ser således ud: drøftet/savnet, mens spørgsmålene er faktuelle, da de i høj grad er relateret til strukturen og processen for ydelserne. Faktuelle spørgsmål forhindrer Ja-effekten eller enighedseffekten (den mekanisme at mange mennesker bedre kan lide at erklære sig enige med noget end uenige) derfor, er kategorien Drøftet/Savnet mere neutralt og passende til vores formål. Derefter blev der stillet 3 åbne spørgsmål, under selv interviewet. Disse skal anvendes som et værdifuldt kvalitativt supplement til de lukkede svar, de har givet familierne mulighed for at uddybe deres meninger og hermed give en pejling om årsager til utilfredshed. Alle interviewene blev optaget med min personlige bærbare computer. Intro Inden jeg begyndte at arbejde med dette projekt var min viden omkring adoption ikke så stor. Dette ændrede sig takket være alt den relevante empiri som jeg skaffede mig gennem Sundhedsplejen, især bogen Adoptionshåndbogen var til stor gavn for mig, og den kontakt jeg fik til alle de interviewede familier. Alle historierne er forskellige og faktorerne bag en adoption kan variere meget. Men, trods deres forskellighed, har de alle sammen noget til fælles: først, barnets tab til deres biologiske forældre og dernæst, omsorgspersoner. Adoption handler om at finde forældre til børn, der mangler forældre som kan tage sig af dem, ved adoptionen får barnet adoptivforældre og forældrene får det barn de så inderligt har ønsket sig. Rapporten er delt op i følgende emner -Sårbarhed -Om at føle sig tabt i systemet -Tilknytning -Forslag til Sundhedsplejen 3
SÅRBARHED Gennem interviewene oplevede jeg, hvor bevidste adoptivforældre var over deres forældreskab. Processen af at adoptere et barn kan ofte være meget vanskelig og krævende. Den rejse, de foretager for at få et barn og bare blive forældre er ikke nødvendigvis let. For mange opleves det som en lang proces plaget med skuffelser og tilbageskridt, som både kan være fysiske og psykiske udmattende. Følelser som usikkerhed, angst og frustration kan opstå, især i ventetiden som Mia fortæller Da vi stod og ventede, ringede jeg op til Sundhedsplejerskerne, men vi vidste ikke hvor længe vi kom til at vente, og der fik jeg bare at vide at det kunne vi ikke gøre noget ved lige nu, vi kunne ringe den dag vi fik barnet og for mig, og det er nok mest en kvinde ting, men jeg følte mig lidt mere som i ingenmands land der bliver taget hånd om de gravide men, der bliver ikke rigtigt taget hånd om de ventende adoptivforældre Adoptivforældre er også bevidst om at de er anderledes udfordret end biologiske forældre er. Denne forskellighed kommer til udtryk på mange måder, blandt andet fordi de skal lære deres barn at kende på ny og starte derfra, hvorimod biologiske forældre har oplevet deres børn helt fra starten af deres liv. Udfordringerne er ikke ens, for nogle er rejsen ikke så lang og tung som den kan være for andre og dette kan skyldes mange uforudsigelige faktorer, måske er ventetiden gået stærk for nogle eller, måske har de fået et barn som tilpasser sig familien uden besvær. Uanset om adoptionsprocessen har været en lang, eller en kortere rejse, har alle adoptivforældre noget til fælles og dette er et kæmpe ønske om at blive gode forældre for deres børn. Derfor understreger de hvor vigtigt det er at blive mødt som individer i egen kontekst og sårbarhed. Ventetiden er som regel, en af de perioder gennem adoptionsprocessen, hvor mange adoptivforældre ville kunne få mest gavn af at være i kontakt med Sundhedsplejen. Dette er væsentligt for at undgå følelsen af at være tabt i systemet da professionel opbakning i denne periode har en stor betydning for dem. Mia forklarer det videre Jeg synes det er vigtigt at have lidt professionel opbakning på basale ting under ventetiden og lige efter man har fået opkaldet. Du er meget overladt til dig selv. 4
OM AT FØLE SIG TABT I SYSTEMET Nogle forældre gav udtryk for at have følte sig tabt i systemet gennem adoptionsprocessen og især ved valg af institution. Meningerne omkring denne følelse er forskellige: mens nogle mener at det skyldes en generel mangel på information omkring adoption i forbindelse med Sundhedsplejen, er andre mere fokuserede på pladsanvisninger i institutioner. Utilfredsheden er ikke rettet imod Sundhedsplejen som afdeling, men på den rolle som Sundhedsplejen spiller indenfor et system, der ofte beskrives som ikke værende velkoordineret. Jans fortælling giver os et tydeligere billede på sagen Det kan også egentlig udtrykkes på to forskellige måder. Jeg havde en meget god oplevelse med vores sundhedsplejerske, jeg var positivt overrasket men omvendt set var jeg negativt overrasket over måden at systemet, altså Sundhedscentret i Kommunen tog imod det at vi skulle adoptere et barn. Systemet var ikke givet til det type barn og de forhold og de behov som de har. For eks. I forhold til institutionen var der ikke den stor forståelse for de særlige behov. Vi følte os helt tabt i processen og det hele var ikke koordineret så godt. Alle familierne mener at viden indenfor adoption er ikke tilstrækkelig nok, hverken i Sundhedsplejen eller især institutionerne. Dog generelt har de været tilfredse og glade for den kontakt de fik til Sundhedsplejen i forbindelse med deres barn. Samtidig, mener de at hvor der angår pladsanvisningen/valg af institution, burde Sundhedsplejen spille en mere aktiv rolle ved at hjælpe forældrene med at få en god institutionsstart. Jans fortælling uddyber denne tanke. Der er ikke den største åbenhed for at lære om disse emner. Sundhedsplejersken har været rigtig dygtig og ydmyg, problemet var institutionsstart. Måske kunne sundhedsplejerskerne holde et lille opdrag om pladsanvisningen. Alle var enige i at institutionerne burde tage mere hensyn til de adopterede børn og prioritere dem på ventelisten da de fleste af dem har oplevet en stor del af ustabilitet tidligere i deres liv og deres udvikling (motorisk/mundlig/kognitiv), og generelle evner til at lære nye ting er ofte ikke på lige fod som hos andre danske biologiske født børn. Dette gør sig især gældende når der er tale om et udenlandsk adopteret barn. 5
Monica giver os et godt indsigt på dette. Jeg synes at man skulle prioritere de adoptivbørn. Mange af disse børn har været gennem meget svigt og traumatiske oplevelser, så jeg synes at det kunne være godt for dem at komme lidt foran i køen. Man skal kigge på den individuelle sag, fordi det er klart, at nogle adoptivbørn kan tåle skift bedre end andre, men der skulle være en mere dybdegående kontakt når man skal vælge institutionen. Der er et tydeligt behov for et tættere samarbejde mellem Sundhedsplejen, Institutionerne og Statsforvaltningen, således at forældrene bliver bedre rådgivet om hvilke institutioner der bedst kan imødekomme deres særlige behov. Den ideale institution, beskrives af forældrene som et sted hvor der tages individuelt hensyn til børnene med den tilstrækkelige viden og indsigt som et adopterede barn kræver. Udfordringerne i forhold til institutioner, ligger tildeles i at nogle pædagoger kan opleve den adoptivfamilie som mere krævende end andre. Mia uddyber denne tanke De var lidt forbeholdende. Efter tre måneder sagde de at de syntes de havde lært meget af os. Vi kommer måske til at røre lidt med deres professionalisme og det må også være svært for en pædagog. Dér kunne man også havde brugt Sundhedsplejen lidt mere. Samarbejdet mellem Sundhedsplejen og institutionerne kan styrkes gennem fælles kurser omkring adoption og muligheden for at få lavet en aftale med et par institutioner, hvor der tidligere har været noget erfaring med adoptivbørn, som kan prioritere dem på ventelisten, således at Sundhedsplejen kan anbefale disse institutioner til forældrene. TILKNYTNING OG NETVÆRK Tilknytning var et populært emne under interviewene. Det er klart at tilknytning kan være den største udfordring og at for nogle kan det være svær at få på plads. At modtage et barn der har levet sin første tid på en institution er en opgave der ikke kan sammenlignes med at blive forældre på naturlig vis. Hvis der var tale om et plejebarn ville der automatisk følge rådgivning, supervision og kurser med. Men, som adoptivfamilie skal man selv være aktiv og opsøgende i forhold til at tilegne sig den nødvendige viden. Tryghed er platformen i al udvikling og især for de større børn kan det tage mere tid at tilpasse sig til sine nye omsorgsgivere. I forhold til spørgeskemaet, blev tilknytning og andre relevante problemstillinger relateret til tilknytning (for eks, reaktioner hos barnet) ikke altid drøftet med forældrene. Ekspertisen lå mere på de basale praktiske ting som alle børn deler med hinanden end på de følelsesmæssige aspekter der følger med en adoption (tilknytning/reaktioner etc.) ifølge nogle forældre. 6
Eva deler sin oplevelse Det var meget rart at bare kunne spørge løs omkring basale ting og sådan noget men samtidig altså, hun havde ikke vidst noget omkring adoption. Hun ved noget omkring børn og selvfølgelig er mit barn også et barn men, jeg tror ikke at hun kunne se at hun havde brug for noget ekstra. Altså, viden omkring adoption var ikke særlig stor. Trods mangel på viden inden for området, var forældrene tilfredse med det tilbud de fik fra Sundhedsplejen. Johan giver et tydeligt billede på det Jeg synes hun har faktisk været meget god til at skelne imellem et biologisk barn og et adopterede barn. Hun har lyttet til alle de spørgsmål vi har haft i forhold til vores datter og var meget dygtig til at imødekomme vores behov som adoptivforældre. Det adopterede barn har ofte en livshistorie før adoptionen med forskellige former for traumer og utilstrækkelig stimulering. Disse traumatiske oplevelser ikke bare overstås men bliver hos barnet og ved nogle tilfælde, kan dukke op i forskellige sammenhænge senere i livet. Forældre der adopterer, har derfor brug for professionelt støtte for at kunne tackle disse udfordringer. Mulighed for at skabe sig et godt netværk har også en stor betydning for dem. Det er væsentligt for adoptivfamilier at opnå den forståelse de kræver sådan at de ikke føler sig alene under hele processen eller tabt i systemet. Jan uddyber denne tanke Der skal være mere fokus på netværk sådan at man som forældre kan støtte hinanden. Globus børn, om det har en anden form for betegnelse, en måde at skabe netværk på kommunen, et mødested for forældre og professionelle, synes jeg er et meget godt initiativ. De fleste familier mener at der skulle være noget der svarer til mødre-gruppe for adoptivfamilier. Dette vil give dem en chance for at lære andre adoptivfamilier at kende og dele deres erfaringer, dette gør sig især gældende under ventetiden hvor mange kan blive ramt af angst og usikkerhed. Om der er nok adoptivfamilier til at skabe en adoptivfamilie gruppe hvert år, er måske ikke så realistisk men alligevel er der plads til mange forbedringer i forhold til dette. Mia giver nogle bud på hvordan hun mener det kunne lade sige gøre. 7
Jeg synes at der skulle være mere fokus på hvad det sker med adoptivforældre mens de venter. Det kunne være godt at hvis man havde nogle ventende i kommunen så ville det være rart at samle dem én gang om året for eksempel. Altså, annoncere det i for eks. Hvidovre Avisen På trods af alle de forberedelseskurer som adoptivforældre deltager i inden de kan få lov til at adoptere et barn, kan det alligevel gå lang tid indtil de får opkaldet. Når panikken og usikkerheden trænger ind kan det være hårdt for forældrene at huske de ting som de har lært før og her, kan en professionel opbakning omkring basale ting inden de skal ud og hente deres barn, være til stor gavn for dem. Opbakningen kan være i form af et telefonisk opkald eller via en personlig samtale i Sundhedscenteret. Med tiden ville det være muligt for Sundhedsplejen, at skabe nogle form for retningslinjer omkring adoption, udefra deres professionelle ekspertise og udbytte med adoptivfamilier. Jan giver nogle bud på hvordan han mener det kunne lade sig gøre. Den erfaring der kan opbygges omkring adoptionsbørn kan samles et sted, for eksempel her(sundhedscentret). Det tror jeg vil være en fantastisk service man vil kunne nyde, uden at det koster for mange ressourcer. FAMILIERNES FORSLAG TIL SUNDHEDSPLEJEN Mere fokus på netværk Der skal være et mødested mellem familierne og professionelle. Dette kan være i form af arrangementer, for eksempel, 1-2 gange om året ( efter behov ) eller gennem et interaktivt fora som bliver tilføjet sundhedsplejens hjemmeside. En anden måde at gøre det på uden at det koster for mange ressourcer, ville være at samle alt den viden omkring adoption i én eller to sundhedsplejersker. Således at hver gang Sundhedsplejen får beskeden om at der er nogle ventende familier i Kommunen, kan de kontakte dem of invitere dem til en personlig samtale i Sundhedscentret hvor der vil være fokus på deres behov som adoptivfamilier. 8
Mere synlighed om adoption i Sundhedsplejens hjemmeside. Nogle af de interviewede familier nævnte, at før i tiden var der ikke noget information på Sundhedsplejens hjemmeside omkring adoption og hvad de kunne forvente af systemet. Sundhedsplejens hjemmeside burde derfor opdateres med specifikke og praktiske oplysninger omkring adoption i Kommunen, en kort opsummering om hvad forældrene kan forvente af Sundhedsplejen og en kort introduktion til Globus Børn (eller andre former for netværk ). Mere viden omkring adoption i Sundhedsplejen / helst ingen skift af sundhedsplejerske gennem forløbet. Nogle sundhedsplejersker (ideelt kun 2 personer) kan uddannes indenfor de speciale problemstillinger der ligger bag adoption. Det er også meget vigtigt for familierne at starte og afslutte forløbet med den samme sundhedsplejerske. Et større og mere velkoordineret tværfagligt samarbejde. Målet her er at kunne implementere den samlede viden om adoption som adoptivforældre, Sundhedsplejen, Institutionerne og andre fagfolk har fået gennem deres oplevelser og den kontakt de har haft med adopterede børn. Dette ville give plads til en form for database som kan stilles til rådighed for kommende og nuværende adoptivfamilier med rådgivning og information. Behov for tema aften / foredrag om adoption og diverse relaterede emner. Det kunne være meget godt hvis Sundhedsplejen var med til at arrangere kurser, temadage eller foredrag for forældrene omkring relevante problemstillinger omkring adoption, inden familierne har fået barnet med hjem og/eller bagefter. For eksempel, er overgangen fra vuggestuen til børnehave et efterspurgt tema, fordi skift kan være traumatisk for det adopterede barn. Derfor vil det være godt for forældrene at få en professionel vejledning som kan hjælpe dem igennem denne periode. Institutionerne bør prioritere det adopterede barn på ventelisten Sundhedsplejen kunne måske finde 3 eller 4 institutioner, hvor der tidligere har været erfaring med adopterede børn og samarbejde med dem sådan at børn kan få mulighed for at 9
blive prioriteret på ventelisten. Dette ville være en stor hjælp for adoptivfamilier når de skal vælge institutionen. Mulighed for forberedelseskurser gennem Sundhedsplejen under ventetiden Dette kan foregå via en personlig samtale eller en telefonisk henvendelse. Mere fokus på formidling af information. For eksempel, pjecer omkring adoption i forhold til Sundhedsplejen. Mulighed for kontinuerlig møder med forældrene i institutionen. Mulighed for mere rådgivning i forhold til barsel Familier der adopterer, har mange ting som de skal stilles op imod, derfor kan det være til gavn for dem at få en ekstra skub af sundhedsplejersken i forhold til hvor lang tid de burde holde barsel. 10