FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7
Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Ny Carlsberg Glyptotek, København. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts 2005 1
Fødsler og fødende kvinders vægtforhold (BMI) 2004 Fra 2004 findes oplysning om BMI i fødselsregisteret Indberetninger af højde og vægt før graviditeten På baggrund af ønske fra fødselslægernes side udvidede Sundhedsstyrelsen fødselsregisteret fra og med 2004 med at oplysning om gravides vægt og højde. Formålet er at skabe basis for at undersøge sammenhænge mellem overvægt og eventuelle komplikationer og indgreb ved fødsel. Da der er tale om en helt ny registrering må der tages forbehold for tilfælde af fejlagtige registreringer som følge af manglende erfaring med indberetning af oplysninger af denne karakter. Imidlertid er data fejlsøgt og renset for logiske fejl. Som det også fremgik af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005:4, var 93 pct. af de fødendes vægt og højde indberettet og fundet valide. I vejledningen til indberetning af højde og vægt, således som det er beskrevet i Fællesindhold til basisregistrering af sygehuspatienter 2004, fremgår det at der er mulighed for at indberette: Hvad der er målt, Hvilken værdi der måltes og på Hvilket tidspunkt den pågældende måling blev foretaget. Måling af den gravides vægt er sket før graviditet, men indberettes i forbindelse med fødslen og det er dermed muligt at koble den beregnede BMI med mange af de faktorer i fødslen, som BMI menes at have en indflydelse på. Definition af BMI BMI er et mål for sammenhæng mellem høje og vægt. BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i meter kvadreret ( kilogram pr. kvadratmeter ). Det vil sige at en person på 1,75 m i højde, der vejer 80 kg, vil have et BMI på: 80 kg/(1,75 x 1,75) = 26,1 kg/m². Klassifikationen af overvægt er i henhold til WHO s definitioner. Inddelingen refererer til helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvægt og gælder kun for voksne. Tabel 1: Klassifikation af BMI. WHO s definitioner Alternativ benævnelse BMI (kg/m²) Helbredsrisiko Undervægt <18,5 Afhænger af årsagen til undervægten Normalvægt 18,5-24,9 Middel Overvægt >25 Moderat overvægt 25-29,9 Let øget Svær overvægt Fedme >30 Klasse I Fedme 30-34,9 Middel øget Klasse II Svær fedme 35-39,9 Kraftigt øget Klasse III Ekstrem svær fedme >40 Ekstrem øget Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts 2005 2
Tabel 2: Mødre 2004 fordelt efter bopælsamt og BMI før graviditet. Antal BMI, kg / m2 BMI, kg / m2 I alt < 18,5 18,5-24,9 25 + Gennemsnitlig BMI < 18,5 18,5-24,9 25 + I alt 58 729 2 587 37 383 18 759 24,1 4,4 63,7 31,9 Bopælsamt Københavns kommune 7 379 405 5 313 1 661 23,0 5,5 72,0 22,5 Frederiksberg kommune 1 390 60 1 110 220 22,5 4,3 79,9 15,8 Københavns Amt 6 024 323 4 066 1 635 23,5 5,4 67,5 27,1 Frederiksborg Amt 3 689 157 2 423 1 109 23,9 4,3 65,7 30,1 Roskilde Amt 2 340 107 1 501 732 24,1 4,6 64,1 31,3 Vestsjællands Amt 2 879 126 1 695 1 058 24,6 4,4 58,9 36,7 Storstrøms Amt 2 381 108 1 387 886 24,7 4,5 58,3 37,2 Bornholms Regionskommune 321 15 185 121 25,0 4,7 57,6 37,7 Fyns Amt 4 978 219 3 022 1 737 24,4 4,4 60,7 34,9 Sønderjyllands Amt 2 419 77 1 413 929 24,9 3,2 58,4 38,4 Ribe Amt 2 259 91 1 291 877 24,8 4,0 57,1 38,8 Vejle Amt 4 015 172 2 443 1 400 24,4 4,3 60,8 34,9 Ringkøbing Amt 3 201 120 1 884 1 197 24,7 3,7 58,9 37,4 Århus Amt 7 443 331 4 994 2 118 23,7 4,4 67,1 28,5 Viborg Amt 2 557 79 1 415 1 063 25,1 3,1 55,3 41,6 Nordjyllands Amt 5 360 191 3 175 1 994 24,8 3,6 59,2 37,2 Uoplyst 94 6 66 22 23,4 6,4 70,2 23,4 Relativt store regionale forskelle i BMI I tabel 2 fordeles fødende kvinder efter bopælsamt og BMI opdelt i intervaller. Kun kvinder med oplyst BMI indgår i opgørelsen. De indberettede oplysninger om de gravides BMI vidner om markante regionale forskelle. Viborg Amt har med mere end 40 pct. den største andel overvægtige eller svært overvægtige gravide. I Frederiksberg kommune er andelen af overvægtige 2½ gang mindre og i København er andelen cirka halvdelen af Viborgs. Det afspejles også i andelen af normalvægtige: I Frederiksberg er andelen næsten 80 pct. og i Viborg Amt 55 pct. En række amter har en vægtprofil for fødende kvinder med forholdsvis mange overvægtige: Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt og Bornholms Regionskommune. Andelen af undervægtige er mere ensartet på tværs af amter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts 2005 3
Figur 1: Mødre 2004 fordelt efter bopælsamt og BMI før graviditet. Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Københavns Amt Århus Am t Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vejle Am t Overvægt eller svær overvægt BMI: 25 + Normalvægt BMI: 18,5-24,9 Undervægt BMI: < 18,5 Fyns Amt Vestsjællands Amt Nordjyllands Amt Storstrøms Amt Ringkøbing Amt Bornholm Sønderjyllands Amt Ribe Amt Viborg Amt I alt 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kejsersnit sengedagsforbrug i relation til overvægt Under- og overvægtige er indlagt længere tid Stigende vægt betyder stigende sfrekvens I tabel 3 præsenteres sammenhænge mellem varighed af indlæggelse i forbindelse med fødsel, og BMI. En spontan fødsel uden indgreb indebærer en indlæggelsestid på i gennemsnit 4 dage. Hvis fødslen ender med, betyder det, at indlæggelsestiden knapt fordobles til 7,5 dage i gennemsnit. Lidt mere end 20 pct. af alle fødsler endte i 2004 med. Af tabellen fremgår det endvidere at undervægtige og overvægtige kvinder ligger længere på hospital i forbindelse med fødsel end normalvægtige kvinder. Særlig markant er det, hvis der er foretaget. Det betyder for eksempel, at de overvægtige ligger i gennemsnit 1 dag længere end normalvægtige. Tabellen viser, at der er en meget tydelig tendens til stigende sfrekvens med stigende grad af overvægt. De under- og normalvægtige befinder sig under landsgennemsnittet for, mens de svært overvægtige ligger betydeligt over. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts 2005 4
Tabel 3: Mødre 2004 sengedagsforbrug ved fødsel fordelt efter og BMI før graviditet. Gns. Antal sengedage I alt antal fødsler Heraf med andel Fødsler uden Fødsler med Undervægt BMI: < 18,5 2 587 449 17,4 4,0 7,9 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 37 383 7 080 18,9 3,9 7,2 Overvægt BMI: 25-29,9 12 292 2 854 23,2 4,1 7,7 klasse I BMI: 30-34,9 4 366 1 128 25,8 4,2 7,8 klasse II BMI: 35-39,9 1 448 430 29,7 4,5 8,0 klasse III BMI 40+ 653 200 30,6 4,7 8,2 I alt 58 729 12 141 20,7 4,0 7,5 Overvægtige føder flere store børn Fokus i tabel 4 er børnenes fødselsvægts afhængighed af morens BMI. Knap 4 pct. af alle børn, der fødes, betegnes som store, idet de vejer mere end 4.500 gram. Andelen af store børn er kraftigt stigende med morens grad af overvægt. Således er andelen af børn, der er store, 2 til 3 gange så høj hos overvægtige i forhold til normalvægtige. Børn, som fødes af overvægtige, er indlagt i gennemsnit 1 dag længere end normalvægtige. Tabel 4: Børn med fødselsvægt over 4000 og 4500 gram og børnenes indlæggelsestid fordelt efter mors BMI før graviditet. Antal børn i alt Heraf antal over 4000 gram over 4500 gram over 4000 gram over 4500 gram Gns. antal sengedage Undervægt BMI: < 18,5 2 650 212 28 8,0 1,1 5,5 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 38 192 6 462 1 093 16,9 2,9 4,8 Overvægt BMI: 25-29,9 12 624 2 855 614 22,6 4,9 5,2 klasse I BMI: 30-34,9 4 487 1 123 287 25,0 6,4 5,3 klasse II BMI: 35-39,9 1 481 418 123 28,2 8,3 5,6 klasse III BMI 40+ 668 198 62 29,6 9,3 5,9 I alt 60 102 11 268 2 207 18,7 3,7 5,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts 2005 5
Tabel 5: Børn fordelt efter Apgarscore efter 5 minutter og mors BMI før graviditet. Antal børn Apgarscore efter 5 minutter i alt <7 8 9 10 Uoplyst andel børn med apgar<7 Undervægt BMI: < 18,5 2 650 12 28 99 2 474 37 0,5 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 38 192 237 618 1 692 35 052 593 0,6 Overvægt BMI: 25-29,9 12 624 99 214 626 11 443 242 0,8 klasse I BMI: 30-34,9 4 487 43 94 242 4 020 88 1,0 klasse II BMI: 35-39,9 1 481 18 31 84 1 314 34 1,2 klasse III BMI 40+ 668 10 15 45 574 24 1,5 I alt 60 102 419 1 000 2 788 54 877 1 018 0,7 Større andel af børn med lav apgarscore med stigende grad af overvægt Tabel 5 viser fordelingen af Apgarscore efter fem minutter. Apgarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, og der tildeles op til 10 points. En Apgarscore under 7 efter fem minutter er sædvanligvis tegn på iltmangel under fødslen, hvilket kan føre til neurologiske skader. Tabellen viser en tendens til en større andel af børn, som fødes med lav Apgarscore med stigende grad af overvægt hos moren. Andelen er mellem 2 og 3 gange så høj hos de overvægtige. Tabel 6: Fødsler fordelt efter svangerskabslængde og mors BMI før graviditet. Antal børn <32 32-36 37-41 42+ Uoplyst <37 <32 32-36 37-41 42+ Undervægt BMI: < 18,5 29 231 2 285 98 7 9,8 1,1 8,7 86,2 3,7 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 399 2 226 33 367 2 159 41 6,9 1,0 5,8 87,4 5,7 Overvægt BMI: 25-29,9 182 762 10 797 860 23 7,5 1,4 6,0 85,5 6,8 klasse I BMI: 30-34,9 68 284 3 790 338 7 7,8 1,5 6,3 84,5 7,5 klasse II BMI: 35-39,9 25 96 1 233 124 3 8,2 1,7 6,5 83,3 8,4 klasse III BMI 40+ 14 53 541 58 2 10,0 2,1 7,9 81,0 8,7 I alt 717 3 652 52 013 3 637 83 7,3 1,2 6,1 86,5 6,1 Flere undervægtige og overvægtige føder for tidligt. Tabel 6 rummer en fordeling af fødslerne efter svangerskabslængde og BMI. Mere end 80 pct. af fødslerne sker til termin, men der er en klar tendens til, at hvis moren er under- eller overvægtig, vil flere føde for tidligt. 10 pct. af de under- og svært overvægtige føder for tidligt, det vil sige tidligere end 37 uger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts 2005 6
1 pct. af de normalvægtige føder tidligere end 32 uger, og dette gælder for dobbelt så mange blandt de svært overvægtige. Der er endvidere en tendens til større andel af overbårne, det vil sige graviditeter som varer mere end 42 uger, med stigende grad af overvægt. Tabel 7: Fødsler fordelt efter indgreb under fødsel og mors BMI før graviditet. Antal fødsler og indgreb I alt antal fødsler Igangsatte Epiduralblokader Fødsler uden instr. indgreb Kop eller tang Planlagte Akutte Undervægt BMI: < 18,5 2 587 258 324 1 950 188 174 275 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 37 383 4 180 4 867 27 316 2 987 2 815 4 265 Overvægt BMI: 25-29,9 12 292 1 856 1 653 8 544 894 1 134 1 720 klasse I BMI: 30-34,9 4 366 846 644 2 963 275 459 669 klasse II BMI: 35-39,9 1 448 338 253 922 96 167 263 klasse III BMI 40+ 653 189 107 420 33 89 111 I alt 58 729 7 667 7 848 42 115 4 473 4 838 7 303 Procentvis andel af fødsler I gangsatte Epiduralblokader Fødsler uden instr. indgreb Kop eller tang Planlagte Akutte Undervægt BMI: < 18,5 10,0 12,5 75,4 7,3 6,7 10,6 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 11,2 13,0 73,1 8,0 7,5 11,4 Overvægt BMI: 25-29,9 15,1 13,4 69,5 7,3 9,2 14,0 klasse I BMI: 30-34,9 19,4 14,8 67,9 6,3 10,5 15,3 klasse II BMI: 35-39,9 23,3 17,5 63,7 6,6 11,5 18,2 klasse III BMI 40+ 28,9 16,4 64,3 5,1 13,6 17,0 I alt 13,1 13,4 71,7 7,6 8,2 12,4 Flere overvægtige får og får sat fødslen i gang Som nævnt er der en tendens til en større andel af overbårne, det vil sige graviditeter som varer mere end 42 uger, med stigende grad af overvægt. Det kan være med til at forklare at en større andel af de overvægtige bliver sat i gang. 2 til 3 gange som mange overvægtige sættes i gang i forhold til normal- og undervægtige. Der anvendes hyppigere epiduralblokader, lige som andelen af planlagte er op til 80 pct. højere blandt overvægtige end blandt normalvægtige Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts 2005 7
Undervægt er et ungdomsfænomen Ser man på mødrenes alder i relation til BMI, viser tabel 8 at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem graden af overvægt og alder. Dog afspejler tabellen at den største del af de undervægtige findes blandt de unge mødre. Ser man på alle mødre under et er 4,4 pct. undervægtige, men 14,6 pct. af dem under 20 år og 7,4 pct. af dem mellem 20 og 24 år er undervægtige. I de øvrige aldersklasser ses ikke store afvigelser i fordelingen efter BMI i forhold til alle fødende under et. Tabel 8: Fødsler fordelt efter og mors alder ved fødsel og BMI før graviditet. Mors alder på datoen for fødslen I alt <=19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45+ Undervægt BMI: < 18,5 2 582 107 444 898 799 287 44 3 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 37 281 435 3 563 12 705 14 178 5 562 812 26 Overvægt BMI: 25-29,9 12 237 131 1 221 4 336 4 446 1 820 272 11 klasse I BMI: 30-34,9 4 349 47 499 1 516 1 520 653 113 1 klasse II BMI: 35-39,9 1 441 11 180 533 469 206 41 1 klasse III BMI 40+ 647 4 92 206 227 100 18 - I alt 58 537 735 5 999 20 194 21 639 8 628 1 300 42 I alt <=19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45+ Undervægt BMI: < 18,5 4,4 14,6 7,4 4,4 3,7 3,3 3,4 7,1 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 63,7 59,2 59,4 62,9 65,5 64,5 62,5 61,9 Overvægt BMI: 25-29,9 20,9 17,8 20,4 21,5 20,5 21,1 20,9 26,2 klasse I BMI: 30-34,9 7,4 6,4 8,3 7,5 7,0 7,6 8,7 2,4 klasse II BMI: 35-39,9 2,5 1,5 3,0 2,6 2,2 2,4 3,2 2,4 klasse III BMI 40+ 1,1 0,5 1,5 1,0 1,0 1,2 1,4. I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Henvendelse: Steen Rasmussen, Tlf. 7222 7841, e-mail sra@sst.dk Næste offentliggørelse: Fødsler, indgreb og komplikationer 2004 forventes offentliggjort april 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 7, marts 2005 8