Børne- Ungdomsforvaltnngen NOTAT 27. september 2007 /AFH/JM Blag 1: Børne- Ungdomsforvaltnngens autsmepoltk plan 2007-2011 1. Indlednng På Børne- Ungdomsudvalgets møde d. 9. maj 2007 fremlagde forvaltnngen på baggrund af beslutnng på udvalgsmødet d. 28. februar 2007 udkast tl autsmepoltk på Børne- Ungdomsforvaltnngens ressortområde. Børne- Ungdomsudvalget besluttede at sende udkast tl autsmeplan hørng hos relevante nteresseorgansatoner berørte nsttutoner (dagnsttutoner, skoler frtdshjem). Hørngsprocessen er nu overstået, tlbagemeldnger er vedlagt blag 2, blag 3 fndes et tematseret referat forvaltnngens kommentarer. I autsmepoltkken er der 4 overordnede ndsatsområder: Tdlg ndsats Udgangspunkt barnet behov mulgheder Fælles ndsats forældrenddragelse Sammenhængende ndsats Det skal understreges, at den forelggende autsmepoltk plan udelukkende beskæftger sg med Børne- Ungdomsforvaltnngens ressortområde. Som det vl fremgå nedenfor er der d flere områder hvor mplementerngen forudsætter et betydelgt samarbejde med andre forvaltnnger, særlgt Socalforvaltnngen. 2. Baggrund Autsme er en gennemgrbende udvklngsforstyrrelse, der er kendetegnet ved, at barnet har vanskelgt ved at skabe normal kontakt tl andre mennesker. Derudover ndebærer autsme spr- kommunkatonsvanskelgheder, manglende forestllngsevne, tvangspræget adfærd begrænsede mønstre adfærd leg. Det er bredt anerkendt, at der er tale om et autsmespektrum, der ndbefatter forskellge grader af funktonsnedsættelse ntellektuel formåen. Behovet for en autsmepoltk understreges af, at autsmeområdet er det område, som børne- elevtalsmæssgt har haft den største vækst såvel kommunalt, natonalt nternatonalt. Ifølge flere forskere er antallet af befolknngen med autsme steget fra 0,4 % 1994 tl et sted mellem 0,9-1,0% 2006. Samtdg stller forældrene tl børn med au- Kontoret for Støtte Rådgvnng Islandsbrygge 37, 1 sal 2300 København S Telefon 33 66 40 50 Telefax 33 66 70 15 Drekte telefon 33 66 40 86 E-mal annaha@buf.kk.dk www.kk.dk
tsme stgende grad krav tl det kommunale system form af bestemte behandlngsmetoder, bedre koordnerng af ndsatsen etc. 1. Sde 2 af 15 Dagnoserne ndenfor autsmespektret var før 1992 relatvt sjældne, blev hovedsagelgt stllet tl børn, der tllge havde mental retarderng. En væsentlg årsag tl stgnngen antallet af dagnoser ndenfor Autsme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er, at man 1992 udvdede dagnosen med Aspergers Syndrom. Baggrunden for udvdelsen skal forstås relaton tl omstllngen fra ndustr- tl nformatonssamfund, som betød at en gruppe mennesker (med aspergers syndrom) havde svært ved at passe nd de ændrede rammer på bl.a. arbejdsmarkedet. Samfundet efterspørger nu arbejdskraft, der er socalt fleksble, som kan samarbejde, omstlle sg tl nye stuatoner, som kan arbejde selvstændgt, som kan sætte mål arbejde fokuseret. Skole- uddannelsessystemet har gennem de sdste 20 år omstllet sg tl dette, men en alvorlg konsekvens af samfundsudvklngen er, at de børn unge for hvem socal fleksbltet volder vanskelgheder, har meget svært ved at klare sg. De mstrves, de kan kke koncentrere sg, når opgaverne kke er meget klart afgrænsede strukturerede, de forstyrrer generer andre børn, de er kke eftertragtede gruppearbejde, de soleres osv. Ofte ender det med, at de henvses tl pædagsk psykolsk vurderng børnepsykatrsk udrednng, mange af dem får herefter en dagnose ndenfor autsmespektret. Børne- Ungdomsforvaltnngens oplæg tl en autsmepoltk er udarbejdet med udgangspunkt den Natonale Autsme Plan (NAP), FN s handcapkonventon Københavns Kommunes egne erfarnger ndenfor området. 2. Formål Formålet med autsmepoltkken for Børne- Ungdomsforvaltnngen er at skabe poltske pejlemærker for en sammenhængende tdlg ndsats overfor børn unge med autsme. Poltkken skal bdrage tl at styrke kvalteten ndsatsen overfor børn unge med autsme. Vsonen er, at de poltske pejlemærker på autsmeområdet skal bdrage tl: At borgeren hurtgt kan danne sg et overblk over rettgheder mulgheder 1 Undersøgelser af specaltlbud Københavns Kommune vser mdlertd, at forældre overvejende grad er godt tlfredse med deres børns undervsnngs- frtdstlbud. Der synes således kke at være nen sammenhæng mellem graden af tlfredshed de stgende krav tl kommunens tlbud. For vdere læsnng se bl.a. tlfredshedsundersøgelsen blandt forældre tl børn, der modtager et vdtgående specalundervsnngstlbud Københavns Kommune evaluerng af ABA-forsøgene Københavns Kommune - erfarnger perspektver.
At kommunens ansatte kender tl hurtgt kan værksætte relevante tlbud At kommunen økonomsk organsatorsk har planlægnngsmulghed dermed overblk Børne- Ungdomsforvaltnngens autsmepoltk dækker pædagske tlbud tl børn unge med autsme alderen 0-18 år 2, dvs. småbørn med autsmedagnose en almndelg dagnsttuton eller en specaldagnsttuton, skolebørn med autsmedagnose almndelg folkeskole eller specalskole unge ungdomsuddannelsestlbud Autsmepoltkken hvler på lovgvnng på området samt FN s konventon om rettgheder for personer med funktonsnedsættelser. Desuden hvler poltkken på Københavns Kommunes handcappoltske strateg samt kommunens overordnede værdgrundlag om kvaltet servceydelserne at kommunen skal møde brugeren med respekt, lgeværdghed, dal tlld. Sde 3 af 15 3. Poltske retnngslnjer på autsmeområdet Københavns Kommune har som landets største kommune en unk mulghed for at tlbyde famler tl børn med autsme en vfte af pædagske rådgvnngsmæssge tlbud. Det er Børne- Ungdomsudvalgets vson, at Københavns Kommune ndtager en førerrolle forhold tl: At skre børn unge med autsme det bedste mest relevante pædagske tlbud At skre famlerne omkrng børn med autsme en løbende rådgvnng At skre, at personalet omkrng børnene oplever sg velkvalfcerede veluddannede Med udgangspunkt ovenstående vson udpeges 4 områder som løbet af de næste 5 år vl modtage særlg opmærksomhed form af en målrettet ndsats, der skal forbedre Børne- Ungdomsforvaltnngens servce tl børn unge med handcap deres famler. De fre ndsatsområder er: Tdlg ndsats Udgangspunkt barnet behov mulgheder Fælles ndsats forældrenddragelse Sammenhængende ndsats 2 Unge under ungdomsuddannelse kan d være op tl 25 år.
4. Konkrete ndsatser I det følgende vl først poltkken på det enkelte ndsatsområde blve beskrevet. Derefter redegøres for den (autsme)plan som skal skre poltkkens mplementerng. Autsmeplanen består af en række konkrete ntatver, som ndstlles værksat løbet af den næste 5-årsperode. Enkelte af de konkrete ntatver vl være prssat med angvelse af hvlken perode de vl blve værksat, mens andre vl blve forelagt Børne- Ungdomsudvalget forbndelse med de årlge budgetforhandlnger. Sde 4 af 15 4.1. Tdlg ndsats Tdlg ndsats barnets lv har vst sg at have en afgørende postv betydnng for barnets udvklngsmulgheder. Jo tdlgere der sættes målrettet nd for at kompensere for barnets handcap/vanskelgheder, des større er mulghederne for, at barnet brnges længere sn udvklng dermed skres en bedre prnose. Indsatsen overfor børn unge med autsme bør desuden værksættes snarest efter, at vanskelgheden hos barnet eller den unge er dentfceret. Dette betyder: At fokus skal rettes mod tdlg hurtg opsporng udrednng af barnets vanskelgheder. At det skal skres at ansatte dagnsttutoner, skoler frtdsnsttutoner har kendskab tl tegn på autsme. De ansatte skal desuden skres kendskab tl, hvor de skal henvende sg, hvs en bekymrng opstår. I Børne- Ungdomsforvaltnngen er der allerede stor opmærksomhed på vgtgheden af den tdlge ndsats. Indsatsen på dette område udføres bl.a. af sundhedsplejersker, Børneklnkken, Pædagsk psykolsk rådgvnngs småbørnsgrupper, hos talepædagerne Skolepsykatrsk Center. Herudover udøves en stor ndsats Socalforvaltnngens handcapcentre, Bspebjerg Hosptal flere andre steder. Trods denne ndsats er der d stadg plads tl forbedrng form af bedre koordnerng mellem de nstanser der møder børn forældre, nformaton uddannelse samt kortere ventetd på udrednng dagnostcerng. Tabel 1: Tdlg ndsats Aktvteter/ Poltske retnngsl- Aktvtetsnr. Succeskrterer Ansvar Økonom/ Mo. kr.
ner Sde 5 af 15 At fokus skal rettes mod tdlg hurtg opsporng udrednng af barnets vanskelgheder, herunder at der skal skres en tdlg ndsats overfor småbørn med autsme. 1 Sundhedsplejersker uddannes/vejledes tdlg opsporng af tegn på autsme. Der er værksat en undersøgelse af mulgheden for at sundhedsplejen anvender et testredskab, at resultatet er efterfølgende mplementeret (2009) Støtte, Rådgvnng Sundhed 0,15 mo. kr. 2009 2 Informaton tl forældre om det at have et barn med autsme Der er udarbejdet nformatonspjece: Mt barn har autsme (2008) Støtte, Rådgvnng Sundhed samarbejde med Socalforvaltnngen 0,2 mo. kr. 2008 3 Skre tættere samarbejde kommunkaton mellem de faglge aktører omkrng børn unge med autsme. F.eks. mellem de forskellge centralforvaltnnger, handcapcentret, BBH, PPRenhederne, Børneklnken Der er udarbejdet koncept for BUF s samarbejdsrelatoner med andre forvaltnnger på ledelsesnveau forhold tl det enkelte barn på decentralt nveau (2009) Der er 2008 afholdt konference om samarbejde kommunkaton. kompetencecenter samarbejde med Støtte, Rådgvnng Sundhed. 0,15 mo. kr. 2008
4 At arbejde for at udrednng af barnets handcap/vanskelgheder sker så hurtgt som mulgt. Forvaltnngen har afholdt møde med BBH med henblk på nedbrngelse af ventetd for udrednng/dagnostcer ng (2008). Støtte, Rådgvnng Sundhed Sde 6 af 15 Afholdes nden for budgetrammen Kontoret for Støtte, Rådgvnng Sundhed. At det skal skres at ansatte dagnsttutoner, på skoler frtdsnsttutoner har kendskab tl tegn på autsme. De ansatte skal desuden skres kendskab tl, hvor de skal henvende sg, hvs en bekymrng opstår. 5 Vejlednng om tegn på autsme procedurer for, hvad man som ansat Københavns Kommune skal gøre når man får mstanke om at et barn har autsme. Der er udarbejdet en pjece målrettet sundhedsplejen dagnsttutoner der beskrver opmærksomhedspunkter relaton tl tdlg opsporng af børn med tegn på autsme(2008). Der afholdes temadage for nteresserede ressourcepersoner (fx pædagske konsulenter) kompetencecenter samarbejde med Støtte, Rådgvnng Sundhed 0,15 mo. kr. 2008 4.2. Udgangspunkt barnet behov mulgheder Autsme er oftest et lvslangt forløb. Dette betyder mdlertd kke, at symptomer behandlngsndsats på alle tdspunkter af personens lv er de samme. Der er peroder, hvor symptomerne kan være mere eller mndre udtalte behandlng dermed mere eller mndre ntensv. Indsatsen overfor børn unge med autsme skal derfor altd tage udgangspunkt det enkelte barns behov forudsætnnger. Inkluson er et bærende prncp, hvlket betyder, at kommunens tlbud bør ndrettes så børn unge med autsme får mulghed for at ndgå uddannelses samfundslvet på lge fod med andre børn unge. At tage udgangspunkt den enkeltes forudsætnnger betyder, at kommunen må råde over en vfte af tlbud, således at barnet kan nkluderes dér hvor dets udvklng bedst tlgodeses. Således vl nle børn kunne udvkle sg bedst med ressourcer tldelt relaton tl det almndelge skolemljø (som enkeltntegreret). Andre børn har behov for et mere beskyttet specalseret tlbud for at deres faglge, socale personlge udvklng tlgodeses (specalklasser på almndelge skoler/bassgrupper dagnsttutoner eller specalnsttutoner specalskoler). Succesfuld nkluson er en ret det enkelte barn har tl at være en del af et faglgt socalt fællesskab.
Uanset hvlket tlbud barnet eller den unge placeres er det vgtgt, at mljøet altd tlpasses det enkelte barns behov, forudsætnnger evner samt dets styrker svagheder, således at barnet får socale, faglge, kreatve praktske færdgheder struktur hverdagen. Dette betyder: At det forbndelse med nkluson skres at medarbejderne er klædt faglgt på tl at løse opgaven. Der kan være tale om tlbud, der ndgår et almndelgt dagtlbud eller skole samt specalserede tlbud. At der øget omfang udvkles nkluderende tlbud tl børn unge med autsme. Med udgangspunkt barnets eller den unges behov skal der følge ressourcer med tl f.eks. uddannelse af personalet omkrng barnet eller den unge, autsmespecfk vejlednng tl forældrene, nformaton tl andre børn forældre omkrng barnet eller den unge med autsme, hjælpemdler, ndretnng af lokaler etc. Børne- Ungdomsforvaltnngens råder på dagnsttutons- skoleområdet dag over mange forskellge tlbud tl handcappede børn unge. De fleste forældre udtrykker tlfredshed med dsse tlbud forbndelse med budgetanalysen er det besluttet at specalområdet skal analyseres reformeres for at gøre tlbuddene endnu bedre. Der vl således komme fokus på nkluson både de almndelge specelle tlbud lgesom uddannelse af områdets medarbejdere vl blve prorteret. Tabel 2: Udgangspunkt barnet behov mulgheder At der skal skres et vareret udbud af tlbud, der kan dække forskellge behov børn unge med autsme. Der kan være tale om tlbud, der ndgår et almndelgt dagtlbud eller skole samt specalserede tlbud. At udvkle dagnsttutoner, skoler frtdshjem så flere børn succesfuldt kan nkluderes på en måde så de faglgt, socalt personlgt trves udvkler sg som en del af et fællesskab At det forbndelse Aktvteter 6 Gennemgang af ressourcetldelngsmodeller på almen- specalområdet med henblk på at skre økonomske nctamenter tl at ntegrere flest mulge børn unge de almene tlbud 7 Vdereudvklng af kompetencecentrene, så de blver vdensformdlere kan yde support tl arbejdet med udsatte børn unge på almenområdet Poltske retnngslner Aktvtetsnr. Succeskrterer Ansvar - Forandrngsprrammet/ SRS - Forandrngsprrammet/ SRS Sde 7 af 15 Økonom/ Mo. kr. Ikke omfattet af denne plan Ikke omfattet af denne plan
med nkluson skres at medarbejderne er klædt faglgt på tl at løse opgaven. Der kan være tale om tlbud, der ndgår et almndelgt dagtlbud eller skole samt specalserede tlbud. herunder børn unge med autsme. 8 Udvklng af tlbud på almen- specalområdet, således at de højere grad vl kunne nkludere børn unge med autsme 9 Kursusforløb for lærere pædager med henblk på at gve medarbejdere på almenområdet vden om redskaber tl at arbejde med nkluson af udsatte børn unge herunder børn unge med autsme Der er afholdt kursusforløb for lærere pædager 2008 frem. - Forandrngsprrammet/ SRS Vdereføres af kompetencecenter Sde 8 af 15 Ikke omfattet af denne plan Afholdes nden for budgetrammen Kontoret for Støtte, Rådgvnng Sundhed. 4.3. Fælles ndsats forældrenddragelse Tdlg ndsats barnets lv har vst sg at have en afgørende postv betydnng for barnets udvklngsmulgheder. Jo tdlgere der sættes målrettet nd for at kompensere for barnets vanskelgheder, des større er mulghederne for, at barnet brnges længere sn udvklng dermed skres en bedre prnose. Indsatsen overfor børn unge med autsme bør desuden værksættes snarest efter, at vanskelgheden hos barnet eller den unge er dentfceret. For at mødekomme børn unge med autsme vanskelgheder er det nødvendgt, at forældre personale omkrng barnet eller den unge har en fælles vden om autsme fælles holdnng tl, hvordan man bedst støtter barnet/den unge hverdagen. Der skal lægges stor vægt på tværfaglg tværsektorel koordnerng, så der skabes sammenhæng kommunens tlbud tl barnet eller den unge. Vden agttagelse af barnet eller den unge bør så vdt mulgt deles, så der opnås en fælles forståelse opfattelse af barnets eller den unges vanskelgheder. Personalet skal lægge stor vægt på samarbejdet med forældrene, da forældrene er dem, som har det største ansvar for ndflydelse på barnets lv. Der skal tlstræbes et højt nformatonsnveau, løbende dal om opfølgnng på barnets udvklng. Det er nsttutons- eller
skolelederen, der har den endelge kompetence tl at sætte den pædagske ramme om tlbuddet. Dette betyder: At der mndst én gang årlgt udarbejdes en skrftlg tværfaglg elev- eller handleplan med præcse kortsgtede langsgtede mål for den specalpædagske ndsats, samt overvejelser om, hvordan dsse mål kan nås. Med henblk på at skre en fælles ndsats skal målet for barnets udvklng være synlgt kendt for alle voksne omkrng barnet lgesom der alle skoler, dagnsttutoner frtdshjem højere grad skal arbejdes med dokumentaton af ndsatsen. At forældrenes ressourcer, erfarnger, bekymrnger perspektver vedrørende deres barns udvklng altd skal nddrages aktvt alt arbejde omkrng barnet fra de første bekymrnger over udrednng af barnets dagnose funktonsnveaus tl gennemførelse af ndsatsen. At forældre tlbydes statusmøder med relevante personer omkrng barnet, så ndsatsen kan koordneres I dag er der Børne- Ungdomsforvaltnngen et vdt forgrenet samarbejde omkrng børn unge med autsme. Der er d behov for en højere grad af formalserng på dette område lgesom der er behov for at de gode ntatver der tages børne- ungedstrkterne opsamles bredes ud. Der er lgeledes behov for retnngslner for forældresamarbejdet lgesom der høj grad er behov for et mere formalseret struktureret samarbejde med Socalforvaltnngen på alle nveauer. Tabel 3: Fælles ndsats forældrenddragelse At der mndst én gang årlgt udarbejdes en skrftlg tværfaglg elev- eller handleplan med præcse kortsgtede langsgtede mål for den specalpædagske ndsats, samt overvejelser om, hvordan dsse mål kan nås. Med henblk på at skre en fælles ndsats skal målet for barnets udvklng være synlgt kendt for alle voksne omkrng barnet lgesom der alle skoler, dagnsttutoner fr- Aktvteter 10 Undersøgelse af, hvordan handle elevplaner anvendes Undervsnng udarbejdelsen af handle- elevplaner Poltske retnngslner Aktvtetsnr. Succeskrterer Ansvar Der udarbejdes undersøgelse af prakss, på baggrund heraf er der 2010 gangsat undervsnngsforløb for områdets ansatte kompetencecenter samarbejde med de pædagske konsulenter BUFdstrkterne Sde 9 af 15 Økonom/ Mo. kr. 0,1 mo. kr. 2010
tdshjem højere grad skal arbejdes med dokumentaton af ndsatsen. Sde 10 af 15 At forældrenes ressourcer, erfarnger, bekymrnger perspektver vedrørende deres barns udvklng altd skal nddrages aktvt alt arbejde omkrng barnet fra de første bekymrnger over udrednng af barnets dagnose funktonsnveaus tl gennemførelse af ndsatsen. 11 Udarbejde koncept for forældresamarbejde dagtlbud med basspladser under projektet Famlepladser Basspladser - udvklng af mellemformer tl udsatte børn dagtlbud. 12 Dalforsøg med udvdet forældresamarbejde med udgangspunkt erfarngerne fra ETIBA-rapporten 0-6-årsområdet Udvkle fælles spr samt pædagsk værktøjskasse samarbejde med pædags k personale dagtlbud. Der etableres forsøg med udvdet forældresamarbejde 2008-09 Kontoret for Pædagk Lærng Kompetencecenter 0,3 mo. kr. pr. år årene 2007-2009 0,2 mll. kr. 2008 At forældre tlbydes statusmøder med relevante personer omkrng barnet, så ndsatsen kan koordneres 13 Forbedrng af koordnerngen af vejlednngsndsatsen va udvdet samarbejde med Socalforvaltnngen Der har 2009-10 været værksat plotprojekt resultatet er forelagt BUU. kompetencecenter samarbejde med Kontoret for Støtte, Rådgvnng Sundhed. 0,1 mo. kr. 2009 4.4. Sammenhængende ndsats Der skal skres bedst mulge overgange mellem de forskellge tlbud (skole, hjem, KKFO, frtdsklub, aflastnng m.m.) barnet eller den unge med autsme ndgår, hvlket skal ske gennem et tæt samarbejde mellem famlerne de professonelle omkrng barnet eller den unge. Der skal desuden skres tæt sammenhæng mellem specal- normalområdet, således at de særlge faglge kompetencer på specalområdet formdles tl de almene mljøer med forebyggelse tdlg ndsats som mål. Dette betyder: At der skal skres en tæt kommunkaton før under vgtge overgange, så de sker så nænsomt som mulgt for barnet eller den unge med autsme. Formålet er at vderegve erfarnger
oplysnnger om, hvad det er godt at være opmærksom på forhold tl barnet eller den unge med autsme, herunder vdereføre de metoder, der har vst sg at være vrknngsfulde for barnet eller den unge. At personalet omkrng børn unge med autsme skal skres mulghed for løbende at modtage undervsnng, vejlednng eller supervson fra eksperter på autsmeområdet, så de oplever sg stand tl at håndtere den pædagske udfordrng, som det enkelte barn frembyder. At der skres vdensdelng erfarngsudvekslng mellem specal- normalområdet va netværk løbende møder. Sde 11 af 15 I flertallet af Børne- Ungdomsforvaltnngens tlbud tl børn unge med autsme arbejdes målrettet struktureret forbndelse med brugernes skft mellem de forskellge tlbud. Der er d behov for en struktureret ensartet ndsats på dette område, således at alle børn med autsme oplever kvalfcerede trygge skft deres tlværelse. Det er lgeledes vgtgt at alle medarbejdere oplever sg klædt på tl arbejdet med børn unge med autsme, hvorfor det er nødvendgt med øget fokus på efter- vdereuddannelse af områdets medarbejdere. Tabel 4: Sammenhængende ndsats At der skal skres en tæt kommunkaton før under vgtge overgange, så de sker så nænsomt som mulgt for barnet eller den unge med autsme. Formålet er at vderegve erfarnger oplysnnger om, hvad det er godt at være opmærksom på forhold tl barnet eller den unge med autsme, herunder vdereføre de metoder, der har vst sg at være vrknngsfulde for barnet eller den unge. Aktvteter 14 Temadag om overgang mellem dagnsttuton skole Udarbejdelse af faste procedure for overgange (herunder tovholderfunktonen) Poltske retnngslner Aktvtetsnr. Succeskrterer Der er afholdt temadag mellem specalbørnehaver specalskoler 2009 Der er udarbejdet en standardskabelon hvor det fremgår hvlke nformatoner der skal overgå fra dagnsttutonstlbuddet tl skole frtdshjemstlbuddet - 2009 Ansvar Kompetencecenter samarbejde med Støtte, Rådgvnng Sundhed Økonom/ Mo. kr. 0,1 mo. kr. 2009
At personalet omkrng børn unge med autsme skal skres mulghed for løbende at modtage undervsnng, vejlednng eller supervson fra eksperter på autsmeområdet, så de oplever sg stand tl at håndtere den pædagske udfordrng, som det enkelte barn frembyder. At der skres vdensdelng erfarngsudvekslng mellem specal- normalområdet va netværk løbende møder. 15 Undervsnng: Modelopbygget bassuddannelse målrettet personale på autsmeområdet 16 Autsmekonference for områdets medarbejdere Der er 2008 udvkle koncept for bassuddannelse på autsmeområdet. Uddannelsen er gang 2009-2011, hvorefter BUU forelægges resultat med ndstllng om evt. vdereførsel Der er 2011 afholdt autsmekonference vedr. erfarnger med mplementerng af autsmepoltkken på 0-18- årsområdet BUF. Kompetencecenter samarbejde med Støtte, Rådgvnng Sundhed Støtte, Rådgvnng Sundhed samarbejde med Kompetencecenter Sde 12 af 15 0,1 mll. kr. 2008 samt 0,75 mo. kr. pr. år årene 2009-2011 0,2 mo. kr. 2011 5. Evaluerng, udvklng dokumentaton Det er vgtgt, at den løbende forsknng på autsmeområdet følges, således at ny vden kan omsættes pædagske tlbud strateger. På autsmeområdet byder mange synspunkter metoder sg tl. Den hdtdge forsknng (bl.a. ETIBA-rapporten, 2007) peger f.eks. på nødvendgheden af: Eklektske tlbud, dvs. at nsttutoner skoler udvælger de relevante pædagske metoder forhold tl en gven problematk. Systematsk undervsnng af en vs ntenstet over længere td Med henblk på at skre en fortsat fornyelse udvklng af autsmeområdet ønsker Børne- Ungdomsforvaltnngen at skre: At der hvert år udarbejdes statusrapporter vedr. fremdrften arbejdet med mplementerngen af autsmepoltkken Tabel 5: Evaluerng, udvklng dokumentaton At der hvert år udarbejdes statusrappor- Aktvteter 17 Fokus på koordnerng af mplementerng af autsmepoltk Poltske retnngslner Aktvtetsnr. Succeskrterer Der udarbejdes årlgt en statusrapport, som dstrbueres tl pol- Ansvar Kontoret for Støtte, Rådgvnng Økonom/ mo. kr. 0,2 mo. kr. 2007 0,4 mo. kr. for hvert af åre-
ter vedr. fremdrften arbejdet med mplementerngen af autsmepoltkken udarbejdelse af statusrapporter m.v. 18 Udbredelse af ny vden på autsmeområdet tkere samtlge nsttutoner andre nteressenter kompetencecenter skal fortsætte deres arbejde med at generere udbrede ny vden om børn unge med autsme 2007 frem Sde 13 af 15 Sundhed ne 2008-2011. kompetencecenter Afholdes nden for budgetrammen kompetancecenter. 6. Organserng af mplementerngen Det overordnede ansvar for mplementerngen af autsmepoltkken lgger Kontoret for Støtte, Rådgvnng Sundhed. En stor del af opgaverne vl blve løst tæt samarbejde med Kompetencecenter. Børne- Ungdomsudvalget modtager hvert år en statusrapport, hvor der redegøres for fremdrften mplementerngen af poltkken med tlhørende plan. I 2011, hvor poltkken skal være fuldt mplementeret skal statusrapporten forelægges tl godkendelse Børne- Ungdomsudvalget. ØKONOMI Som det fremgår ovenfor, skal autsmepoltkken mplementeres va en lang række projekter. Det ndstlles at mdler afsat tl dalforsøg på autsmeområdet (BUU, 28. februar 2007, J.nr. 2007-5591) ndgår fnanserngen af autsmepoltkken. Af tabel 6 fremgår det at mplementerngen af autsmeplanen, under forudsætnng af at mndreforbrug 2007 overføres tl 2008 at mndreforbrug 2008 overføres tl 2009, er fuldt fnanseret tl med 2008. I peroden 2009-2011 vl der d være behov for tlførsel af alt 2,9 mo. kr., som ndstlles fnanseret forbndelse med budgetforhandlngerne for 2009.
Tabel 6: Økonom Sde 14 af 15 Aktvtetsnr. 2007/ mo. kr. 2008/ mo. kr. 2009/ mo kr. 2010/ mo kr. 2011/ mo. kr. 1. Uddannelse af sundhedsplejersker - - 0,15 - - 2. Informatonspjece tl forældre - 0,20 - - - 3. Samarbejdskonference - 0,15 - - - 4. Hurtg udrednng - - - - - 5. Informatonspjece tl ansatte - 0,15 - - - 6. Gennemgang af ressourcetldelngsmodel 7. Vdereudvklng af kompetencecentrene - - - - - - - - - - 8. Udvklng af tlbud på almen - - - - - specalområdet 9. Kursusforløb for lærere pædager - - - - - vedr. nkluson 10. Elevplaner - - - 0,10-11. Koncept for forældresamarbejde 0,30 0,30 0,30 - - dag-tlbud med bassplad- ser 12. Dalforsøg - 0,20 - - - 13. Forbedrng af vejlednngsndsatsen - - 0,10 - - 14. Temadag om overgang mellem - - 0,10 - - dagnsttuton skole 15. Modulopbygget bassuddannelse - 0,10 0,75 0,75 0,75 målrettet personale 16. Autsmekonference - - - - 0,20 17. Koordnerng af autsmepoltk 0,20 0,40 0,40 0,40 0,40 udarbejdelse af statusrap- porter 18. Udbredelse af ny vden på autsmeområdet - - - - - Udgfter total 0,50 1,50 1,80 1,25 1,35 Fnanserng Dalforsøg 1,50 1,00 - - - Mdler på Frejaskolen afsat tl 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 mplementerng af autsmepoltk Overførsel - 1,20 0,90 - - Manglende fnanserng -1,20 3 4-0,90 0,70 1,05 1,15 3 Beløbet overføres tl 2008
4 Beløbet overføres tl år 2009 Sde 15 af 15