Greater Copenhagen står stærkest med Skåne I kampen om at tiltrække udenlandske investeringer klarer København sig middelmådigt. Greater Copenhagen inklusiv Skåne er et stærkt kort, som giver klare konkurrencefordele blandt de Nordeuropæiske storbyregioner. 18.02.2016 Page 1/6 Greater Copenhagen tiltrak i 2014 en del færre udenlandske investeringer end mange af de andre nordeuropæiske storbyregioner. Greater Copenhagen lå med 28 registrerede investeringer på niveau med Stockholm, men noget efter de bedste som Dublin og særligt det centralt placerede Amsterdam, der som topscorer modtog 125 udenlandske investeringer. Greater Copenhagen fører imidlertid, når man zoomer ind på de særligt interessante investeringer, hvor målet ikke blot er at betjene et lokalt marked, men et større område. Hele 61% af investeringerne i Greater Copenhagen havde således en rækkevidde, der er større end det lokale marked og eksempelvis retter sig mod hele Norden. Det gælder kun 18% af investeringerne i Helsinki og 52% i Stockholm. I mange år har København og resten af Østdanmark generelt haft gode forudsætninger for at tiltrække investeringer. Regionens svaghed har dog været markedets købekraft og vækstrate, som halter efter mange andre nordeuropæiske storbyregioners. Men det billede ændrer sig, når man medregner den del af Sydsverige, der ligger inden for 1,5 times køreafstand fra København. Så ligger regionen på en tredjeplads, hvad angår antal virksomheder og en fjerdeplads for antal indbyggere. Det understreger aktualiteten i Greater Copenhagen-samarbejdet og hvor vigtigt det er, at de 37 skånske kommuner og de 46 østdanske kommuner står sammen om at markedsføre investeringsmulighederne i hele Greater Copenhagen. Tendenser i udenlandske investeringer og nordeuropæiske præstationer De udenlandske investeringer i og til Europa er under pres. Antallet af udenlandske investeringer i Vesteuropa gik tilbage med 15% i 2014, og i Østeuropa var nedgangen 21%. Norden er også gået tilbage, dog kun med 12% og har således bevaret sin markedsandel. Det er kun verdensdelene Nordamerika og Asia-Pacific, der oplevede fremgang. Stiller vi skarpt på et udsnit af storbyregioner, som vi ofte sammenligner os med, oplevede seks ud af otte regioner en tilbagegang i 2014. Kun Hamborg og Stockholm oplevede en fremgang på henholdsvis 19% og 4%. Størst tilbagegang ople-
vede Oslo og København med fald på henholdsvis 40% og 38%. Antallet af investeringer i København 28 investeringer er dog højere end i både Stockholm og Oslo, der tiltrak henholdsvis 27 og 12 investeringer i 2014. Page 2/6 Helsinki registrerede i 2014 hele 92 udenlandske investeringer. Men en gennemgang af disse viser to ting. For det første er der mange meget små etableringer i form af udenlandske iværksættere, der har deltaget i støtteprogrammer. For det andet er karakteren af de mange investeringerne mindre interessante forstået på den måde, at langt de fleste retter sig mod at betjene det lokale marked. Ser man på de særligt interessante investeringer, som ikke blot retter sig mod at betjene det lokale marked, men eksempelvis dækker hele Norden, gælder det kun 18% af investeringerne i Helsinki, mens det i Greater Copenhagen gælder 61% og 52% i Stockholm. Når investeringerne i Helsinki har mere lokal karakter, hænger det bl.a. sammen med, at Helsinki adskiller sig kulturelt og sprogligt fra det øvrige Norden. Derfor er lokal tilstedeværelse ofte påkrævet. Det øvrige Norden kan ofte dækkes fra ét kontor, fx i København. Forudsætninger for investeringer: Nordeuropæiske storbyers attraktivitet Når det gælder forudsætningerne for at tiltrække investeringer fremover, står Greater Copenhagen med stærke kort på hånden. Denne analyse har undersøgt tre lag af forudsætninger for attraktivitet.
Page 3/6 Som i Maslows klassiske behovspyramide ligger de vigtige, helt basale behov i bunden. Det drejer sig om markedsmuligheder og/eller unikke kompetencer. Det andet lag handler om, at det ikke må være for dyrt at placere og drive sin investering. Det tredje lag drejer sig om, at der ikke må være for meget usikkerhed og bøvl forbundet med investeringen, og at lokaliteten skal være tilgængelig internationalt og så må lokaliteten i øvrigt gerne være lidt lækker, hvad angår livskvalitet. Forretningsmuligheder Når det gælder markedets attraktivitet, kommer Greater Copenhagen kun ind på en fjerdeplads, når man ser på købekraft og markedsstørrelse. Til gengæld kommer regionen ind på en førsteplads, når det drejer sig om økonomiens innovative kapacitet, hvilket er særlig interessant for virksomheder, der gerne vil udvikle noget eller drive komplekse aktiviteter. Udfordringen med markedsstørrelse peger på, at Greater Copenhagen-regionen står stærkt, når begge sider af Øresund er med i samarbejdet, og at det er vigtigt at markedsføre hele Greater Copenhagen-regionen inklusive de 37 svenske kommuner i samarbejdet.
Omkostninger Page 4/6 Hvad angår omkostninger måles på tre parametre. Greater Copenhagen indtager: En førsteplads fordi Greater Copenhagen kan tilbyde billige kontor- og industrifaciliteter. En andenplads på grund af konkurrencedygtig selskabsskat og et ret lavt samlet afgiftsniveau, hvor fx sociale afgifter medregnes. Det skal dog bemærkes, at flere byer ligger i lande, der tilbyder særligt lukrative skatteaftaler det gælder Holland, Irland, UK og Luxembourg. Det er desuden de byer og lande, der tiltrækker flest hovedkvarterer, hvor skatteforhold betyder særlig meget. Således kan formelle skattesatser være én ting og de reelle vilkår noget andet. En femteplads på grund af konkurrencedygtige lønomkostninger. Det dækker dog over det forhold, at Greater Copenhagen er dyr, når det gælder lavtuddannet arbejdskraft, men blandt de allermest konkurrencedygtige, når det gælder erfaren, højtuddannet arbejdskraft. Bøvl, usikkerhed og livskvalitet I pyramidens top, som inkluderer administrative procedurer, usikkerhedsmomenter samt livskvalitet, ligger vi særdeles stærkt med tre førstepladser, en andenplads og en fjerdeplads. Greater Copenhagen udmærker sig ved, at: Danmark er det det sted, der er nemmest at gøre forretninger og starte virksomhed. Regionen har den største pulje af kvalificeret arbejdskraft. København har den højeste livskvalitet dog haler andre byer ind på os. København har en meget stærk forbindelse til omverden pga. lufthavnen, men overgås dog af Amsterdam, der er i særklasse. Høj politiske stabilitet det gælder dog hele Nordeuropa, så her har Greater Copenhagen ikke en særlig force. København har mange private servicevirksomheder, der støtter om udenlandske virksomheders etablering men vi halter efter byer som Amsterdam (tager førstepladsen) og Stockholm.
Page 5/6
Page 6/6 Fakta: Hvad måler vi? Analysens fokus er på nyetableringer (såkaldte greenfield-investeringer) og udvidelser af eksisterende investeringer. Analysen medtager ikke opkøb og fusioner. Det skyldes bl.a., at det typisk ikke er disse investeringer, regioner konkurrerer om at tiltrække. Ved opkøb og fusioner drejer det sig om den enkelte virksomheds attraktivitet og mindre om mulighederne i regionen. Hvad angår opgørelsen af præstationerne mht. at tiltrække udenlandske investeringer, er de statistiske muligheder ikke optimale. Den officielle statistik på området udarbejdes typisk af nationalbankerne, men er forbundet med en række udfordringer. Den kommer fx ofte til at indfange virksomhedsinterne overførsler, som ikke nødvendigvis er rigtig økonomi og etableringer. Derudover fanger den ikke alle investeringer, men kun de meget store investeringer, som i Danmark i øvrigt typisk er udlandets opkøb af danske virksomheder. Desuden er der begrænsede muligheder for detaljer hvad angår brancher, geografi og funktioner, og det er ikke muligt at skelne mellem forskellige investeringstyper såsom nyetableringer og udvidelser. Den tilbyder heller ingen opgørelse af, hvor stor beskæftigelse investeringerne medfører. Og endelig er der fare for, at meget store enkeltinvesteringer kan forstyrre billedet af strukturelle udviklinger. Danmarks Statistik har en statistik, der kan afbøde nogle af disse problemer, idet man kan se på, hvordan udenlandsk-ejede virksomheder samlet set udvikler sig, hvor mange de beskæftiger, osv. Men denne statistik ser ikke på selve investeringsprojekterne og er desuden anonymiseret. Analysen her har anvendt Financial Times database fdi Markets over konkrete direkte udenlandske investeringer. Databasen indeholder en række muligheder for at vurdere de enkelte investeringer fx hvad angår motiv og markedsdækning. Geografisk dækker analysen så vidt muligt hele Greater Copenhagen inkl. Skåne. Alle regioner omtalt i analysen er i udgangspunktet defineret som ca. 1,5 times kørsel fra centrum. Når det gælder rammevilkårene er det den danske del af Greater Copenhagen, der er målt på, idet Greater Copenhagen inkl. Skåne fx ikke har et fælles skattesystem. I opgørelsen af attraktivitet er der tale om simple rangeringer på baggrund af de reelle værdier af de enkelte indikatorer. Hvor der er flere indikatorer under et tema, er der lavet en simpel summering af rangordenen af de underliggende indikatorer.