Professionel Hjernetræning i praksis Kolding 21/3 2014 Dagens program: 09:30-12:00 (med pauser eber behov): Velkomst og gennemgang af programmet Kort introduk>on: Hvad er Professionel Hjernetræning? Computerøvelse: Overvågning (Hvad er opgaven?, Hvad træner man?, Relevans? etc.) Kort om effekt af kogni>v remedia>on og hjernens plas>citet Computerøvelse Våbenskjold (Psykiatriprogrammet i trænerudgave) Computerøvelse De hemmelige arkiver (Hjerneskadeprogrammet i trænerudgave) Opsamling på Våbenskjold og De hemmelige arkiver (Hvad er opgaven?, Hvad træner man?, Relevans? etc.) Hvordan implementerer man et kogni>vt trænings>lbud med øvelserne fra Professionel Hjernetræning? - Et eksempel fra rehabiliteringen 12:00-12:45: Frokost 12:45-16:00 (med pauser eber behov): Monitorering af compliance og resultater/resultater og opgaveliste Etablering af en klient/en gruppe /Bes>lling af et abonnement Hvad koster det? Computerøvelse To >ng på samme >d (Hjerneskadeprogrammet: Træner- modus) Computerøvelse Hukommelse som elefant (Hjerneskadeprogrammet: Træner- modus) Computerøvelse Basketball (Hjerneskadeprogrammet: Træner- modus) Opsamling på To >ng på samme >d, Hukommelse som en elefant og Basketball (Hvad er opgaven?, Hvad træner man?, Relevans? etc.) 1
Historie Hvad består systemet af? De tre programmer INTRODUKTION Hvad er Professionel Hjernetræning? En samling internetbaserede øvelser, der hver især træner specifikke kogni>ve funk>oner Et administraqonssystem, som gør det muligt for den træningsansvarlige at >ldele klienterne opgaver med passende sværhedsgrad og at overvåge klientens indsats og udbyxe. 2
Historie: Fra Happy Neuron >l Scien>fic Brain Training Pro Historie: Fra Scien>fic Brain Training Pro >l Professionel Hjernetræning 3
Hvad er Professionel Hjernetræning? Psykiatriprogram Samme inds>llinger for alle Ni faste sværhedsgrader Let at administrere Kan anvendes med lavere grad af træner- klient interak>on 18 øvelser Hjerneskadeprogram Fleksibelt Mulighed for individuel regulering af øvelsernes sværhedsgrad S>ller krav >l træner Kræver mere træner- klient interak>on Også mulighed for anvendelse af > faste sværhedsgrader 28 øvelser De tre programmer forskelle og ligheder Øvelser Hjerneskade Psykiatri Senior Stjernetydning X X X Basketball X X X Knæk koden X X X Forandring fryder X X Hukommelse som en elefant X X X Ordet på bordet X X X Former og farver X X Rig>gt sted, rig>gt >dspunkt X X X Våbenskjold X X X Jorden rundt X X Turen går >l... X X X Restaurant X X X Organisering X X Hvor er >ngene? X X X Indviklede figurer X X X Udsigtspunkt X X Rota>on X X X Gamle skrietegn X X Overvågning X X X To >ng på samme >d X X X De hemmelige arkiver X X X To >ng på samme >d X X Fuglesang X X Lydprøve X X Ordkløveri X Tårnene i Hanoi X Behændighed Find vej X X 4
Opgave 1 Psykiatriprogrammet: Bruger-tilstand Overvågning Den prakqske opgaver: I øvelsen skal man finde et bestemt symbol, som er gemt i et feltmønster fyldt med forskellige næsten iden>ske symboler. På de lexe niveauer får man præsenteret et symbol, som man skal iden>ficere blandt andre symboler i feltmønsteret. På de højere niveauer får man præsenteret et symbol, som man ligeledes skal iden>ficere i feltmønsteret, men her er der også et forstyrrende (næsten iden>sk) symbol. Det gælder således om ikke at lade sig distrahere af det forstyrrende element, men at huske og iden>ficere det symbol man får præsenteret >l start. Ydermere skal man på tre niveauer finde det umage symbol, dvs. et symbol som afviger fra de andre i feltmønsteret. 5
Overvågning KogniQve funkqoner der trænes: I øvelsen træner man vedvarende og selek>v opmærksomhed. Endvidere trænes visuelt overblik samt visuel og rumlig analyse og formgenkendelse. Overvågning Relevans for hverdags situaqoner: I øvelsen er det nødvendigt at fokusere på bestemte facexer og ignorere andre, som distraherer opmærksomheden. Denne funk>on kan være yderst vig>g, når man handler ind og skal finde en bestemt vare på hylden i supermarkedet. For eksempel skal man kunne holde fokus på den bestemte vare på hylden og ikke lade sig distrahere af de andre varer. Det samme gør sig gældende, når man skal finde sin pung på sofabordet blandt aviser og ugeblade eller sin ven i en menneskemængde samt at se nuancer i landskabet. 6
Overvågning Evaluering: To visuelle skalaer samt tekst som informerer om nøjag>ghed (%) og >d pr. korrekt svar (sekunder). Overvågning Tilpasning af sværhedsgraden: Der er 10 niveauer, som er blevet forprogrammeret i øvelsen for at sikre en let start og en jævnt s>gende sværhedsgrad. Inds>llingsmulighederne og sværhedsgraden akænger af størrelsen af feltmønsteret (4x4 >l 8x16) og hjælpetypen: Mul>symboler, Med hjælp, Med forstyrrende element og Et umage tegn eller ej. 7
Hjerneskade- og psykiatriprogrammet er bedst egnet Ql mennesker med: ü Alder mellem 18 og 65 år. ü Almindelig synsfunk>on. ü Præmorbidt intelligensniveau på minimum 70. ü Almindelige læsefærdigheder. ü Fuldt bevidstheds- og almindeligt orienteringsniveau. ü Tilstrækkeligt psykiatrisk stabilitet >l at sidde ned, mens sessionen foregår. Virker kogni>v træning/remedia>on og hvorfor? Ja (viser de fleste undersøgelser) Isoleret kogni>v træning har let- moderat effekt Kombineret kogni>v og arbejdstræning har moderat- stor effekt Kogni>v træning forstærker effekt af andre psykosociale behandlings>lbud Fordi: Hjernen er plas>sk (viser de fleste undersøgelser) 8
Hvad vil det sige, at hjernen er plas>sk? Hjernen forandrer sig gennem hele livsforløbet. Hjernens funk>oner formes af, hvordan de anvendes i praksis. Opretholdelse af hjernens funk>onsniveau (særligt oppe i alderen) akænger af hvordan den bruges. Intakte hjerneområder kan overtage funk>oner fra beskadigede områder. Hvad skal der så >l? 9
Udvalgt liveratur om kogniqv træning/remediaqon Systema)ske reviews/meta- analyser: Wykes T, et al. A meta- analysis of cogni>ve remedia>on for schizophrenia: methodology and effect sizes. Am J Psychiatry. 2011 May;168 (5):472-85. Sitzer DI, et al. Cogni>ve training in Alzheimer's disease: a meta- analysis of the literature. Acta Psychiatr Scand. 2006 Aug;114(2):75-90. Rohling ML, et al. Effec>veness of cogni>ve rehabilita>on following acquired brain injury: a meta- analy>c re- examina>on of Cicerone et al.'s (2000, 2005) systema>c reviews. Neuropsychology. 2009 Jan;23(1):20-39. Mar>n M, et al. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19. Cogni>on- based interven>ons for healthy older people and people with mild cogni>ve impairment. Udvalgte nyere ar)kler: Kluwe- Schiavon B, et al. Execu>ve func>ons rehabilita>on for schizophrenia: A cri>cal systema>c review. J Psychiatr Res. 2013 Jan;47(1): 91-104. Gharaeipour M, ScoX B. Effects of cogni>ve remedia>on on neurocogni>ve func>ons and psychiatric symptoms in schizophrenia inpa>ents. Schizophr Res. 2012 Dec;142(1-3):165-70. Cordier R, et al. Cogni>ve remedia>on has global cogni>ve and func>onal benefits for people with schizophrenia when combined with psychiatric rehabilita>on. Aust Occup Ther J. 2012 Aug;59(4):334-5. Harvey PD, Bowie CR. Cogni>ve enhancement in schizophrenia: pharmacological and cogni>ve remedia>on approaches. Psychiatr Clin North Am. 2012 Sep;35(3):683-98. Abbate- Daga G, et al. Effec>veness of cogni>ve remedia>on therapy (CRT) in anorexia nervosa: A case series. J Clin Exp Neuropsychol. 2012 Aug 10. Kurtz MM. Cogni>ve remedia>on for schizophrenia: current status, biological correlates and predictors of response. Expert Rev Neurother. 2012 Jul;12(7):813-21. Anaya C, et al. A systema>c review of cogni>ve remedia>on for schizo- affec>ve and affec>ve disorders. J Affect Disord. 2012 Dec 15;142 (1-3):13-21. Sofuoglu M, DeVito EE, Waters AJ, Carroll KM. Cogni>ve enhancement as a treatment for drug addic>ons. Neuropharmacology. 2013 Jan; 64:452-63. 10
VIGTIGT! Professionel Hjernetræning er IKKE behandling, remediering eller genoptræning. Professionel Hjernetræning er et redskab, som kan anvendes i behandlings-, remedierings- og genoptræningsforløb. Opgave 2 Psykiatriprogrammet træner-tilstand 11
Våbenskjold Den prakqske opgave: I denne øvelse skal man huske et våbenskjold og alle de dele, det består af, dvs. form, farve, mønstre og forskellige typer af hjelmtegn og våbenmærker. Inden våbenskjoldet skal genkaldes og - skabes, får man en distrak>onsopgave, som man skal udføre. Hereeer genskaber man våbentegnet med alle dets komponenter. Man får forskellige svarmuligheder ie. form, farve, mønster og våbenskjold. Våbenskjold KogniQve funkqoner der trænes: I denne øvelse træner man sin visuelle og rumlige opmærksomhed, percep>on og hukommelse. 12
Våbenskjold Relevans for hverdagssituaqoner: I hverdagen benyxer vi oee vores visuelle og rumlige percep>on og hukommelse. Det gør vi blandt andet, når vi skal finde vej et bestemt sted hen. Når vi skal huske, hvordan et bestemt tøjmærkes logo ser ud, husker hvor forskellige >ng i boligen er, eller hvordan forskellige forretninger er placeret i et indkøbscenter. Våbenskjold Tilpasning af sværhedsgraden: 10 niveauer er forprogrammeret for at sikre en let start og en jævnt s>gende sværhedsgrad. Sværhedsgraden akænger af våbenskjoldets mønsterkompleksitet (ensfarvet, simpelt eller komplekst), våbenmærker (0-3), >d >l indlæring af våbenskjoldet (30-60 sek.) og typen af distrak>ons- opgaver (på de lexere niveauer er distrak>onsopgaven tal man skal placere i den rig>g rækkefølge og på de højere niveauer er det ord, man skal placere i alfabe>ske rækkefølge). 13
Våbenskjold Evaluering: To visuelle skalaer som angiver henholdsvis >dsforbrug under indlæring og præcision. Desuden tekst, som informerer om rig>gheden af besvarelsen ie. våbenskjoldets form, farve, mønster og våbenmærke. På evalueringssiden har man mulighed for at se både egne og korrekte løsninger (=facit). Opgave 3 Hjerneskadeprogrammet - trænertilstand 14
De hemmelige arkiver Den prakqske opgave: Ord falder ned fra øverst i skærmbilledet. På skærmen ser man også nogle skuffer. Med musen skal man klikke på en skuffe, der udgør den kategori, som et ord passer i. Hereeer kategoriseres ordet i skuffen. Nogle skuffer har labels, andre har ikke. Når man ikke kender kategorierne, må man prøve sig frem og forsøge at regne dem ud, så man kan anbringe ordene i de rig>ge arkivskuffer. De hemmelige arkiver KogniQve funkqoner der trænes: Man træner fokuseret opmærksomhed/ koncentra>on og flere forskellige ekseku>ve færdigheder: Omtanke, kategorisering/ organisering, foregribelse af begivenheder og det at drage erfaringer af sine fejl. 15
De hemmelige arkiver Relevans for hverdagssituaqoner: Hverdagen indeholder mange ru>nesitua>oner, men det sker, at man løber ind i opgaver, hvor man ikke kender den rig>ge fremgangsmåde. Det kan være, når man starter på et nyt arbejde eller går i gang med et nyt computerprogram. Kategorisering er også en del af hverdagen: Når vasketøj sorteres i forhold >l vaskeprogrammer og farve, når man skal >lberede mad og vurdere, hvornår i forløbet man f.eks. skal koge kartoflerne og stege kødet, når man skal lave jævnbyrdige fodboldhold med lige fordeling af gode og mindre gode spillere. De hemmelige arkiver Tilpasning af sværhedsgraden: 10 niveauer er blevet forprogrammeret, hvilket bevirker en let start og en jævnt s>gende sværhedsgrad. Sværhedsgraden akænger af antal arkivskuffer (fra 2 >l 6) og antallet af arkivmapper, der er uden labels. 16
De hemmelige arkiver Evaluering: Tre visuelle skalaer som angiver henholdsvis nøjag>ghed, antal fejl og gen. reak>ons>d. Desuden tekst som informerer om nøjag>ghed (%), antal fejl (tal) og reak>ons>d (sekunder). På evalueringssiden har man mulighed for at se både egne og korrekte løsninger (=facit). Hvordan implementerer man et kogniqvt træningsqlbud med øvelserne fra Professionel Hjernetræning? - Et eksempel fra rehabiliteringen 17
ü Hvad er klinisk kognitiv træning i praksis? ü Det basale: Hardware og lokale ü Et program ü Visitation ü Forundersøgelse ü Trænerrollen i og uden for træningslokalet ü Evaluering af forløbet Praktisk klinisk kognitiv træning I klinisk sammenhæng er et kognitivt træningstilbud IKKE et forskningsprojekt, men et behandlingstilbud på linje med andre tilbud, som psykoedukation, samtaleterapi etc. I klinikken er man ikke forpligtet af den stringens og objektive effektmåling, som knytter sig til forskning. Tværtimod kan man som i enhver anden klinisk behandling være fleksibel og tilpasse sig patientens vekslende tilstande og behov og løbende justere målsætningerne. Som i alt andet klinisk behandlingsarbejde er der tale om en fortløbende samstemning mellem behandlingens mål og patientens ønsker og behov. 18
Det basale: Lokale og hardware Visitation Man bør i første omgang prioritere deltagere som hyppigt og samtidigt med den kognitive træning har aktiviteter med kognitive krav, f.eks. arbejde og uddannelse. Samtidig aktivitet kan i synergi med den kognitive træning maksimere udbyttet af begge dele. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt patienten har tid og overskud til begge aktiviteter. 19
Opgaver: Forsamtale: Lave introduktion til programmet og øvelserne Vurdere om deltageren er klar til programmet, eller indledningsvist skal have et individuelt tilrettelagt program Vurdere hvorvidt deltageren vil have brug for kompensations-midler, f.eks høretelefoner, OBS! det skal tydeliggøres, at målet er at blive så uafhængig af kompensationsmidler som muligt. Skemaer: MIC-SR mhp. på vurdering af de kognitive problemer, som deltageren selv oplever i sin hverdag. OBS! Resultatet i MIC-SR-skemaet kan med stor fordel sammenholdes med resultatet fra en kognitiv/neuropsykologisk undersøgelse. Mine mål for kognitiv træning mhp. fastsættelse af eksterne mål for træningen. Samtidige aktiviteter mhp. eksplicitering af samtidige aktiviteter, som kan optimere udbyttet af den kognitive træning. 20
21
Et program: Blok A: Opmærksomhed og Forarbejdningshastighed Her træner man b.la. evnerne til at fastholde fokus på en opgave, fastholde årvågenhed og præstationsniveau gennem længere tid hurtig og korrekt reaktion. Blok B: Indlæring og hukommelse Her træner man b.la. evnerne til sproglig, auditiv og visuel hukommelse, forskellige indlæringsstrategier, f. eks. at danne overkategorier, visuelle og rumlige kapaciteter, f.eks. forestillingsevne. Blok C: Arbejdshukommelse og problemløsning Her træner man b.la. evnerne til på samme tid at fastholde og bearbejde indtryk og information, logisk tænkning og problemløsning, f.eks. strategisk tænkning sproglig og visuel problemløsning. 22
En session: Varighed ca. 1½ time. Det er hensigten, at deltageren hver gang træner med tre øvelser. Deltageren vælger selv, hvornår der skal holdes pause. Undlader en deltager at holde pause(r) er det en træneropgave at gøre opmærksom på og tilskynde til dette. 23
24
Supplerende øvelser Anvendes ved behov, fx. hvis man løber tør, eller klienten keder sig Rota>on : Opmærksomhed og forarbejdningshas>ghed. Lydprøve : Indlæring og hukommelse. Fuglesang : Indlæring og hukommelse. Ordet på bordet : Indlæring og hukommelse. Hvor er >ngene : Indlæring og hukommelse. Knæk koden : Arbejdshukommelse og problemløsning. Alternative forløbs-modeller: Slow-open: Forløbet afsluttes når det vurderes, at klienten har nået sine mål. Intensive: Trænings-sessioner flere gange pr. uge. Forløbsmodellen skal afspejle den gruppe, man tilbyder træning til. Jo mere psykisk skrøbelig medlemmerne er, desto større krav stilles der til den pædagogiske tilgang. 25
Trænerrollen - i træningslokalet, den formelle del Mål: At observere klientens kogni>ve arbejds- s>l med henblik på at give underbygget feed- back og befordre udvikling: Overses detaljer? Hvordan anvendes kompensa>on? Hvordan er tempoet? Arbejdes der organiseret? Overskrides >dsgrænser? Er der kort- og lang>dshukommelses- vanskeligheder? Etc. Målet er ikke at løse pa>entens opgaver, men gennem dialog at øge fokus på hvorledes hans kogni>on fungerer og hvilke strategier som er hensigtsmæssige i f.t. opgaven. Trænerrollen - i træningslokalet, den emoqonelle del Løbende - evaluere klientens metakognition og frustrationsgrad - på indfølende vis påpege problemer - være realistisk opmuntrende - lave aktiv rollemodellering Fordi: Personer med kognitive vanskeligheder har en hverdag/historie karakteriseret ved kognitive dysfunktioner = nederlag i forbindelse med uddannelse, arbejde og social kontakt. 26
Trænerrollen - udenfor træningslokalet (coachingsamtalen) Evaluere Blokkens Evner jeg har trænet -skema Evaluere status på skemaerne: - MIC-SR - Mine mål for kognitiv træning - Samtidige aktiviteter På baggrund af dialog med klienten, vdr. særligt udfordrende og styrkende øvelser, at sammensætte det individuelle program til session 7 og 8. Træneren opsætter øvelser til næste session. Trænerrollen - udenfor træningslokalet (coachingsamtalen) Ved (arbejds-)rehabilitering er det særlig vigtig også at fokusere på arbejdspladskompetencer: Almene: Mødestabilitet Regler og aftaler Initiativ Sociale kompetencer: Samarbejde Motivation i arbejdet Håndtering af kritiske situationer 27
Trænerrollen - udenfor træningslokalet (coachingsamtalen) Dialog vedrørende hvordan træningen styrker klientens oplevelse af kompetenceog autonomifølelser. VIGTIGT fordi det udvikler selvværd og indre motivation. Jeg bliver bedre og bedre i den kognitive træning Det lykkes for mig at lave kognitiv træning Jeg kan lave selvstændige valg i min kognitiv træning Evaluering af forløbet og udbyttet 1. Er deltageren kommet tættere på sine eksterne træningsmål? 2. Oplever deltageren færre kognitive problemer i sin hverdag? Kan med stor fordel sammenholdes med resultatet fra en kognitiv/neuropsykologisk undersøgelse? 3. Føler deltageren sig mere kompetent til at passe på sig selv og håndtere udfordringer i hverdagen? 4. Er deltageren blevet mere bevidst om sammenhængen mellem hans/hendes kognition, hverdag og selvværd? 5. Skal forløbet forlænges i en tilpasset form? 28
BESTILLING AF ET ABONNEMENT 29
30
Gode råd Tænk over hvilke navne og hvilken kode, du vælger ved oprexelsen: Hvis I er flere trænere på samme arbejdsplads, så vælg et fælles brugernavn og en fælles adgangskode (undlad at bruge din egen foretrukne). Vælg et korrekt organisa>onsnavn og gør det så enkelt som muligt, da det i visse >lfælde vil være nødvendigt, at bruge det ved login. 31
Psykiatri- programmet: Bruger- modus 32
33
Abonnementet fornys automa>sk Et grundabonnement koster: Hvad koster det? Hjerneskadeprogram: 420 Kr. pr måned (525 kr inkl. moms). Psykiatriprogram: 320 kr. pr måned (400 kr inkl. moms). Seniorprogram: 320 kr. pr måned (400 kr. inkl. moms). I grundabonnementet er inkluderet 10 ak>ve brugerkon>. Et Qllægsabonnement med adgang >l at åbne yderligere 10 ak>ve brugerkon> koster 275 Kr. pr måned (343,75 Kr inkl. moms). Der kan tegnes abonnement for 3, 6 eller 12 måneder ad gangen. Ved tegning af abonnement på 12 måneder opnås 20 % rabat. Det er muligt at købe Qllægsabonnement sammen med grundabonnement, eller på et senere >dspunkt. Betaling foregår via fakturering (evt. elektronisk faktura, hvis det ønskes) og bankoverførsel. 34
Opret en ny bruger Tildel øvelser Inds>l sværhedsgrad ADMINISTRATION Opret en brugerkonto I det følgende bliver gennemgået: 1. Hvordan man oprexer en brugerkonto 2. Hvordan man vælger øvelser >l brugeren 3. Hvordan man inds>ller sværhedsgrad 4. Hvordan man flyxer en bruger 5. Hvordan man deak>verer en bruger 35
Gode råd Vælg et simpelt brugernavn og en kode, der er let at huske, men undlad at gøre det FOR simpelt (f.eks.: Ole og 1234 ). Start med at gøre enkelte, simple øvelser >lgængelige for brugeren og udvid eeerhånden. Sid sammen med brugeren og gennemgå øvelsen hver gang, der åbnes for en ny, så det sikres, at han/ hun ved, hvad den går ud på. Send link i mail >l forenklet login- side Etablering af en klient 36
Administra>on af brugerkon> 37
Opgave 4 Opret en brugerkonto Opret en gruppe Flyt brugerkontoen Deak>ver kontoen 38
Følg med i dine brugeres arbejdsindsats Evaluer resultater Sæt øvelser på opgaveliste RESULTATER OG OPGAVELISTE Lav et træningsprogram Hjerneskadeprogram Opret en opgaveliste med de opgaver, som du ønsker, at brugeren skal gennemføre, med den ønskede inds>lling og med det ønskede antal repe>>oner. Tænd for de øvelser, som brugeren skal træne med, brug de automa>ske niveauer og lad antallet af repe>oner være frit. Psykiatriprogram Tænd for de øvelser, som brugeren skal træne med, brug de automa>ske niveauer og lad antallet af repe>oner være frit. 39
Automa>ske niveauer Hjerneskadeprogram Oprykning når øvelsen er gennemført to gange med en præcision over 80 % Man rykker et niveau ned, hvis præcisionen er under 60 %. Psykiatriprogram Oprykning når øvelsen er gennemført to gange med en præcision på 100 % Man kan ikke rykke ned på et lavere niveau. Resultater og opgavelister I det følgende bliver gennemgået: 1. Hvordan man kan få overblik over brugernes arbejdsindsats og resultater 2. Hvordan man sæxer øvelser på opgavelisten 3. Hvordan man inds>ller sværhedsgraden 40
41
42
Sæt opgave på opgavelisten 43
44
Trænings- øvelser: Hjerneskadeprogrammet: Træner- modus Hjerneskade- programmet: Træner- modus Hjerneskade- programmet: Træner- modus Den prak>ske opgave: To Qng på samme Qd: Først laver man en simpel visuel opgave, hvor det gælder om at reagere på en bestemt måde, når et givet symbol optræder. Hereeer laver man en simpel lydopgave, hvor ord, man hører, skal sorteres i kategorier. Til sidst skal begge opgaver udføres sam>digt. Hukommelse som en elefant: I denne øvelse præsenteres man for forskellige ordlister, som skal indlæres og genkendes. Ordlisterne har forskellige længder og varierer ie., hvorvidt ordene er indbyrdes relaterede i en kategori. Ved genkendelsen skal de indlærte ord iden>ficeres blandt ord, som ikke er på den første liste, man ser. Basketball: I øvelsen vises to rækker med tegnede basketballnet, som indeholder et antal farvede bolde. Opgaven er at regne ud, hvor mange flytninger der skal >l for at ændre den øverste række, så den bliver magen >l den nederste. 45
Kogni>ve funk>oner der trænes: To Qng på samme Qd: I øvelsen træner man audi>v og visuel forarbejdningshas>ghed, delt og selek>v opmærksomhed samt impulshæmning. Hukommelse som en elefant: I denne øvelse træner man verbal episodisk hukommelse samt indlærings- strategier f.eks. ved at lave kategorier eller historier med ordene. Basketball: Her træner man grundlæggende problemløsning: Man er s>llet overfor et problem, hvor man skal afgøre, hvilke metoder der skal anvendes for at løse det. Mentalt skal man planlægge og udøve strategi. Problemløsningen skal understøxes af koncentra>on. Øvelsen indebærer endvidere træning af den visuelle fores>llingsevne, da boldene ikke kan flyxes med computermusen. Alle handlinger skal således mentalt visualiseres. Relevans for hverdags situa>oner: To Qng på samme Qd: Simpel opmærksomhed/forarbejdning anvendes, når man fokuserer på og koncentrerer sig om tekst eller tale. Delt opmærksomhed anvendes f.eks. ved bilkørsel, når man på samme >d holder øje med trafikken og taler med en passager. Selek>v opmærksomhed bruger man, når man skal lyxe eeer, hvad en kammerat siger på en støjende café. Hukommelse som en elefant: I hverdagen har man oee brug for at indlære og huske >ng, beskeder og oplysninger, som man senere skal bruge i en anden situa>on: Det kan f.eks. være en aeale med en ven eller >ng man skal bruge i sin husholdning. Indlærings- strategier kan være en fordel i mange arbejdssitua>oner, hvor man skal organisere opgaver og >ng, man får at vide f.eks. ie. hvilken ugedag, man skal lave særlige opgaver. Basketball: Det er ikke alle hverdagens opgaver, som kan løses med ru>ne. Nogen gange står man i situa>oner, hvor man skal afgøre: Hvad er målet? Hvilke regler og begrænsninger er der? Er der en bestemt måde, som det er hensigtsmæssig at starte på? Etc. Impulsive handlinger kan sjældent anvendes >l den slags opgaver. Situa>onerne kan opstå, når man skal løse opgaver sammen med andre mennesker, f.eks. indrexe et kontor, eller når man er alene, f.eks. første gang man skal på posthuset i et nyt kvarter. 46
Ingen er for små og ingen er for store >l kogni>v træning Tak for i dag God fornøjelse med den kogni>ve træning 47