Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere
Indholdsfortegnelse 1. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden (gældende regler) 9 1.1. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden 10 2. Forhøjelse af efterlønssatsen (gældende regler) 11 2.1. Forhøjelse af efterlønssatsen 12 3. Skærpet pensionsmodregning m.v. (gældende regler) 15 3.1. Skærpet pensionsmodregning m.v. 18 4. Optjening af skattefri præmie (gældende regler) 21 4.1. Optjening af skattefri præmie 22 5. Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag (gældende regler) 25 5.1. Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag 26 6. Aktiv tilmelding til efterlønsordningen (gældende regler) 27 6.1. Aktiv tilmelding til efterlønsordningen 28 7. Overgangsregler m.v. 29 7.1. Vejledningspligt 31 8. Beregninger 33 9. Afslutning 34 3
Indledning Aftalen om efterlønsforliget fra 2011 (tilbagetrækningsreformen) har tre hovedelementer: Velfærdsaftalens forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen med fem år Efterlønsperioden forkortes til tre år Seniorførtidspension for nedslidte. Ved den gradvise ikrafttræden og en række overgangsordninger samt muligheden for at udtræde af ordningen på særligt gunstige vilkår, vil der efter aftalen blive taget hensyn til, at alle i god tid skal kunne indrette sig på de ændrede vilkår, og frit vælge om de fortsat ønsker at være med i efterlønsordningen. Endvidere vil der efter aftalen med seniorførtidspension blive bedre mulighed for hurtigere og enklere tilkendelse af førtidspension til nedslidte ældre. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), forslag til lov om ændring af lov om social pension (forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension m.v.) og forslag til lov om ændring af lov om delpension (forhøjelse af delpensionsalder og forkortelse af delpensionsperiode m.v.) Disse regler omtales ikke. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på den gældende seniorpensionsordning, der giver mulighed for at få udbetalt en skattefri ydelse, svarende til betalt arbejdsmarkedsbidrag. Betingelserne er et minimum af arbejdstimer i årene op til folkepensionsalder samt overholdelse af minimum- og maksimumsindkomster i perioden. Beslutning om til- eller fravalg af efterløn skal vurderes på grundlag af alle de relevante sociale ydelser, der kan påvirkes af indkomstforhold, den realistiske arbejdsperiode og - omfang samt ønsker om udbetalingsforløb for pensioner m.v. (evt. med hensyntagen til ægtefælle/samlever). Gennemgangen af regler om efterløn er struktureret således, at de gældende regler, der skal ændres, er omtalt på ulige, mens det foreslåede regelsæt er omtalt på lige sider. 5
Betingelser for at modtage efterløn Betingelserne for at modtage efterløn er følgende: Medlem af en A-kasse Har nået efterlønsalderen Som hovedregel skal der være betalt efterlønsbidrag i 30 år, og medlemmet skal senest have startet betalingerne på 30 års fødselsdag. Dog gælder lempelige krav for dem, der er født før 1. januar 1978 (omtales ikke yderligere). Efterlønsbidraget udgør DKK 447 pr. måned (DKK 460 i 2012) for fuldtidsforsikrede og DKK 298 for deltidsforsikrede (DKK 306 i 2012) Retten til at modtage dagpenge på det tidspunkt, hvor medlemmet går på efterløn. Det betyder, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. vedkommende må ikke være syg eller ude af stand til at påtage sig et arbejde. Medlemmet skal også opfylde beskæftigelseskravet, dvs. have arbejdet 52 uger inden for de sidste tre år. Hvis vedkommende er ledig og går på efterløn, må retten til dagpenge ikke være ophørt Medlemmet eller pensionsselskabet eller lignende har indberettet værdien af pensioner til A-kassen Bor i Danmark, Færøerne, Grønland eller i et andet EU/EØS-land. Retten til at gå på efterløn gælder fra det tidspunkt, hvor ovenstående betingelser er opfyldte, og A-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning herom. Der kan udstedes et efterlønsbevis, hvis medlemmet venter med at gå på efterløn, således at vedkommende ubetinget har ret til senere at gå på efterløn, selvom alle betingelser ikke længere er opfyldte (rådighedskravet). Dog skal beskæftigelseskravet fortsat opfyldes. Retten til efterløn ophører ved folkepensionsalderen. 6
Efterlønnens størrelse Efterlønnen udgør DKK 3.485 (DKK 3.585 i 2012) pr. uge for fuldtidsforsikrede og DKK 2.325 DKK (DKK 2.390 i 2012) for deltidsforsikrede. For at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede skal vedkommende have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de seneste 15 år, hvoraf mindst 52 uger skal være placeret lige før overgangen til efterløn. Der er mulighed for at udskyde overgangen til efterløn og opnå økonomiske fordele, hvis udskydelsen er mindst to år (regnet fra datoen på efterlønsbeviset). Det kræver dog, at 2- års-reglen opfyldes, dvs. at udskydelsen skal være mindst to år, og i ventetiden skal medlemmet have arbejdet mindst 3.120 timer/2.496 timer (fuldtidsforsikret/deltidsforsikret). De økonomiske fordele består i følgende: Efterløn beregnes med højeste sats Visse pensioner skal ikke modregnes i efterlønnen Skattefri præmie, der beregnes efter et særligt optjeningssystem, jf. senere. Præmien udbetales ved folkepensionsalderen og er betinget af dels ansøgning til A-kassen, og dels at medlemmet ikke har fået tilbagebetalt efterlønsbidrag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejde og arbejdsløshedsforsikring i udlandet som hovedregel ikke medregnes, når det skal afgøres, om betingelserne er opfyldte. Efterlønsydelsen nedsættes ved lønarbejde en times arbejde nedsætter ydelsen med 1 / 37 for den pågældende uge. Timelønnens størrelse har ingen betydning, dog er der en lempeligere beregning ved en timeløn under ca. DKK 205 (DKK 210 i 2012). Efterlønsmodtagere kan også få tilladelse til at drive erhvervsmæssig virksomhed, og der gælder forskellige vilkår for omregning alt efter den valgte model (hovedreglen er 400 timers-ordningen med et maksimalt dækningsbidrag på ca. t.dkk 70 årligt). Reglerne er meget komplicerede, og det er helt afgørende at få skriftlige aftaler på plads med A- kassen. En række indtægter vil reducere efterlønnen, eksempelvis rådighedsløn, ferieløn, indtægter fra borgerligt ombud, indtægter frakunstneriske arbejder, legater m.v. Derimod er der en række indtægter, som ikke påvirker efterlønnens størrelse, eksempelvis forpagtningsafgifter, udlejning af fast ejendom, renter og aktieudbytter m.v. Disse regler gennemgås ikke. Efterløn beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Ved flytning til udlandet skal der normalt betales dansk skat af ydelsen, men det må afgøres konkret i forhold til den gældende dobbeltbeskatningsaftale med tilflytningslandet. 7
Udmelding og fortrydelsesordningen Det er muligt at udmelde sig af efterlønsordningen. I givet fald kan betalte efterlønsbidrag tilbagebetales efter ansøgning. Som udgangspunkt udbetales bidragene til en pensionsordning (kun afgift hvis overførsel til udenlandsk ordning, der ikke er godkendt), men det er muligt at få dem udbetalt direkte (mod indkomstbeskatning). Der er en særlig fortrydelsesordning, hvis man har fortrudt fravalg af efterlønsordningen. Følgende betingelser skal være opfyldte: Skal være født den 1. juli 1960 eller senere. Hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973, skal du have været medlem af en A-kasse uafbrudt siden dit fyldte 24. år 1 Må ikke kunne opfylde de almindelige bidragskrav til efterlønnen, inden folkepensionsalderen Medlemmet skal melde sig til efterlønsordningen inden det fyldte 47. år Skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år inden efterlønsalderen. Ved tilmelding efter fortrydelsesordningen nedsættes efterlønsydelsen med 2% af højeste dagpengesats, for hvert hele år/måned der ikke er indbetalt i forhold til den almindelige tilmelding. Det svarer til en nedsættelse på DKK 15,32 (DKK 15,76 i 2012) pr. dag for hvert hele års manglende bidragsbetaling, og DKK 1,28 (DKK 1,31 i 2012) pr. dag for hver manglende måned. Opfyldes 2-års-reglen, nedsættes præmien med 4% i stedet for de 2%. 1 Hvis medlemmet er født før 1971 og ikke har betalt efterlønsbidrag fra den 1.januar 2008, kan vedkommende tidligst melde sig ind i efterlønsordningen igen to år efter fravalget af ordningen. Hvis der var ret til bidragsfrie perioder, skal 2-års-perioden øges med tilsvarende. 8
Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden (gældende regler) 1. FREMRYKNING AF FORHØJELSEN AF EFTERLØNSALDEREN OG FOR- KORTELSE AF EFTERLØNSPERIODEN (GÆLDENDE REGLER) Efterlønsalderen er 60 år. Som led i Velfærdsaftalen fra 2006 blev efterlønsalderen med det formål at sikre, at danskernes stigende levetid fører til flere år på arbejdsmarkedet dog forhøjet med ½ år ad gangen i årene 2019-2022, således at efterlønsalderen efter de gældende regler er: Fødselstidspunkt Efterlønsalder Folkepensionsalder Før 1. december 1958 60 år 65 år 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959 1. juli 1959 til og med den 31. december 1959 1. januar 1960 til og med den 30. juni 1960 1. juli 1960 til og med den 31. december 1962 60½ år 65½ år 61 år 66 år 61½ 66½ 62 år 67 år For personer, der er født efter den 31. december 1962, kan efterlønsalderen blive højere end 62 år som følge af levetidsindekseringen. Folkepensionsalderen blev tilsvarende forhøjet, således at efterlønsperioden bevares på fem år. Samtidig med forhøjelsen af efterlønsalderen og folkepensionsalderen blev der indført en indekseringsordning, således at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levealder. Indekseringsordningen betyder, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årige overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om efterlønsalderen og folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962. Den eventuelle forhøjelse af efterlønsalderen sker med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres. Det betyder, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år. 9
Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden 1.1. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden Det foreslås, at forhøjelsen af efterlønsalderen rykkes frem med fem år, således at efterlønsalderen forhøjes med ½ år ad gangen i årene 2014-2017, og at efterlønsperioden forkortes. Det betyder, at efterlønsalderen bliver: Fødselstidspunkt Efterlønsalder Efterlønsperiode Folkepensionsalder Frem til 31. december 1953 60 år 5 år 65 år 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954 60½ år 5 år 65½ år 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954 61 år 5 år 66 år 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955 61½ 5 år 66½ 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955 62 år 5 år 67 år 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956 62½ år 4½ år 67 år 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958 63 år 4 år 67 år 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959 63½ år 3½ år 67 år 1. juli 1959 til og med den 31. december 1959 64 år 3 år 67 år 1. januar 1960 til og med den 30. juni 1960 64 år 3 år 67 år 1. juli 1960 til og med den 31. december 1962 64 år 3 år 67 år For personer, der er født før 1956, bevares efterlønsperioden således på fem år. Personer, der er født før 1954, bliver ikke berørt af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen eller af forkortelsen af efterlønsperioden. For de årgange bevares efterlønsalderen på 60 år, og efterlønsperioden bevares på 5 år. Der sker således heller ikke ændringer i efterlønsalderen og efterlønsperioden for personer, der allerede er gået på efterløn. 10
Forhøjelse af efterlønssatsen (gældende regler) 2. FORHØJELSE AF EFTERLØNSSATSEN (GÆLDENDE REGLER) Efter gældende regler kan et medlem få ret til efterløn i op til fem år. Efterlønnen udbetales med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Det er som beskrevet indledningsvist en betingelse, for at et medlem kan få udbetalt efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, at medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder disse betingelser, eller hvis medlemmet er deltidsforsikret, udbetales efterløn med satsen for deltidsforsikrede. Hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år fra datoen på efterlønsbeviset og arbejder i ustøttet beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i udskydelsesperioden, får medlemmet efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dvs. op til 100% af den højeste dagpengesats. Det er en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden har haft en minimumsbeskæftigelse. 11
Forhøjelse af efterlønssatsen 2.1. Forhøjelse af efterlønssatsen Det foreslås, at når den treårige efterlønsmodel er endeligt indfaset, vil et medlem i hele efterlønsperioden få udbetalt efterløn med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed. Det betyder, at medlemmet vil kunne få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Dette omfatter medlemmer, der er født efter den 30. juni 1959, men der for de øvrige skal gælde følgende: Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, bliver i relation til efterlønssatsen ikke berørt af dette lovforslag og vil således få beregnet efterlønnens størrelse efter de gældende regler Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, vil have ret til efterløn i 3½ til 4½ år. Det foreslås, at disse personer som udgangspunkt får udbetalt efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, vil have ret til at få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn til tidligst tre år før folkepensionsalderen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet skal opfylde et beskæftigelseskrav, der for lønmodtagere svarer til gennemsnitligt 30 timers arbejde om ugen for en fuldtidsforsikret, i den periode der udgør forskellen mellem den længst mulige efterlønsperiode og tre år. Fødselstidspunkt Efterlønsalder Efterlønsperiode Før 1. december 60 år 5 år 1958 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956 60½ år 5 år 61 år 5 år 61½ 5 år 62 år 5 år 62½ år 4½ år Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91% af højeste dagpengesats 12
Forhøjelse af efterlønssatsen 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959 1. juli 1959 til og med den 31. december 1962 For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100% af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder og i perioden have fået indberettet mindst 2.340 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst 1.872 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode 63 år 4 år Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91% af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100% af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder og i perioden have fået indberettet mindst 1.560 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst 1.248 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode 63½ år 3½ år Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91% af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100% af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder og i perioden have fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst 624 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. 64 år 3 år Efter samme principper som efter de gældende regler vil der blive fastsat regler om, at der for personer, der er født før den 1. juli 1959, og som opfylder kravet om beskæftigelse 13
Forhøjelse af efterlønssatsen med lønarbejde, foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor det tidsmæssige krav til udskydelse af overgangen til efterløn er opfyldt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes. 14
Skærpet pensionsmodregning m.v. (gældende regler) 3. SKÆRPET PENSIONSMODREGNING M.V. (GÆLDENDE REGLER) Efter de gældende regler bliver efterlønnen som udgangspunkt sat ned, hvis medlemmet har alderspensioner. Opsparing i Arbejdsmarkedets Tillægspension samt invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension medfører dog ikke fradrag i efterlønnen. Alle alderspensionsordninger kan påvirke efterlønssatsen, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller senere. Efter de gældende regler tages der ved beregning af fradraget i efterlønnen udgangspunkt i et beregningsgrundlag for den enkelte pensionsordning: For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80% af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5% af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60% af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på DKK 14.200 (2012-niveau). En arbejdsmarkedspension, der udbetales med en løbende ydelse i efterlønsperioden, medfører fradrag med et beløb, der svarer til 50% af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag). Fradragsprocenten er dog 55 ved opfyldelse af 2-års-reglen. I praksis indberetter pensionsselskaber m.fl. pensionsformuen ca. 6 måneder før efterlønsalderen. Der kan være foretaget en fremskrivning frem til efterlønsalderen, men ellers vil efterfølgende ændringer ikke påvirke beregningen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikoprofil på investeringerne. 15
Skærpet pensionsmodregning m.v. (gældende regler) Eksempel Et medlem overgår til efterløn ved efterlønsalderen uden at opfylde den såkaldte 2-års regel og har før fradrag for pensionsopsparinger ret til en årlig efterløn på DKK 186.420 (2012-niveau). Medlemmet har en kapitalpension på DKK 350.000, en privat oprettet pensionsordning med en årlig løbende livsvarig ydelse på DKK 20.000 og en arbejdsmarkedspension, der løbende udbetales i efterlønsperioden med et årligt beløb på DKK 15.000. Fradraget i efterlønnen for pensionsordningerne er herefter: DKK Årlig efterløn før fradrag for pensioner 186.420 5% af kapitalpensionen på DKK 350.000 17.500 80% af den private pensionsordning med livsvarig løbende ydelse på DKK 20.000 16.000 Samlet beregningsgrundlag 33.500 Bundfradrag - 14.200 Beløb, der overstiger bundfradraget (2012) 19.300 Fradrag i efterlønnen (60% af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget) 11.580 50% fradrag i efterlønnen af løbende udbetalt arbejdsmarkedspension på DKK 15.000 7.500 Samlet fradrag 19.080 Årlig efterløn efter fradrag for pensioner 167.340 Medlemmer, der opfylder den såkaldte 2-års regel, vil kun få nedsat efterlønnen for pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Nedsættelsen af efterlønnen er 55% af det årligt udbetalte beløb. En særregel sikrer, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen medregnes pensionsbeløb, som er udbetalt i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår efter det 60. år, men inden efterlønsalderen. Pengeinstitutter m.v. har pligt til at oplyse om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen skal dog ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i udbetalte dagpenge efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen. 16
Skærpet pensionsmodregning m.v. (gældende regler) Efter gældende regler kan et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vælge enten at måtte arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller at måtte arbejde mod fradrag i efterlønnen. Som følge af, at der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. 17
Skærpet pensionsmodregning m.v. 3.1. Skærpet pensionsmodregning m.v. Det foreslås at skærpe fradraget i efterlønnen for pensioner for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere. Det foreslås også, at alle pensioners påvirkning af efterlønnen skal være den samme, uanset hvornår medlemmet går på efterløn. Personer med en pensionsformue på under ca. 1 mio. DKK vil efter forslagene opnå en højere efterløn, end de ville være berettiget til efter de gældende regler, hvis de går på efterløn, før de opfylder betingelserne i 2-års-reglen. Det foreslås således, at fradraget i efterlønnen for pensioner, der er privattegnede med livsvarige ydelser, samt arbejdsmarkedspensioner der ikke udbetales i efterlønsperioden, hæves fra et beløb, der svarer til 60% af pensionernes beregningsgrundlag, til et beløb der svarer til 80% af pensionernes beregningsgrundlag. Det foreslås, at der for alle andre pensioner, fx kapitalpensioner, ratepensioner, indekskontrakter og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, sker en tilsvarende forhøjelse af fradraget i efterlønnen. Det foreslås også at fjerne retten til det bundfradrag, der i dag fratrækkes i beregningsgrundlaget, inden nedsættelsen af efterlønssatsen beregnes. Det foreslås videre, at modregning i efterlønnen for arbejdsmarkedspensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden, skærpes parallelt med den højere pensionsmodregning for øvrige pensioner. Det indebærer, at disse pensioner nedsætter efterlønnen med et beløb, der svarer til 64% af den løbende udbetalte pension, uanset hvornår medlemmet går på efterløn. 18
Skærpet pensionsmodregning m.v. Eksempel Et medlem overgår til efterløn ved efterlønsalderen og har før fradrag for pensionsopsparinger ret til en årlig efterløn på DKK 204.880 (2012-niveau). Medlemmet har en kapitalpension på DKK 350.000, en privat oprettet pensionsordning med en årlig løbende livsvarig ydelse på DKK 20.000 og en arbejdsmarkedspension, der løbende udbetales i efterlønsperioden med et årligt beløb på DKK 15.000. Fradraget i efterlønnen for pensionsordningerne er herefter: DKK Årlig efterløn før fradrag for pensioner 204.880 5% af kapitalpensionen på DKK 350.000 17.500 80% af den private pensionsordning med livsvarig løbende ydelse på DKK 20.000 16.000 Samlet beregningsgrundlag 33.500 Fradrag i efterlønnen (80% af beregningsgrundlaget) 26.800 64% fradrag i efterlønnen af løbende udbetalt arbejdsmarkedspension på DKK 15.000 9.600 Samlet fradrag 36.400 Årlig efterløn efter fradrag for pensioner 168.480 For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, vil fradrag i efterlønnen blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler. Det indebærer blandt andet, at medlemmer, der opfylder 2-års-reglen, alene får foretaget fradrag for arbejdsmarkedspensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden. Fradraget udgør et beløb, der svarer til 55% af den løbende udbetalte pension (uden bundfradrag) 19
Skærpet pensionsmodregning m.v. Det vil fortsat være muligt at ophæve eller begynde udbetalingen fra pensionsordninger, fem år før man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på 60%. De ordninger, der oprettes fremover, skal således kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år før folkepensionsalderen, dvs. når efterlønsperioden forkortes til mindre end fem år, dvs. for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere.. 20
Optjening af skattefri præmie (gældende regler) 4. OPTJENING AF SKATTEFRI PRÆMIE (GÆLDENDE REGLER) Et medlem optjener ret til en skattefri præmie ved arbejde, der udføres efter, at betingelserne i 2-års-reglen er opfyldt. Formålet med den skattefri præmie er at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet. Betingelserne i 2-års-reglen er, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år, efter at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Det er endvidere en betingelse for optjening af skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at de indbetalte efterlønsbidrag ikke er betalt tilbage. Når betingelserne for at kunne optjene ret til en skattefri præmie er opfyldt, optjener medlemmet en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har indberettet 481 løntimer til indkomstregistret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen), eller medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger. Medlemmet kan optjene skattefri præmie i hele perioden, uanset om medlemmet er overgået til efterløn. Arbejdet, som danner grundlag for optjening af skattefri præmie, kan være placeret såvel før som efter overgangen til efterløn. Alle løntimer kan medregnes til optjening af skattefri præmie, uanset om de stammer fra beskæftigelse i et fast ansættelsesforhold eller fra løsere ansættelsesforhold. Selvstændig virksomhed, der er givet tilladelse til, kan også danne grundlag for optjening af ret til skattefri præmie. Optjeningen af skattefri præmie kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor personen fylder 62 år, og der kan optjenes skattefri præmie, indtil personen når folkepensionsalderen. Der kan således højst optjenes skattefri præmie i 3 år, hvilket indebærer, at der højst kan optjenes 12 skattefri præmieportioner. Den skattefri præmie for 481 løntimer udgør et beløb på DKK 12.293 for fuldtidsforsikrede og DKK 8.190 for deltidsforsikrede (2012-niveau). Den maksimale skattefri præmie (12 præmieportioner) udgør således et beløb på DKK 147.516 for fuldtidsforsikrede og DKK 98.280 for deltidsforsikrede (2012-niveau). Der kan højst medregnes 5.772 timers arbejde til optjening af den skattefri præmie, og der fradrages for timer, hvor der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Selvom der kan udbetales efterløn og arbejdsløshedsdagpenge indtil udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, er det kun efterløn og arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales, indtil medlemmet når folkepensionsalderen, der fradrages i optjeningen af den skattefri præmie. 21
Optjening af skattefri præmie 4.1. Optjening af skattefri præmie For fortsat at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet, foreslås det at bevare muligheden for at optjene en skattefri præmie. Det foreslås, at muligheden for at optjene ret til op til 12 præmieportioner over en 3-årig periode bevares, herunder at der højst kan medregnes 5.772 timers arbejde til optjening af skattefri præmie. Det foreslås, at et medlem, der ikke er overgået til efterløn, får ret til at optjene skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning. Det er ikke en betingelse, at medlemmet opfylder et forudgående beskæftigelseskrav. Dette gælder for medlemmer, der er født den 1. juli 1959 eller senere, og som har en efterlønsperiode på tre år. Det foreslås endvidere, at det for medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, fortsat er en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæftigelseskrav. Kravet til udskydelse af overgangen til efterløn og opfyldelsen af beskæftigelseskravet tager udgangspunkt i den gældende 2-års regel, således at 2-års-reglen justeres proportionalt med forkortelsen af efterlønsperioden. Det betyder, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1956, og som har en efterlønsperiode på 4½ år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og at som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 2.340 løntimer (1.872 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. juli til og med den 31. december 1958, og som har en efterlønsperiode på 4 år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 12 måneder, efter at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 1.560 løntimer (1.248 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1959, og som har en efterlønsperiode på 3½ år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 6 måneder, efter at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 780 løntimer (624 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. 22