Sag 2 og 3: Annullation af udbud vedrørende Bautavej 1 samt Forslag fra V, K, DF og LA om annullering af udbud/salg af moske Så går vi videre til sagerne 2 og 3, som bliver behandlet sammen. Og der bedes man indtegne sig under Peder Udengaard, Socialdemokraterne. Værsgo. Peder Udengaard (S): Tak for det. Socialdemokraterne kan tiltræde indstillingen omkring annullationen af udbud vedrørende Bautavej 1. Men jeg vil også gerne benytte den her lejlighed til endnu engang at slå fast, at vi sympatiserer med de moderate muslimer, der føler sig pressede af, at det er fundamentalisterne, der sætter dagsordenen. Vi skal skabe en bred bane for moderate demokratiske kræfter, der vil være med til at udvikle det danske samfund og vores by som en god by for alle. Når TV2 dokumenterer, at der er nogle foreninger, der indgår i det fælles moské projekt, der udtrykker så formørkede holdninger, som vi har været vidner til, så kan vi ikke andet, end at miste tilliden til det givne projekt. Det er baggrunden for, at vi tiltræder indstillingen om annullering. Der har været et tillidsbrud. Og jeg vil også gerne afslutningsvist endnu engang understrege, at det tillidsbrud selvfølgelig ikke må eller skal påvirke de gode moderate kræfter i forhold til dialogen med dem, som vi selvfølgelig ønsker at fortsætte, og som jeg har også sendt et signal med ti-punkts-planen, som vi behandlede under dagsordenens punkt et. Tak for ordet. Så er det Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Ja, man kan jo sige indledningsvist, så glæder det mig rigtig meget, at Socialdemokraterne kan støtte op omkring det forslag, der er fremsendt fra de fire borgerlige partier. Den debat, som vi fortsat debatterer i dag, er jo en debat, der har stået på siden godt og vel 2000-2001 og frem til i dag. Altså en debat, om at der var en gruppe foreninger, der ønsker at opføre en moské, igennem 14-15 år. Og det slutter så endeligt, kan man sige, med den indstilling, som blev lagt frem i byrådet, som 20 mandater ud af 11 støttede, og fire partier stod uden for: Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. I forbindelse med beslutninger om at sende grunden ude på Bautavej i udbud med henblik på opførelse af en moské, der advarede Venstre og Det Konservative Folkeparti borgmesteren om, at konsekvensen ved at gennemføre et sådant forslag ville være, at man vil trække sig ud af helhedsplanen. Det var ikke vigtigt for borgmesteren, at Venstre og Det Konservative Folkeparti var med i helhedsplanen, der var noget andet, der var vigtigere. Det var, at der skulle opføres en moské på Bautavej tæt klods op af Gellerupparken. Lad mig slå én ting fast. Vi som parti har intet imod kulturcentre, moskeer, mennesker der tror på noget. Det vi har en ambition om, det er, at vi er bevidste om, at vi har en bydel, der har en beboersammensætning, der er til skade dels for de børn, der vokser op i området, der er til skade for byens sammenhængskraft, som vi ønsker forandret til det bedre. Og det er det heldigvis alle partier tror jeg undtagen et i byrådet eller to, der er
enige i, og derfor har man lavet en helhedsplan, hvor det helhedsplanen står på, det er, målet med helhedsplanen det er, at man ønsker en alsidig beboersammensætning. Så når man med den ene hånd igangsætter store initiativer, som kan give god mening, og som forhåbentligt får succes, og med den anden hånd placerer en moské klods op ad et område, man ønsker at forandre beboersammensætningen på, så giver det ikke mening. Og derfor har vi været modstander af den placering. Vi glæder os over, at endnu engang har en tv-udsendelse været medvirkende til, at man fra Socialdemokratiets side igennem så mange år har været målrettet på, at man skulle have en moské i og omkring Gellerup, og det stemte man igennem med den konsekvens, at man splittede kredsen op omkring helhedsplanen. Men nu er man blevet klogere. Igen skal der være plads til, at man kan skifte holdning. Det glæder os, men vi er også bekymrede for, om det nu er sådan en reaktion, der kommer fra borgmesteren, hvor tv-udsendelsen sendte borgmesteren ude i torvene, og var egentligt sendt til tælling, og måske ville gå ud med knockout, og derfor valgte borgmesteren hellere at smide håndklædet i ringen end at blive talt ned. Det kan man jo sige, når man så markant kan skifte holdning gennem 14 år til at synes noget andet. Men igen, lige som i lufthavnsdebatten, så skal vi kun kvittere for, at der nu er et flertal i Aarhus byråd, der går ind for, at der ikke skal opføres en moské på Bautavej. Og som sagt, så er vores bekymring, om det er en midlertidig beslutning et flertal har, eller om det er en vedvarende beslutning. Det vil fremtiden vise. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen, vi kan ikke tilslutte os den her annullering af det her udbud. Vi mener, at vi fortsat bør behandle det her som en almindelig salgs- og byggesag. Det var også for kort tid siden flertallet i byrådets holdning. Det var i øvrigt også byrådets holdning til en lignende sag tilbage i 2010, da vi behandlede ønsket om en tyrkisk moské på Sintrupvej. Der var det faktisk noget nær ordret det jeg lige har sagt, det er, at vi behandler det her som en almindelig byggesag, og det bør vi fortsat gøre. Vi ser ikke nogen saglig grund til at stoppe det her udbud. Og vi synes sådan set, at det er lidt foruroligende, hvis det er sådan, at tillid eller mistillid til en eventuel bygherre er noget, som vi lige pludselig skal til at blande ind i vores udbuds- og planlægningsproces. Det er ikke et tænkt eksempel, jeg personligt har ikke meget tillid til dele af det danske bank og finansvæsen, og det er få dage siden, at Danske Bank er blevet meldt til politiet for medvirken til hvidvask. Det er ret alvorlige sager, det siger Danske Bank også selv. Skal vi nu til som byråd politisk, moralsk, tillidsmæssigt, helt ned i vores følelser og maver og forholde os til et salg til Danske Bank? Jeg mener nej. Og det på trods af, at jeg har stærke følelser både i forhold til Danske Bank, hvidvask og for den sags skyld også kønnenes ligestilling. Vi er nødt til at forholde os sagligt og behandle folk ligeligt. Vi har svært ved at forestille os, at vi ikke kommer til at stå her igen, og det med en udbudssag, som vi tiltræder, så der kan komme en fælles moské i Aarhus. Derudover så ønsker vi også at få sagen udvalgsbehandlet, og det gør vi af to årsager. Dels principielt juridisk er det overhovedet lovligt for os at lægge til grund, at vi nu ikke har tillid? Er det blevet et præcist juridisk parameter, som vi ligesom kan finde på undervejs i en planlægning? Det bliver et tungt og besværligt arbejde, det her. Og for det andet også, fordi det er vores klare, klare indtryk, at der jo er nogle folk uden for den her sag, der har ønske om at bygge den her fælles moské, det har de stadigvæk et ønske om, og vi
synes i den grad, at de skal have muligheden for at søge foretræde og blive hørt i den proces. Vi har ikke nogen umiddelbare forventninger om, at Socialdemokraterne i løbet af udvalgsprocessen på en tallerken skulle skifte tilbage til det gamle standpunkt om udbud af Bautavej. Men vi ser det som et første skridt i en dialog, der leder frem til en fælles moské, og også til i en bredere forstand en fælles forståelse af, hvad de demokratiske spilleregler er. For vi ønsker ikke at åbne op for en pose, hvor vi skal sidde politisk og moralsk og bedømme hver enkelt bygherre. Det bliver en meget lang liste i denne by, vi ikke kan støtte. Der er rigtig mange mennesker, foreninger, trossamfund, hvor der bliver sagt ganske frygtelige ting. Det ved vi i dag. Men vi vil aldrig bruge den magt, vi som byrådsmedlemmer har, til at knægte dem. Vi kunne godt finde på at sige nogle kærlige ord og sige dem imod, men vi vil ikke nægte dem deres ret til at udøve deres religion. Det tror vi sådan set også, at der er bred opbakning til i det her byråd, og derfor så ser vi også, kan man sige, det store flertal der tegner sig i aften mod udbuddet for at være en midlertidig ting. For den fælles moské kommer, og det gør den, fordi de demokratiske principper vi har, de er stærkere end de følelser og den mistillid, der er kommet op og koge. Lad os få tingene lidt ned på jorden igen, få sagen i udvalg, høre de folk, det er absolut også drejer sig om. Det er også aarhusianere, det er jeg sikker på, at vi alle sammen er enige om. Og de skal nok få deres moské på et tidspunkt. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Den Socialdemokratiske ordfører sagde, at det handler om tillid og tillidsbrud. Det tror jeg også på. Jeg tror faktisk også, at det her det er gensidigt. Jeg tror, at der er rigtig mange af de mennesker og flertallet af de mennesker, som har ønsket en moské gennem mange år, har også mistet tilliden til byrådet og også til borgmesteren i den her sag. Jeg mener, at det handler om at tage ansvar. Det er min oplevelse, at vi er ved at løbe fra løfter og løbe fra ansvaret over for en stor befolkningsgruppe. Set med mine øjne så løser det her forslag ingen problemer, det skaber blot masse nye. Forslaget mangler handlinger, der gør en positiv forskel. Hvis forslaget bliver vedtaget skaber det et tomrum. Det giver plads til, at selvudnævnte google-imamer, som der jo er mange, der har rettet kritik imod, fortsætter med at være det sted nogen søger for at praktisere deres grundlovssikrede ret. I næsten to årtier har moderate muslimer slidt og knoklet for at få et værdigt mødested, en fælles moské, der er åben, en moské der binder sammen og som med gennemsigtighed og fællesskab bekæmper de yderliggående og ekstreme kræfter. En stor fælles moské og kulturcenter vil være et stort skridt mod løsningen, det er et middel, der effektivt kan udfordre og bekæmpe nogle af de ting, vi har set i TV2-udsendelserne. Jeg mener også, at det vil være det rigtige svar i forhold til nogle af de radikaliserede imamer og personer, at man siger, at vi ikke vil have mange små moskeer, der ikke er åbne nok, der ikke er på tværs, der bygger meget på noget sekterist, og på enkelt etnisk gruppe til fordel for noget der er meget mere åbent. Flertallet er klar til at straffe de mange for nogle enkelte imamers uacceptable adfærd og menneskesyn. Vi bruger også bare den forkerte medicin. Jeg vil gerne slå fast, at det vi har set på TV2 er helt og aldeles uacceptabelt. Det har jeg sagt her, det har jeg sagt i TV, det har jeg sagt i Gellerup, det har jeg sagt på min Facebook, og det
har jeg sagt rigtig mange steder. De imamer burde skamme sig, de lever ikke op til danske og almindelige menneskelige værdier, deres adfærd hører ikke til i Danmark eller noget andet sted i verden. Jeg tager afstand fra dem. Jeg mener ikke, at hverken religion, kultur eller nogle relationer tillader, at der er nogen der opfordre for eksempel til snyd, som vi har set. Det er jeg ikke alene om. Jeg hører rigtig, rigtig mange unge og rigtig mange andre også voksne seniorer, som især i den grad er rystede over nogle af de ting, de har set i TV2-udsendelserne. Det er langt, langt fra alle borgere i Aarhus Vest, der er enige med de imamer, som er kommet med de rabiate holdninger i TV2 dokumentaren. Det er hverken noget nyt eller noget som har overrasket mig, at rigtig mange ikke er enige i nogle af de udtalelser, der kommer engang imellem fra rabiate personer og herunder også rabiate imamer. Jeg mener også, at deres adfærd skal have konsekvenser men for dem. Det er nemlig sådan vi gør i Danmark, vi straffer ikke fællesskabet, vi straffer de skyldige, de der har gjort noget galt, dem vi mister tilliden til. Det er det danske demokrati et levende eksempel på. For få år siden mistede et flertal af folketinget tilliden til fødevareministeren. Det betød ikke, at regeringen gik. Det betød heller ikke, at Socialdemokraterne ikke kunne samarbejde med regeringen eller med Venstre som parti. Nej, det var kun den minister, som der ikke længere var tillid til, der måtte gå. Det er på tide, at vi får vundet tilliden tilbage, og jeg mener, at den er gensidig. Flere politikere har sagt, at moderate muslimer skal på banen. Det synes jeg, at mange af dem har gjort. Men da de inviterede til stort dialogmøde i Gellerup, hvor 700 borgere deltog, så var der ikke mange politikere, der havde tid til at lytte og snakke med dem. Så er der nogen, der vil sige, at man havde indkaldt med få dages varsel, fem dages varsel, at det er svært at nå, fair nok, jeg har også forståelse for travlhed. Det kan bare nogle gange overraske mig, at så få har tid, når mange partier ellers har haft så meget tid til at møde op i TV2 og andre studier for at debattere spørgsmålet. To årtiers samarbejde er blevet smidt på porten, det er blevet afløst af isolation og foragt, adfærd der skaber parallelsamfund i stedet for at modvirke dem. Vi har i Kommunen nogle stærke værdier, troværdighed, respekt og engagement. Vi vil være en god by for alle. Nu har vi muligheden for at vise, at det ikke kun er fine ord, der egner sig til skåltaler. Nu kan vi gøre ordet til virkelighed. Værne om troværdighed, lade være med at løbe fra aftaler, og holde ord det skaber tillid. Vis respekt for det store flertal af moderate muslimer, der vil Danmark og de danske værdier, hjælp dem med at bekæmpe de mørke kræfter. Bevar engagementet, lad være med at overlade flertallet af moderate muslimer til de mange små sekterisk opdelte små moskeer i kælderlokaler og nedlagte fabrikker. Der kommer ikke færre rabiate imamer af, at der ikke kommer en stor fælles moské. Men uden en stor fælles moské vil der blive ved med at være mange små moskeer med hver sin selvudnævnte google-imam. Netop fordi vi ikke tillader de mange moderate kræfter at skabe noget mere åbent, et stort fællesskab på tværs af kulturer og nationaliteter. Et sted, der ikke som i dag er sekterisk opdelt, men hvor det alt andet lige er sværere at gemme sig bag rabiate holdninger. Jeg har aldrig opfattet, at en stor moské og kulturcenter var tiltænkt nogle af de imamer, som var med i TV2 dokumentaren. Det var heller ikke mit indtryk, at dem som Kommunen har haft dialog med omkring en stor fælles moské var imamer, men foreninger der repræsenterer mange medlemmer og mange borgere. Jeg har altid opfattet, at en stor fælles moské var for de mange borgere i Aarhus, som ønskede et mere åbent fællessted, end det de har i dag. Jeg har ikke opfattet, at det her var et projekt for imamer. Tværtimod mener jeg, at en stor fælles moské vil gøre alt andet lige, at der kommer færre imamer, eftersom mange små gøres
til en stor, og eftersom at kvaliteten af det der også bliver leveret i en stor fælles moské vil andet lige være bedre, end nogle af de små selvudnævnte imamer. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi som byråd ikke afviser invitationer til dialog og samarbejde, kun på den måde bliver vi i sandhed en god by for alle. Vi kan i Det Radikale Venstre på ingen måde tilslutte forslaget, som er kommet fra nogle af de borgerlige partier og Socialdemokraterne. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): En stor del af de foreninger, der står bag ved en stormoské, det er de samme som prædiker død og ødelæggelse, har et gammeldags syn på kvinder, som jeg synes er ganske forfærdeligt, og så nægter de jo pure det danske demokrati. Det synes jeg i sig selv er rigelig for mig for, at sådan en stormoské den skal i hvert fald ikke bygges ude i vestbyen, og det har alle dage været min mening, at det synes jeg er en rigtig dårlig ide. Så siger rådmanden, vi skal straffe de skyldige. Hvordan skal vi straffe dem? Skal vi sende dem hjem, hvor de kommer fra? Skal vi sætte dem i fængsel? Eller kunne der være andre forslag? Jeg tror, det bliver en meget besværlig opgave, hvis det ikke bliver en total umulig opgave. Og nu bliver der sagt fra Enhedslisten, at sådan en byggesag eller sådan et moskebyggeri, det skal behandles som en ganske almindelig byggesag. Jeg synes måske, at det er en lille smule beskæmmende, at nede ved Sintrupvej, nede ved genbrugspladsen, der har man lige pludselig opført en moské. Nu har vi haft den diskussion omkring moskeer, stormoskeer her i byrådet det sidste års tid massevis af gange, og her i sommerferien sidste år der blev jeg ringet op og spurgt om jeg vidste, hvad det var for et byggeri, der blev bygget dernede, og det vidste jeg af gode grunde ikke. Så kørte jeg ned og kiggede på det, det gav ikke lige mening, så spurgte jeg ved genbrugspladsen, det var en moské der var ved at blive bygget. Det synes jeg måske grænser derhen imod, når man har haft den debat så mange gange i byrådet, så kunne man da i det mindste godt have orienteret byrådets medlemmer om, at der blev bygget en moské dernede. Jeg ved udmærket godt, at det er en sag, der blev behandlet i 2010, som der blev nævnt fra Enhedslisten, men derfor synes jeg sagtens, at man kunne have nævnt det. Jeg ved også, at der var meget modstand imod det. Så derfor, en stormoské i det vestlige Aarhus, det er i hvert fald en rigtig, rigtig dårlig ide. Og så har Det Radikale Venstre stillet et ændringsforslag, og det kan Dansk Folkeparti på ingen måder støtte. Tak. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Vi har religionsfrihed i Danmark, og enhver sammenslutning af borgere de kan jo etablere enhver form for religiøs forening eller religiøst hus som de vil. Men den ret og den grundlovssikrede ret er jo ikke det samme som, at man som kommune nødvendigvis også skal sælge en kommunal grund til et religiøst projekt eller til
en stormoské projekt. Og det er det, der er i spil her. Det betyder jo ikke, at man ikke har nøjagtig de samme religiøse rettigheder som alle mulige andre. Og jeg må bare sige, at den situation der er lige nu, hvor i hvert fald nogle af dem, der også står bag stormoské projektet, også på den ene eller anden måde ligger taletid til ledere og til prædikanter, som jo prædiker voldtægt, man skjule det for myndighederne, hvis der foregår voldtægt i et ægteskab, vold mod børn, flerkoneri. Det er da også ting, hvor vi er nødt til at give en klatform til den kulturkamp, der så åbenlyst foregår i dele af vores by, at det skal da være en støtte til dem, at de forhåbentligt kan være med til at stå på et helt andet grundlag, hvis man igen vil i dialog med kommunen om at købe grund. Jeg tror, og det tror jeg da godt vi kan nå hen til, jeg tror da, at det er en fælles interesse vi har med de moderate kræfter inden for de muslimske kredse i byen. Og det er jeg overbevist om, at vi godt kan nå derhen på et tidspunkt, og at der så kan komme et projekt igen, men det er ikke der, hvor vi er nu, det er ikke det, der er tillid til lige nu. Og der er altså en opgave, og det er da rigtigt, der kan vi da forhåbentligt komme ned ad konfliktstigen i stedet for at invitere til debatmøde med ganske få dages varsel, og så bruge det til at optrappe en konflikt. Det synes jeg ikke, at der er meget kønt i. Men altså, lad det nu være, vi skal videre, og det helt nødvendigt, at vi får annulleret det her udbud. Jeg tror ikke, at man skal bilde sig ind, at hverken det om der var blevet bygget en stormoské eller om der ikke var blevet bygget, eller ikke bliver bygget en stormoské, at det afgørende ændrer ved graden af parallelsamfund i Gellerup. Det tror jeg faktisk ikke er altafgørende. Men vi må sige, at nu er der i hvert fald en mulighed og håndsrækning til den kulturkamp, der foregår i det vestlige Aarhus, at den forhåbentligt bevæger sig i den rigtige retning. For det er der behov for. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Den her valgperiode tegner til at blive den helt store kamelperiode, når man ser på størrelsen af de kameler, Socialdemokraterne efterhånden har slugt. Men det er en meget, meget positiv udvikling. Først omkring lufthavnen og så nu omkring stormoské placeringen. Det er rigtig fint, at der nu tegner sig et bredt politisk signal om, at den placering er ikke en god placering. Jeg synes også, at det er værd at hæfte sig ved, at langt de fleste taler om den placering og ikke om hvorvidt, der kan bygges en stormoské i Aarhus eller ej. Nu må tiden være der, hvor vi lægger handling bag ønsket om, at Teknik og Miljø begynder at arbejde med at anvise placeringssteder. Det er jo der, man har det overordnede plan-blik. Det var en klar melding helt tilbage fra 2007 kom det ønske første gang frem i en magistratsbehandling, det var Louise Gade og Gert Bjerregaard, der fremførte det ønske på daværende tidspunkt, og det ønske er blevet fremført adskillelige gange side. Hvis vi ønsker, at der skal være mulighed for, at et stort religiøst mindretal kan bygge en stormoské i Aarhus, der tager hensyn til de helhedsplaner og helhedsbetragtninger, denne her kommune her, så må Teknik og Miljø gå med i arbejdet med at anvise, hvor kan det så lade sig gøre. Der var bred politisk opbakning, da der blev bygget og givet byggetilladelse til den tyrkiske moské. Der var faktisk kun et parti i byrådet, der stemte imod, så vidt jeg husker, og det var Dansk Folkeparti, og det er derfor ikke rigtigt at påstå, at der var stor modstand imod det projekt. Tværtimod var det faktisk et projekt, der fra yderste venstre og et godt stykke ind på højrefløjen sagde, det er et fint projekt, og det vil være et rigtig
godt sted at få det placeret. Der var faktisk ikke stor modstand. Og derfor er det også vigtigt, at det her ikke bliver en diskussion om, hvorvidt man har ret til at udøve sin religionsfrihed eller ej. Men det er, som Det Konservative Folkeparti har påpeget flere gange, og som nu også er blevet et argument, som Socialistisk Folkeparti bruger, en kommunes ret at forholde sig til placeringer. Og det er jo det, vi har fremført flere gange. Jeg skal undlade at nævne og fremhæve de argumenter, som er blevet smidt imod os, da vi diskuterede det her spørgsmål sidste år, blandt andet fra Socialistisk Folkeparti og fra den daværende Socialdemokratiske ordfører, det var en anden end den ordfører, der er på i dag, sådan er det så. Det var nogle noget andre argumenter, vi fik smidt i hovedet, da vi brugte de argumenter, som man nu taler om. Nemlig tillidsargumenterne, placeringsargumenterne og effektargumenterne. Men det afgørende er sådan set, at de nu endelig bliver taget til indtægt, også af det store Socialdemokrati, så vi kan komme det skridt videre. Så må jeg lige kommentere Rabih Azad-Ahmads indlæg, som jo handler meget om det med snyd. Altså det er jo det springende punkt for rådmanden, det er den diskussion der har været omkring social snyd, og det er også meget kritisabelt. Det er imidlertid et emne, vi har haft meget stor fokus på gennem årene. Jeg mangler egentligt, at der bliver forholdt sig til hele spørgsmålet omkring vold, vold mod børn, tvang mod kvinder, og tvangsex og en lang række af de problematikker, der også er blevet blotlagt. Hvor man bare må sige, at det er ikke noget, der fylder særlig meget for den radikale rådmand, og det kan virkelig, virkelig undre. Men sådan er det måske nu engang. Vi hæfter os ved, at det her det nu er skinlagt, og derved vil jeg også på vegne af Det Konservative Folkeparti give en melding. Vi er med det her forslag og når det er vedtaget indstillet på at genoptage drøftelserne om helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj. Lad os tage den diskussion, lad os tage den diskussion som en del af den her virkelighed. Det var jo et af de springende punkter, da vi stillede et beslutningsforslag i forrige periode. Diskussionen den er stadig aktuel, og så må vi jo finde ud af, hvad er det, der skal til, for at kunne samle en bred kreds igen bag det her arbejde, og er der politisk vilje til at se på nogle af de håndtag, vi måske kan få brug for. Det er et stykke arbejde, der ligger forude. Vi er ikke håndsky i forhold til at gå ind i det stykke arbejde og lade os tage det, som det kommer. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Liberal Alliance er ikke med i helhedsplanen, og en helhedsplan bliver ikke en helhedsplan, fordi der bliver flyttet en moské nogle meter. Det er nogle helt andre ting, der skal til, men måske med punkt nummer et, som vi har behandlet, drager vi os derhen imod, at vi måske kan tale om en helhedsplan. Nu må vi se, hvad der kommer ud af det derfra. Den her sag er en sag som for mig som liberal stiller mig i et vanskeligt dilemma. Og det stiller mig i det dilemma, om hvor langt går friheden til at bestemme over sin ytringer, bestemme over sin religion, og bestemme over hvad man mener. Og jeg bliver udfordret på min grundtanke i sager som det her. Det kan jeg lige så godt være ærlig at sige, at det gør jeg.
Jeg hører igen, at det handler om moderate muslimer. Men jeg er oprigtig i tvivl om, hvad ligger der bag det begreb? Hvad ligger der bag begrebet moderate muslimer? Vi bruger det i flæng, men jeg har ikke selv en definition på, hvad moderate muslimer er. Og jeg har heller ikke hørt nogle andre komme med en egentlig definition på, hvad moderate muslimer er. Hvad er det, vi skal støtte op omkring? Hvilke kræfter er det, vi ønsker at støtte op omkring, når vi siger moderate muslimer? Jeg har et helt åbent sind til det her, og det er et oprigtig spørgsmål, jeg stiller, for jeg synes ikke, at svaret har været her. Vi har ikke været klar og tydelig på, hvad det er, vi mener omkring det her. Og der er ting, som for mig som mener, at en stat og lovgivning skal bygges op omkring værdslige love, der er ting, som skuer i mine øre. Der er ting, der rejser de røde alarmklokker for mig. Når vi i målinger kan se, at 11,3 procent af danske muslimer mener, at dansk lov alene skal bygges på koranen, så bliver jeg bekymret. Når vi kan se, at 26,5 procent i undersøgelser mener, at danske muslimer mener, at dansk lov skal stå på et fundament af en blanding mellem koranen og grundloven, så bliver jeg bekymret. Vi har her tale om jovist det er en måling, hvad målinger nu er, men vi har her tale omkring 37,8 procent, altså mere end en tredjedel af danske muslimer, som mener, at de og elementer fra koranen skal indbygges i dansk lovgivning. Det er jeg ganske ærlig omkring at sige, at det bekymrer mig. Det bekymrer mig på grund af, at det er ikke det fundament, som jeg ønsker, Danmark skal være bygget op på. Det bekymrer mig, fordi når vi taler om moderate muslimer og der nu er en tredjedel på nuværende tidspunkt, som mener koranen skal indbygges i dansk lovgivning, og at der skal tages hensyn til koranen i dansk lovgivning. Jeg er bekymret oprigtigt, hvad der sker, hvis det tal bliver højere. Hvor meget skal der til, for at det, som vi prøver på at finde ud af hvem er moderate, til de tipper over og siger, ja det støtter de også? Der var kun i den undersøgelse et lille bitte flertal for, at landet skulle føres og styres af den danske grundlov. Det bekymrer mig. Og jeg tror også ærligt, at det bekymrer mange andre mennesker. Og den bekymring, som der nu er i det danske samfund, bliver vi nødt til at tage alvorligt. Og vi bliver nødt til at adressere den. For hvis vi ikke gør det med de demokratiske kræfter, som vi har, så ser vi desværre, at befolkningen vender ryggen til vores politikere. Hvis vi kigger ud i Europa i dag, så er jeg yderst, yderst bekymret over den højredrejning vi ser i rigtig, rigtig mange lande. For med den højredrejning vi ser, kommer der en øget centralisering, en øget statsmagt og en øget kontrol med borgerne. Men det er et resultat af, at vi har fejlet igennem mange år. Vi har ikke lyttet til befolkningen i tide. Og hvis vi ikke begynder at lytte til befolkningen, så frygter jeg, at vi kun har set starten på en længere frygtelig udvikling i Europa, hvor vi lukker os mere og mere sammen om os selv. Derfor er det også et dilemma, hvorvidt der skal bygges en stormoské, hvor den skal bygges henne. Fordi jeg bliver udfordret på, om jeg tror, at det har nogen betydning, om den ligger 200 meter væk eller om den ligger 2 km væk eller hvad den ikke gør. Det har betydning for, hvad er det for nogle mennesker, der er deri, hvad er det de prædiker. Og det kommer ikke, nu siger vi jo her, nogle partier siger, at det kommer som en overraskelse, om vi hørte de udsagn, men det burde det måske ikke engang gøre. I 2015 udtalte imamen ved Fredens Moske Radwan Mansour, at han støtter op omkring de respondenter, som mente, at dansk lov både skulle baseres på koranen og på grundloven. Så vi har jo været gjort opmærksom på de her ting. Og jeg ser frem til, at vi nu må prøve i fællesskab og se, kan der blive en ny placering til en stormoské. Jeg hører mange, der siger, at det ikke det der de skal have, folk har selvfølgelig religionsfrihed, men kommunen
må også bestemme, hvor der skal lægges et religiøst bede tempel. Ganske fornuftigt. Det gør vi mange andre sager også. Men vi kommer ikke uden om, som Enhedslisten ganske rigtigt siger, at vi bevæger os ind på et nyt område her, lige gyldigt hvor meget vi så gerne vil bilde os selv ind, at det kun handler om byggesager eller hvor det skal ligge. Og det skal vi være bevidste om. For der ligger noget bagved, som er dybt, og som vi må forholde os til. Så derfor som liberal er det her en svær sag. Og det er sag, som vi går til med meget alvorlighed, og det er en sag, hvor vi træder meget varsomt på at finde det rigtige sted at så. Tak for det. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Når vi hører borgmesteren og Socialdemokraterne her i aften, så oplever vi, at der bliver talt med to tunger. Er det en midlertidig foreteelse, at man nu er parat til at slette udbuddet omkring Bautavej i forhold til en ny stormoské? Lad os nu sige, at såkaldte moderate kræfter i miljøet i vestbyen får vind i sejlene, og lad os da håbe det, kan vi så stå her igen om et år eller to, og vil borgmesteren så sige ja til en ny stormoské ind i hjertet af Gellerup? Er alt så glemt? Ja, vi er rigtig bekymrede over, at borgmesteren og Socialdemokraterne i den grad følger mediestrømmen, i stedet for at stoppe op og måske lytte til fakta. Det vil forstærke parallelsamfundet, at vi har i byen en stormoské, apropos panikplanen, de ti punkter vi behandlede i punkt et. Borgmesteren har ændret holdning, men hvor længe? Jeg tror, at borgmesteren har siddet i byrådet i over 14 år, jeg mener, at borgmesteren kom ind samtidigt som jeg selv gjorde. I Venstre har vi vidst, at der har været brodne kar i vestbyen, og de bekymringer som vi nu ser efter en synliggørelse i dokumentarudseendelse, men det er fantastisk, at byens borgmester, der ellers betragtes som en intelligent mand, ikke har set skriften på væggen før, at det nu er blevet så tydeligt, at alle kan se den er helt galt. SF har sagt det meget præcist, nu lægger mediestormen sig, nu håber vi lige på lidt medvind i vestbyen, og så er vi ellers klar til en stormoské lidt senere. Det var da klar tale, det var til at forstå. Venstre pressede på den daværende rådmand på teknikområdet, Peter Thyssen, skulle gå i gang med at lave nogle lokalplaner, at der kunne beskrive, hvor kunne en stormoské måske være. Socialdemokraterne holdt hånden over rådmanden og sagde, at det var der ingen grund til. Nu har Marc Perera Christensen i aften igen bragt det til torvs, og det støttes selvfølgelig af Venstre, at vi har behov for, at der bliver sat nogle placeringer på landkortet. Afslutningsvist, har borgmesteren ændret holdning på det her punkt? Eller vil man fortsat tale med to tunger? Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Værsgo. Rabih Azad-Ahmad (R):
Der har jo været rigtig mange ting, og jeg synes bare nu engang, at tonen er ikke til at holde ud, men sådan er det jo i politik. Det handler åbenbart om at konkurrere mod hinanden, om hvem der kan være de skarpeste i forhold til at række ud. Ja, der er jo ingen tvivl om, og det har jeg jo sagt helt fra starten af, og jeg gentager det også til den konservative ordfører, jeg har ikke kun nævnt det med foreningerne, grunden til at jeg har haft en længere indlæg omkring foreningerne, det er fordi, det er inden for mit eget område. Der har jeg vist handlekraft, og der har jeg vist, hvad er det, jeg har sat ind med det samme. Så savner jeg sådan set også, at måske nogle af de andre rådmænd, også dem som har haft ansvar, også viser, at de også har haft den samme handlingskraft. Det er så en hel anden ting. I forhold til de øvrige ting der har været i udtalelserne, der har jeg sagt, at det skammeligt, det har jeg nævnt to gange i min tale, og jeg har sagt, at den adfærd på ingen måde kan accepteres, det håber jeg dækker det, som Marc Perera Christensen spørger om. Og så i forhold til Lars Boje Mathiesen, ja det er faktisk vanskeligt egentligt hvad er ordet moderat, hvad er indvandre, hvad er anden etnisk baggrund, og det ene og det andet. Der er jo mange definitioner. Man kan også bare bruge ordet almindelige borgere eller medborgere eller folk med anden etnisk baggrund, med muslimsk baggrund, det foretrækker jeg faktisk, at det er den, man bruger. Der er også nogle af de unge, der bruger ordet ordinær, det er jo ikke dem, der bestemmer definitionen, det er jo heller ikke mig, det er den debat, som desværre er ude i medierne, hvor man snakker om moderate og rabiate. Jeg er ganske enig i, at det ikke er den måde det bør være, det bør være at vi taler om medborgere, og uanset hvad hvilke etniske og kulturel baggrund de mennesker måtte have. For os i Det Radikale Venstre vi kan ikke se alternativet. Der er ikke nogen, der kommer med et alternativ til det, der eksisterer i dag. Vi er jo alle sammen enige om, at det der har været i TV2 dokumentaren på ingen måde er acceptable. Vi kan alle sammen se, at de tendenser er forkerte. Men det vi gør nu her, det er, at vi annullerer det som rigtig mange almindelige borgere siger er løsningen, fordi de netop ikke ønsker, at der skal være så mange små moskeer. Så kan det godt være, at man egentligt har mistet tilliden til et medlem af de 11 foreninger, eller en forening af de 11 foreninger, eller to foreninger af de 11 foreninger. Men de 11 foreninger har været nogle skiftende foreninger, der har siddet mange forskellige foreninger og bestyrelser gennem 17 år, som har arbejdet med det her projekt. Jeg mener ikke, at en enkelt person eller en enkelt forening er nok til, at man siger, at nu har man ikke tillid til et helt forbund, der består af mange foreninger. Og i hvert fald ikke, når det her projekt egentligt ikke er for nogen af de her foreninger, det er jo for området, for de rigtig mange der gerne vil have et mere åbent sted. Så lyt til de mange mennesker, der gerne vil have et bedre alternativ, end det der er i dag. De siger netop, at der er problemer, det er det, de har sagt gennem mange år. Og derfor ønsker at vi går dertil, hvor vi giver dem en mulighed for et bedre alternativ. Tak for det. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Der er mange, der har spurgt og stillet det her spørgsmål på forskellige måder, nu prøver jeg så på en fjerde måde. Det lader til, at det her forslag om en grund til stormoské er der flertal for at få sløjfet i aften, og godt
for det. Men nu er der byrådsmedlemmer, der allerede nu opfordrer rådmanden for Teknik og Miljø eller borgmesteren til at begynde at kigge sig om efter en ny byggegrund. Så er mit spørgsmål eller Dansk Folkepartis spørgsmål, er borgmesteren mistede tillid bygget op på en byggegrund eller er en det en reel bekymret mistet tillid borgmesteren har uanset en placering? Fordi hvis man har mistet tilliden, så er det vel lige meget, om den ligger nord, syd, øst eller vest. Det bliver tilliden vel ikke større af eller bedre af. Så det vil jeg gerne vide, om borgmesteren tillid ligger på en byggegrund? Når det så er sagt, så bliver jeg ret forvirret over rådmand Rabih Azad-Ahmad, som utallige gange her i dag har stået og sagt, at Rabih Azad-Ahmad har handlet på privat initiativ. Så siger rådmanden nu her, at han handler, når han ser, at der sker noget, der ikke er i orden, og det vil han gerne opfordre sine rådmandskollegaer til at gøre det samme. Så spørger jeg bare Rabih Azad-Ahmad, hvornår handler rådmand eller hvordan handler Rabih Azad-Ahmad som enkeltperson og ikke som rådmand? Og hvis det er, at man handler som enkelt person og som et almindeligt menneske uden som byrådet, så kan man ikke opfordre, jo det kan man godt, men så kan man ikke forlange, at andre også skal gå ud og gøre det. Og jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad Rabih Azad-Ahmad laver i sin fritid. Det kommer ikke mig ved, og det kommer heller ikke byrådet ved. Så er det Hans Skou, Venstre. Hans Skou (V): Ja tak. Det der får mig til at tage ordet, det er det, at den radikale rådmand indikerer, at vi ikke vil prioritere mødet ude i Globus1 mandag den 14. marts. Jeg synes, at hvis man vil invitere politikerne bredt, så kunne man jo, da man sendte en mail torsdagen før klokken 17.43, så kunne man jo have valgt at søge alle byrådsmedlemmers mailadresse og så have sendt den til os. Vi var nogle stykker, der var i Aalborg til KLs topmøde, hvor der blandt andet, hvor jeg selv deltog, var en spændende temadebat om integration der virker, fælles indsats for kommuner, virksomheder og civilsamfund. Jeg vil også sige, at vi svarede dem, der inviterede os, og til rådmandens oplysning kan jeg sige her, at vi skrev tak for jeres invitation til mødet i dag, desværre har vi i Venstres byrådsgruppe ikke mulighed for at deltage i aften, det er alt for kort varsel, når det skal passe ind i en travl kalender. Vi vil meget gerne deltage på et senere tidspunkt, men vil opfordre til at varsle god tid. Blot til rådmandens oplysning. Vi tager gerne debatten. Tak. Så er det Lars Boje Mathisen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Ja, der kan jeg supplere og sige, at fra Liberal Alliances side var vi også gerne kommet, men vi fik ikke en invitation. Så er det jo ikke så let at dukke op. Jeg måtte ringe til en byrådskollega og spørge er der et møde, jeg har misset? Og min kollega var også lidt i tvivl omkring, om der var noget, vi havde misset her. Men der, og jeg har tjekket igen i min indbakke, der ligger ikke en invitation til det stormøde, som blev holdt, så man har åbenbart valgt at invitere visse partier og ikke andre, og det synes jeg da er stærkt kritisabelt, hvis man gerne ønsker en dialog omkring det. Vi ville gerne have været kommet, og vi ville gerne have taget dialogen.
Og så kan jeg sige til de Radikale, at jeg er ikke i tvivl om, hvordan man definerer indvandrer eller anden etnisk indvandre, der ligger ret præcise definitioner på det, men det gør der ikke på ordet moderat muslim. Og derfor synes jeg, at det er væsentligt også når vi tager den her debat, at vi får en afklaring, for at vi ikke snakker forbi hinanden i det. Hvad er det, når den Socialdemokratiske ordfører snakker moderate muslimer, hvad er det så konkret, at de mener. For mig er det sådan set bare en konkret begrebsafklaring, således at vi ved, at vi snakker om det samme. Så det synes jeg sådan set er meget væsentligt og meget fair at bede om. Og så vil jeg godt anerkende det spørgsmål, der kommer fra Dansk Folkeparti omkring at få italesat, om det handler om tillid eller placering. Det synes jeg er en meget væsentlig pointe. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Jette Skives indlæg var rosværdigt og er faktisk meget rammende for den her diskussion, og vi deler også ønsket om at få afklaret, hvad der skal til, for at tilliden den er tilbage? Vi deler også bekymringer for nogle af de organisationer og nogle af de mennesker, der har stået bag, og synes også, som også må have stået klart i nogle af de indledende moské-debatter, vi havde sidste år, at hele diskussionen omkring kønsopdelinger og en lang række andre forhold, som ikke nødvendigvis afspejler et Danmark med danske værdier, er en debat værd. Når vi nævner diskussionen om at anvise en placering, så er det ud fra en grundlæggende holdning om, at der er religionsfrihed, og at vi som planmyndighed skal stille os til rådighed i et eller andet omfang for at understøtte et religiøst ønske om at lave en bygning et eller andet sted, men at den skal spille sammen med vores overordnede planer og strategier for den her by og selvfølgelig også de grundlæggende holdninger til, hvordan slig byggeri skal være. Men det er meget, meget god pointe, som Jette Skive rejser i sit indlæg, og det fortjener også ros og anerkendelse. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Det er i forhold til Dansk Folkepartis rådmand, Jette Skive, spørger, om jeg har handlet som privatperson eller som rådmand. Det er klart, at inden for mit ressortområde, Kultur og Borgerservice, at når det handler om foreninger, så har jeg handlet som rådmand. Og da jeg inviterede foreninger, der har jeg inviteret dem som leder af det Radikale parti, selvom jeg faktisk mener, at man kan invitere foreninger, når man er rådmand for og har ansvar for foreninger, men jeg har inviteret som leder af Det Radikale, og sådan er det jo. Man er både rådmand, man er også politiker. Jeg har gentagne gange set rådmand Jette Skive skrive debatindlæg uden for sit ressortområde, hvor rådmanden titulerer sig som rådmand, og det er jo sådan set en titel man har, det er en titel, man har som rådmand, og så talt om noget, der egentligt ikke har noget med ressortområdet at gøre. Sådan er det.
Men når jeg nu har sagt, at jeg har handlet, så er det jo inden for mit ressortområde, i forhold til de foreninger der har jeg handlet fra dag et. Og det står ganske klart og tydeligt for enhver, og orientering har været på magistraten før selve tv-udsendelsen. Det synes jeg bare, at man skal huske på. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen allerførst en bemærkning vedrørende den tyrkiske moské på Sintrupvej. Det er selvfølgelig fuldstændig korrekt, at det var alle partier bortset fra Dansk Folkeparti, der i sin tid bakkede op om den lokalplan. Og det gjorde man jo netop med den begrundelse, at det her var en sag, som man burde behandle som andre byggesager. Det var et fornuftigt standpunkt dengang, og det er det sådan set også den dag i dag. Vi er sådan set stadigvæk sikre på, når vi sidder og kigger i vores krystalkugle, at måske bliver det her udbud i dag annulleret, men ser vi noget længere frem i tiden, jamen så er der en fælles moské på Bautavej, og ser vi endnu længere frem i tiden, så bliver vi alle sammen glade for det. Og det er også for at vende tilbage til spørgsmålet om, hvad er det så, der ligges op til, at der bliver besluttet i dag. Jamen, som vi forstår Socialdemokraterne, så er det, at de mangler noget tillid, og så annullerer de det udbud, der ligger på Bautavej der. Og sådan set ikke andet. Altså, der bliver hverken sagt, at det kan aldrig nogensinde ske på Bautavej, eller det kan aldrig nogen sinde ske der eller der. Det blæser lidt i vinden, det må man da sige, intet er sådan set udelukket. I forhold til den position, som Venstre og Konservative har, som adskiller sig fra Dansk Folkeparti, så har jeg en deja-vu følelse. Altså hvor langt væk fra Gellerup skal vi? Altså, det er vel nærmest det, det drejer sig om. Og hvad er det her for en zone, hvor der ikke må ligge fælles moskeer? Og mener man så, at der overhovedet ikke må ligge moskeer? For jeg kan da oplyse, at der mig bekendt vist mere end en moské, der ligger ret tæt på Gellerup, hvis man ikke nærmest kan sige midt i Gellerup. Hvilket i øvrigt bringer mig frem til næste spørgsmål. Befolkningssammensætning i Gellerup. For Enhedslisten der er det selvfølgelig også et succeskriterie, at vilkårene, beskæftigelsen, uddannelsesniveauet bliver bedre i Gellerup, men det bliver jo ikke bedre af, at der kommer færre muslimer. Vi fornemmer lidt, at det er det, vi hører som en undertekst hos de borgerlige. Det synes vi er lidt pinligt. Så er det Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Man kan sige politisk og helt fair, at man forsøger at spille bold op af en gruppe borgere med en bestemt tro. Men sandheden er noget anderledes. Altså prøve på at stille et billede op i byrådssalen som om, at størstedelen af de politiske partier her er modstander af en moské er faktuelt forkert. Der er jo meget historieskrivning i den debat vi har. Marc Perera Christensen var meget ganske fint inde på noget af det. Altså jeg mindes i 2006, og jeg skal gerne finde det frem på et tidspunkt, eller 2007, da Peter Thyssen, Radikal rådmand, sad for Teknik og Miljø, der foreslog Venstre, at den radikale rådmand skulle komme med tre til fem arealer udpeget i kommunen, som vi kunne debattere politisk, så vi kunne henvise de mennesker, der ønsker at opføre en moské, hvor de kunne opført en moské i forhold til den kommuneplanlægning vi har.
Det ville den radikale rådmand ikke. Han var opsat på, at det skulle være ved siden af Globus1, det var på den grund at moskeen skulle placeres, og det arbejdede man videre med, indtil der var en, jeg tror, en boligforening, der fandt ud af, at den jord var nok meget mere værd til andre formål og så fandt man ud af, at det nok skulle være et andet sted. Det er historieskrivning. Venstre og de borgerlige partier har ikke noget imod en moské. Så det handler ikke om modstand mod en moské. Det handler om, at vi har noget imod at placere en moske klods op ad et område, vi investerer milliarder kroner i, uanset om det Landsbyggefonden eller det er skattekroner, hvor pengene kommer fra. Så vil vi ikke med den ene hånd have nogle målsætninger om, at vi vil ændre beboersammensætningen, og med den anden bygge bygninger der tiltrækker mennesker til at bosætte sig i området og blive boende i området, som vi egentligt ønsker skal bosætte sig andre steder i vores by. Vi har ikke noget imod de mennesker, der bor i Gellerup. Vi ønsker bare ikke, at der skal ske den koncentration, vi synes, at de skal spredes i den kommune, vi er en del af, og bosætte sig der. Når man så kommer fra Thisted og andre steder til Aarhus, så ønsker vi ikke, at man skal bosætte sig i Gellerup. Vi ønsker, at man skal have en spredning. Det står også i helhedsplanens aftale, det er bundlinjen. Så hvis nu Socialdemokraterne vil det, så må Teknik og Miljø rådmanden jo komme med et forslag på, hvor der kan ligge tre til fem moskeer, og så må vi tage debatten, og så må vi se, om dem, der ønsker at opføre en moské, vil opføre der. Jeg må bare sige, i forhold til tyrkisk kulturcenter, de spurgte kommunen, hvor de kunne opføre det, der pegede kommunens salgsafdeling, salgskontor på den grund, og det var den, de købte. Her der er det jo modsat, der siger man jo, hvor man vil have det, og det passer så ikke med den måde, vi vil udvikle vores by på. Godt. Vi er ved at være ved vejs ende i diskussionen. Der er en enkelt bemærkning, Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Værsgo. Anne Nygaard (R): Bünyamin Simsek og Venstre har stadigvæk ikke svaret på, hvor langt væk en moské skal lægge fra Gellerup. Helt konkret, hvor lagt skal den lægge væk? Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Jeg vil gerne spørge rådmand Rabih Azad-Ahmad, hvor jeg som rådmand har svigtet i den her sag. Rådmanden siger, at rådmanden har handler ud fra sit ressortområde, og det vil han opfordre vi øvrige rådmænd til at gøre det samme. Jeg vil gerne vide, hvor det er, at jeg har svigtet. Om der er noget, jeg skal samle op på. Det mener jeg ikke, der er. Og så vil jeg lige sige til rådmanden, Dansk Folkeparti havde rådmanden altså også glemt at invitere til stormøde.
Bünyamin Simsek, Venstre. Der var et direkte spørgsmål, som du får lov at besvare her. Bünyamin Simsek (V): Radikale Venstre har med sin politik forhindret, at vi kunne have haft flere grunde, vi kunne have peget på, således at flere forskellige foreninger, der ønsker at opføre en moské i Aarhus, kunne få udpeget et sted, hvor de kunne opføre en moské, hvis der kunne skaffes politisk flertal for det. Venstre vil tage stilling til, hvor der kan placeres moskeer ud fra det arbejde, Teknik og Miljø forvaltningen har ansvaret for i at lave en kommuneplan og pege på områder, og den proces deltager vi gerne i. Vi siger nej til moskeer i og klods op ad Gellerupparken, hvor vi har en helhedsplan om at forandre området til det bedre. Rabih Azad-Ahmad har mulighed for at svare på det konkrete spørgsmål, der blev stillet fra Jette Skive. Værsgo. Rabih Azad-Ahmad (R): Det er i forhold til Jette Skive. Der er blevet stillet et klart spørgsmål til mig som rådmand, hvor Thomas Medom har sagt, at jeg skal tage arbejdshandskerne på. Jeg har sagt, at jeg har altid haft arbejdshandskerne på, jeg har handlet før, at der er nogen, der har sagt noget. Jeg opfordre så de øvrige til at handle, hvis de mener, at der er nogle problemer. Og det er fint, at man så nu siger, at man gerne vil indgå i det arbejde i forhold til eksempel social snyd, men jeg har i hvert fald handlet. Og er der nogle på de andre områder, så er det det man skal gøre. I stedet for at skyde det sted, som man faktisk, hvor man er i fuld gang med at lave og foretage de ting, der skal til for at man stopper uhensigtsmæssigheder. I øvrigt så er jeg på ingen måde enig med Venstres ordfører i, at Det Radikale Venstre har været med til at hindre. Det der er, det er, at når der kommer en bygherre og siger, at vi vil gerne bygge et sted, så kommer vi jo ikke og siger, så kan I jo bygge det i Lisbjerg. Hvis de siger, at de gerne vil bygge det i midtbyen. Det er ganske almindelig byggesagsbehandling. Vi er ved at være ved vejs ende. Sagen er sendt til behandling i udvalget. Der er rejst en række spørgsmål og man må jo sige, at debatten også bølger lidt frem og tilbage, og det skal den selvfølgelig også have lov til. Jeg skal prøve lige kort at svare på et par af de spørgsmål, der er blevet stillet til mig. Det ene spørgsmål er på sin vis en lille smule absurd, det er stillet af Dansk Folkeparti, som spørger, om borgmesteren har mistet tilliden til en grund eller en placering af, det kan jeg sådan ikke lige se i mit verdensbillede, hvordan man kan miste tillid til en grund. Og det andet del af spørgsmålet er, om borgmesteren har mistet tilliden til tanken om en moské. Og ingen delene er sådan set det, der er tilfældet. Den situation der er opstået er jo, at der er nogle af de foreninger, der står bag det fælles moské projekt, der efter Socialdemokraternes opfattelse, efter min opfattelse, har sagt et for åbne kameraer og gjort noget helt andet, når man er gået ind og lukket døren. Og det er det tillidsbrud, der er tale om. Og det er det, der bliver draget en konsekvens af med den indstilling, der ligger fra min side her, og som jeg sådan set glæder mig over, at der er opbakning til, selvom situationen jo på mange måder er ulykkelig. Også i lyset af, at der sådan set er et bredt flertal i byrådet her, der har tilkendegivet, at man gerne ser, at der bliver bygget moskeer, fordi vi er optaget af at sikre religionsfrihed i Aarhus. Og det er jo en hel grundlæggende og fundamental frihedsrettighed i vores samfund.