o < x < 1. In x In 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN. MATEMATIK FOR BIOLOGER. Vinteren 1985/86.



Relaterede dokumenter
Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Computerstøttet Beregning Naturvidenskab - Datalogi/Software/Matematik E-OPG 3

MatBio. = r K xy, dx dt. = r xy. (2)

Skriftlig eksamen BioMatI (MM503)

Lektion 9 Vækstmodeller

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Differensligninger og populationsstørrelser

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Ang. skriftlig matematik B på hf

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4

Matematik A. Studentereksamen

Undervisningsbeskrivelse

Eksponentielle sammenhænge

Reeksamen i Calculus Onsdag den 17. februar 2016

Reeksamen i Calculus

Projekt 2.2 Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion

Integralregning med TI-Interactive! Stamfunktioner Integraler Arealer Jan Leffers (2005)

Dosering af anæstesistoffer

Undervisningsbeskrivelse

Differentiation af Logaritmer

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ( ) ( )

PeterSørensen.dk : Differentiation

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ny ordning

Matematik A-niveau STX 1. juni 2010 Øvelse DELPRØVE 1 & DELPRØVE 2

Prøveeksamen i Calculus

Ugesedler til sommerkursus

Differentialligninger med TI-Interactive!

UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TI LSYNSSTYRELSEN. Maten1atik A. Studenterel<sam.en. Fredag den 22. maj 2015 kl

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Sandsynlighed (DM538)

Differensligninger og populationsstørrelser

Matematik A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 21. maj 2019 kl gl-1stx191-mat/a

Prøveeksamen MR1 januar 2008

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Lektion ordens lineære differentialligninger

Danmarks Tekniske Universitet

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Undervisningsbeskrivelse

Eksamen i Calculus Fredag den 8. januar 2016

Reeksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 17.

matx.dk Enkle modeller

Projekt 3.5 Når en population kollapser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

MM501 forelæsningsslides

Matematik B. Studentereksamen

Undervisningsbeskrivelse

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2018

Oversættere Skriftlig eksamen onsdag d. 19. april 2006

Matematik B. Studentereksamen. Skriftlig prøve (4 timer)

Varmeligningen og cosinuspolynomier.

Reeksamen i Calculus

GUX. Matematik. A-Niveau. August Kl Prøveform a GUX152 - MAA

Undervisningsbeskrivelse for VF MAT A, semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

MM501 forelæsningsslides

Eksamen i Calculus. Onsdag den 1. juni Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3.

Opgave nr. 1. Find det fjerde Taylorpolynomium. (nul). Opgave nr Lad der være givet et sædvanligt retvinklet koordinatsystem

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

EKSAMEN I STATISTIK OG NATURVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN VED K0BENHAVNS UNIVERSITET

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

BASE. Besvarelse til individuel skriftlig test

Matematik 3 SS. Københavns Universitet Naturvidenskabelig kandidateksamen, sommeren Opgaver til besvarelse i 3 timer fredag den 18. juni 1993.

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Funktionsfamilier. Frank Villa. 19. august 2012

Lektion 7 Eksponentialfunktioner

Kønsproportion og familiemønstre.

Undervisningsbeskrivelse

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. Studentereksamen

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

Biologiske eksempler indenfor matematik: Tilvækst, statistik og lydanalyse

Interferens mellem cirkelbølger fra to kilder i fase Betingelse for konstruktiv interferens: PB PA = m λ hvor m er et helt tal og λ er bølgelængden

Matematik A. Studentereksamen

Undervisningsbeskrivelse

Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl STX081-MAA

MM501/MM503 forelæsningsslides

Matematik A. Studentereksamen

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger

gl. Matematik A Studentereksamen

Epidemi. Matematik. Indermohan Singh Walia, Egedal Gymnasium & HF

MATEMATIK B. Videooversigt

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Torsdag den 16. august Kl STX072-MAB

Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet Karsten Juul

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 5. juni 2008 (formiddag) Lommeregner hverken grafisk eller programmerbar

Matematik A. Studentereksamen

Mini-formelsamling. Matematik 1

Matematik A. Studentereksamen

Mat H 2 Øvelsesopgaver

Delprøve 1 UDEN hjælpemidler Opgave 1 Der er givet to trekanter, da begge er ensvinklet, da er forstørrelsesfaktoren

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Transkript:

KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN. MATEMATIK FOR BIOLOGER. Vinteren 1985/86. Opgaver til besvarelse i 4 t i me r. Alle sædvanlige hjælpemidler er tillae. Ved bedømmelsen vægtes alle 8 spørgsmål i de 2 opgaver ens. Opg 1. Lad f være den funktion, som fastlægges ved urykket f( x) x log x + (1 - x) log (1 - x) 2 2 o < x < 1. Vi mi nder om, at logaritmefunktionen med grunal 2 er defineret som log x 2 In x In 2 hvor In x betegner den naturlige logaritme. (i) Find den afledede funktion fl (x). ( i i ) Find det punkt i definitionsintervallet for f, i hvi lket f antager si n mi ni male værdi, og angi v denne. ( i i i ) Find det ubestemte integral F ( x) J f( xl f

-2- Opg 2. I et reservat findes der en population af rovr og en population af bytter. Vi betegner antallet af rovr med x og antallet af bytter med y og opfatter som sædvanlig x og y som reelle funktioner af tiden. Ved rovrpopulationens fertilitet cc forstås antallet af fødsler med efterfølgende heldigt gennemført udvikling til voksent individ per individ i populationen per tidsenhed. Tilsvarende defineres mortaliteten a som antallet af dødsfald i den voksne population per individ per tidsenhed. Hermed gælder, at cc X a x. (i) Antag, at fertiliteten cc og mortaliteten a er positive konstanter, og bestem i dette tilfælde x som en funktion af tiden. Kommenter resultatet. Den i spørgsmål (i) gjorte antagelse er naturligvis ikke realistisk. Vi antager nu, at rovrenes formeringsevne afhænger af antallet af bytter (f. eks. kan vi betragte en situation, i hvilken rovrenes yngel udelukkende lever af byt t ere ne l mede ns de voks ne rovr ogs å kan ove ri e ve på anden måde). I sådanne tilfælde kan rovrenes fertilitet cc med rimelighed antages at være proportional med fødemængden per rovr. Da de voksne rovrs overlevelse ikke afhænger

-3- af bytterene, kan vi stadig betragte mortaliteten a som en positiv konstant. Hermed bliver cc k y x hvor k er en positiv konstant, og derfor dk k Y a x. ( i i ) Antag, at antallet af bytter y er en tidsuafhængig positiv konstant, og bestem under denne antagelse x som en funktion af tiden. Kommenter resultatet. Antallet af bytter i reservatet kan naturligvis normalt ikke antages at være konstant. Lad os antage, at bytterene er planteædende, og at de indenfor reservatet kan finde al den føde, som de kan spise. Under disse forhold kan vi t i l n ær me t s æt t e J3 Y b x, hvor B og b er tidsuafhængige positive konstanter. Det første bidrag pa højre side hidrører fra bytterenes ikke af rødemangel begrænsede fertilitet, medens det andet

repræsenterer rovrenes indgreb i bestanden. Vi har medregnet bytterenes naturlige mortalitet i konstanten B. Med henblik på at forenkle næste spørgsmål, skal vi antage at k = 2, a = 6, /3 = 1 og b = 5. Tidsudviklingen af rov- og bytterpopulationerne styres da af differentialligningerne 2y - 6x, y 5x Vi antager endvidere, at til tiden t o er x 3 og y 6. ( i i i ) Bestem under disse antagelser antallet x af rovr og antallet Y af bytter som funktioner af tiden. Vink: Find y i øverste ligning. Differentier nederste ligning med henblik på at og i nds æt opnå i en differentialligning af anden orden i kun en variabel. LØs derpå denne. Under disse betingelser viser det si g, populationen gradvis uddør. For at afhjælpe at dette -4- rovrkan man udsætte bytter i reservatet med en konstant positiv hastighed K. Herved bliver den Økologiske balance i reservatet styret af differentialligningerne

-5-2y ~ 6x, y - 5x + K. ( i v) Bestem under disse betingelser antallet x af rovr og antallet y af bytter som funktioner af tiden, og kommenter resultatet af dette forsøg på at stabilisere rovrbestanden. (v) Kan man opnå et tilsvarende resultat ved at udsætte rovr i reservatet med en konstant positiv hastighed?