Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab, Center for brugerdreven innovation, læring og design. www.ell.aau.dk Institut for Kommunikation wentzer@hum.aau.dk
Den etiske fordring - tillid Det hører vort menneskeliv til, at vi normalt mødes med en naturlig tillid til hinanden. Det er ikke blot tilfældet, når vi træffer et menneske vi kender godt, men det gælder også, når vi møder en vildtfremmed [...] Under normale omstændigheder [...] tror vi den fremmedes ord og begynder først at tvivle, når vi får særlige grunde hertil [...] På forhånd tror vi hinandens ord, på forhånd har vi tillid til hinanden. Det er måske mærkeligt nok, men det hører med til at være menneske. Det ville være livsfjendsk at bære sig anderledes an. Vi kunne simpelthen ikke leve, vort liv ville visne, det ville blive forkrøblet, om vi på forhånd mødte hinanden med mistillid. Men at vise tillid betyder at udlevere sig selv. K. E. Løgstrup: Den etiske fordring side 17-18.
Den etiske fordring - selvudlevering Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er [...] Det betyder, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har. K. E. Løgstrup: Den etiske fordring side 27.
Den etiske fordrings radikalitet Fordringen er - netop fordi den er uudtalt radikal, selv om det i den givne situation er en uhyre ringe ting, der skal gøres. Hvorfor? Fordi den enkelte, stillet ind under den uudtalte fordring, selv skal afgøre, hvordan han skal tage vare på den andens liv. Skal det nemlig føre til et heldigt resultat for den anden, må den enkelte tænke og handle uselvisk [...] Fordringens radikalitet består endvidere i, at den ikke blot går ud på at tage vare på den andens liv, når den tillid, han viser mig, forhøjer mit livsmod, men også når den er mig højst ubehagelig, fordi den griber forstyrrende ind i min tilværelse. K. E. Løgstrup: Den etiske fordring side 56.
Den suveræne livsytring En uvilkårlig tilbøjelighed der er: Spontan - indfinder sig uden videre. Suveræn - uafhængig af viljen Definitiv - enten/eller Eks: Åben, ærlig tale / medlidenhed / barmhjertighed / tillid, etc. Svend Andersen: Som dig selv side 297.
Den gyldne regel Den er alt andet end en lunken regel om at gøre gengæld, selv om den taget efter bogstaven kunne lyde sådan. Den er tværtimod en regel for brugen af vor fantasi. Den forlanger, at vi skal fantasere os til, hvordan vi ville ønske der blev handlet mod os, hvis vi var i den andens sted - for så aktuelt at handle imod den anden på den måde. K. E. Løgstrup, i Svend Andersen: Som dig selv side 297.
Pligten til at handle godt. For at udvikle dette begreb (om viljen, egen præcisering), som altid er øverste norm for vurderingen af vore handlingers hele værd og udgør betingelsen for alt det øvrige, vil vi se på begrebet pligt, som, om end med visse subjektive begrænsninger og hindringer, omfatter begrebet om en god vilje. Immanuel Kant: Grundlæggelse af sædernes metafysik, s. 44
Pligten - et eksempel Men når derimod modgang og sorg fuldstændig har fjernet livslysten, når den ulykkelige, sjælsstærk, mere harmfuld over sin skæbne end mismodig eller nedslået, ønsker døden og alligevel, ikke af tilbøjelighed eller frygt, men af pligt, opretholder livet: så har hans maksime et moralsk indhold. Immanuel Kant: Grundlæggelse af sædernes metafysik, s. 45
Der Kategorische Imperativ Der kategorische Imperativ ist also nur en einziger, und zwar dieser: Handle nur nach derjenigen Maxime, durch die du zugleich wollen kannst, daß sie ein allgemeines Gesetz werde. Immanuel Kant: Grundlegung zur Metaphysik der Sitten, s. 57 Maksime: en vigtig antagelse som man er tilhængere af inden for et parti, en bevægelse, o.l. = GRUNDSÆTNING, GRUNDREGEL, PRINCIP.
Det Kategoriske Imperativ Der er altså kun et eneste kategorisk imperativ, og det lyder som følger: Handl kun ifølge den maksime, ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov. Immanuel Kant: Grundlæggelse af sædernes metafysik, s. 77-78 Maksime: en vigtig antagelse som man er tilhængere af inden for et parti, en bevægelse, o.l. = GRUNDSÆTNING, GRUNDREGEL, PRINCIP.
Zweck an sich selbst Den vernünftige Wesen stehen alle unter dem Gesetz, daß jedes derselben sich selbst und alle anderen niemals bloß als Mittel, sondern jederzeit zugleich als Zweck an sich selbst behandeln solle. Immanuel Kant: Grundlegung zur Metaphysik der Sitten, s. 76-77
Øjemed i sig selv For alle fornuftsvæsener står alle under love, ifølge hvilke enhver aldrig må behandle hverken sig selv eller nogen anden blot som middel, men altid tillige som et øjemed i sig selv. Immanuel Kant: Grundlæggelse af sædernes metafysik, s. 94 I den danske oversættelse er Mittel oversat til mål, hvilket er forkert, hvorfor jeg rettelig har oversat det til middel. I den danske oversættelse er Zweck oversat til formål, hvilket også er korrekt nudansk. Jeg har dog valgt det lidt ældre begreb øjemed, da jeg mener at dette begreb mere præcist og dækkende indfanger det forhold, at Kant taler om at handle med Den Anden for øje - drevet først og fremmest af en indre, uselvisk vilje.