Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit Y1 er et Mor-Barn Afsnit, der varetager observation, pleje og behandling af svangre- og barselspatienter samt af nyfødte børn. Y1 er normeret til 20 indlagte patienter, og afsnittet har udelukkende enestuer, hvor der er plads til, at faderen/pårørende kan overnatte på stuen sammen med mor og barn. Afsnit Y1 er en del af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y på Aarhus universitetshospital. Samarbejdsrelationer Til afdeling Y knytter sig flere afsnit. Det drejer sig om Mor-Barn Afsnit Y1 og Y2, Svangreambulatorium, Gynækologisk Afsnit Y5 og Y6 med gynækologiske ambulatorier, Fødeafsnit 1, 2 og 3, Operationsafsnit, Ultralyd og Fertilitetsklinik. Afsnittet samarbejder med bl.a. Patienthotel, fysioterapien, Billeddiagnostisk Afdeling, diætist, hospitalspræst, Klinisk Biokemisk Afdeling. Derudover er der et tæt samarbejde med Børneafdelingen, eksterne institutioner som f.eks. Vuggestedet, primær sundhedstjeneste i form af sundhedsplejerske, primærsygeplejerske og patientens egen praktiserende læge samt psykiatrisk hospital. Patient/borger kategorier Afsnit Y1 er et Mor-Barn Afsnit, hvor patienterne modtages til planlagt indlæggelse f.eks. kejsersnit, og patienterne kan blive indlagt akut fra Svangreambulatoriet, Fødeafsnittet, Akut Børnemodtagelse eller fra praktiserende læge. Patienterne er yngre kvinder og nyfødte børn. I afsnit Y1 er de hyppigste patientkategorier: Patienter med problemer tidligt i graviditeten (præ-partum) f.eks.: o blødning, smerter, opkast og kvalme (hyperemesis gravidarum) Patienter i kategorien sårbare gravide Patienter med komplicerede fødselsforløb f.eks.: o relateret til kejsersnit (sectio caesarea) o bristning/læsion (ruptur) og episiotomi, dvs klip i mellemkødet (perineum), som er sutureret. Bristning/læsion kan helt eller delvist medinddrage musculus sphincter ani o flerfoldsfødsler (oftest tvillinger) o svangerskabsforgiftning (præeklampsi, eklampsi) Mødre til nyfødte syge børn, hvor barnet er indlagt på Børneafdeling Mødre til nyfødte børn, hvor barnet har problemstillinger, der kræver indlæggelse f.eks: o iltmangel under fødslen (asfyksi) o læbe-ganespalte o behov for lysbehandling på grund af gulsot o Børn til observation i 48 timer (infektion, hypoglucæmi) Patienter, der har en kendt immunisering i graviditeten. Det vil sige blodtypemæssigt reagerer mod sit eget foster. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9
Centrale kliniske problemstillinger I afsnit Y1 ønsker vi at sætte fokus på de overgange i barselsforløbet, som kan have afgørende indflydelse på kvaliteten af behandlingen og plejen. Der tænkes specielt på samarbejde og kommunikation med Svangreambulatorie, Fødeafsnit og Børneafdeling samt primærsektoren. Dette for at familien kan opleve fødslen som et sammenhængende forløb. Det er vores vision, at patienten/familien opfatter afsnittets indsats som en naturlig del af den samlede indsats i svangre-/barselomsorgen. Y1 har patienter i både korte og lange indlæggelsesforløb, og der vil være mulighed for at observere og indsamle data i forhold til de normale funktioner samt hvilke tiltag der gøres for at udvikle, bevare og styrke disse funktioner. Dette er set i forhold til, at det generelt er raske kvinder, der er blevet gravide, gennemfører en graviditet og fødsel. Observationer og pleje er desuden rettet mod det nyfødte barn for at understøtte de normale funktioner og sætte ind, hvor der er afvigelser fra det normale. Opholdet i Y1 vil være præget af følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Observation og pleje af svangerpatienter med komplikationer i graviditeten f.eks. ernæringsproblemer eller truende for tidlig fødsel Information og vejledning til familierne i deres nye rolle som forældre Observation og pleje af den ukomplicerede barselspatient: blødning, vandladning og amning. Ammevejledningen foregår udfra Ammepolitikken og WHO 10 skridt mod vellykket amning Observation og pleje af patienten efter kejsersnit: sårpleje, mobilisering, ernæring, udskillelse, kateter og smerter Observation og pleje af patienten med fødselskomplikationer som læsion, der inddrager mellemkød og endetarmsmuskel (ruptur af musculus sphincter ani): bristninger, syninger og store blødninger Information og vejledning om hygiejne til patienten i forhold til blødning og syninger Vejledning af forældrene om ernæring, udskillelser og omsorg til det nyfødte barn og hygiejne omkring barnet, som er modtagelig for infektioner Undervisning af forældre i lejring af det nyfødte barn samt brug af cremer (anbefalinger fra sundhedsstyrelsen og miljøministeriet) Vejledning af forældre med anden etnisk baggrund end dansk under hensyntagen til forskelle både i sprog, kultur og sygdomsopfattelse (Udlændingepolitikken for Aarhus universitetshospital) Observation, pleje og behandling af infektioner både hos mor og barn (Hygiejnehåndbog) Observation og pleje af patienter med medicinske sygdomme før og efter fødsel (præ- og postpartum) Observation, pleje og behandling af det nyfødte barn Pleje af familier med traumatisk fødselsforløb Medicinering af mor og/eller barn f.eks. postoperativ smertebehandling Pleje af familier med sociale og /eller psykiske problemer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9
Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejegruppen samarbejder med en række andre faggrupper og tværgående afsnit om at identificere og yde den mest målrettede pleje og behandling til afsnittets patienter: Lægegruppens hovedansvar er diagnostisering og sygdomsbehandling Jordemoderens hovedansvar er svangreomsorg, CTG-kurve (cardiotocografi) for at følge barnets tilstand og fødsel Y3, som varetager pleje af familier, der har mistet et barn Børneafdeling A varetager pleje og behandling af nyfødte, syge børn, som har brug for intensiv behandling og elektronisk overvågning Fysioterapien medvirker i patientens mobilisering og genoptræning Klinisk diætist varetager ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Klinisk biokemisk afdeling tager blodprøver og analyserer disse Billeddiagnostisk afdeling udfører røntgenundersøgelser, CT-scanninger, ultralydsscanning, MRscanninger o.lign. Serviceassistenter der f. eks. varetager rengøring og madservering i afsnittets patientkøkken Portørtjeneste varetager praktiske forhold herunder transport af patienter mellem afsnittene, henter journaler, mad o.lign. I samarbejde med familien og primærsundhedstjeneste planlægges udskrivelse med henblik på en god oplevelse af fødselsforløbet og den første tid derhjemme for familien Socialforvaltning varetager hjælp/støtte/tilsyn i forbindelse med familier, der har specielle behov i forhold til familiedannelse. Dette især set som en sikring af, at det nyfødte barn/børn får tilgodeset de basale behov Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Arbejdet med patientfænomener giver dig mulighed for at reflektere over de forskelle, der kan være i patientens og de sundhedsprofessionelles forståelse af sygdomsbegreber. Man skelner mellem illness (lidelse) og disease (sygdom). De patientfænomener, du skal arbejde med, handler om at: være patient være indlagt være syg opleve lidelse være afhængig af hjælp modtage hjælp Patientforløb tager udgangspunkt i, at du samarbejder med den indlagte patient og får indsigt i dele af dette menneskes livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udføre sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til grundlæggende behov. Et patientforløb kan være et barselsforløb f.eks. hvor patienten har haft et stort blodtab i forbindelse Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9
med fødslen. Patienten har uden komplikationer født et barn til planlagt termin. Fokus er på patienten, hvor der skal observeres for vaginalblødning, vandladning og måles kredsløbsværdier (tidlig opsporing af akut og kritisk sygdom - TOKS-skema). Patienten følges på toilettet, og tilbydes et brusebad. Hvis patienten selv kan klare situationen, er plejepersonalet i nærheden, da patienten kan blive svimmel og/eller besvime. Der ydes vejledning ved modtagelsen af familien, så de føler sig trygge ved situationen. Desuden hjælpes mor og barn til rette ved den første amning. Plejepersonalet støtter og er opmærksom på mor-barn-forholdet. Hvis patienten har pådraget sig en sphincterruptur ved fødslen, observeres og handles der på smerter og nervøsitet for vandladning. Patienten vejledes i sårhygiejne, aflastning, vandladning og mavetarmfunktion. Patienten har ligeledes behov for vejledning i mobilisation, da hun ikke må belaste den beskadigede muskel. Et patientforløb kan være en patient, der skal have akut/planlagt kejsersnit. Typisk vil indlæggelsestiden være 1-2 dage: Inden operation skal patienten klargøres til operation, som kaldes præoperativ periode. Plejepersonalet sikrer, at patienten har identifikationsarmbånd, er fastende efter retningslinier og at der foreligger ordinerede blodprøver. Pubesbehåringen raseres, så der ikke kommer hår ind i såret af hensyn til hygiejnen, og således at der kan sættes plaster på efter operationen, uden at det hænger fast i hårene. Patienten får ren hospitalsskjorte, trusser og sokker. Oftest får patienten anlagt et epidural-/spinalkateter af en anæstesilæge til anæstesi og smertebehandling. Patienten følges til operationsafsnittet. Hvis der er en fader/anden pårørende, som skal med til operation, sikres han/hun korrekt påklædning af personale på operationsafsnittet. Efter operation skal patienten overvåges et par timer på Y-observationsafsnit, som er et afsnit, der varetager tættere overvågning af nyopererede patienter. Når patienten vurderes stabil og smertebehandlingen er velfungerende, transporteres hun tilbage til sengeafsnittet. Perioden efter operation kaldes den postoperative periode. Her tilbydes patienten noget at spise og drikke. Operationssåret tilses dagligt med henblik på at forebygge sårinfektion. Patienten skal mobiliseres 4-6 timer efter operationen. Der sikres kontakt mellem mor og barn, og barnet lægges til med henblik på amning. Patienten observeres for vaginalblødning, blødning og andre gener fra operationssår, smerter, vandladning, mave-tarmfunktion, kvalme og opkastning. Hun vejledes og støttes i mobilisering, og tilbydes hjælp til brusebad. Plejepersonalet vejleder og deltager i pleje af det nyfødte barn ud fra familiens behov. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, relaterer sig til afsnittets patientkategorier og det/de konkrete patientforløb, som du er involveret i. Det omhandler: Kropspleje informere og evt. hjælpe patienten med nedre toilette med hensyntagen til eventuelle rifter og syninger opstået ved fødslen. Tilbyde patienten hjælp til brusebad eller vise tilrette med skylleflaske sengeredning og skift af sengetøj vejlede i forbindelse med badning af barnet Hygiejniske forholdsregler Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9
korrekt håndhygiejne desinfektion af hænder og brug af handsker informere familien om hygiejne ved buffet i køkkenet og ved omgang med de rene skabe adskillelse af og omgang med rent/urent beskyttelse af patient og personale mod smitte beskytte barnet mod skadelige stoffer Mobilisering og aktivering mobilisering af patienten postoperativt lejre patienten som ikke må sidde (sphincterruptur), samt vejlede patienten i at komme ud af og op i sengen uden at belaste endetarmsmuskulaturen forebyggelse af immobilisationens følger og risici opfordre patienten til at deltage i barselgymnastik støtte patienten i forhold til behov for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering lejring af det nyfødte barn i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens anbefalinger Respiration observere og vurdere barnets respiration herunder vurdere frekvens, brug af hjælpemuskler, lyd og hudfarve observere respirationsfrekvensen ved patienter, der har haft et stort blodtab Cirkulation måle og vurdere puls og blodtryk observere og vurdere patientens cirkulatoriske tilstand, specielt efter blodtab observere og vurdere patientens væskebalance udregne patientens væskebalance (f.eks. hos patienter med hyperemesis gravidarum og præeklampsi) servere drikkevarer Ernæring vurdere patientens ernæringstilstand udarbejde ernæringsberegning ved børn med særlige behov være opmærksom på evt. årsager til nedsat appetit hos patienten og søge at afhjælpe disse anvende forskellige kostformer, f.eks. hos patienter med diabetes og patienter med infektion servere mad registrer barnets ernæringsindtag give vitaminer og mineraler efter sundhedsstyrelsens anbefalinger Udskillelse måle, observere og registrerer patientens forskellige former for udskillelse hjælpe patienten med af komme på toilettet evt. bækkenstol hjælpe patienten med at regulere mave- tarmfunktionen assisterer ved anlæggelse af kateter a demeure (KAD) eller engangskaterisation observere og registrere barnets første vandladning og afføring Legemstemperatur måle og vurdere patientens temperatur hjælpe patienten med at regulere temperatur Sanse- og nervesystem observere og vurdere patientens bevidsthedsniveau Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9
opfordre forældrene til øjenkontakt med barnet observere barnets reflekser og bevægelser overvære hørescreening af det nyfødte barn Smerter observere patientens smerter afhjælpe patientens smerter ud fra fremmende og hæmmende faktorer og informere hende om, hvad hun kan gøre for at afhjælpe smerterne Hud og slimhinder observere og vurdere patientens hud og slimhinder assistere ved skift af forbinding ved rene/urene sår observere og pleje af huden ved bristning og syning observere barnets hud og informere forældrene om hudpleje til det nyfødte barn Sygeplejefaglige opgaver, der knytter sig til det at formidle sygepleje, handler om, at du stiller din sygeplejefaglige viden til rådighed for patienten og faderen/evt. pårørende. At du dokumenterer og formidler dine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient, sygeplejersker og andre samarbejdspartnere. Det omhandler: Samarbejde med patient/pårørende samtale med patient og faderen/de pårørende formidle relevant information til patienten og faderen/de pårørende bruge patienten og faderen som datakilde styrke parret i at de sammen kan varetage plejen af det nyfødte barn, og se faderen som ressourceperson. Dokumentation dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag formulere patientdata, sygeplejemål, handlinger og evaluering af sygepleje i sygeplejejournal videregive mundtlige informationer, behandlings- og sygeplejetiltag til relevante samarbejdspartnere Diagnostik forberede og støtte patienten ved undersøgelse støtte forældrene i at være til stede, når barnet skal udsættes for undersøgelser, der kan opfattes som ubehagelige Sygeplejefaglige opgaver, der knytter sig til det at lede sygepleje, handler om: mundtligt og skriftligt at redegøre for den udføre pleje overblik over patienters problemer og deres behov set ud fra både patientens og sygeplejerskens perspektiv kunne prioritere plejen i patientforløb Sygeplejefaglige opgaver, der knytter sig til det at udvikle sygepleje, handler om: forholde sig reflekterende og undersøgende til afsnittets sygepleje og kommer med idéer, der er med til at skabe faglig fornyelse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9
Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Du skal have kendskab til afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Du skal desuden have kendskab til følgende fælles retningslinjer for Aarhus Universitetshospital: Kliniske retningslinjer vedrørende Håndhygiejne og Uniformshygiejne Klinisk retningslinje vedrørende ernæringsscrening Klinisk retningslinje vedrørende trykskadeforebyggelse Fælles sygeplejejournal - plejeplaner Derudover skal du orientere dig om afsnit Y1 s indsatsområde: Kvalitetssikring indenfor amning Livstil og graviditet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I modul 4 skal du arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder Sygeplejeprocessen Observation, intervention og vurdering Kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand o Måleprocedurer i afsnit Y1: Observationsskema for registrering af puls, blodtryk, temperatur, urinstix (TOKS) Ernæringsscrening til vurdering af patientens ernæringstilstand Observationsskema til nyfødte børn med ernæring, udskillelse, og temperatur Refleksionsmetoder for en nærmere beskrivelse henvises til e-portfolio Patientforløb Sygdomsforløb Patientfortælling Seminar Model for udøvelse af praktiske færdigheder Udviklings- og forskningsmetode Litteratursøgning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afsnittets opgaver og efter aftale følger afsnittets dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Derudover skal du have mulighed for at deltage i, arbejde undersøgende og reflektere over patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling, som er relevante i forhold til modulets tema, mål for læringsudbytte og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du kommer til at mestre progression fra det Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9
observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af undervisningsperioden tildeles du et gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå modulets forventede læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelæggelses således, at du gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje til 1-2 patienter. Den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde med dig i perioder af ca. 1 uges varighed, hvor det sygeplejefaglige fokus aftales. Planlægning af de sygeplejefaglige foci finder sted ved modulets start, men afhænger i øvrigt af afsnittets patientsammensætning på det pågældende tidspunkt. Din individuelle kliniske studieplan er et fælles redskab i planlægningen og opfølgning af dit studieforløb. Den kliniske undervisningsperiode planlægges med 30 timers fremmøde i afsnittet. Timerne planlægges, så du følges mest muligt med din vejleder/vejledere, og så du følger afsnittets dagsrytme med hensyntagen til, hvornår der er læringsmuligheder i forhold til dit fokusområde samt under hensyn til din deltagelsespligt og de fastlagte studieaktiviteter. Der er tid og rum til fordybelse og til at finde litteratur forud for studiedage opgaver o.lign. Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefri perioder, ferie mv. med mindre det er begrundet i ferielukning af afsnittet. Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som studerende, hvor du arbejder undersøgende, afprøvende og er midt i en læreproces. Gennem positive forventninger stilles krav til dig om at være motiveret, engageret, have vilje til at samarbejde, og at du tager medansvar for din læring. Vi forventer, at du aktivt anvender e-portefolio og arbejder med deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter. Vejlednings- og evalueringstilbud Pjece indeholdende introduktion til klinisk undervisning er udleveret i Modul 3. Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen og deltager i plejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov. Den kliniske vejleder drøfter og giver dig tilbagemelding på dine sygeplejehandlinger, dine begrundelser herfor og dit samarbejde med patienten. Det sker løbende og ved de fastlagte ugesamtaler. Ugesamtalerne indeholder vejledning og evaluering af ugen der gik, og fælles planlægning af den kommende uge. Den kliniske vejleder samarbejder med dig i forhold til udformning af din individuelle kliniske studieplan og de skriftlige patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Desuden støtter den kliniske vejleder ved forberedelsen af seminar, og laver en opfølgning herpå. Underviser fra skolen deltager i den afsluttende prøve. Som afslutning af studieforløbet planlægges en fælles evalueringssamtale af klinisk undervisning i modul 4. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske, der er uddannet som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det vil sige, at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse/9 ECTS-point. Det er en sygeplejerske med klinisk erfaring, med lyst og motivation for den kliniske vejlederrolle. De kliniske vejledere indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder i Y1 hedder Jane Rasmussen. Jane har været klinisk vejleder siden 2001, og har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk undervisning og formidling. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet. Deltagelsespligt og fastlagt studieaktivitet Deltagelsespligt og studieaktivitet på modul 4 indebærer, at du: deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig. Mødetider vil fremgå af velkomstbrevet fra afsnittet, som du modtager inden start i klinisk undervisning deltager i og er forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af den første uge udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan, hvor du i samarbejde med den kliniske vejleder planlægger og dokumenterer studier med sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder deltager i de aftalte ugesamtaler arbejder inden for følgende metoder, som udarbejdes og efterfølgende drøftes med den kliniske vejleder o patientforløb o patientfortælling o sygdomsforløb deltager i fastlagt seminar sammen med den kliniske vejleder erhverver indblik i pensum og dokumentere den selvvalgte del af pensum deltager i den afsluttende evalueringssamtale, og har sendt modulets evalueringsskema til skolen Seneste dato for godkendelse af din studieaktivitet, offentliggøres på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. Ligesom du kan framelde dig til prøven. Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet dine kliniske ECTS-point, skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern prøve. I prøven vurderes din handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt at du kan begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9