Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland

Relaterede dokumenter
Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Foders klimapåvirkning

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Nye afgrøder fra mark til stald?

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS

Økonomi i kernemajs. - fra mark til krybbe i en svineproduktion. Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning. når enden er go

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Kornproduktion foder og salgsafgrøder

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Aktuelt om dyrkning af majs

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN. Struktur og systematik på staldgangen

Danske råvarer & proteinkilder

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Fodersæson 2011/2012

ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 3

Fodring af smågrise og slagtesvin

FODER - DECEMBER 2018

Fodermøde Program

ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 1

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

KERNEN I KORNOPBEVARING

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

5. SLAGTESVINEFODRING

Crimpning og ensilering af korn

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

ØKONOMI I KERNEMAJS TIL SVINEFODER CASE 2

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Kernemajs. 26. marts Temadag

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Aktuelt nyt på fodringsområdet

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Analyse af svineregnskaber 2013

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

Crimpning og ensilering af korn

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Generelle forudsætninger for sohold

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

SAGRO Svin. Økonomikonference 2018

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Sidste nyt om ensilering

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

SPILD og andet om foder. Kristian Knage-Drangsfeldt

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

Kvalitetskorn fra såning til salg

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Sammendrag. Dyregruppe:

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Transkript:

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Else Vils, seniorkonsulent Videncenter for Svineproduktion og Jacob Eriksen, svineproducent, Brædstrup og Tyskland

Disposition Oversigt : Majs i Danmark og Tyskland Metoder til vådkonservering v. Else Vils Erfaringer med kernemajs til søer og slagtesvin v. Jacob Eriksen Resultater fra erfaringsindsamling - foderkvalitet og risikofaktorer v. Else Vils

Varmere klima i Danmark!

Majsvarmeenheder, Årslev 3100 Majsvarmeenheder, Ontario 15.apr.-15. okt. 2900 2700 2500 2300 2100 1900 1700 1500 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Martin Mikkelsen, Planteproduktion

Martin Mikkelsen, Planteavl

Tyskland Körnermais: typisk tørret kernemajs CCM: Typisk vådkonserveret majs. Spindelen er delvist med. Vandpct.: 30-40 pct.

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland af Jacob Eriksen

Fodring med vådkonserveret majs i Danmark og Tyskland Præsentation af produktion i DK og Tyskland Hvorfor starte op med kernemajs? Dyrkning og høst Formaling og lagring Opblanding og fodring Resultater Økonomi

SKOVSLUND 1300 ha ager 2000 søer Grædstrup/Hampen 9000 smågrise 8-32 kg 56.000 smågrise/år SMA Alt Zachun Tyskland 55.000 slagtesvin/år 32 120 kg Poseritz Tyskland Lejet stald 8000 slagtesvin/år

Hvorfor starte op med kernemajs? Højere udbytte på uvandet/vandet sandjord end ved korndyrkning Billigere foderenheder Større ædelyst (majs smager godt) Bedre biologi i vådfoderanlægget (kun ved ensileret majs, ph ca.4,0) Bedre udnyttelse af medarbejdere og maskinpark

Jordtype Dyrkning Høj sandjord, hvor der kan køres næsten uanset nedbørsmængde Sorter Meget tidlige sorter med lave fusarium værdier Så-tidspunkt Tidlig såning = tidlig høst Ukrudtsbekæmpelse Her må der ikke spares! NUL UKRUDT

Erfaringer med kernemajs Fodring i Danmark og Tyskland Præsentation af produktion i DK og Tyskland Slagtesvin Hvorfor starte op med kernemajs? Forblanding grav Dyrkning 25 tons majs Høst 30 tons kartoffelskræller Formaling 60 tons valle Ensileringsmidler? Lagring Recept 4. 80-100 kg (omregnet i 100% TS) Opblanding 14 % byg Fodring 21 % hvede 46 % majsforblanding Resultater 10 % soja Spørgsmål 6 % rapsskrå / Diskussion 3 % mineraler

Erfaringer med kernemajs Resultater i Danmark og Tyskland E-kontrol 01.11.2008 31.07.2009 Præsentation af produktion i DK og Tyskland Hvorfor starte op med kernemajs? 985 g tilvækst 32 120 kg Dyrkning Høst Formaling Ensileringsmidler? Lagring 1,34 % døde Opblanding Fodring 54,7 % kød Resultater Spørgsmål / Diskussion 2,53 kg foder (88% TS) pr. kg tilvækst Levende vægt 119,4 kg

Forblanding grav 24 tons majs 30 tons kartoffelskræller 30 tons valle Fodring Drægtige søer (omregnet i 100% TS) 20,0 % byg 20,0 % hvede 42,5 % forblanding majs 10,8 % soja 1,0 % fedt 3,9 % mineral 1,8 % grønmel

Forblanding grav 24 tons majs 30 tons kartoffelskræller 30 tons valle Fodring Diegivende søer (omregnet i 100% TS) 18,8 % byg 18,8 % hvede 37,3 % forblanding majs 16,8 % soja 2,5 % fedt 4,1 % mineral 1,8 % grønmel

Resultater sohold Resultater med majs til søer Roligere søer Stabilt vådfoder Højere effektivitet (3. kvartal 2009 30,0 frav.grise/årsso)

Resultater mark Udbytte ca. 10 tons/ha med 42 % vand Svarende til 8500 foderenheder/ha 90 % af arealet blev modent og kunne høstes uden problemer

Økonomi» vårbyg 4500 fe kernemajs 8500 fe Udsæd/gødning/kemi 1168 2044 Maskinomk. incl diesel / løn 1800 2000 Formaling / lagring etc 540 1445 Halmsalg ab mark -300 Produktionsomk. 3208 5489 Produktionspris pr fe. 71 øre 64 øre Jordleje excl. ha-præmie 1900 kr 42 øre 22 øre Samlet fe pris 113 øre 86 øre Ligevægtsudbytte: hvede 80 kr 4500 fe 7139 fe Ligevægtsudbytte: hvede 110 kr 4500 fe 6400 fe

Resultater fra erfaringsindsamling i 8 besætninger - foderkvalitet og risikofaktorer v. Else Vils

Næringsindhold i vådkonserveret majs 08/09 Foreløbige resultater Gns. af 6 besætninger Laveste besætning Højeste besætning Pct. vand 41,4 33,4 47,8 I tørstof: FEsv pr 100 kg 144 Råprotein, pct 10,2 Råfedt, pct. 4,6 FEsv i vare 84,4 71,2 98,3 6-9 analyser pr besætning OBS: Brug tabelværdi og egne analyser for vandpct.

Dosis-responsforsøg med majs Forsøget viste: Stigende jodtal i spæk med stigende indhold af majs i foder Ved tilsat fedt i foder: max. 20 pct. majs Uden tilsat fedt i foder: max. 40 pct. majs til slagtesvin

Ensilering et håndværk Fire faser: 1. Den aerobe* fase 2. Fermenteringsfasen 3. Den stabile fase 4. Opfodringsfasen *) aerob ilt tilstede Kilde: Silage Science and technology 2003

Mikrobiologi og org. syrer 08/09 Vådkonserveret Kernemajs Foreløbig Majsensilage Normalværdier Vådfoder Normalværdier Tørstofpct. 55-65 30-40 22-25 ph 4,2-4,5 3,6 3,9 4,5-5 Mælkesyre, % af ts. 1,0 2,8 3,8 6,1 1,5-6 Eddikesyre, % af ts. 0,2 0,7 0,9 2,0 0,3-1,3 Mælkesyrebakt., log 7,5-8,5 8-9 Gær, log 4-7 6-7

Fusariumtoksiner monitering 2006-2008 År N DON i tørstof, µg: ZEA i tørstof, µg: Gns. Gns. 2006 7 2076 787 2007 21 802 47 2008 27 907 112 Vejl. grænseværdi i korn v. 88% ts. Vejl. grænseværdi i svinefoder v. 88% ts. 8000 900 900 100 til smågrise og gylte 250 til søer og slagtesvin Planteavlsorientering 09-869

Fusariumtoksiner i vådkonserveret majs 08/09 6 besætninger Foreløbige resultater v. 88 pct. tørstof, µg: Gns. 5 besætninger uden problemer Max. Gns. 1 besætning med problemer DON 1700 3140 12000 ZEA 94 335 500 Sortsforsøg 2008: 18 sorter - ingen høje værdier

Forebyg fusariumsvampe: Kend risikofaktorer Så- og høsttidpunkt (sen) Sort (modtagelighed) Pløjefri dyrkning Dårlige dyrkningsforhold skader, sygdom Fusarium er en marksvamp udvikler sig ved over 18-22 pct. vand og ved ilt. Årsvariation (vejr) (fransk undersøgelse)

Opsamling på erfaringer Fin kvalitet (lav ph, sund mikrobiologi) God ædelyst, lavere dødelighed Vådkonservering kræver rettidig omhu og iltfrie forhold Rationelle arbejdsgange af hensyn til arbejdsforbrug Fusarium skal forebygges Analyser for vandprocent og indhold af fusariumtoksiner anbefales

Hvornår er kernemajs aktuelt: Egnet lokalitet til kernemajs Ønske om større selvforsyningsgrad Vådfodring, evt. spotmix Mulighed for god kapacitetsudnyttelse af maskiner og mandskab Forventning til kornpris

Tak for opmærksomheden