Undervisningsforløb HOLOCAUST

Relaterede dokumenter
DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb STATSKUPPET

Undervisningsforløb KORSTOG

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

DANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN

Undervisningsforløb RENÆSSANCEN

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND

Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN

Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

5.-6. KLASSE. Metodeværkstedet

3. KLASSE. Metodeværkstedet

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

4. KLASSE. Metodeværkstedet

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

færdigheds- og vidensområder

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Pædagogisk værktøjskasse

7.-9. KLASSE. Metodeværkstedet

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Historie 5. klasse

STEVNSFORTET I 1980 ERNE

Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET

Delmål og slutmål; synoptisk

Den Kolde Krigs bygninger og anlæg Dec i Danmark, Færøerne og Grønland

Historie Faghæfte 2019

Livet som børneslave i 2018

Undervisningsforløb ROMERRIGET

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Undervisningsplan for faget historie

Mennesker på flugt - elevvejledning

Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

Romantikkens brevskrivning

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer

Myte: Vi reddede jøderne

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan historie 9.klasse

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Årsplan Samfundsfag 9

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Transkript:

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Til læreren Formål Formålet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter er, at der skabes forudsætning for elevernes sammenhængsforståelse: En forståelse af og indsigt i, at Holocaust markerede et brud i historien både menneskeligt, politisk og etisk. Der arbejdes med udviklingen af elevernes historiske bevidsthed gennem diskussionen om, hvordan kilderne forholder sig til Holocaust, og hvilke konsekvenser forskellige tilgange og holdninger kan have for vores samfund og fremtid. Gennem dette arbejde skabes ydermere forudsætning for elevernes bevidsthed omkring, hvorledes historiske begivenheder kan ændre verden både globalt, nationalt og lokalt. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: 8.-9. klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds- og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Det lokale, regionale og globale. Kompetenceområde 2: Kildearbejde Færdigheds-og vidensmål: Historiske problemstillinger og løsningsforslag. Kildeanalyse. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: Jødeaktionen 1943 Lærervejledning Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal besvares og diskuteres i gruppen. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Meddigtning: Meddigtningsopgaven kan fungere som en individuel opgave. Dog vil nogle elever have gavn af en makker både i forhold til at komme i gang og til at holde sig på sporet i forhold til at digte inden for en historisk ramme, der stiller krav til både kontekst og sprog. Det kan anbefales eleverne at lave en brain storm og en disposition, inden selve skriveprocessen påbegyndes. Eleverne går herefter tilbage til deres grupper fra gruppearbejde 1, læser deres beretninger højt for hinanden og giver hinanden respons i henhold til spørgsmålene på opgavearket.

Gruppearbejde 2: I forbindelse med nedenstående arbejde vil det være oplagt også at bruge kildeanalyseskemaet, som findes under metodeværkstedet under fanebladet Til læreren på Den digitale Historiebog. Eleverne inddeles på ny i grupper på 3-4 personer. Det kan være en god idé at lave helt nye grupper for at skabe fornyet dynamik i diskussionerne. Eleverne får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal besvares og diskuteres. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Afslutning: Som afslutning på emnet om Holocaust kan Steven Spielbergs film fra 1993, Schindlers liste, vises for klassen.

Gruppearbejde 1 Nævn nogle årsager til, at jøderne, flere gange i historiens løb, er blevet gjort til syndebukke. Hvorfor havde nazisterne brug for en syndebuk? Overvej: Resultatet af Den første Verdenskrig Situationen i Tyskland i 1930 erne Hvad det kan betyde for en gruppe af mennesker at have en fælles fjende Hvad skete der på Krystalnatten, og hvad blev konsekvenserne for jøderne? Hvad var Die Endlösung? Hvorfor og hvordan lykkedes det at redde størstedelen af de danske jøder?

Meddigtning Skriv en øjenvidneberetning i jeg-person om livet i ghettoen. Du vælger selv, om jeg-personen er jøde eller nazist. Husk at lade personen beskrive, hvad han/hun ser, lugter, hører og føler. Gå tilbage til din gruppe. Her skal I læse jeres beretninger højt for hinanden og bagefter give hinanden respons: Er beretningen realistisk i forhold til de ting, I nu ved om livet i ghettoen? Hvilke tanker har forfatteren gjort sig i forhold til valg af jeg-person? Føler man, som læser/lytter, at man får en klar oplevelse af jeg-personens oplevelser og følelser? Hvad fungerer i teksten? Hvad fungerer ikke? Hvorfor/hvorfor ikke?

Gruppearbejde 2 Læs kildeteksterne: Beskriv hvilke følelser, der kommer til udtryk i de forskellige tekster. Hvad gør teksterne forskellige fra hinanden? Hvilken betydning har afsenderen for indholdet af teksterne? Hvilke tanker og følelser sætter kildeteksterne i gang hos jer? Hvad er argumenterne for at benægte, at Holocaust har fundet sted? Hvordan forholder I jer til disse synspunkter? Hvad kan årsagerne være til, at nogle personer benægter, at Holocaust har fundet sted? Er der nogen grund til, at vi bliver ved med at tale om Holocaust så mange år efter, høre om det bl.a. i skolen og forholde os til øjenvidnernes beretninger? Kender I eksempler fra nutiden og fra jeres egen dagligdag, hvor grupper af mennesker eller enkeltpersoner er gjort til syndebukke? Hvilke konsekvenser tror I, det har/får for disse personer? Hvilke konsekvenser kan det have for samfundet? Hvilke konsekvenser kan det få for jer, at andre bliver gjort til syndebukke? Nævn eksempler fra nutiden, hvor mennesker er forfulgt og på flugt. I Danmark er der ikke krig. Så behøver vi beskæftige os med problemer i verden, som, vi måske ikke synes, kommer os ved? Synes I, vi har pligt til at blande os og/eller hjælpe? Hvilke konsekvenser kan det få, hvis vi ikke hjælper - for de konfliktramte lande? Og for os selv?