Læs og se mere inde i bladet.

Læs og se mere inde i bladet. Hjemkundskabslærerforeningens blad Nr. 3 August 2013

Hjemkundskabslærerforeningen er en faglig forening under Danmarks Lærerforening. Hjemmesideadressen er: www.hjemkundskab.nu Medlemskab Som medlemmer af Hjemkundskabslærerforeningen kan optages undervisere i faget hjemkundskab samt andre med interesse for faget, herunder lærerstuderende med hjemkundskab som linjefag. Kontingent Almindelige medlemmer: Lærerstuderende: Pensionister: 2 425,- kr. 200,- kr. 200,- kr. Abonnement på Hjemkundskab Skoler 500,- kr. Navne- og adresseforandringer Bedes anmeldt til det lokale posthus. Ved henvendelse til foreningen Husk altid at opgive medlemsnummeret se bag på dit blad. Bladet Manuskripter Artikler leveres i Word via e-mail til redaktøren. Anonyme artikler vil ikke blive bragt i bladet, men det er tilladt at benytte pseudonym. Illustrationer Til artiklerne ses meget gerne fotos eller tegninger. Fotos i jpgformat i en god opløsninger. Tegninger returneres efter brug, hvis det ønskes. Bestilte indlæg Betales pt. med 500 kr. pr. 1/1 tekstside. Boganmeldelser honoreres med bogen. Læserbreve optages, men honoreres ikke. Hjemkundskab er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler. August tema: Høstnummer konservering gemme overflod Indhold AUGUST 2013 4 Det ik så ringe, endda... 6 Høstsildens store betydning 10 Tørring af naturens og havens produkter 14 Madskolerne - en stor succes 18 Sensommerens søde og sure traditioner 26 Det er ikke så svært at håndtere en elev med cøliaki 28 Mærk smagen 32 Tag livtag med kartoflen og GoCook Smagekassen 34 Madpakkens Dag, 5. september 36 Gem havens afgrøder ved at tørre dem 42 Korn og sundhed Årets tema i Madkamp Sidste frist for indlæg til novemberbladet er: 1. oktober 2013 November: Bæredygtige køkken stop spild af mad. Hjemkundskab Tidsskrift for Hjemkundskabs lærer foreningen som er en faglig forening under Danmarks Lærer forening. Ansvarshavende redaktør og annoncer Erling Jensen, Blæsbjergvej 76, 5462 Morud, Mobil 21 64 78 69, ej@blaesbjerghus.dk Hjemkundskab udkommer i månederne: februar, maj, august og november. Medlemskab og abonnement. Henvendelse til foreningens forretningsfører: Erling Jensen, forretningsfoerer@hjemkundskab.nu Layout Blæsbjerghus og Partnerhouse reklamebureau. Hjemkundskab AUGUST 2013

Sæt madpakken på skemaet! Sund madpakke = energi + indlæring Madpakkens Dag 2013 Deltag i den årlige temadag Madpakkens Dag torsdag d. 5. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk fra 17. juni 2013. De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!

Det ik så ringe, endda Kundskab skal da være en del af det navn, der skal repræsentere vores fag. Af Lone Carlson, Formand for Hjemkundskabslærerforeningen. Torsdag, den 30. maj mødtes Liselotte Casimirus Nygaard og jeg med vores fagkonsulent og to repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Unge. På dagsordenen var tankerne om en fornyelse af vores fag, herunder nyt navn. Mødet var varslet kort, og Liselotte og jeg brugte tiden på vej ind til ministeriet på at drøfte vores meninger og holdninger til dagens agenda. Vi følte os forbeholdne. Frygtede en devaluering af fagets status. Med i mine personlige overvejelser var også noget så banalt som længden af fagets fremtidige navn. Før at jeg tiltrådte som foreningens formand sad jeg i en årrække som kasserer. Hertil er knyttet mange kontakter udadtil, og aftaler, i forhold til diverse instanser. Hjemkundskabslærerforeningen er et temmelig langt og kluntet navn, som mange får stavet forkert. Ville madkundskab gøre det mindre kompliceret; jeg tvivlede. Det var den slags tanker, vi lagde for dagen, under vores møde. Vores fagkonsulent var klar i mælet: et navn, hvorunder kundskab ikke indgik, var uden interesse. Få dage senere var det nye navn ude i medierne, og vi skulle komme med en holdningstilkendegivelse. Den var præget af ovenstående. En af vores meget aktive regioner holdt bestyrelsesmøde. De drøftede vores anker, og gav os respons herpå. Vores tidligere formand, Ulla Hedegaard fortalte mig også, at foreningen faktisk tilbage omkring 2006 selv havde indsendt forslag til netop dette navn. Det var mens Bertel Haarder var vores undervisningsminister. Jo mere vi har fået tænkt over det, jo mere må vi konstatere, at; det ik så ringe, endda! Hvis man læser myten om syndefaldet, så præsenteres man for, hvorledes Eva forledte Adam, og sig selv, til at spise af frugten fra kundskabens træ, og dernæst blev sig selv pinligt bevidste. Således opstår en snæver sammenhænge mellem kundskaber, viden og ansvar og kundskabsformidling bør ikke alene begrundes ud fra informationernes oplysningsværdi, men også etisk. I Gyldendals den store danske står endvidere følgende ordforklaring: Tilegnelsen af kundskaber er en demokratisk rettighed og anses af mange for det vigtigste værn mod følelsesmæssig overrumpling, indoktrinering og manipulation. Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen. Pludselig forstår jeg bedre vores fagkonsulents uvilje til at gå på kompromis. Kundskab skal da være en del af det navn, der skal repræsentere vores fag. Vores fag, om nogen, omhandler jo netop løsningsmuligheder for problemstillinger og menneskelig stillingstagen. Og som Region Fyn så rigtigt anfører, så går alle vores overvejelser i faget, i og omkring mad, så hvorfor egentlig ikke?! Hjemkundskabslærerforeningen er også blevet meget aktiv på Facebook. På www.hjemkundskab kan du linke dig videre til Facebook. Anbefal både hjemmesiden og Facebook-siden. Jo mere profil på Hjemkundskabslærerforeningen - jo bedre. 4 Hjemkundskab AUGUST 2013

meld klassen til gocook smagekassen - danmarks største skoleaktivitet GoCook Smagekassen løber igen i år af stablen, og temaet er denne gang livretter. Duedal & ko x x Gratis undervisningsmateriale til 6 undervisningsgange. GoCook Smagekasse-konkurrencen Deltager klassen i konkurrencen, har I mulighed for at vinde en restaurantdag med en kok. Det er gratis at tilmelde klassen. Når I er tilmeldt, modtager I gratis undervisningsmateriale, lærervejledning, opskriftshæfter og en gratis* smagekasse med råvarer til 24 elever. GoCook Smagekassen foregår i ugerne 43, 44 og 45. GoCook Smagekassen er målrettet hjemkundskab i 4.-7. klasse. Tilmeld din klasse fra 1. maj til 15. september på www.skolekontakten.dk Hjemkundskab Sponsoreret AUGUST af coop 2013 *Du må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer. 5

Høstsildens store betydning I mange århundreder har saltsild nok været den vigtigste og billigste protein- og omega3-kilde for store dele af befolkningen om vinteren, og nogle danskere spiser stadig bidesild (altså udvandet saltsild) med rugbrød med fedt eller kogesild, hvor de udvandede saltsild koges og spises med kartofler og smørklat. Af Cornelia Kaas, direktionssekretær Lykkeberg A/S, Email: ck@lykkeberg.com. www.sildeelsker.dk og www.lykkeberg.com Sild er gooooodt!. Sådan har det lydt i århundreder, når sildehandlerne over hele Danmark faldbød deres varer. Og sild er godt! Ikke alene smager silden godt, men den har også haft en kolossal økonomisk betydning for Danmark. I vikingetiden omkring år 1000 opstod en blomstrende handel med sild langs Øresunds kyster. Fra små fiskepladser fiskede man om efteråret løs af de enorme stimer af sild, der vandrede op gennem Øresund. Efter sigende stod silden så tæt i stimerne, at man kunne gå på den til Sverige Silden blev fanget i garn og net og derefter saltet i tønder, det man i dag kalder gammeldags modning. Hele Europa stod i kø for at købe de saltede sild, og faktisk opstod København på grund af denne sildehandel. I 1500-tallet sluttede det store sildeeventyr i Øresund. Silden var ikke længere så talrig på grund af ændringer i klima og vandforhold. Men sild er fortsat en vigtig del af dansk madkultur, og danskerne har aldrig glemt deres kærlighed til silden! Der er forskel på sild I dag bliver de fleste sild fisket i norske og islandske farvande, og efteråret er fortsat højsæson for sildefiskeriet. Om sommeren spiser sildene sig tykke og fede ude midt i Atlanterhavet, og om efteråret søger de ind til kysterne og det er netop her spisekvaliteten er bedst. Det høje fedtindhold giver den optimale smag og konsistens, mens sild fisket om foråret, hvor de er parat til at gyde, er magre og kedelige. Efterårets rigdom skal konserveres og i dag er der to principielt forskellige metoder: Gammeldags modning og hurtigmodning. Gammeldags modning: Friskfangede hele sild lægges i tønder med salt (til marinerede sild) eller salt, sukker og krydderier (til kryddersild). I løbet af 6 måneder modner silden naturligt ved hjælp af sine egne, naturlige enzymer fra indvoldene. Der tilsættes ikke kunstige modningsmidler. Denne modningsmetode har været brugt siden middelalderen. Det er en bekostelig og langvarig proces, som kræver tid, viden, erfaring og omhyggelig pleje men belønningen er optimal konsistens og smag. Først når silden er færdigmodnet, fileteres den, og skindet flås af. Sildefileterne udvandes forsigtigt og lægges i den smagsgivende lage med bl.a. eddike, sukker og udvalgte krydderier. Gammeldags modnede sildefileter tager god smag fra lagen, og med spændende krydderier kan man skabe nuancerede og unikke smagsoplevelser. Hurtigmodning: Sildene fileteres straks båden kommer til havn, og skindet flås af. Sildefileterne kommes i store kar med en kraftig eddikeopløsning, der sprænger sildens celler og gør den spiseklar på 7-14 dage. For at opveje den stærke eddikesmag tilsættes meget sukker til marinaden, og det betyder, at hurtigmodnede sild har en sur-sød grundsmag. Hurtigmodning kaldes 6 Hjemkundskab August 2013

Direktør Susanne Folmer og fabrikschef Jørgen Andersen fra Danmarks ældste sildefirma, Lykkeberg A/S, grundlagt 1899. også eddikemodning og bruges til marinerede, hvide sild. Til røde kryddersild anvendes i stedet ofte filetmodnede sild, hvor de ferske sildefileter lægges i tønder med krydderlage og modner i minimum 12 uger. Der tilsættes ikke kunstige modningsmidler, silden modner naturligt ved hjælp af sine egne enzymer fra kødet. Filetmodnede kryddersild smager ikke så sur-sødt som eddikemodnede sild, men heller ikke så intenst og afrundet som gammeldags modnede kryddersild. Sammenligning af en gammeldags modnet sild (til venstre) og en eddikemodnet filet (til højre). Hjemkundskab August 2013 Se forskel i farven: Naturligt kødfarvet med aftegning af rygbenet hhv. bleg. Se også den løsere struktur på den eddikemodnede filet. Sådan kender du forskel Kig efter ordene Gammeldags modnede på etiketten på sildeglasset. Det er nemlig en beskyttet kvalitetsbetegnelse, som producenterne gerne reklamerer med. Hvis der ikke står noget om modningsmetoden på glasset med marinerede sild, kan du gå ud fra, at det er fremstillet af hurtigmodnede sild. Sidst men ikke mindst er der en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Smag på silden Hvordan smager umami? Vi taler hele tiden om det, men når man smager en gammeldags modnet marineret sild og en hurtigmodnet marineret sild op mod hinanden, så får man en meget konkret oplevelse at tale om. Den hurtigmodnede sild har en ren, men lidt flad sur-sød smag fra eddike og sukker, mens den gammeldags modnede sild derudover har den karakteristiske smag af umami, som vi også kender det fra lufttørret skinke og modne oste. Sammen med børnene kan man kigge på de marinerede sild (for og bagside) og smage på dem. Man skal bruge alle sine sanser, for en smagstest vurderer tre ting: Sildens udseende, konsistens og smag. Hvordan præsenterer sildefileterne eller bidderne sig? Hvordan ser de ud på oversiden og undersiden? Hvordan føles sildebidden på gaflen og i munden? Hvordan dufter og smager silden? Fantasien skal også i gang til, når man skal bruge tillægsord til at beskrive f.eks. stor/lille, sølvblank, grumset, bleg, fast, fløjlsblød, gummiagtig, krydret, aromatisk, sød, sur, salt m.fl. Hvis smagstesten også omfatter kryddersild en gammeldags modnet og en filetmodnet vil man også opleve forskel på intensiteten i umami-smagen. Begge typer er modnet i en krydder-saltlage, og forskellen opstår gennem modning som hel sild hhv. filet og pga. modningstiden. Derigennem opstår også en interessant forskel på konsistensen. Sild i skolekøkkenet Sild som i gamle dage er en udfordring for skolekøkkenet, for bidesild er nok for salte til de fleste børneganer og kogesild anbefaler rigtige sildeelskere fra Lolland at tilberede udenfor på et gasblus pga. lugten. Man kan lave sine egne marinerede sild fra saltsild, som udvandes, fileteres og marineres, men det kræver planlægning, forberedelse og trækketid. Det mest oplagte er at gøre det samme, som de fleste danskere gør til søndags- og julefrokost: Anrette nogle flotte sildemadder med tilbehør f.eks. hjemmelavet karrysalat det er nemt og smager meget bedre end den billige færdigkøbte. Man kan også lave sine egne hjemmelavede karrysild med udgangspunkt i færdigkøbte marinerede sild. Råvaren: Salte fedsild Hele saltede sild er råvaren til sild Fortsætter side 8 7

Fortsættelse fra side 7 som i gamle dage. Kært barn har mange navne, og saltsildene kaldes også fedsild, høstsild, kogesild, bidesild, flommesild og spegesild. Hos Lykkeberg A/S, på fabrikken i Hørve, saltes de friskfangede danske høstsild ned i tønder, hvor de modner naturligt i 5-6 uger, og så er de klar til at spise. Krydderfedsildene modner længere for at opnå en god, intens kryddersmag. Midt i september kommer de første 2013-høstsild på markedet. Årgang 2012 er udsolgt. Fedsild kan købes hos fiskeforretninger samt i Super- Best, Kvickly og SuperBrugsen - og hvis ikke produktet er på hylden, så kan købmanden bestille det hjem. Udvanding: Fedsild og krydderfedsild er salte af hensyn til holdbarhed og smagsudvikling. De bør derfor altid udvandes før spisning. De skal udvandes, indtil saltsmagen er passende og det er jo en smagssag. Natten over i rigeligt koldt vand vil nok passe de fleste. Kogesild: Udvand de hele sild uden at rense dem. Pak dem enkeltvis ind i pergamentpapir f.eks. bagepapir og sno enderne sammen. Læk pakkerne i en dyb pande med koldt vand. Når vandet koger, slukkes for varmen. Sildene er færdige, når man med let hånd kan trække rygfinnen af det tager 1-5 min. alt efter størrelse. Traditionelt serveres kogesild med godt brød eller kartofler, en smørklat og løg samt øl og snaps. Bidesild: De udvandede sild renses, dvs. at hoved og hale skæres af. Silden skæres op i bugen og indvoldene skrabes ud. Skyl silden og flå skindet af. Skær silden i bidder på tværs på ca. 2 cm lad benene blive i. Ved serveringen bides eller suttes kødet af benene. Server bidesild med en fedtemad eller med kartofler og løgsovs! Hjemmelavede marinerede sild: Fedsild og krydderfedsild kan også bruges som råvare, hvis man vil lave hjemmelavede marinerede sild eller hjemmelavede kryddersild. Det er ikke svært, men det skal planlægges. Begynd 3-4 dage før silden skal serveres, for det tager tid at udvande silden, og derefter skal den have tid til at tage smag fra lagen. Som belønning for sine anstrengelser får man til gengæld en hjemmelavet sild, der smager nøjagtig, som man vil have den! Lykkeberg A/S anbefaler på kraftigste, at man benytter industrielt fremstillede saltede sild som råvare, altså ikke hjemmesaltede sild. Man skal passe meget på med at hjemmesalte sild, for hvis man ikke er meget omhyggelig med køkkenhygiejnen, kan jordbakterier forårsage botulisme (pølseforgiftning). Ingredienser til en klassisk marineret sild: 200 g saltsildefilet eller 4-500 g hel saltsild 2 dl husholdningseddike 5% 200 g sukker Krydderier f.eks. laurbærblade, sorte peberkorn, allehånde, nelliker 1 løg i skiver Fremgangsmåde: Køb saltsild hos fiskehandleren eller i supermarkedet. Danske saltsild også kaldet fedsild er saltet som hele sild, mens islandske eller norske sild har fået skåret hovedet af inden nedsaltning, for at saltet hurtigere kan trænge ind i de store sild og konservere dem. Man kan selv fileteres sildene eller bede fiskehandleren om at gøre det. En del fiskehandlere forhandler også saltsildefileter. Filetering: Læg silden med ryggen mod dig selv - nakken mod højre. Læg venstre hånd fladt på sildens overside med fingrene mod sildens nakke. Lad en skarp kniv (det er vigtigt den er skarp) glide langs oversiden af rygbenet - helt ud til ha- 8 Hjemkundskab AUGUST 2013

len. Vend den hele flækkede sild, så den nu har bugen mod dig - og lad igen kniven glide langs oversiden af rygbenet, så du får to fileter. Læg fileterne med skindet mod bordpladen, fjern bugben ved at skære skråt fra ryg mod bug. Vend fileten og tag fat i skindet ved nakken og træk det af. Puds evt. fileten af, så der ikke er trevler, og så er din filet færdig. Udvanding: Før marinering skal sildefileterne vandes ud, indtil saltsmagen er passende for din gane. Natten over i en skål med lige dele sild og koldt vand vil nok passe de fleste. Hvis man foretrækker silden mere salt, skal man bruge mindre vand i forhold til sild eller kortere udvandingstid. Test saltsmagen ved at smage på et lille stykke. Lage: Den klassiske lage består af lige dele sukker og husholdningseddike, som koges op med krydderierne. Men da det er individuelt, hvor søde man vil have de færdige sild, så kan man tilsætte sukkeret lidt ad gangen, indtil sødmen er passende. Du kan stole på, at hvis lagen smager godt, så kommer de marinerede sild også til det. Dette princip gælder også for krydderierne. Ud over de klassiske krydderier laurbærblade, peberkorn, allehånde og nelliker kan man bruge fantasien og bruge løs af krydderihylden. Til dildsild kan laurbærblade og peberkorn erstattes med dildfrø og evt. lidt sennepsfrø. Den færdige lage skal køles af, før den hældes over sildene, som i mellemtiden er skåret i bidder og lagt i rene, skoldede glas sammen med løgskiver. Mængden af sild og lage skal være 1:1. Nu skal silden tage smag af lagen, og det tager minimum 24 timer og gerne 2-3 dage i køleskab. Gerne på øverste hylde, hvor temperaturen er lidt højere. For jo koldere silden står, desto længere tid varer det, før lagen trænger ind i silden og giver den smag. Holdbarhed: De hjemmelavede sild har en holdbarhed på minimum en uges tid, hvis silden er fuldstændigt dækket af lage. Den største fare er nemlig, at silden bliver harsk, når Inspiration til opskrifter: sildekødet og fedtet kommer i kontakt med luftens ilt. Holdbarheden påvirkes også af saltindhold og opbevaringstemperatur. Når silden har fået den rigtige smag, skal den stå så koldt som muligt i køleskabet. Til sidst er der blot at servere de hjemmelavede sild med godt rugbrød, friske løgringe og f.eks. et smilende æg. God fornøjelse i køkkenet og ved bordet. Om hjemmelavet tilbehør og hjemmelavede karrysild www.sildeelsker.dk/opskrifter/aeggesalat-med-karry.html www.sildeelsker.dk/opskrifter/aeggesalat-4-opskrifter-til-pinse.html www.sildeelsker.dk/opskrifter/hjemmelavede-karrysild.html Om bidesild og kogesild som er gammeldags, traditionelle måder at spise saltsild på: www.sildeelsker.dk/opskrifter/fedsild-kogesild-bidesild.html Men det er nok lige salt nok til de fleste børneganer. Om at lave sine egne marinerede sild fra saltsild: www.sildeelsker.dk/opskrifter/hjemmelavede-marinerede-sild.html Væsentligt er dog, at det skal planlægges, silden skal vandes ud et døgns tid og det tager 2-3 dage i køleskab, før den har taget smag af lagen. Forslag til smagsprøver: Udvalgt efter tilgængelighed og begrænset budget. Disse fire kan købes i Netto. Gammeldags modnet marineret sild: www.lykkeberg.com/gammeldags-modnede-sild/marinerede-sild.html Hurtigmodnet marineret sild: www.lykkeberg.com/andre-sild/marineret-sild-i-filet.html Gammeldags modnet kryddersild: www.lykkeberg.com/gammeldags-modnede-sild/kryddersild.html Filetmodnet kryddersild: www.lykkeberg.com/andre-sild/kryddersild-i-filet.html Hjemkundskab AUGUST 2013 9

Tørring af naturens og havens produkter At eje en tørremaskine kan blive en livsstil, hvor du lærer at tage vare på de gratis og dyrkede glæder fra have og natur. Af AneMette Olesen, forfatter Skarresøhus Website: www.anemetteolesen.dk Telefon: 86394309 - E-mail: anemette@skarresoehus.dk Ballevej 27, 8550 Ryomgård At kunne gemme til vinteren var en holdning vore bedstemødre delte med os, og de syltede og henkogte, så der var fyldt op i viktualierummet til den kommende vinter. At kunne tørre sine produkter er også en måde at konservere på, og de færdigtørrede produkter kan kommes på glas og poser og være lige ved hånden, når man i en håndevending vil kokkerere. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan tørre. Tørring af urter. Det kan være frugter, bær, urter, svampe, kød og grøntsager. Når gulerødderne begynder at skrumpe, kan de ligeså godt snittes og tørres, så de kan anvendes til en hurtig suppe senere, eller når bananerne begynder at blive for modne, kan de reddes og derefter blive lækker sødt tilbehør i muesli. Hvis du vil trække smagen af havens bær på snaps, vinder de også i smag og lagring ved at blive tørret først. Det gode ved at tørre på en tørremaskine er, at urter og bær samt frugter og grønsager tørres skånsomt, og deres smag og næringsværdi er stadig god efter endt tørring. Hvis man sylter med sukker eller eddike ændres varens nærings- og smagsværdi, og det er derfor ikke altid lige sundt. Har man have har man gerne i overflod af hindbær, moreller, pærer, mynte, skvalderkål osv. 10 Hjemkundskab AUGUST 2013

gennem sigten og derved opnås det fineste pulver af f.eks dild, brændenælde eller solsikkerandblomster osv. De findelte urter kan komme på krydderiglas og bruges når sovs, suppe eller steg skal krydres. Mange vilde og tamme urter er rige på vitaminer og mineraler og derfor et kærkomment drys på maden, der også giver mere smag og nydelse af maden. De tørremaskiner, der fås på markedet, fungerer ved, at et justerbart termostat sikrer en jævn og stabil tørretid. Temperaturen til urter må ikke komme op over 40 grader, da de smagsstoffer, der er bundet til æteriske olier herved fordamper. Den aktive varmluftcirkulation fremkommer ved, at en blæser sender den lune luft op under planterne. Urter tager kort tid cirka 2 til 3 timer. De fordeles i lag over bakkerne. Frugter og bær bør skæres i passende tynde skiver eller deles, og for æblers vedkommende bør de tørre, til frugterne er sprøde og skøre og bliver som småkager. Tørret kvan. Hvis man ikke har mulighed for at bytte eller dele med venner og naboer, kan sagerne tørres og bagefter indgå i potpourrier, te, urtebouillon og meget andet. At høste og gemme havens produkter ved at tørre dem kan også resultere i sjove værtindegaver, som mange vil værdsætte. En pose med blandet tørrede teplanter fra haven kan gå hen og inspirere modtageren til at gøre det samme, og jo mere der bruges af havens og den vilde naturs produkter, jo sjovere bliver processen, og man får en oplevelse og frisk luft ved at færdes ude og indsamle de forskellige sager. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan de mange produkter skal tilberedes før tørring. En tørremaskine er forsynet med 4 bakker, som virker som en si. Når de tørrede urter er sprøde og gennemtørre, kan man nulre dem Selvfølgelig behøver man ikke en tørremaskine til alt, hvad der skal tørres. Man kan udmærket tørre i ovn og i fri luft, men urter bør aldrig tørres i ovn p.g.a. at laveste ovntemperatur er 50 grader. I fri luft bør buketter hænges op, hvor der ikke er sollys, da lys vil opvarme planter og herved fordamper b og c vitaminer. At hænge op over brændeovnen giver nogle gange et godt resultat, men det tager længere tid, og de tørrede frugter kan have optaget røg og andet under processen, der ændrer på smagen. Fortsætter side 12 Hjemkundskab AUGUST 2013 11

Fortsættelse fra side 11 Chili, æbler, pærer og hunderose. Du kan også tilrettelægge havens afgrøder efter, hvad der bedst kan gemmes, så der ikke bliver spild af gode råvarer. Hunderose. Husk at når du tørrer indendørs, at der ikke er maleros eller stegeos i lokalet, da det vil blive opsuget af det, der skal tørres. Tag en tur ud i det fri og oplev hvor mange planter, bær og frugter, som du i sommerhalvåret kan finde. Tørrede produkter af hunderose, æble, pære og lindeblomster. Prøv også at tørre tomater, roser. Lav evt. et skema, hvor du skriver, hvor lang tid det varede, før sagerne var tørre og kunne gemmes væk. Der går virkelig sport i at samle til huse, og maskinen kan på en sæson have tjent sig hjem i nye råvarer. Gode tilbud En tørremaskine koster cirka. 1000 kroner. Skarresøhus forhandler to forskellige typer, som er lige gode. Det er designet, der er forskelligt. Der kan købes en bog, der hedder Tørt og godt, som gennemgår de forskellige frugter, bær, svampe og urter, der med held kan tørres. Den kan bl.a. bestilles hos boghandler eller direkte fra forlaget Skarresøhus på tlf. 86 39 43 09. 12 Hjemkundskab AUGUST 2013

Stiftende generalforsamling i Hjemkundskabslærerforeningen Region Nordjylland Kom og oplev smagen af Italien med San Giovanni Kære hjemkundskabslærer Som medlem af hjemkundskabslærerforeningen inviteres du hermed til en stiftende generalforsamling for Region Nordjylland. Det er vores ønske at skabe fornyet liv i vores forening i Region Nordjylland og få sat øget fokus på faget hjemkundskab. Gennem en aktiv foreningen har vi bl.a. mulighed for at skabe netværk og samarbejde skolerne i mellem, tilbyde faglige og kompetencegivende kurser til hjemkundskabslærere samt skabe muligheder for erfarings- og vidensdeling i regionalt regi. Vi glæder os meget til at se jer alle. Generalforsamlingen og efterfølgende spisearrangement finder sted tirsdag d. 17. september 2013 fra kl. 17.00 21.00 på Gl. Lindholm Skole, Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby PROGRAM FOR AFTENEN 17.00 18.00 Velkommen Gennemgang af vedtægter Valg til bestyrelse (herunder formand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer) 18.00 21.00 En kok fra den italienske restaurant San Giovanni i Aalborg fortæller om den italienske madtradition og laver Antipasti med deltagerne til senere nydelse. TAG EN KOLLEGA MED Det er naturligvis omkostningsfrit at deltage i generalforsamlingen. Ønsker du også at deltage i det efterfølgende spændende spisearrangement koster dette 100 kr. Du er meget velkommen til at medbringe en kollega til arrangementet. For ikke-medlemmer er prisen 150 kr. Tilmelding til arrangement: Send en mail med navn og skole til: spw@home1.gvdnet.dk Husk at skrive om du deltager i både generalforsamling og spisearrangement. Beløb indbetales på følgende konto nr. Reg. 9206 nr. 4429240565. Husk at påføre navn ved overførsel. Sidste tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 27. august 2013 BLIV MEDLEM Hvis du ikke allerede er medlem af hjemkundskabslærerforeningen, tilbyder vi her en særlig introduktionspris, hvor du sparer 100 kr. på dit årsabonnement. Du tilmelder til via hjemmesiden og indtaster koden Region Nord i kommentarfeltet. Læs endvidere mere om alle tilbud, kursusmuligheder og andre medlemsfordelene på www.hjemkundskab.nu Med venlig hilsen Jane Gunst, Højene Skole Gitte Windstrup Holst, UCN Hjørring Sanne Würtz, Sct. Mariæ Skole Camilla Damsgaard, Gl. Lindholm Skole Hjemkundskab AUGUST 2013 13

Madskolerne - en stor succes Diana Flink Nielsen og tre veninder brugte en uge af deres sommerferie sammen med tyve børn i alderen 8-12 år, hvor der blev arbejdet med lækker, sund og varieret mad, hvor samværet og hyggen med børnene var lønnen i sig selv. Af Erling Jensen, redaktør Hjemkundskab. Vi har haft en sjov uge, hvor det har været krævende men også spændende at aktivere de 20 børn, hvor det har været skønt at opleve, hvor meget der er blevet grinet, og hvor interesserede børnene har været. Det har været nyt for os, men også meget livsbekræftende, og vi afviser bestemt ikke, at vi er klar igen næste år. Diana Flink Nielsen havde sammen med tre veninder meldt sig til at tage sig af en Madskole på Næsby Skole, nord for Odense i begyndelsen af juli. I stedet for at bruge ferien til at tage udenlands eller hygge sig derhjemme, var de blevet motiveret til at være sammen med børnene på Madskolen, et projekt som Landbrug og Fødevarer har været med til at arrangere siden 2004. Jeg så opslaget på UCL i Odense, hvor jeg studerer fysioterapi. Det lød spændende. Jeg ville gerne tilbyde at være leder af Madskolen i Næsby, og kontaktede derfor Siv, Eva og Mette. Eva og Mette kender jeg fra Århus, og Siv kender jeg fra studiet på UCL. Jeg spurgte, om de ikke havde lyst til at være med på ideen. Siv læser som Diana fysioterapi, Eva er netop blevet færdig som pædagog, og Mette er halvvejs i studierne på lærerseminariet i Århus, og de var alle med på opfordringen. Eva og Mette boede hos Diana i løbet af ugen. Herved har der været mulighed for at vende dagens oplevelser, men også have veninde råhygge, som vi kendte så godt, da vi boede i Århus. Sammen med Siv har der også været tid og kræfter til besøg i Odense. Herved er der blevet opbygget et godt venskab gennem arbejdet med Madskolen. Det har bare været fedt at være med i projektet og en enorm oplevelse, og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg sagde ja, lyder det fra Siv, som står sammen med Oliver og Freja. Oliver har en smart kokkehue på og viser tydeligt, at han bare har det så hyggeligt. Fra venstre: Diana, Eva, Mette og Siv, som havde en spændende uge med Madskolerne. Foto: Diana Flink Nielsen. Vi har lavet en masse dejlig mad, og besøget på bondegården var bare sjov, men det lugtede godt nok lidt mærkeligt i stalden, fortæller Oliver, som vist ikke er så vant til dyreluften i en kostald. Onsdag havde der 14 Hjemkundskab AUGUST 2013

har også planer om igen derhjemme at have en ugentlig maddag. Der har været en pause på et halvt år, da foldboldtræningen har taget meget tid, men nu har han igen stor lyst til at stå for aftensmaden, en gang i ugen. Mads. Julie. Simone. Foto: Diana Flink Nielsen. nemlig været en bustur til Søby Søgårds økologiske landbrugsprojekt. En tur som børnene talte meget om bagefter og bestemt var en oplevelse, der havde gjort indtryk. I går torsdag, var dagen gået med at planlægge og lave en to retters menu, som blev serveret for forældrene, der var på besøg. Det havde børnene gået meget op i, og gjort sig meget umage for at lave noget lækkert mad, nu forældrene kom på besøg. Jacob deltog for andet år i træk i Madskolen og regner bestemt med, at han også deltager næste år. Han Oliver og Freja sammen med Siv Thøstesen. Foto: Diana Flink Nielsen. Da Hjemkundskab besøgte Madskolen om fredagen, den 5. juli, var børnene i gang med at få brunch. Hjemmelavede boller med forskellige frugtblandinger og juice. Der blev spist godt og ikke mindst grinet. Jo humøret var højt i hjemkundskabslokalet på Næsby Skole. De fire veninder gik rundt og snakkede med børnene. Fortsætter side 16 Emma. Jacob Fotos: Diana Flink Nielsen. Opvasken skulle også klares. Foto: Diana Flink Nielsen. Hjemkundskab AUGUST 2013 15

Fortsættelse fra side 15 Fra venstre: Gitte og Tilde. Foto: Diana Flink Nielsen. Der var en rigtig god stemning, efter en uge med mange oplevelser. De fire veninder er et godt eksempel på, at mange unge gerne yder et stort frivilligt arbejde. Samværet med børnene og ideen med at give børn og unge en bedre viden om sund mad, kost og motion har så stor betydning, at man gerne bruger en uge af sin sommerferie på projektet. skolernes sommerferie, og er henvendt til børn i 8-12-års alderen, på en sjov, lærerig og aktiverende måde, så børnene har lyst til at fortsætte de gode takter, når Madskolen slutter. Sommerens Madskoler er blevet afviklet for 9. gang, hvor køkkendørene er blevet åbnet til en unik uge med madlavning, motion og sundhed for landets skolebørn. Madskolerne har i år indledt et nyt samarbejdsprojekt med studerende fra pædagog assistentuddannelsen, som med deres engagement og evner skal ud på skolerne og 1.500 madglade børn. Selvfølgelig er vi lidt trætte efter en ugens arbejde, men vi skal i byen i aften, og jeg skal have lang kjole på, lød det fra Siv. Ideen bag Madskolerne Ideen med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde med fokus på: Hvordan laver man lækker, sund og varieret mad? Hvor kommer fødevarerne fra? Hvorfor det er vigtigt at dyrke daglig motion? Madskolerne afholdes primært i I evalueringen af Madskolerne 2011 fortæller 87 pct. af forældrene, at deres barn har fået større interesse for at lave mad derhjemme, efter at have været på Madskole. 84 pct. fortæller, at deres barn har smagt på nye fødevarer under Madskolen. 52 pct. af forældrene svarer ja til, at deres børn skal have fast maddag Sig ikke at det ikke er sjovt at være på madskole. Foto: Erling Jensen. Suppen var bare god. Foto: Erling Jensen. 16 Hjemkundskab AUGUST 2013

hjemme som et resultat af deres deltagelse på Madskolen. I 2012-2014 støtter Nordea-fonden projektet Madens pædagogik, der gennemføres i samarbejde med de Pædagogiske Assistent Uddannelser og Madskolerne. Nordea-fonden støtter projektet med med 1,5 mio. kr. Fakta om Nordea-fonden Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fonden støtter bl.a. udvikling af forandringsskabende sundhedspædagogik og projekter, der vil give sund mad i idrætshaller og mere motion på erhvervsskolerne. En grimasse der kan passe. Foto: Erling Jensen. Landbrug og Fødevarer står sammen med de lokale 4H foreninger for afholdelse af Madskolerne. Der blev lavet meget mad i ugens løb. Foto: Erling Jensen. Der var en god stemning. Foto: Erling Jensen. Den lille kalv er bare så sød. Foto: Erling Jensen. Hjemkundskab AUGUST 2013 17

Sensommerens søde og sure traditioner - Et undervisningsperspektiv. Sarah Bang, folkeskolelærer, Odense 2013. Som nyuddannet folkeskolelærer fra UC Lillebælt juni 2013 med linjefagene dansk, kristendomskundskab og hjemkundskab kommer jeg til at skulle virke som lærer i en folkeskole, som er en del af et samfund, hvor globaliseringen er et uundgåeligt faktum, og hvor man særligt i disse år har øget fokus på bl.a. klimaproblematikken og menneskets indflydelse på denne. Beregninger 1 viser, at fødevareproduktionen forurener mere end al transport. Det er derfor igen blevet in, at man i højere grad selv dyrker, tilbereder og anvender lokale råvarer i sæson i stedet for at købe importerede varer uden for sæson. Det er in at vide, hvad man kommer i munden og mange kan lide tanken om at vide, hvordan frugterne eller grøntsagerne er dyrket fra jord til bord. Kalenderen siger nu august, og dermed er det atter ved at være højsæson for mange danske såvel frugter, grøntsager som bær. Buske og træer bugner med kirsebær, tyttebær, ribs, solbær, hindbær og blåbær, og snart følger blommer, pærer, græskar og æbler. I køkkenhaverne modnes tomaterne i den bagende augustsol og agurker samt squash vokser hurtigere, end man næsten kan nå at spise dem. Det emmer pludselig af overflod efter lang tids venten, siden man såede og plantede ud i det tidlige forår. Det er tiden på året, hvor marken skal mejes, og høet skal høstes. Grøntsager, bær og frugter skal plukkes, nippes, rengøres, syltes og konserveres samt anvendes til såvel marmelader som i kager og tærter, til saft, i salater og som tilbehør til diverse retter. I Danmark har frugt og grøntsager 4 sæsoner: forår, sommer, efterår og vinter. Om foråret og sommeren er det primært de fine grøntsager og frugter som er i sæson, mens det om vinteren er de grovere, som indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. At en grøntsag eller frugt er i sæson betyder vel i bund og grund blot, at det er på dette tidspunkt, man oplever den største og mest intense velsmag, højeste næringsindhold samt bedste spisekvalitet. Historisk set var sensommeren årstiden, hvor man henkogte, syltede og konserverede til de mørke efterårs og vintermåneder, hvor udbuddet af friske grøntsager og bær var minimalt. Sukkeret blev en almindelig dansk råvare i slutningen af det 19. århundrede 2, og man kunne derfor begynde at sukkersylte. I dag kan vi på grund af globaliseringens endegyldige indtog anvende og spise diverse eksotiske frugter og grøntsager året rundt. Sæsonen er på mange måder udvisket, da man ikke længere behøver vente på de første asparges, jordbær eller nye kartofler. Det at konservere kan dateres langt tilbage, hvor man dog tidligere tørrede, saltede og røgede mange råvarer. Tendensen med at gemme egen høst må siges at være vendt stærkt tilbage og to stærke fortalere for at spise og anvende nordiske råvarer 18 Hjemkundskab AUGUST 2013

for at styrke og definere det nordiske køkken er bl.a. chefkokken på NOMA, Rene Redzepi og Claus Meyer, som siden 2002 har arbejdet for at styrke det nordiske køkkens identitet. Begrundelserne lyder, med en gigantisk nordisk baghave som bugner af skønne grøntsager, bær og frugter, korn, nødder og urter, der bare venter på at blive høstet og fortæret, er det tosset ikke at bruge dem. 3 Mange mennesker i den vestlige verden lever og spiser ikke bæredygtigt. Dette resulterer i, at der anvendes store mængder fossile brændstoffer til at transportere fødevarer fra det ene kontinent til det andet. Dette er bl.a. en af begrundelserne for, at man bør spise efter sæson og lokalt. En anden grund er ifølge Claus Meyer, som han skriver i sin Almanak: Dine måltider kommer tættere på naturen du får mere mad, der smager af øjeblikket og af det landskab, du befinder dig i. 4 Ønsket om dette kan også ses i den stigende interesse for raw food samt stenalderkost. Fordelene ved at konservere dele af sin høst er, at man i løbet af vinteren, hvor udbuddet af frisk frugt og grønt er begrænset, kan spise syltede agurker og tomater til maden samt syltede pærer og blommer til desserten i stedet for importerede frugter fra fjerne himmelstrøg. Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor det overhovedet er centralt at arbejde med konservering og tanken omkring det at kunne gemme af høstens overflod ift. hjemkundskabsfaget i nutidens folkeskole? Er det ikke en smule forældet og gammeldags at undervise i emner som dette? Svaret, mener jeg, kun kan være, at det er meget samfundsrelevant og et emne, som sætter fokus på det at anvende de råvarer, vi har omkring os i den nordiske køkkenhave og undgå spild. Som nyuddannet folkeskolelærer mener jeg, at faget giver mulighed for at styrke elevernes æstetiske dannelse igennem arbejdet med emner som disse, der giver mulighed for at arbejde på forskellige måder. Dette på grund af fagets 4 virksomhedsformer, som bl.a. skal sikre, at eleverne får mulighed for: at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger 5 Som et led i uddannelsen til hjemkundskabslærer har vi været på besøg hos lokale fynske producenter samt Haver til maver skolehaven i Odense. Besøg og oplevelser, som har givet muligheden for at erfare, hvordan råvarerne dyrkes og produceres lokalt. Jeg tror på, at oplevelser og erfaringer med lokale råvarer er helt central, da eleverne her får mulighed for at smage, analysere Fortsætter side 20 Hjemkundskab AUGUST 2013 19

Fortsættelse fra side 19 og vurdere det friske og nyplukkede bær i dets naturlige omgivelser frem for at købe en færdigplukket bakke jordbær fra Spanien. Netop disse oplevelser og erfaringer, mener jeg, er helt unikke for faget, da eleverne skal have mulighed for at udtrykke deres egen holdning til det, de smager, oplever og erfarer, men på baggrund af faglig viden som f.eks. de 5 grundsmage. Nedenfor har jeg opstillet en række forslag til undervisningsaktiviteter til et muligt sensommerforløb fra 4. 9. klasse, som alle omhandler konservering af årets høst: - besøge lokale producenter, hvor eleverne vises rundt og kan smage råvarerne. - smagefemkanten www.smagensdag.dk, hvor de skal smage, analysere og vurdere spisekvaliteten af udenlandske og lokale bær, frugter og grøntsager. - Arbejde med de 5 grundsmage surt, sødt, salt, bittert og umami - medbringe deres egne frugter og grøntsager, de gerne vil prøve at sylte fra egen have - Besøge Skolehaverne, hvor man kan indsamle frugt og grønt, som man senere konserverer. Man vises rundt af en vejleder, som kan fortælle om de forskellige afgrøder. - dyrkning af grøntsager på skolen i små krukker, i klassen eller hjemkundskabslokalet. - Besøg på det lokale grønttorv flere gange i løbet af året for at bevidstgøre om at sæsonen løbende skifter. - besøg i supermarkeder undersøge, hvor frugterne og grøntsagerne kommer fra. - Hjemmesiden: www.klimavenligmad.dk, hvor de kan undersøge bl.a. CO2 aftryk. - udvikle egne opskrifter, hvor de konserverede frugter og grøntsager kan indgå. Hele klassen laver et opskriftshæfte. - Hygiejneprøve rundt på skolen, hvor eleverne skal undersøge, hvor mikroorganismerne vokser mest og bedst vha. agarplader eller sticks. - skuespil, hvor de skal agerer mikroorganismer, der udsættes for henholdsvis varme, kulde, vand, syre osv. Hvad sker der og hvorfor kan man få ting til at holde sig længere? - Lave et lokalt råvarekort- hvor de beskriver og tager billeder af de steder, de har besøgt. - deltage i DM i Hjemkundskab som arrangeres af Madkulturen.dk - Cykelture ud af huset besøge forskellige personers haver eller nogle fra klassen, hvor der dyrkes forskellige afgrøder. - Alle elever planter som afslutning deres eget frugttræ i skolens egen 20 Hjemkundskab AUGUST 2013