Beslutningsgrundlag for eventuel gennemførelse af udbud af privat hjemmefødselsordning i Region Syddanmark.

Relaterede dokumenter
I lyset af regionsrådet nylige beslutning om fødeområdet har jeg et par spørgsmål om jordemødrenes arbejde på området:

Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested:

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø

Dagsordenspunkt. Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark

Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark

Forslag til styrkelse af fødeområdet

DSOG Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.

Journal nr.: 18/ Sammenfatning vedr. organisering af fødselsområdet på Fyn

Sygehus OUH SHS

Ansøgning om midler til styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger fra Aftale om Finansloven for 2016

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

Den tidlige barselsperiode

Afdeling: Sundhedsplanlægning Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen Journal nr.: 19/ Dato: 9. april 2019 Telefon:

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse

OPSAMLING PÅ HØRING AF UDKAST TIL UDVIKLINGSPLAN FOR ORGANISERING OG KAPACITET FOR DET RIDEFYSIOTERAPEUTISKE OMRÅDE I REGION SYDDANMARK

Danske Regioners høringssvar vedrørende udkast til Krav og faglige anbefalinger til organiseringen af fødeområdet

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

LUP 2013 resultater For LUP indlagte, LUP ambulante, LUP fødende

LUP 2013 resultater For LUP fødende samt elementer fra LUP indlagte og LUP ambulante

Graviditet, fødsel og barsel

Fødsler, jordemødre og travlhed på fødegangene

Monitorering af fødeområdet i Region Syddanmark

Forslag til kommissorium for styregruppen vedr. regional fødeplan

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Bilag til studiehåndbog for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Udkast til høringssvar

anbefalinger for svangreomsorgen

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Graviditet, fødsel og barsel

Udkast til samarbejdsaftale ver

Planlægningsgrundlag for trombolyse og teletrombolyse i Region Syddanmark

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012

Fødeplan for Region Sjælland

STATUS vedr. ÆRØ og lidt om arbejdsdeling i Region Syddanmark. Redegørelse til Præhospitalsudvalget 3. februar

LUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Fortroligt indtil 15. marts 2017

Aftale for hjemmefødsel med Hjemmefødselsordningen Mariakilde

Sundhedsbrugerrådet 23. oktober 2008: Arbejdet med tilrettelæggelsen af fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

BILAG 2 - Interviewguide

Udrulning af kendt jordemoderordning

Danske Regioners høringssvar vedr. lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14

Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser

Følgenotat til den fælles regionale Fødeplan

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 19. februar 2018 Stillet af: Annie Hagel Besvarelse udsendt den: 10. april 2018

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Høring vedr. fremtidig sygehusvirksomhed på Ærø Sygehus

Afgørelse om påbud til Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Patientoplevet kvalitet LUP fødende resultater 2013

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau

Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

At arbejde i en hjemmefødselsordning

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Implementeringsplan for specialet: Klinisk Immunologi i Region Syddanmark

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

LUP Fødende Kvinder

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (Omtryk Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

19 Fødsels og forældreforberedelse

Graviditet, fødsel og barsel

Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

AFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden

Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sygehusvæsenet

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. fødeområdet i Region Hovedstaden

- Ønsker klare kommandoveje ift. serviceringen af Røntgenafdelingen på DSS

Praksisplan for specialet dermato-venerologi (hudlægehjælp)

Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater:

Udvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis

Katalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Oversigt over nuværende egenbetaling på hospitalerne i Region Syddanmark

Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Kommunal medfinansiering

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Scenarier med akutsygehuse uden parsygehuse i Region Syddanmark

Neurorehabilitering: Kvalitetsforbedringer og udvidelse af sengepladser på Sydvestjysk Sygehus, Grindsted.

NOTAT. A. Generelle forhold for flere specialer

Forslag til rammer og proces for udarbejdelse af ny fødeplan

Fødeplan Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning

1. Aktivitet på ambulancekørsel

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

Forslag til handleplan med henblik på nedbringelse af ventetiden til høreapparatbehandling

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 (LUP Fødende)

Transkript:

Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 11/6020 Dato: 26. april 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 Beslutningsgrundlag for eventuel gennemførelse af udbud af privat hjemmefødselsordning i Region Syddanmark. Regionsrådet har med godkendelse af fødeplanen for Region Syddanmark den 13. december 2010 besluttet at anbefale model 2, en regionalt organiseret hjemmefødselsordning med kendt jordemoder forankret ved hvert fødested. Ved denne ordning betjenes der foruden de hjemmefødende, også en afgrænset gruppe kvinder med særlige behov, som føder på sygehusene. Dette blandt andet for at gøre ordningen mere rentabel med et større antal fødsler i ordningen, og for at sikre andre end hjemmefødende et tilbud om kendt jordemoder ved fødslen. Med ordningen sikres et dedikeret beredskab af jordemødre, som får særlige erfaringer med hjemmefødsler, samtidig med at de også betjener sygehusfødsler i det vanlige faglige miljø Dog har Regionsrådet samtidig besluttet, at der skal forelægges et nærmere beslutningsgrundlag for eventuel gennemførelse af udbud af privat hjemmefødselsordning (Model 3) i et eller flere sygehusoptageområder af regionen. I dette notat er givet en nærmere redegørelse for de forhold og overvejelser, der bør tages i betragtning, inden der eventuelt igangsættes og gennemføres udbud af privat hjemmefødselsordning. De væsentligste forhold der indgår i vurderingen er: Opgavens volumen antallet af hjemmefødsler, dækningsområde og forsyningsforpligtelse. Kvalitet og andre faglige forhold Økonomiske forhold Udbydere markedsbetragtninger Administrative forhold Regionens principper i forhold til udbud af sygehusydelser til private Lovgrundlaget for hjemmefødsler er Sundhedslovens 83, hvoraf fremgår, at regionsrådet yder forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder, samt jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet. Opgavens volumen antal hjemmefødsler Det er udelukkende kvinder med ukompliceret graviditet og forventet ukompliceret fødsel, som anbefales fødsel i hjemmet. Der er for tiden i alt 110 120 årlige hjemmefødsler i Region Syddanmark, svarende til knapt 1 % af regionens fødsler. Antallet af hjemmefødsler med en veltilrettelagt ordning vil muligvis stige, men antallet er usikkert. Det kan konstateres, at antallet af hjemmefødsler har været faldende de seneste år. I 2006 var der 133 hjemmefødsler, i 2010 var det 114. I perioden 2006 2010 har der gennemsnitlig været 117 hjemmefødsler pr. år. Fordelingen af hjemmefødsler i relation til sygehusfødsler samt antallet af fødsler pr. jordemoder i Region Syddanmark fremgår af tabel 1. Tabel 1. Antal hjemmefødsler og fødsler pr. jordemoder i Region Syddanmark 2010 OUH Odense og Svendborg SHS SLB SVS I alt Antal fødsler 4970 2120 3326 2038 12 454

Antal hjemmefødsler 40 18 24 32 114 Andel hjemmefødsler 0,80 % 0,85 % 0,72 % 1,57 % 0,92 % Antal jordemødre med kliniske funktioner* excl. Ledelse (SydLis 2010) 83 44 54 38 219 Fødsler pr. jordemoder* 60 48 62 54 57 * Inkl. funktioner som jordemoderkonsultation, specialambulatorier, ultralydsscanning, svangre, barsel m.m. Den gennemsnitlige jordemoder med kliniske funktioner i Region Syddanmark varetager ca. 60 fødsler årligt. Der er formelt ikke fastsat en norm for hvor mange fødsler en jordemoder bør varetage årligt for at opretholde tilstrækkelig faglig rutine. De ledende jordemødre i Region Syddanmark anbefaler, at en jordemoder skal have minimum 40 fødsler årligt eller svarende til mindst 20 timers dedikeret fødselsbetjening om ugen. Der er i Region Syddanmark i dag ingen jordemødre som udelukkende arbejder med hjemmefødsler. Hjemmefødslerne varetages ved siden af sygehusfødslerne, og det faglige niveau opretholdes primært gennem sygehusfødslerne, således at jordemoderen også har erfaring med håndtering af komplicerede fødsler især akut opståede komplikationer, der selvom de er sjældne, kræver kompetent og livreddende behandling. ( Akut blødning, uventet dårligt barn ved fødslen m.m.) Overflytning til nærmeste fødested sker ved 12 20 % af hjemmefødslerne det vil i Region Syddanmark sige 15 25 gange om året på grund af komplikationer eller mistanke om komplikationer i fødselsforløbet. Det anbefales derfor som et krav til en eventuel privatpraktiserende jordemoder, at denne varetager mindst 40 fødsler årligt. Dækningsområde Der er ikke beskrevet eksplicitte krav til nærhedskriteriet ved betjening af hjemmefødsler, men de ledende jordemødre i Region Syddanmark oplyser, at responstiden ved tilkald til hjemmet i dag er fra 30 til ca. 60 minutter. Antallet af hjemmefødsler er størst på Fyn, hvor befolkningstætheden også er størst. Til gengæld er der også flest beboede øer, hvilket stiller særlige krav til beredskabet. Det anbefales derfor, at responstiden ved tilkald generelt ikke overstiger 45 60 minutter Ved problemer med at nå frem i tide, er der i dag mulighed for backup fra fødestederne evt. fra jordemødre som er bosiddende i området. Dette administreres fra fødestederne. Ved en privat ordning må det være et krav, at hjemmefødslerne kan betjenes indenfor ovennævnte responstid og at der er mulighed for backup. Det anbefales således, at der af hensyn til den geografiske dækning er mindst to jordemødre i ordningen inden for hvert dækningsområde. For at sikre fuldt backup af ordningen, bør der være mindst tre jordemødre pr. dækningsområde. Forsyningsforpligtelsen Fødestederne betjener hjemmefødslerne akut døgnet og året rundt via beredskabet på fødestederne. Der er for nuværende tale om 6 (7)døgnåbne beredskaber i hhv. Svendborg, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Haderslev samt Ærø. Ved spidsbelastninger i form af flere samtidige hjemmefødsler, akut forfald eller lange tilkald, hvor jordemoderen skal afløses af hensyn til hviletidsbestemmelser mv., er der mulighed for at trække på beredskabet og om nødvendigt kalde ekstra personale ind. I særlige situationer kan fødestederne hjælpe hinanden og regionens samlede beredskab fungerer således som en buffer til den lokale betjening af hjemmefødslerne. Ifølge Side 2 af 11

Sundhedsloven yder regionen jordemoderhjælp ved hjemmefødsel, og kvindens ønske om hjemmefødsel skal som udgangspunkt imødekommes også ved spidsbelastninger. En privat jordemoder kan vanskeligt alene dække et eller flere sygehusoptageområder i regionen. Det begrundes med at fødslerne ikke kommer jævnt fordelt, og der kan opstå situationer med spidsbelastninger og behov for backup. Når gældende hviletidsbestemmelser tages i betragtning, kan en privat jordemoder ikke være konstant på tilkald, hvorfor det er nødvendigt med et aftalt backup. For at løfte forsyningsforpligtelsen bør der være mindst tre jordemødre i en hjemmefødselsordning. Opsummering Det anbefales som et krav til en eventuel privatpraktiserende jordemoder, at denne varetager mindst 40 fødsler årligt. Det må endvidere være en forudsætning, at den/de private jordemødre kan tilbyde en responstid på maks. 45 60 minutter, hvilket stiller krav til hvor de er bosiddende i det område, de betjener. For at løfte forsyningsforpligtelsen såvel geografisk som tidsmæssigt døgnet/året rundt og under hensyn til gældende hviletidsbestemmelser, må det være et krav, at der er mindst 3 jordemødre i ordningen pr. område. I tilfælde af flere samtidig fødsler eller spidsbelastning på grund af akut forfald eller lange tilkald skal der kunne sikres et aftalt backup til hjemmefødsel. Jo flere jordemødre der er om at dække et område, desto færre fødsler kan den enkelte varetage. For at opretholde tilstrækkelig faglig rutine må det være en forudsætning, at en privat jordemoderordning kan dokumentere, hvorledes jordemoderen opretholder faglig rutine svarende til mindst 40 fødsler årligt. Kvalitet og andre faglige forhold Ved den nuværende betjening af hjemmefødsler i Region Syddanmark, bliver der i dag stillet en række faglige krav, der som minimum må forventes beskrevet og overholdt ved en eventuel privat ordning: Jordemoderens faglige erfaringsbaggrund, herunder erfaring med håndtering af komplicerede fødsler og erfaring med visitation og overflytning. God faglig rutine f. eks via årligt antal fødsler pr. jordemoder jf. ovenstående. Retningslinjer for visitation og overflytning til sygehus ved komplikationer. Kompetence til at yde akut nødhjælp til moderen og genoplivning af nyfødte) f. eks ALSOkursus (Advanced Life Support in Obstetrics) og EPLS kursus (European Paediatric Life Support) eller tilsvarende certificeret undervisning. Generel faglig opdatering og løbende kompetenceudvikling Direkte og umiddelbar adgang til faglig sparring og konference med læge ved mistanke om komplikationer. Standard og kontrol af medbragt udstyr som ilt, sug og diverse medicin og utensilier svarende til sygehusniveau (og standarder i Den Danske Kvalitets Model DKKM) Standard og kontrol af hygiejne og sterilitet svarende til sygehusniveau og standarder i DKKM Håndtering af evt. blodprøver og opfølgning på disse ud fra gældende standarder. Krav om registrering og indberetning i forhold til Det Nationale Indikatorprojekt NIP Fødsler, DKKM og anden relevant kvalitetssikring. Krav om tilbud til de gravide i form af jordemoderkonsultationer og fødsels og forældreforberedende undervisning mindst svarende til Fødeplanen for Region Syddanmark, derunder overholdelse af gældende visitationsretningslinjer og tilbud om kendt jordemoder for de hjemmefødende. Side 3 af 11

Krav om tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i henhold til Fødeplanen for Region Syddanmark, derunder kommunikation omkring forløbet. I den offentlige fødselsbetjening foregår løbende et fagligt tilsyn gennem den jordemoderfaglige ledelse, hvor fagligheden korrigeres og udvikles efter behov. Det faglige og kollegiale miljø har stor betydning, ikke mindst i relation til håndtering af komplikationer under fødslen og i relation til udveksling af erfaringer om god praksis ved betjening af ukomplicerede fødsler og hjemmefødsler. Den uddannelsesmæssige opgave og det læringsmæssige aspekt er væsentligt, både for jordemoderstuderende, for færdiguddannede jordemødre og for organisationen som helhed. En privatpraktiserende jordemoder vil som autoriseret sundhedsperson være ansvarlig for sit eget faglige virke og vil være omfattet af Sundhedsstyrelsens Tilsynsenhed via Embedslægeinstitutionen. Dette tilsyn er som udgangspunkt reaktivt, så der først vil ske indgriben, når resultatet af en eventuel dårlig faglig kvalitet viser sig. Det jordemoderfaglige virksomhedsområde er ikke omfattet af det overenskomstbestemte kontrol og klagesystem på samme måde som praktiserende læger og speciallæger med ydernummer og der foregår ikke en opgørelse i forhold til sygesikringspraksis, hvori man kan konstatere væsentlige afvigelser, som har indflydelse på patientsikkerheden og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde. Den private jordemoder er i sit virke med hjemmefødsler heller ikke omfattet af det jordmoderfaglige ledelses og tilsynsansvar. Dette nødvendiggør, at regionen i forbindelse med en eventuel privat ordning må etablere et system til at sikre og kontrollere det faglige niveau. Det skal bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med sagen om utilstrækkelig kvalitet af mammografiundersøgelser på private klinikker, jf. styrelsens brev til regionerne af 24 05 2010, har sat særlig fokus på krav til regionernes i deres samarbejde med private klinikker/sygehuse og understreget regionernes ansvar for den faglige kvalitet. Brevet er vedlagt i bilag 1. Ved overflytning til fødested på grund af komplikationer eller mistanke om komplikationer i forløbet kan den private jordemoder ikke umiddelbart fortsætte på hospitalet med patienten, med mindre jordemoderen i forvejen har et ansættelsesforhold pågældende sted. Det kræver kendskab til fødestedets rutiner og samarbejdsrelationer at varetage fødsler på sygehuset, og i det øjeblik patienten er indlagt på sygehuset, overgår ansvaret for patientforløbet juridisk og fagligt til fødestedet. En privat jordemoder vil derfor kun kunne deltage som pårørende ved overflytning til sygehuset. Opsummering Det må være en forudsætning, at en privat jordemoder (ordning) kan matche det offentlige tilbud for så vidt angår faglig kvalitet, tilbud til de hjemmefødende og forsyningsforpligtelsen. Ved overflytning til sygehus på grund af komplikationer eller mistanke om komplikationer i forløbet skal den fødende være informeret om, at den private jordemoder ikke kan fortsætte som ansvarlig for fødslen. Regionen skal etablere et system til at sikre og kontrollere at den faglige kvalitet og gældende patientrettigheder bliver varetaget på tilfredsstillede vis. Økonomiske forhold Det skal afklares hvorledes en evt. privat hjemmefødselsordning dels skal honoreres dels skal finansieres. Side 4 af 11

Den nuværende DRG takst for fødsler indeholder både jordemoderydelser under graviditeten, selve fødslen på sygehus, gennemsnitligt 2 døgns indlæggelse på barselsafsnit samt jordemoderens ydelser i barselsperioden. Ved en hjemmefødsel finder hele forløbet sted i hjemmet og der er ikke tale om indlæggelse på sygehus i barselsperioden. Der er endnu ikke specifik DRG på jordemoderydelser, men Sundhedsstyrelsen arbejder på udvikling af en model, som forventes klar i løbet af 2012. Der er heller ikke udviklet en DRG takst for hjemmefødsler. I forbindelse med forelæggelse af fødeplanen blev det beregnet, at hvis man antager samme honorering for private hjemmefødsler som i Region Sjælland, vil betjening af 200 hjemmefødsler i Region Syddanmark beløbe sig til i alt ca. kr. 2,5 mio. Fratrækkes en anslået besparelse for totalt set 200 færre fødsler på sygehusene (svarende til marginale udgifter 55 % af DRG for ukompliceret fødsel) giver det en samlet merudgift på ca. kr. 1,2 mio. til en privat ordning. Til sammenligning er det beregnet, at det vil koste ca. kr. 0,8 mio. ekstra at betjene 200 hjemmefødsler under model 2 med kendt jordemoderordning ved fødestederne. Merudgiften skyldes at der skal påregnes et rådighedstillæg til de jordemødre, som skal indgå i ordningen ved fødestederne. Hertil skal lægges merudgifter i form af transporttid og udgifter, øget opkaldstid m. m, som følger med en eventuel stigning i antallet af hjemmefødsler fra nuværende ca. 120 til 200. I alt er det beregnet en samlet udgift til model 2 på ca. kr. 1,3 mio. ved betjening af 200 hjemmefødsler. Med model 2 er der derudover mulighed for at betjene en gruppe kvinder med kendt jordemoder ud over de hjemmefødende, som føder på sygehus. Gevinsten ved dette er ikke beregnet. Disse beregninger bør tages med forbehold. Udgiften for en privat ordning i Region Syddanmark vil afhænge dels af udbuddet, dels af antallet af hjemmefødsler. Ved overflytning til sygehus pga. komplikationer eller mistanke om komplikationer skal der påregnes honorar både til den private jordemoder og udgifter til sygehusbetjening af fødslen. Hvis der skal etableres både en privat ordning og være et tilbud om kendt jordemoderordning (model 2) ved et eller flere fødesteder, vil det medføre udgifter både til den private ordning og til den kendte jordemoderordning ved fødestedet. Det er endvidere nødvendigt for fødestederne at opretholde et vist beredskab, dels i forhold til akut opståede komplikationer og behov for overflytning til sygehus fra hjemmet, dels i forhold til evt. svigtende forsyningsforpligtelse i den private ordning. Regionen har en overordnet forpligtelse til at yde jordemoderhjælp ved hjemmefødsler. Opsummering Det skal afklares hvorledes en evt. privat hjemmefødselsordning dels skal finansieres dels skal honoreres. Udgiften vil afhænge af udbuddet, antallet af hjemmefødsler og muligheden for at hente en besparelse på sygehusene. Ved overflytning til sygehus pga. komplikationer i forløbet skal påregnes honorar til den private jordemoder. Udbydere markedsbetragtninger Sundhedsstaben har ikke kendskab til, om der i dag findes en privat organisation som udbyder hjemmefødsler i Region Syddanmark. I forbindelse med høring af udkast til fødeplan i Region Syddanmark oktober 2010, er der indkommet høringssvar fra enkelte jordemødre, som konkret Side 5 af 11

angiver, at de ønsker at arbejde i en privat hjemmefødselsordning, svarende til den, som er beskrevet i model 3. Disse jordemødre er interesseret i at dække området omkring Kolding og Vejle. Der vil muligvis være flere enkeltpersoner, som er interesseret i en privat aftale. Blandt andet kan der være jordemødre ansat i offentligt sygehusvæsen, som i forbindelse med deltidsansættelse gerne vil varetage hjemmefødsler i privat regi. Det vurderes ikke at være realistisk at indgå aftale med enkeltpersoner om privat betjening af hjemmefødsler. For at leve op til ovennævnte krav om dækningsområde, forsyningsforpligtelse og fagligt niveau anbefales, at et eventuelt udbud rettes mod en privat hjemmefødselsordning og ikke enkeltpersoner. Administrative forhold Den nuværende administration omkring hjemmefødsler foregår på fødestederne som del af den øvrige fødselsbetjening og sygehusdrift. En privat hjemmefødselsordning vil afføde nye administrative opgaver og udgifter, som skal placeres. Som eksempler kan nævnes: opfølgning og kvalitetskontrol af den faglige indsats, derunder sikring af regionens ansvar for den faglige kvalitet ved betjening af hjemmefødsler opfølgning og kvalitetskontrol af tilbuddene til de gravide, fødende og barslende svarende til fødeplanens patientforløb afregning i forhold til de aftalte ydelser vedligeholdelse og justering af kontrakter, samarbejdsforhold, håndtering af akut og længerevarende fravær, til og afgang fra ordningen. udarbejdelse af eventuelt udbudsmateriale, gennemførelse af udbudsprocessen og opfølgning på denne. Regionens principper ved udbud af sygehusydelser. Regionens sædvanlige principper er, at der udfærdiges udbud til private udbydere i de tilfælde, hvor der: er mangel på kapacitet i henhold til udvidet frit sygehusvalg, er behov for en bufferkapacitet, er store udgifter/omkostninger i forbindelse med udvidet frit sygehusvalg, generere mest sundhed for pengene. Mangel på kapacitet i henhold til udvidet frit sygehusvalg og behov for buffer Den fødende har frit sygehusvalg og ret til at vælge hjemmefødsel, men fødsler er ikke omfattet af loven om udvidet frit sygehusvalg. I forhold til betjening af hjemmefødsler i Region Syddanmark er der ikke udtalte kapacitetsproblemer eller behov for bufferkapacitet, som ikke kan løses internt. Der kan opstå spidsbelastninger pga. travlhed og flere samtidige fødsler, men da hjemmefødslerne betjenes af fødestederne, er det en ledelsesopgave at sikre de fornødne ressourcer til opgaven. Mest sundhed for pengene Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den hjemmefødende så vidt muligt betjenes af en kendt jordemoder eller en mindre gruppe af jordemødre. Dette princip vil med en privat jordemoderordning kunne efterkommes. Det skal bemærkes, at dette også imødekommes med implementering den regionale hjemmefødselsordning med kendt jordemoder (model 2), som regionsrådet netop har vedtaget sammen med fødeplanen. Ved denne ordning betjenes der, foruden de hjemmefødende, også en afgrænset gruppe kvinder med særlige behov, som føder på sygehusene. Dette blandt andet for at gøre ordningen mere rentabel, og for at sikre andre end hjemmefødende et tilbud om kendt jordemoder ved fødslen. Side 6 af 11

Ved udbud af hjemmefødsler til private i et eller flere sygehusområder skal det tages i betragtning, at der enten skal oprettes et særskilt tilbud om kendt jordemoder til den øvrige gruppe, eller at tilbuddet skal bortfalde ved det sygehusområde, der evt. skal betjenes af privat hjemmefødselsordning. Ved overflytning til fødested på grund af komplikationer eller mistanke om komplikationer i forløbet kan den private jordemoder ikke varetage fødslen, med mindre hun i forvejen er ansat pågældende sted. Det betyder at kontinuiteten og kendtheden i forløbet brydes for de 12 20 %, som overflyttes fra hjemmet til sygehusfødsel. Samlet opsummering Opgavens volumen antallet af hjemmefødsler, dækningsområde og forsyningsforpligtelse. Antallet af hjemmefødsler i Region Syddanmark er for nuværende begrænset til under 1 %, svarende til ca. 120 hjemmefødsler årligt. Det anbefales som et krav ved et eventuelt udbud, at den privatpraktiserende jordemoder varetager mindst 40 fødsler årligt. Det må endvidere være en forudsætning, at den/de private jordemødre kan tilbyde en responstid på max. 45 60 minutter ved tilkald til fødsel i hjemmet. For at løfte forsyningsforpligtelsen såvel geografisk som tidsmæssigt døgnet/året rundt og under hensyn til gældende hviletidsbestemmelser, må det være et krav, at der er mindst 3 jordemødre i ordningen. I tilfælde af flere samtidige fødsler eller spidsbelastning på grund af akut forfald eller lange tilkald, skal der kunne sikres et aftalt backup. Jo flere jordemødre der er om at dække et område, desto færre fødsler kan den enkelte varetage i ordningen. For at opretholde tilstrækkelig faglig rutine må det være en forudsætning, at en privat jordemoder enten er tilknyttet et offentligt fødested, eller på anden måde kan dokumentere faglig rutine svarede til mindst 40 fødsler årligt. Faglig kvalitet I forhold til den faglige kvalitet må det være en forudsætning, at en privat jordemoder ( ordning) kan matche det offentlige tilbud for så vidt angår faglig kvalitet, tilbud til de hjemmefødende og forsyningsforpligtelse. Ved overflytning til fødested på grund af komplikationer eller mistanke om komplikationer i forløbet kan den private jordemoder ikke varetage fødslen, med mindre hun i forvejen er ansat pågældende sted. Det betyder at kontinuiteten og kendtheden i forløbet brydes for de 12 20 %, som overflyttes fra hjemmet til sygehusfødsel Regionen skal etablere et system til at sikre og kontrollere at den faglige kvalitet og gældende patientrettigheder bliver varetaget på tilfredsstillede vis. Økonomiske forhold Det skal afklares hvorledes en evt. privat hjemmefødselsordning dels skal honoreres dels skal finansieres. Udgiften vil afhænge af udbuddet, antallet af hjemmefødsler og muligheden for at hente en besparelse på sygehusene. Udbydere markedsbetragtninger Vedr. udbydere findes der i dag ikke noget entydigt marked eller en veletableret organisation/hjemmefødselsordning. Markedet vil først vise sig i forbindelse med et eventuelt udbud. Administrative forhold Der stilles krav til nye administrative opgaver i regionen, og der må påregnes administrative ressourcer til at udarbejde udbudsmaterialet, samt gennemføre og vedligeholde kontrakterne. Side 7 af 11

Regionens principper i forhold til udbud af sygehusydelser til private Et udbud af hjemmefødsler vil umiddelbart ikke være omfattet af regionens sædvanlige principper vedrørende udbud af sygehusydelser til private. Fødselsbetjening er ikke omfattet af loven om udvidet frit sygehusvalg, og der er i øvrigt ikke tale om mangel på kapacitet eller behov for bufferkapacitet. Hjemmefødsler er akutte begivenheder, som stiller krav til døgnberedskab og hvor der jævnligt er behov for tæt samarbejde med flere specialer på regionens sygehuse. Modeller for privat hjemmefødselsordning. På baggrund af ovenstående kan der skitseres to modeller for privat betjening af hjemmefødsler, som er vurderet i henhold til de nævnte parametre. Model 3A: En helt privat ordning, hvor jordemødrene ikke supplerer med fødsler på regionens fødesteder. Model 3B: En privat ordning, hvor jordemødrene supplerer med fødsler på sygehusene via deltidsansættelse. Parametre Krav Model 3A Model 3B En helt privat ordning, hvor jordemødrene ikke supplerer med fødsler på sygehusene En delvis privat ordning, hvor jordemødre supplerer med fødsler på sygehusene via deltidsansættelse Volumen, dækningsområde og forsyningsforpligt else Anbefaling om mindst 40 fødsler pr. jordemoder/år Responstid på max. 1 time En bæredygtig ordning med et tilstrækkeligt antal jordemødere til at sikre dækning året rundt Det er store vanskeligheder ved at etablere en sådan ordning på et bæredygtigt grundlag med det nuværende antal hjemmefødsler i regionen. For at kunne opfylde anbefalingen om 40 fødsler pr. jordemoder vil det skulle være tale om en regionsdækkende ordning. Med ca. 120 hjemmefødsler i regionen vil 3 jordemødre (som er minimum for at kunne dække hele året rundt) kunne få hver 40 hjemmefødsler. Men det er imidlertid ikke muligt for 3 jordemødre (der på skift skal have fri, ferie m.v.) at betjene hele regionen med en responstid på max. 1 time året rundt. Fra den centrale del af regionen omkring Lillebæltsbroen er der en køretid på over 1 time til mange af regionens yderområder. Med en sådan ordning vil jordemødrene supplere hjemmefødslerne med fødsler på sygehusene. Hvis de fx ansættes en tredjedel af tiden på sygehusene vil det give hver af jordemødrene ca. 20 sygehusfødsler om året. En sådan ordning vil kræve deltagelse af flere jordemødre formentlig 4 5, idet sygehusansættelsen reducerer deres mulighed for at deltage i hjemmefødselsordningen. Som i model 3A vil der være vanskeligheder med at dække hele regionen med en responstid på max. 1 time. Man vil i givet fald enten skulle gå på kompromis med anbefalingen om antal fødsler pr. jordemoder eller gå på kompromis med responstiden og forsyningsforpligtelsen. Begrænser man ordningen til et eller to områder fx Fyn og Lillebælt dukker problemet med antal fødsler pr. jordemoder igen op. I dette område var der i 2010 kun Side 8 af 11

For at kompensere for dette kan man lade fødestederne fungere som back up, men det vil medføre merudgifter til beredskabet og betyde færre forløb med kendt jordemoder. 64 hjemmefødsler. Dermed vil jordemødrene få et antal fødsler der ligger i underkanten ift. anbefalingen om 40 fødsler pr. år. Der vil altså også i denne model være problemer med samtidig at sikre bæredygtighed, tilstrækkeligt antal fødsler pr. jordemoder og kort responstid. På samme måde som i model 3A kan der kompenseres ved at sygehusene fungerer som back up. Det skal desuden understreges, at kommer man op på 5 eller flere jordemødre i ordningen bliver det svært at sikre ønsket om kendt jordemoder. Denne ordning vil endvidere stille krav til fødestederne om at koordinere deres vagtplaner med den private hjemmefødselsordnings vagtplan. Det skal desuden nævnes, at der med denne model kan opstå interessekonflikter for jordemødrene ift. rådgivning af de fødende vedr. valg af hjemmefødsel/ sygehusfødsel, idet de deltidsprivate jordemødre får økonomisk interesse i valg af hjemmefødsel. Faglige krav Svarende til sygehusstandard og fødeplanens patientforløb, derunder sikring af kendt jordemoder. Den faglige standard skal sikres og der skal etableres kontrol og monitorering af de faglige parametre. Kendt jordemoder er muligt. Jordemødrene har ikke nødvendigvis faglig rutine med både hjemme og sygehusfødsler. Jordemødrene er selv ansvarlige for faglig opdatering, kompetenceudvikling m.m. Den faglige standard skal sikres, og der skal etableres kontrol og monitorering af de faglige parametre. Kendt jordemoder kan delvis sikres, men jo flere jordemødre i ordningen, desto sværere bliver dette. Jordemødrene vil have erfaring både med hjemme Side 9 af 11

Økonomi Administration Ved overflytning til sygehus pga. mistanke om eller erkendte komplikationer brydes kontinuiteten for den hjemmefødende. Den private jordemoder kan ikke fortsætte fødslen på fødestedet Der er en del usikkerhed. Udgiften vil afhænge af udbuddet, antallet af hjemmefødsler og muligheden for at hente en besparelse på sygehusene. Medfører nye administrative opgaver i regionen, dels til daglig drift og vedligeholdelse af ordningen, dels til selve udbuddet. og sygehusfødsler, befinde sig i et fagligt miljø og deltage i den faglige udvikling i afdelingen. Hvis kvinden overføres til det sygehus, hvor jordemoderen er deltidsansat, har jordemoderen mulighed for at følge med kvinden. Der er en del usikkerhed. Udgiften vil afhænge af udbuddet, antallet af hjemmefødsler og muligheden for at hente en besparelse på sygehusene. Medfører nye administrative opgaver i regionen, dels til daglig drift og vedligeholdelse af den private ordning, dels til selve udbuddet. Stiller krav til fleksibilitet og samarbejde vedr. arbejdstilrettelæggelse både i det offentlige og i den private ordning. Der kan opstå interessekonflikter i forhold til opgaveløsning. Ledelsesansvaret skal afgrænses tydeligt. Samlet vurdering Det er vanskeligt at etablere en bæredygtig helt privat hjemmefødselsordning fødestederne eller ved flere samtidigt. Med det nuværende antal hjemmefødsler i regionen kan der ikke samtidig sikres et tilstrækkeligt antal fødsler pr. jordemoder, kort responstid og et bæredygtigt antal jordemødre i ordningen. Ved komplikationer og overflytning i forløbet vil kontinuiteten blive brudt for den fødende. Der er en del usikkerhed vedr. økonomien. Udgiften til ordningen vil afhænge af udbuddet, antallet af hjemmefødsler og muligheden for at hente en besparelse på sygehusene. Selv om der suppleres med fødsler på sygehusene vil en sådan ordning også være vanskelig at gøre bæredygtig. Dette skyldes, at denne ordning vil kræve flere deltagende jordemødre. Samtidig er der de samme problemer med at dække hele regionen med kort responstid. Indskrænkes ordningen til en del af regionen opstår problemer med et tilstrækkeligt antal fødsler. Det er altså også i denne ordning svært samtidig at Side 10 af 11

sikre et tilstrækkeligt antal fødsler pr. jordemoder, kort responstid og et bæredygtigt antal jordemødre i ordningen. Denne model vil give problemer med opfyldelse af kendt jordemoder. Der kan opstå interessekonflikter i forhold til rådgivning af de fødende. Samlet konklusion Som det ses, giver begge modeller problemer ift bæredygtighed, tilstrækkeligt erfaringsgrundlag, responstid og organisering. Det må derfor konkluderes, at det er problematisk at etablere en privat hjemmefødselsordning med det nuværende antal hjemmefødsler i regionen. En privat hjemmefødselsordning kan dog etableres under en af følgende forudsætninger: 1. Det forudsættes, at der hurtigt vil blive flere hjemmefødsler, idet tilbuddet bliver mere attraktivt med en dedikeret ordning med kendt jordemoder. Det er imidlertid meget vanskeligt at vurdere om dette vil ske. Man skal nok op på ca. 200 fødsler for at ordningen bliver bæredygtig. 2. Sygehusene rykker ud til hjemmefødsel, hvis den private jordemoderordning i det enkelte tilfælde ikke kan leve op til kort responstid på grund af afstanden, samt hvis den private jordemoderordning i enkelte tilfælde ikke er i stand til at dække alle vagter. Det vil dog være en ulempe for de kvinder, som berøres. Der vil være merudgifter for sygehusenes beredskaber forbundet hermed. Det skal bemærkes, at Model 2, som Regionsrådet allerede har valgt, også baserer sig på kendt jordemoder og et dedikeret beredskab til hjemmefødsler, men er organiseret ved regionens fødesteder. Det vil efter implementering af denne ordning vise sig om tilbuddet med kendt jordemoder vil få antallet af hjemmefødsler til at stige. Side 11 af 11