Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016



Relaterede dokumenter
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

CPO - temadag. 15. November 2018

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Håndhygiejne og handsker

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hygiejne i daginstitutionerne

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Uniforms- og håndhygiejne

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Infektionshygiejne og UVI

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne - håndhygiejne.

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Sterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

Din indsats gør en forskel

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Færdselsregler på C-op

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Supplerende forholdsregler ved diarré

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Clostridium difficile

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Indikator 4.1 Hygiejne

Forebyggelse af luftvejsinfektioner

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Afholdt d. 30. marts 2017

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Program Præsentation Oplæg om infektionspakken Håndhygiejne Gruppearbejde Opfølgning på gruppearbejde

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion Tjekliste

Information om MRSA af svinetype

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Desinfektion - overordnet set

Clostridium difficile

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejniske retningslinier

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Mikroorganismer og hygiejne

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Hygiejnebesøg i Myretuen

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Dagkirurgi. - Har de nye Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer givet os svar på alle vores spørgsmål?

Hospitalsenheden Vest

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Isolationsregimer og resistente bakterier

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Transkript:

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk

Infektionshygiejne i et historisk perspektiv Program for dagen Mikrobiologi/smittemåde/smittevej Infektionsregistrering Vejledninger og standarder Håndvask, hånddesinfektion og handskebrug Arbejdsdragt OP-hue og maskebrug Adfærd og anbefalinger for teknisk personale Mie Andersen 2

Mikrobiologi Bakterier (form, lejring og farve) Virus (minus eget stofskifte, ses kun i elektronmikroskop) Prioner (Creutzfeldt-Jakob) Svampe (Mere end 100.000 arter, kan danne sporer) Parasitter (snyltere medspisere, orme, malariaparasitter, lus, lopper, fnat, skovflåt ) 29-01-2016 Mie Andersen 3

Patogenitet - evne til at fremkalde sygdom Absolut patogen Lejlighedsvis patogen Apatogen 29-01-2016 Mie Andersen 4

3 forudsætninger for smitte Modtageligt individ Smittekilde Smittevej 29-01-2016 Mie Andersen 5

Forholdsregler Menneskelige udskillelser fra alle mennesker skal altid betragtes som smittefarlige Stik-/skæreuheld skal undgås (blodbåren smitte) Mie Andersen 6

Rene og urene procedurer Rene procedurer: Hvor der er risiko for forurening FRA personalets hænder Urene procedurer: Hvor der er risiko for forurening AF personalets hænder 29-01-2016 Mie Andersen 7

Rengøring, desinfektion, og sterilisation Rengøring: Proces - flytter bakterier - fortynder - minus drab (vand og sæbe/detergent eller mikrofiberklud) Desinfektion: Inaktivering, drab/fjernelse af patogene mikroorganismer (varme, kemi) Sterilisation: Inaktivering og drab af ALLE mikroorganismer (bakterier, virus, svampe og andre encellede mikroorganismer) (autoklavering/stråling/gas) Mie Andersen 8

Hvornår hånddesinfektion? Før og efter alle undersøgelses-, behandlings- og plejeprocedurer Før rene arbejdsopgaver Efter urene arbejdsopgaver Efter brug af handsker Efter en håndvask (altid) 29-01-2016 Mie Andersen 9

Hånddesinfektion hvordan? Udføres på synlig ren og tør hud 1-2 pumpeslag hånddesinfektionsmiddel fordeles på hænder, fingre, mellem fingre og omkring håndled Indgnides til tørhed Huden holdes fugtig i ca. 30 sekunder 29-01-2016 Mie Andersen 10

Uniformshygiejne Korte ærmer vaskes påp sygehus Kittel/uniform knappet Skiftes dagligt og ved forurening OBS langt hårh Ingen håndsmykkerh Ingen neglelak eller kunstige negle Plastforklæde, fodtøj j og hovedbeklædning dning 29-01-2016 Mie Andersen 11

Tøjvask Æstetisk vask (tøjet synligt rent) Mikrobiologisk rent (termisk desinficeret ved 80ºC eller kemisk desinficeret) Vask af tøj ved lav temperatur udgør speciel risiko for: svækkede personer, for tidligt fødte, familier m. furunkulose samt ved Norovirus. Vask af tøj ved 80ºC: Effektiv desinfektion af både tøj og maskine. 29-01-2016 Mie Andersen 12

Forholdsregler for personalet Bakteriebærende partikler stammer fra de personer, der opholder sig i rummet Begræns antallet af personer på stuen Begræns aktivitet og tale Brug de rette OP-kitler/arbejdsdragter Brug den rette patientafdækning 29-01-2016 Mie Andersen 13

Resultat Signifikant færre bakterier ved maskebrug og tavshed Konklusion Bær maske eller ti stille! Mie Andersen 14

Maskebrug Forsøg har vist, at man skal tale eller spytte direkte i feltet for at opnå en forurening af opstillede dyrkningsmedier. Jo højere røst jo mere spredning. Bakterier udslynges direkte ved host og nys. Ved luftvejsinfektion ses øget spredning Maskens betydning består i at hindre dråbesmitte en spredning af bakterier med spytdråber. Masken skal danne barriere mellem floraen i næse/svælg og operationssår samt sterilt udstyr Risiko for at sprede smitte ses ved direkte nedfald af dråber i feltet før incision, i det åbne sår eller på instrumenter. Kun personer i < armslængde fra feltet udgør en sådan risiko. Personer med luftvejsinfektion eller ondt i halsen bør ikke arbejde på stuen (ukontrolleret host/nys og evt. indirekte smitte) Mie Andersen 15

Anbefaling Operationsteamet skal altid bære maske Anæstesipersonale, gulvpersonale og andre, som kommer tættere end 1 armslængde (ca. 1 meter) på operationsfelt eller sterilt udstyr, bør bære maske Maske + operationshue skal dække alt hår/skæg Masken skal kasseres, når den tages af Masken skal opfylde kravene i DS/EN 14683 Mie Andersen 16

Teknisk personale, IT-personale og håndværkere generelt Afsnitsledelsen kontaktes Vurdering af behov for rengøring/afskærmning Mie Andersen 17

Teknisk personale, IT-personale og håndværkere generelt (fortsat) Ingen håndsmykker Sår på hænder/håndled skal altid vurderes Håndhygiejne ved ankomst til afsnittet/stuen og når afsnittet/stuen forlades Håndhygiejne Før der tages handsker fra handskekassen Når der skiftes patientplads Før rene opgaver Efter urene opgaver (eksempelvis haft kontakt til gulv) Når handsker er taget af Håndvask + hånddesinfektion hvis hænder er synligt forurenede Mie Andersen 18

Teknisk personale, IT-personale og håndværkere generelt (fortsat) Arbejdsdragten skal have korte ærmer. Arbejdsdragten skiftes dagligt og hvis forurenet. Arbejdsdragten vaskes på hospitalets vaskeri (minus brug uden for tjeneste). Fodtøj skal være synligt rent. I forbindelse med fx rensning af afløb bæres lange ærmer ( + handsker og evt. plastforklæde). Skiftes efterfølgende. Plastforklæde ved risiko for stænk/sprøjt. Mie Andersen 19

Teknisk personale, IT-personale og håndværkere i kliniske afsnit Ved arbejde på isolationsstuer anvendes værnemidler som øvrigt personale + håndhygiejne som anvist. Værktøj skal være synligt rent evt. rengøring/desinfektion. OBS placering af værktøj. Mie Andersen 20

Teknisk personale, IT-personale og håndværkere i operationsafsnit Rolige bevægelser. Ved kort ophold på stuen: Ren arbejdsdragt + operationshue (hår + skæg dækket). Klædt som operationspersonalet: Ved længerevarende ophold på stuen Under pågående operation Under forberedelse af operation (udpakning af instrumenter) Teknisk arbejde bør udføres efter dagens sidste operation. Omfang af rengøring besluttes på baggrund af en risikovurdering. Evt. produktionsstop besluttes på baggrund af en risikovurdering* * Eventuelt i samråd med Infektionshygiejnisk afsnit Mie Andersen 21

Teknisk personale, IT-personale og håndværkere i sterilcentraler Der anvendes samme beklædning som det faste personale alternativt engangsovertræksdragt. Hår og skæg skal være dækket af hue/maske. Fodtøj skal være synligt rent. Værktøj skal være synligt rent. OBS placering af værktøj. Bevægelser i roligt tempo. Ingen spise og drikke i lokaler, hvor medicinsk udstyr genbehandles eller opbevares. Teknisk arbejde bør udføres udenfor åbningstid. Omfang af rengøring besluttes på baggrund af en risikovurdering. Evt. produktionsstop besluttes på baggrund af en risikovurdering* * Eventuelt i samråd med Infektionshygiejnisk afsnit Mie Andersen 22

Der rettes særlig opmærksomhed mod opgaver som støver eller påvirker ventilations- og luftforhold Mie Andersen 23