Hvad der sker i din hjerne og krop når du er stresset Ingen kan give dig følelsen af at være underlegen uden dit samtykke. Eleanor Roosewelt SKREVET AF: CARL E. BRAINSTOK.COM KONTAKT: CEP@BRAINSTOK.COM UDGIVET: JUNI 2016 Hvad er stress? Det spørgsmål har ligeså mange svar som der findes mennesker. Det som udløser en såkaldt stressreaktion hos én person kan en anden opleve som noget neutralt eller måske ligefrem positivt. Ikke to mennesker oplever stress på samme måde. Forestil dig et auditorium fyldt med flere hundrede mennesker. Foran talerstolen på forreste række sidder tre personer som skal holde hver sit foredrag. Den ene glæder sig simpelthen helt vildt, personen er glad og spændt på samme tid, hun tager endda en selfie med alle tilhørerne i baggrunden. Hun kan ikke vente med at komme til. Ved siden af sidder den anden taler. Sammentrukket med svedende håndflader og hjertebanken. I hans hoved kører det rundt med levende forestillinger om hvordan de hundredvis af øjne ser op på ham med bebrejdende blikke. Han forsøger samtidig at huske hvad han skal tale om, men kan ikke rigtigt få det hele til at hænge sammen. Hans krop skriger nu efter, bare at komme væk derfra. Ved siden af ham sidder den tredje taler. Hun er helt rolig og fattet, nærmest upåvirket af situationen. Hun har kortene med sine stikord i hånden, og småsnakker lidt med sidemanden på den anden side imens hun i ro og mag venter på at det bliver hendes tur til at komme på talerstolen. På en skala fra 1 10, sådan helt generelt, hvor stressfremkaldende er det at skulle holde et foredrag? Nej vel, spørgsmålet kan ikke besvares. Det er ikke relevant. Stress er subjektivt, alle har vi vores egen definition. Oplevelsen af at have kontrol er afgørende Samme hændelse altså, men stor forskel på hvordan den opleves af forskellige mennesker. Hvordan den enkelte præcis oplevede det at skulle holde foredrag blev afgjort af hvilken grad af kontrol vedkommende oplevede at have over situationen. Kan jeg klare dette her, eller kan jeg ikke? Er dette farligt for mig? Alle foredragsholdere havde vel i bund og grund den fulde kontrol over deres egen situation, men der var stor forskel på hvordan den enkelte vurderede situationen og hvilke forventninger han eller hun havde. Når vi er stressede er det ofte resultatet af vores egne mere eller mindre vildledende vurderinger af bestemte situationer. Det er dog ofte noget som kan bearbejdes, vi kan lære at forholde os mere realistisk til virkeligheden. De fleste kan faktisk lære at slappe af før og under et foredrag, det er jo ikke farligt. Stress handler i sidste ende om oplevelsen af ikke at have kontrol.
Lidt historie Fight or Flight Respons Det var Walter Cannon fra Harvard University som i 1915 satte ord på det vi i dag kalder "The Fight or Flight Response" da han beskrev hvordan kroppen helt automatisk, som en avanceret refleks, reagerer på situationer som kan udgøre en trussel imod os. Denne primitive og ubevidste flygt eller slå igen reaktion giver os styrken og hurtigheden til at beskytte os selv imod død og ødelæggelse. Det sker her og nu, og det er hurtigt overstået. Krop og sind er snart tilbage i gammel opstilling og livet fortsætter sin vante gang. Hvis du altså overlevede. Stress som begreb Stress som begreb kom første gang på banen i 1950 da endokrinologen Hans Hugo Bruno Selye, som oprindeligt var fra Ungarn, på den årlige konference i the American Psychological Association præsenterede resultaterne fra sin forskning på rotter. Selye gennemførte utallige forsøg på sagesløse rotter som han udsatte for forskelige fysiske og emotionelle påvirkninger som f.eks. blændende lys, høje lyde, ekstrem varme og kulde ligesom de stakkels rotter blev sat i vedvarende frustrerende situationer. På alle dyr kunne han se nogenlunde de samme forandringer i form af mavesår, indskrænkning af lymfevæv og forstørrede binyrer. Når disse påvirkninger fortsatte uafbrudt i længere perioder så udviklede rotterne desuden sygdomme i bl.a. hjerte og nyrer samt betændelsestilstande i knogled. Det var dengang ellers den almindelige opfattelse at sygdomme normalt opstod på grund af sygdomsspecifikke bakterier og vira. Selye s opdagelser pegede nu på noget helt nyt, nemlig at flere forskellige påvirkninger kan føre til den samme sygdom. Og altså ikke blot på dyr, men også på mennesker. Selye var oprindeligt fra Ungarn, og han sagde senere, at hvis han havde haft bedre engelskkundskaber så ville han have valgt betegnelsen strain frem for stress. Selye s egen definition på stress var: Stress er kroppens ikke specifikke reaktion på enhver påvirkning som kræver en forandring. En bred definition må man vel sige. For at skære det ud i pap så dækker begrebet stress alle indtryk og påvirkninger som vi udsættes for, som gør at vi reagerer på den ene eller anden måde. Bevidst eller ubevidst. The General Adaptation Model (GAS) For at forklare virkningen af stress kom Selye op med en model som han kaldte General Adaptation Syndrome (GAS) som består af tre komponenter. Når en organisme udsættes for nye eller truende stimuli så svarer den igen med en modreaktion. o Det er en naturlig overlevelsesmekanisme som kører helt automatisk også hos mennesker. Herefter følger en rehabiliteringsperiode som er den tid hjernen og kroppen behøver for at komme til hægterne igen og genopbygge den energi som behøves for at håndtere den næste stressudløsende hændelse. o So far so good. Indtil nu er der kun tale om en sund og god proces som sørger for at vi tilpasser os omgivelserne. Hvis den stressudløsende faktor imidlertid forstsætter med at være tilstede så opstår der på et tidspunkt en neurologisk udmattelse. Det er denne fase som giver os alle problemerne. o Populært sagt udbrændthed. En tilstand der præges af: Tab af motivation og drive.
Mangel på effektivitet. En følelse af at være emotionelt flad. En form for kynisme eller væren sig selv nok. Man reagerer ikke på andres behov. Stressens maskinrum Samlet set så er hele denne proces nærmest ufattelig kompleks. Den involverer et samarbejde mellem rigtig mange af kroppens organer og systemer. Selv videnskaben har ikke det fulde overblik. Som almindelig bruger af din egen krop skal du nok heller ikke regne med at få det. En rimelig grundig viden om denne mekanik kan du dog få ved at læse videre, og det kan være til god nytte. Bevidsthed om kroppens processer kan måske gøre det lettere at lytte til og forstå de mislyde som kommer fra kroppen i situationer som virker stressende. En forståelse for processen bag enhver reaktion på stressende situationer kan måske endda være med til at give en oplevelse af at have en vis kontrol over situationen. Og hvis der er noget som holder stress fra døren så er det oplevelsen af at have kontrol over situationen. Så, hvad sker der rent faktisk i det neurologiske maskinrum når der sker noget som vi oplever som stressende? Hjernen opfatter en trussel For at Fight or Flight refleksen går i gang skal der være en situation som enten er farlig eller som du oplever som farlig. Amygdala er et lille område af hjernen på størrelse med en mandel, heraf navnet. Amygdala har, i samarbejde med mange andre områder i hjernen, til opgave at holde øje med om alt er godt eller om der er noget farligt under opsejling. Amygdala arbejder uden for vores bevidsthed, og det skal vi være glade for. Ideen med det hele er, at hvis der sker noget farligt, f.eks. at der kommer en bil med høj fart imod dig, så skal du reagere lynhurtigt for ikke at dø. Selv dit synsapparat når ikke at danne et bevidst billede af situationen med bilen før din krop er i fuld gang med at bringe dig i sikkerhed. Amygdala skelner imidlertid ikke imellem det som foregår ude i det virkelige liv og det som du forestiller dig mentalt. Det hele har nogenlunde samme værdi for amygdala. Det er derfor at det har så stor betydning hvilke forestillinger i form af tanker, billeder og stemmer du har kørende i hovedet, og om du er bevidst om det alt sammen eller ej. Altafgørende for om amygdala takserer en situation til at være truende er, igen, om du oplever at du kan kontrollere situationen. Hjernen aktiverer kroppen Er der problemer, så sender amygdala straks et signal til hypothalamus, som også er på størrelse med en mandel, og sidder lige under det område i hjernen som hedder thalamus (Hypothalamus betyder nemlig under thalamus ). Hypothalamus står for at forbinde nervesystemet med det hormonelle (endokrine) system. Hypothalamus styrer blandt mange andre ting produktionen af de hormoner som afgør hvordan Fight or Flight responsen får kroppen til at reagere. Når en tilsyneladende truende situation viser sig på banen så sørger hypothalamus for at der sker en række ting på stort set samme tid. Cortisol udløses Hypothalamus sender via hypofysen kemisk besked via blodstrømmen til binyrerne om at producere hormonet cortisol og sende det ud i blodstrømmen. Der går et øjeblik før beskeden fra hypothalamus
kommer frem, da transporten via blodet tager lidt tid. Et mindre skud af cortisol i blodet er fint, det giver et forhøjet energiniveau som vi kan have brug for i en livstruende situation. I en kortere periode kan det endda forbedre hukommelsen og forstærke immunforsvaret. Hvis du er såret eller står midt i en kamp om liv eller død så hjælper cortisol med at holde kroppens systemer i balance ved at bekæmpe infektioner og hæve vores smertetærskel. Så, i en overlevelsessituation er cortisol til stor nytte, men for meget cortisol i kroppen i for lang tid er yderst skadeligt. Epinephrin og norepinephrin udløses Hypothalamus starter også straks produktionen af epinephrin (adrenalin) og norepinephrin (noradrenalin). Begge disse hormoner produceres også i binyrerne, hvor de udløses af et signal via en direkte nerveforbindelse fra hypothalamus. Den besked kommer noget hurtigere frem fordi signaltransmissionen via nerveforbindelser er elektrisk og går lynhurtigt. Derfor når disse to hormoner ud i blodstrømmen før hormonet cortisol. Epinephrin og norepinephrin har groft sagt til opgave at få krop og hjerne op i omdrejninger, klar til handling. De lukker op for sluserne og leder energien derhen hvor der er allermest brug for den. Det sker ved at øge hjerterytme og blodtryk, at lede blodet væk fra huden og frem til musklerne, øge lungernes iltoptag, samt ved at frigive blodsukker (energi). Desuden sørger de to hormoner for at vi får et fokuseret tunnelsyn (ved at lukke ned for det perifere synsfelt), at skrue ned for forbrændingen samt ikke mindst at tømme blære og tarmsystem (om nødvendigt). Norepinephrin findes også i hjernen Norepinephrin findes også i nerveceller i den del af hjernen som hedder hjernestammen. Her har norepinephrin til opgave at kommunikere med forskellige områder i hjernen for at sikre et højt niveau af klarhed og vågenhed, agtpågivenhed, forbedret dannelse og genkaldelse af hukommelse samt fokusering af opmærksomheden. For store mængder norepinephrin i hjernen kan give øget tendens til rastløshed, ængstelse og bekymring. HPA aksen Når man læser bøger og artikler om stress støder man ofte på begrebet HPA aksen. Forkortelsen er navnet på forbindelsen mellem hypothalamus, hypofysen og binyrerne. Betegnelsen HPA aksen kommer fra de engelske navne på de tre dele af kroppen som altså er hypothalamus, pituitary gland og adrenal glands. Hypofysen er udgangspunktet for kroppens hormonproduktion, og udløsningen af hormoner fra den lille kirtel styres af hypothalamus. Balance i kroppens systemer Undervejs i processen overvåger hypothalamus hele tiden status på alle tilstande og aktiviteter inklusive selve den hændelse som startede Fight or Flight responsen. Hjernen vil altid forsøge at opretholde balance i kroppens systemer homeostase. Hvis den udløsende hændelse forsvinder, så signalerer hypothalamus straks til binyrerne at udløsningen af cortisol, epinephrin og norepinephrin skal stoppe. Virkningen af stress i lang tid Lad os nu sige at du i længere tid fortsætter med at befinde dig i en situation som rent faktisk udgør en trussel for dig, eller mere sandsynligt, du har en oplevelse af ikke at kunne kontrollere de omstændigheder du befinder dig i. Så kommer kroppen på overarbejde. I særdeleshed kommer dine binyrer på overarbejde, fordi der skal produceres rå mængder af cortisol, epinephrin og norepinephrin. Kroppen og hjernen kan ikke tåle alt det cortisol og binyrerne kan ikke nå at producere alt det epinephrin og norepinephrin. Det er nu det begynder at gå galt.
Når cortisolniveauet stiger Mængden af cortisol som binyrerne pumper rundt i blodet afhænger direkte af hvor stor en trussel folk oplever at de udsættes for. Cortisol i for store mængder over lang tid kan give en række problemer som f.eks. forhøjet produktion af insulin; stor trang til sukker og kalorieholdig mad; overvægt, først omkring maven; nedsat immunforsvar; problemer med fordøjelsen; risiko for højt blodtryk og blodpropper; problemer med potens, sexlyst, kønshormoner kort sagt forplantningsevnen for både mænd og kvinder; søvnløshed; kronisk træthed; depression samt hukommelsesproblemer. Vi kunne godt fortsætte listen, men det skulle være klart for de fleste at der er al mulig grund til at holde cortisolniveauet i balance. Når binyrerne kører trætte Både cortisol, epinephrin og norepinephrin dannes som sagt i binyrerne ligesom omkring 50 andre hormoner der styrer en lang række af kroppens funktioner. Hvis Fight or Flight responsen får lov at køre i ring for længe så kører binyrerne trætte og kan til sidst ikke producere den epninephrin og norepinephrin som kroppen har behov for. Fænomenet kaldes da også binyretræthed (på engelsk adrenal fatigue), og et af symptomerne på det er, ja, træthed. Det er ikke sådan at binyrerne stopper med at fungere, de er blot ikke istand til at opretholde det hormonniveau der skal til for at holde kroppen i balance. Du kan være ramt af binyretræhed hvis du jævnligt oplever nogle af disse tilstande: Du er træt når du ikke burde være det, specielt om morgenen og midt på eftermiddagen; du kan ikke komme op om morgenen, selv når du har haft en god nattesøvn; du føler dig nedkørt og overvældet; du kan ikke rigtigt komme tilbage efter stresseller sygdomsforløb; du har en overdreven trang til søde og salte sager; du har koncentrationsproblemer; tankerne drøner derudad; du har humørsvingninger og er irritabel; du har hormonel ubalance; du føler dig mest vågen og energifyldt efter kl. 18.00; du oplever hårtab m.m.