ANALYSENOTAT BREXIT kan skade Danmark i EU UK er en naturlig allieret

ANALYSENOTAT BREXIT kan skade Danmark i EU UK er en naturlig allieret AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. OG STAGIAIRE ALEXANDER LOUW MØLLER JOHANSEN, STUD. MERC. POL. UK er en vigtig handelspartner EU står ved en skillevej, og Unionen står foran beslutninger, der kan være afgørende for dens fremtid. Dette har ikke mindst stor betydning for et lille land som Danmark, der afsætter så mange af sine varer og tjenesteydelser i andre EU-lande. Set med erhvervslivets øjne trænger særlig ét spørgsmål sig på for tiden: Vil Storbritannien forlade EU?! BREXIT er et presserende spørgsmål også for dansk erhvervsliv Storbritannien er en af Danmarks allermest centrale handelspartnere: I perioden fra 2005 til 2015 var Storbritannien afsætningsmarked for gennemsnitligt 8,4 pct. af den danske vareeksport pr. år og for gennemsnitligt 7,4 pct. af den danske eksport af tjenesteydelser pr. år. Dermed fylder Storbritannien mere for både den danske vare- og tjenesteydelseseksport end andre store EU-lande som f.eks. Frankrig eller Italien og store og omtalte udenlandsmarkeder som f.eks. Kina. I 2014 solgte danske virksomheder varer for næsten 40 mia. kroner til aftagere i Storbritannien; og værdien af eksporten af tjenesteydelser nærmede sig samme år de 30 mia. kroner. Figur 1 Værdien af den danske eksport til Storbritannien, 2005-2014 (mio. kr.) 70.000 Storbritannien er en central handelspartnerfor Danmark 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Varer Tjenesteydelser Kilde: Danmarks Statistik: UHV2 og UHT4S samt egne beregninger. Note: Tallene er sæsonkorrigerede. DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 9 / 2016

At der er nem adgang til de britiske markeder har således stor betydning for danske virksomheder og for dansk eksport. Derfor er det også af stor betydning for danske virksomheder, at Storbritannien befinder sig i samme handelsregime som Danmark det indre marked. Denne økonomiske virkelighed erkendte man allerede i 1970 erne, hvor Danmark fulgte Storbritannien ind i det daværende EF gnidningsfri muligheder for at kunne eksportere til Storbritannien var dengang som nu af afgørende betydning. Storbritannien er et EU-land med stor vægt Storbritannien er markant større end Danmark landet har en befolkning, der er 12 gange så stor som den danske. Det gør Storbritannien til en af EU s største lande. Kun Tyskland og Frankrig havde i 2014 større befolkninger. Storbritannien er således ét af kun fire lande (Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien), hvis stemmer vægter mere end 10 pct., når der stemmes i EU s ministerråd. Der er 5,6 mio. danskere og over 64 mio. briter og det betyder, at briternes stemmer vejer tungt i EU Til sammenligning vægter Danmarks stemmer lidt over 1,1 pct., når der stemmes i Ministerrådet. Det betyder, at Storbritannien vitterlig har vægt og betydning i EU. Figur 3 Befolkning og stemmevægte i EU s ministerråd Land Befolkning Stemmevægt i EU s ministerråd ved seneste offentliggjorte afstemning, januar 2016 Danmark 5,6 mio. 1,11 Italien 60,8 mio. 12,07 Storbritannien 64,3 mio. 12,73 Frankrig 65,8 mio. 13,04 Tyskland 80,8 mio. 15,93 EU 506,8 mio. Storbritannien er ét af kun fire lande, hvis stemmer vægter med mere end 10 pct., når der stemmes i EU s ministerråd; Danmarks stemmer vejer lidt over 1 pct. Kilde: Eurostat: demo_pjan og www.consilium.europa.eu. Stemmevægten ved den seneste afstemning er lokaliseret den 3. februar 2016 på http://data.consilium.europa.eu/doc/document/st-5576-2016-init/da/pdf. Note: Stemmevægtene tilpasses landenes befolknings andel af EU s samlede befolkning. Reglen er beskrevet i artikel 16 i Traktaten om den Europæiske Union. Storbritanniens andel og dermed stemmevægt har været stigende fra 2014 til 2016. Grundet landets størrelse vælger briterne således også hele 73 medlemmer af Europa- Parlamentet mod Danmarks 13 medlemmer af samme. Der er i dag 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, hvilket er det maksimale antal jf. Lissabon-traktatens artikel 14(2). Intet medlemsland kan tildeles mere end 96 mandater i Europa-Parlamentet. Storbritannien har 73 medlemmer af Europa- Parlamentet; Danmark har kun 13 Brexit: ikke-eurolandene mister indflydelse i EU En åbenlys konsekvens, hvis briterne træder ud af EU, er således en markant ændret styrkefordeling mellem landene. Dette er bl.a. relevant for Danmark, da Storbritannien er det eneste af de store lande, der ikke er medlem Eurozonen. DANSK ERHVERV 2

Landene, der står uden for euroen såsom Danmark vil således fylde markant mindre i EU som helhed, hvis briterne forlader skuden. Ikke-eurolandenes andel af BNP vil falde fra 27,8 pct. til 13,6 pct.; og ikke-eurolandenes andel af EU s samlede befolkning vil falde fra 33,4 til 27,8 pct.. Eurozonen, som Danmark ikke er en del af, og de prioriteter, denne gruppe af lande har, vil med andre ord præge dagsordenen i endnu højere grad end i dag. Storbritannien står uden for euroen, og et Brexit vil formindske ikkeeurolandenes samlede vægt i EU Figur 4 Eurolande og ikke-eurolandes andel af BNP og befolkning i EU i dag (inderst) og efter Brexit (yderst) Eurozone Ikke-eurozone BNP Befolkning Kilde: Eurostat: demo_pjan og nama_10_gdp samt egne beregninger. Ikke-eurolandenes andel iblandt medlemmerne af Europa-Parlamentet vil også svinde ind (givet at Europa-Parlamentet blot reduceres med antallet af britiske medlemmer, dvs. går fra 751 til 678 medlemmer), og ikke-eurolandenes samlede stemmevægt i Ministerrådet vil blive kraftigt reduceret. Figur 5 Eurolandenes og ikke-eurolandenes respektive vægt i Europa-Parlamentet og EU s ministerråd før og efter Brexit Eurozonen Lande uden for euroen I dag Efter Brexit I dag Efter Brexit Mandater i Europa-Parlamentet 65,5 pct. 72,6 pct. 34,5 pct. 27,4 pct. Vægt i Ministerrådet 66,6 pct. 76,3 pct. 33,4 pct. 23,8 pct. Brexit vil betyde, at landene uden for euroen får markant mindre vægt i både Europa-Parlamentet og i Ministerrådet de to beslutningstagende organer i EU Kilde: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/st-5576-2016-init/da/pdf (se figur 3) og Eurostat: demo_pjan samt egne beregninger. Mandatfordelingen i Europa-Parlamentet er senest lokaliseret 12. februar 2016 på: www.eu.dk. Note: Eurozonens vægt i Europa-Parlamentet er beregnet ud fra den præmis, at dette parlament blot reduceres fra 751 til 678 medlemmer. Der er således ikke taget højde for en eventuel omfordeling af de 73 britiske mandater. Vægten i Ministerrådet efter Brexit er beregnet ud fra landenes befolkninger pr. 1. januar 2014. DANSK ERHVERV 3

Storbritannien er en naturlig allieret Der er dog også andre årsager til, at det for Danmark og dansk erhvervsliv næppe vil være en fordel med en britisk udtræden af det indre marked: Briterne trækker ganske enkelt EU i en retning, der er fordelagtig for Danmark og danske virksomheder. Dette gør, at Storbritannien ofte vil være en naturlig allieret for Danmark, idet landenes interesser og perspektiver er (delvist) sammenfaldende. Udover at begge lande står uden for euroen, så skyldes dette især to ting: 1. Storbritannien ligner Danmark: På afgørende parametre minder Storbritannien mere om Danmark end om flere af de andre store EU-lande. Det gør et tæt samarbejde med briterne oplagt. Storbritannien er en for Danmark naturlig allieret: 1) Økonomisk-strukturelt ligner Storbritannien Danmark 2. Storbritannien er et foregangsland: Storbritannien er kendt som værende erhvervsvenligt og globalt orienteret på en måde, som ikke ses i flere af de andre store EU-lande. 2) Briterne trækker EU i en erhvervsvenlig retning Begge disse parametre gør, at Storbritannien ofte vil være en naturlig allieret for Danmark. Briterne påvirker EU på en måde, der er til Danmarks fordel, og de adskiller sig fra de andre store EU-lande. Og hvad mere er: I det omfang at Storbritannien ligner Danmark og trækker EU i en set med danske virksomheders øjne rigtig retning, er der altså tale om en allieret, hvis ord vejer markant tungere end vore egne. Storbritannien ligner Danmark Selvom landet i størrelse og vægt adskiller sig en hel del fra Danmark, er Storbritannien dog meget lig vort lille land på tre måder, der er af voldsom betydning for erhvervslivet og for landets holdning til erhvervspolitik: 1. Stor servicesektor: Storbritannien er meget lig Danmark et land hvor servicesektoren fylder meget. 2. Åben og eksportorienteret økonomi: Storbritannien er meget lig Danmark et land hvor eksport og international konkurrence betyder meget for økonomien som helhed. 3. Ringe tradition for dirigisme : Storbritannien har meget lig Danmark ikke tradition for, at staten spiller en afgørende rolle for erhvervslivets udvikling. En stor servicesektor betyder ikke nødvendigvis, at et land ikke også har en betydningsfuld produktionssektor eller primærsektor for det har man både i Storbritannien og i Danmark. DANSK ERHVERV 4

Men at vægten ikke ligger entydigt på f.eks. produktionssektoren betyder, at man i erhvervspolitikken bliver nødt til at tage bredere hensyn, hvis man ønsker at sikre den økonomiske udvikling. Et sådant bredere hensyn må nødvendigvis fokusere mere på markedsadgang og konkurrencevilkår end understøttelse af én bestemt sektor, og denne mere omfavnende tilgang er en klar fordel for et lille land som Danmark. En bred erhvervsøkonomisk struktur kan være grundlag for en bredere funderet erhvervspolitik, Det er ikke blandt Danmarks naboer, at vi finder de oplagte samarbejdspartnere, når disse vurderes på baggrund af deres økonomiske strukturer. I de fem år 2009-2013 stod den tyske industri for gennemsnitligt mere end 25 pct. af den samlede, tyske bruttoværditilvækst. Tyskland har med andre ord en oplagt interesse i at understøtte sin industri. I Sverige og Finland er billedet mere blandet, idet industrien her gradvist har mistet vægt. I begge lande stod industrien dog for gennemsnitligt mindst 20 pct. lidt mere i Sverige end i Finland af den totale bruttoværditilvækst i perioden 2009-2013. men Danmarks naboer er blandt landene med store produktionssektorer at tage hensyn til Figur 6 Betydningen af industriktoren i forskellige EU-lande, 2009-2013 Industrien står for mere end 1/5 af bruttoværditilvæksten i alle årene I mange EU-lande er industrien dominerende, og i Sydeuropa fylder turismen uforholdsmæssigt meget Industrien står for mere end 1/5 af bruttoværditilvæksten i nogle årene Industrien står ikke for mere end 1/5 af bruttoværditilvæksten i nogen af årene Ikke medlem af EU Kilde: Eurostat: nama_nace10_c og egne beregninger Note: Servicesektor er her defineret som NACE-grupperne G-I, J, K, L og M-N. De lande, hvis økonomiske strukturer generelt minder mere om Danmarks, er således de sydeuropæiske lande, Benelux, Letland og Storbritannien. Her bør man dog fratrække de sydeuropæiske lande, idet disse landes servicesektorer i høj grad skyldes en dominerende turismebranche. Det kan derfor konstateres, at Danmark foruden Storbritannien har få oplagte allierede iblandt de store lande. Storbritannien er det eneste store land, der overordnet set har samme erhvervsøkonomiske struktur som Danmark DANSK ERHVERV 5

Slovenien Grækenland Cypern Italien Frankrig Litauen Kroatien Bulgarien Spanien Polen Ungarn Letland Slovakiet Belgien Sverige Østrig Tjekkiet Portugal Tyskland Rumænien Malta Estland Finland Danmark Luxembourg Nederlandene Storbritannien Irland UK ER EN NATURLIG ALLIERET DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 9 FEBRUAR 2016 Det ovenstående billede genfindes, når man ser på landenes eksport. I forhold til de andre store EU-lande Tyskland, Frankrig og Italien har eksporten af tjenesteydelser stor vægt i Storbritannien og i Danmark. Figur 7 Tjenesteydelsers andel af den samlede bruttoværditilvækst i eksporten, 2009 Italien Tyskland Frankrig Danmark Storbritannien Eksporten af tjenesteydelser fylder mere i Storbritannien end i de andre store EU-lande 40% 45% 50% 55% 60% Kilde: OECD (2014): OECD Services Trade Restrictiveness Index (STRI). Policy Brief, p. 2. Senest lokaliseret 3. februar 2016 på http://www.oecd.org/mcm/mcm-2014-stri-policy-brief.pdf. Storbritannien som foregangsland Danmarks og Storbritanniens rolle som de markedsorienterede og erhvervsvenlige lande i EU kan også vises på en anden måde, nemlig ved at sammenligne EU-landenes økonomiske frihed. Også her ses det, at Storbritannien som det eneste af de fire tunge lande i EU befinder sig i den øverste fjerdedel i EU, når landene rangordnes efter deres grad af økonomisk frihed. Også Danmark og Nederlandene befinder sig i denne fjerdedel, mens f.eks. Sverige er at finde i midten af indekset. Både Storbritannien og Danmark præger altså EU i en for erhvervslivet ønskelig mere markedsorienteret og erhvervsvenlig retning. Figur 8 Mål for den økonomiske frihed i EU-landene, 2013 8,5 8 Storbritannien er ligesom Danmark ét af de lande i EU, der har den største grad af økonomisk frihed 7,5 7 6,5 6 DANSK ERHVERV 6

Kilde: Fraser Institute, senest lokaliseret 5. februar 2016 på www.freetheworld.com/datasets_efw.html. Note: Fraser Institute er en canadisk tænketank, se www.fraserinstitute.org. Indekset er en samlet opgørelse af 42 forskellige variable, der bl.a. måler størrelsen af den offentlige sektor, ejendomsrettighedsbeskyttelsen, handelsbarrierer og omfanget af regulering. Bemærk, at Y-aksen begynder ved værdien 6; dette skyldes, at samtlige EU-lande er relativt økonomisk frie sammenlignet med store dele af verden uden for EU. Storbritannien hører således til de lande i EU, der har den mindst indgribende regulering og færrest handelsbarrierer. Dette illustreres også ved at sammenligne reguleringen i de fire store EU-lande mere direkte. Denne sammenligning foretages løbende af OECD, og sammenligningen sker ved at opdele landenes respektive scorer i tre grupperinger. Figur 9 Gruppering af regulering i de fire store EU-lande Mere åben en OECD-gennemsnittet Omkring OECD-gennemsnittet Mindre åben end OECD-gennemsnittet Kilde: http://www.compareyourcountry.org/, senest lokaliseret 9. februar 2016. Den første gruppering mere åben en OECD-gennemsnittet angiver, at landet har færre interne og eksterne markedsrestriktioner inden for det undersøgte område. Den anden angiver, at landet befinder sig omkring gennemsnittet i OECD, og den tredje at der er tale om et land, der i højere grad må leve med statslig indblanding og restriktioner for virksomhederne. Målt på denne måde ses det, at Storbritannien er blandt de mest erhvervsvenlige lande i EU både når man ser på reguleringen af fremstillingssektoren og handelsbarrierer for servicevirksomheder. Når man først ser på fremstillingssektoren, falder OECD s undersøgelse i tre dele i alle tre dele er Storbritannien at finde blandt de mest erhvervsvenlige i EU ikke mindst sammenlignet med de tre andre store lande. Også Nederlandene klarer sig godt. Figur 10 Regulering af fremstillingssektoren Storbritannien har en lav grad af dirigisme, dvs. direkte styring af erhvervslivet,... Offentligt kontrol med virksomheder og drift Barrierer for iværksættere og entreprenørskab Barrierer for handel og investeringer UK DE F IT NL S DK både hvad angår reguleringeren af produktionsvirksomheder, Kilde: http://www.compareyourcountry.org/service-trade-restrictions, senest lokaliseret 8. februar 2016. Note: hver af de tre parametre består af en række underliggende parametre. Storbritanniens position som en markedsorienteret rollemodel i EU ses også, når man DANSK ERHVERV 7

kigger på de store EU-landes STR-indeks. Dette indeks konstrueres af OECD og undersøger barriererne for handel med tjenesteydelser. STR-indekset måles på 18 parametre, dvs. inden for 18 grene af tjenesteydelser. Indekset giver således både et billede af handelsbarriererne inden for de enkelte dele af landets servicesektor, og det giver et samlet billede af handelsbarriererne. Også dette indeks cementerer Storbritanniens rolle som den mest erhvervsvenlige af de store EU-lande. Figur 11 STR-indeks i udvalgte EU-lande Barrierer inden for Land UK DE F IT NL S DK Revision Ingeniør Film Lyd Lufttransport Banetransport Kurér Bankvæsen Byggeri Arkitektur Jura TV Telekommunikation Maritim transport Vejtransport Distribution Forsikring IT og hvad angår regulering af virksomheder i servicesektoren Kilde: http://www.compareyourcountry.org/service-trade-restrictions, senest lokaliseret 10. februar 2016. Det er vigtigt for Danmark at holde Storbritannien i EU Storbritannien er således et land, der har stor vægt for Danmark, og som samtidig er at finde blandt de fire tungeste lande i EU s beslutningsmaskineri. I lyset af de forestående forhandlinger er det derfor meget relevant at kigge på hvilken rolle, Storbritannien faktisk spiller og det med stor vægt i EU? Storbritannien betyder meget for Danmark i EU både økonomisk og politisk, Konklusionen på den undersøgelse er ganske entydig: Storbritannien er et land, der både hvad angår økonomiske strukturer (ikke en dominerende industri, handelsorienteret) og hvad angår erhvervspolitisk regime (erhvervsvenlig; orienteret mod international handel) ligner Danmark. Ja, på afgørende parametre er Storbritannien faktisk et foregangsland ikke blot for Danmark, men for hele EU. DANSK ERHVERV 8

Denne rolle som et land, hvis EU-politiske og erhvervspolitiske prioriteter minder om de danske, er værd at bide mærke i. Ikke mindst, da briternes rolle i EU-sammenhænge er så meget større end den danske. Der vil med andre ord ikke kun være økonomiske konsekvenser af en britisk udtræden af den Europæiske Union; set med danske virksomheders øjne kan de politiske konsekvenser være endnu mere graverende. og derfor er der store udfordringer for Danmark forbundet med en eventuel britisk udtræden af Unionen DANSK ERHVERV 9

OM DETTE NOTAT BREXIT kan skade Danmark i EU UK er en naturlig allieret er Dansk Erhvervs analysenotat nummer ni i 2016. Redaktionen er afsluttet den 12. februar 2016. OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til afdelingschef, EU og International, Kasper Ernest på ker@danskerhverv.dk eller tlf. +32 491 255 611. DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 9 / 2016