Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis

Relaterede dokumenter
WWF-imik ilisarititsineq - Issittumi suliavut ilanngullugit

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Inoqatigiinneq Vort fælles liv

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

Arktiske Forhold Udfordringer

EU og det Arktiske område

SAMARBEJDE OG SAMSPIL MELLEM FORSKNINGSINSTITUTIONER, INDUSTRI OG MYNDIGHEDER PÅ MILJØ OG KLIMAOMRÅDET

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

1. Er jorden blevet varmere?

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

Høringssvar vedr. kommissorier for VSB og VVM redegørelse for titaniumprojektet ved Pituffik

UFM s indsats for arktisk forskning i EU. Gitte Agerhus Styrelsen for Forskning og Innovation

Sluk Lyset kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

6. Livsbetingelser i Arktis

Grøn omstilling - nye muligheder for Grønland

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016


Arctic Winter Games Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland AWG2016 Maliina Abelsen

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

6. Livsbetingelser i Arktis

Arktis i forandring. Arktis. Levende Natur MAGASIN OKTOBER TEMA: Årgang 30. Isens konge Isbjørnen går nye tider i møde

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Præsenteret af Per Buhl Olsen ved. Nordisk Seminar 2019 i Nuuk den 28. marts 2019

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Klimaændringer i Arktis

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Departementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.

KIC Project on Raw Materials

Pinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Erklæring fra Sverige

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2

DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVNS BESØG I RUSLAND OG CANADA DET HØJE NORD SEPTEMBER 2013 RUSLAND. Søndag den 1. september 2013

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Udfordringer og indsatser på havet

Miljøindsatsen i Arktis 2014 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Hvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?

FSC Danmark generalforsamling 2015

SLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE

Begejstring skaber forandring

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D Flensburg

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

RAMBØLL DANMARK. Viden der bringer mennesker videre. Local partner Global knowledge

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Overnatningsstatistikken 2003

Klimaprojekter i Arktis 2010

Energierhvervsanalyse

Leeuwarden Deklarationen

Pinngortitaleriffik Greenland Institute of Natural Resources Grønlands Naturinstitut. Hvor kommer vi fra?

Velkommen til. Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse februar 2013 Katuaq, Nuuk

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Global forbindelse, international dialog.

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Grønland, Canada og USA: det arktiske potentiale

Leverandørinformation: Aarhus Kommune vil sikre brugen af bæredygtigt træ og papir

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Foreningen NORDEN. Odense Afdeling

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet

konsekvenser for erhvervslivet

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Nuuk Playground. Program

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

EOT Robotindustriensom. styrkeposition

Finland & Baltikum som Eksportmål

Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer

Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Om Circular Computing

Kommuneqarfik Sermersooqs turismestrategi og bidrag til Selvstyrets turismestrategi

Den nye Søfartsstyrelse. - hvem hvad - hvorfor

Henrik Schramm Rasmussen. Fra Filantropi Til Forretning

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Velkommen til Gå-hjem-møde

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november Thomas Færgeman Direktør

Foto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Transkript:

Michel Roggo / WWF-Canon Introduktion til WWF - og vores arbejde i Arktis Mette Frost WWF Verdensnaturfonden Iqaluit workshoppen 3. Juni 2013

Kate Holt / WWF-UK Intro 1 Hvem er WWF? 3. Juni 2013 Presentation to Company Name 17-Jun-13 / 2

1961 1961 WWF blev stiftet i 1961. WWF Verdensnaturfonden blev stiftet I 1972 WWF WWF - World Wide Fund for Nature er en natur- og miljøbeskyttelsesorganisation +5M WWF har over 5 millioner støtter på verdensplan WWF 1961-mi pilersinneqarpoq. Aningaasaateqarfik 1972-mi pilersinneqarpoq WWF WWF pinngortitap avatangiisillu illersorneqarnissaannik suliniaqatigiiffiuvoq +5M WWF nunarsuaq tamakkerlugu 5 million sinneqartunik tapersersorteqarpoq

WWF Verdensnaturfonden WWF Verdensnaturfonden er den danske del af WWF. WWF er en miljø- og naturbeskyttelsesorganisation, der arbejder globalt. Fokus på mennesker og på at sikre bæredygtige samfund. Vi arbejder med dansk natur, hav og fiskeri, klima og energi samt skov. Vi arbejder i Danmark, Arktis, Koraltrekanten, Mekong og i Østafrika. Vi sætter dagsorden, lobbyer for en grøn fremtid, deltager i høringer og er politisk vagthund.

WWF og DN finder det pinligt, at det danske fødevarererhverv kun vil stille krav om, at tre-fire procent af de sojabønner Danmark importerer skal være certificerede

WWF 40 år Ukiuni 40-ni HKH Prinsgemalen startede WWF Verdensnaturfonden. Det var i 1972, og han har været præsident lige siden. Kontoret i København har i dag 35 ansatte. WWF aningaasaateqarfittut Prins Henrik-mit aallartinneqarpoq. 1972-miilli Prins Henrik siulittaasuuvoq. Til dagligt ledes WWF af en bestyrelse, hvor Steen Riisgaard, NovoZymes, er formand. Daglig leder af kontoret er generalsekretær Gitte Seeberg.

WWFs mission/ WWF-ip siunertaa at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen.nunarsuarmi pinngortitap innarleriartuinnarnerata unitsinnissaa siunissamilu inuit pinngortitamik oqimaaqatigiissumik inuuneqalernissaat tunngavilissallugu

Kate Holt / WWF-UK Intro 2 WWF og Arktis 3. Juni 2013 Presentation to Company Name 17-Jun-13 / 8

7 Arktiske lande har WWF kontorer / 17 WWF kontorer arbejder med arktiske emner / 1.8 mio. mennesker følger kontorernes arbejde på Facebook/

Vores arktiske program Issittumi pilersaarusiarput Global Arctic Programme (GAP) WWF er næsten repræsenteret i hele Arktis WWF arbejder med Arktiske spørgsmål fra kontorer i Rusland, USA, Canada, Norge, Sverige, Finland, Holland og Danmark. Søger samarbejde med befolkninger i Arktis Permanent observatør i Arktisk Råd Issittoq tamakkerlugu pilersaarut WWF Issittoq tamakkiusallugu sinniisoqarpoq WWF Issittumut tunngasut apeqqutit pillugit Ruslandimi, USA-mi, Canadami, Norgemi, Sverigemi, Finlandimi, Hollandimi Danmarkimilu suliaqarpoq. Issittormiunik suleqateqarpoq. Issittumi Siunnersuisoqatigiinni Ataavartumik Alaatsinaatsuuvoq

Kate Holt / WWF-UK Intro 3 Vores aktiviteter 3. Juni 2013 Presentation to Company Name 17-Jun-13 / 11

Vi arbejder med natur WWF anbefaler forskning og monitering, beskyttelse af vigtig habitat (no-go zones), indsats mod konfliktbjørne og evt. fradrag for bjørne skudt I konflikt. WWF støtter jagt så længe den er bæredygtig. Forvaltning skal bygge på forskning og viden om bestands størrelse og sundhed. Øget pres grundet tab af havis, forstyrrelser fra ny industri og skibsfart, forurening og ureguleret jagt. Hvad kan der gøres for at reducere konflikt mellem mennesker og isbjørn?

Og med områder, der er vigtige for pattedyr og fugle Områder der er identificeret som vigtige for pattefyr og fugle

Vi arbejder med bæredygtig udnyttelse af naturen Marine Stewardship Council (MSC) 1. bestandens sundhed 2. fiskeriets konsekvenser for økosystemet 3. forskning og forvaltning af fiskeriet. WWF sætter fokus på bæredygtigt fiskeri hos forbrugerne og I detailkæden. 17-Jun-13 / 14

Vi arbejder med klimaforandringer Udpege områder, hvor de arktiske økosystemer har en særlig modstandsdygtighed overfor klimaforandringer Vurdering af områdernes evne til fortsat at modstå forandringer Redskab til forvaltning forstå og bevare økosystemer og sikre menneskers levevilkår

- og med fremtidens levevilkår Kort over primær produktion langs Vestgrønlands kyst. Højproduktive områder er især de store fiskebanker og området ved Diskobugten. Mange mennesker lever her og mange jobs er knyttet til disse økosystemer. Forvaltning for fremtiden med fokus på sunde økosystemer : fiskeri, turisme og ny industri.

Bæredygtige samfund og ny industri ICC/WWF projekt med støtte fra Villumfonden Deltage i høringer Arrangere workshop Diskutere inddragelse af borgere i beslutninger om ny industri Se til andre arktiske lande hvad gør man her og hvad kan evt. overføres til Grønland?

Vi ser virksomheder som en del af løsningen Novo Nordisk er WWF Climate Saver

Clean Greenland/ Green companies Samarbejde mellem CSR Greenland og WWF, der skal bidrage med sparring og støtte til grønlandske virksomheders miljøarbejde. fokus på virksomhedens miljøresultater og -besparelser. kendte systemer, der skaber minimale administrative og ressourcemæssige byrder Grønt Kontor i 2013/2014 Miljøledelse i hele virksomheder 2014/2015 17-Jun-13 / 19

Kate Holt / WWF-UK Intro 4 Last Ice Area/Den Sidste Is 3. Juni 2013 Presentation to Company Name 17-Jun-13 / 20

Havis 1979-2007

Ny rekord i september 2012 Satellitbillede fra NASA. Gule streg er gennemsnitlig udbredelse (30 år).

Last Ice Area Fremskrivninger viser, at der i 2040 stadig vil være sommerhavis i det nordligste Grønland og det nordøstlige Canada. Området er potentielt vigtigt for de dyr, der lever ved kanten af havisen. WWF ønsker en dialog om fremtiden for området mens tid er med fokus på forandringer, udfordringer og muligheder. Projektet er et samarbejde mellem WWF Global Arctic Programme, WWF Canada og WWF Verdensnaturfonden.

Aktiviteteter 2012 workshop i Nuuk 2013 workshop i Iqaluit Socio-økonomisk studie af Qaanaaq distriktet Forbedrede fremskrivninger af havis Studie af potentiale for udvinding af olie og mineraler Fremtidig fiskeri Sælstudie Nyt fokus på hvalros i Nordvandet Hvilke forvaltningsmodeller kunne man forestille sig for området?

2012 ekspedition

Kate Holt / WWF-UK Intro 5 Iqaluit workshop 3. Juni 2013 Presentation to Company Name 17-Jun-13 / 26

Formål og program Formålet Sætte fokus på Den Sidste Is/Last Ice Area Samle repræsentanter med viden og med visioner En fri og levende debat Programmet Mandag: Frokost og guidet tour Tirsdag: workshop og picnic i parken Onsdag: workshop Torsdag: hjemrejse for de fleste

Qujanaq / tak for opmærksomheden