SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2012

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 212

Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på landbrugets konsekvenser for natur og miljø. Og at sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet. Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, ministerielle institutioner etc. Tallene er en sammenstilling af tilgængelige data. Titel: Sådan ligger landet 212 Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening, januar 213 Redaktion: Rikke Lundsgaard, Thyge Nygaard, Anna-Sofie Hjelm Pedersen, Gitte Holmstrup Forsidefoto: Gitte Holmstrup Layout og produktion: Westring + Welling A/S Tryk: CoolGray A/S Publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 2 21 København Ø Tlf. 3917 4 dn@dn.dk Publikationen kan også downloades fra www.dn.dk 2 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 3

Indhold 1. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUR OG MILJØ 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa - og i hele verden 6 1.1.2 Omkring 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr 7 1.1.3 Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr 8 1.1.4 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder 8 1.1.5 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift 9 1.2 Metan og lattergas fra landbruget udgør 16 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser 11 1.2.1 Der udledes mest CO 2 fra den dyrkede jord ift. andre anvendelser af arealet 11 1.2.2 Udledning af CO 2 fra arealanvendelsen vil stige ved varmere klima 12 1.2.3 Udtagning af lavbundsjord er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget 13 1.3 Landbruget står for 9 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark 13 1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift 14 1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne 15 1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2 15 1.3.4 På fem år er sprøjtegiftenes belastning steget med mere end en tredjedel 16 1.4 Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand 17 1.4.1 Mellem 1999-29 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte 18 1.4.2 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret 19 1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage 19 1.5.1 Haren er på den danske rødliste over truede arter 2 1.5.2 Agerlandets typiske fuglearter er i tilbagegang 21 1.5.3 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet 21 1.5.4 Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter 22 1.5.5 Størstedelen af vådområderne i agerlandet er forsvundet 22 1.5.6 Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne 23 1.6. Vi kan ikke længere rense os til bedre økologisk tilstand i vandløbene, de fysiske forhold skal forbedres 24 1.6.1 Landbrugets overskud af kvælstof er næsten halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau 26 1.6.2 Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorde og lavbundsarealer 26 1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet er halveret, men der er behov for yderligere reduktion 28 1.6.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen 29 1.6.5 Fosforoverskuddet er faldet, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet 31 2. VETERINÆRE FORHOLD 33 2.1 Næsten hvert andet af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker 33 2.2 Hvert ottende nye MRSA-tilfælde i 211 skyldes svine-mrsa 34 2.3 Salmonella i svine- og oksekød ligger på samme niveau i dansk og importeret kød 34 3. LANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING 36 3.1 Beskæftigelse 36 3.1.1 I 21 var 65. beskæftiget i det primære landbrug 36 3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 34 % siden 21 36 3.2 Økonomi 37 3.2.1 Eksportværdien af de basale landbrugsvarer udgjorde i 211 ca. 1 % af den danske vareeksport og godt 7 % af den samlede danske eksport 37 3.2.2 Produktionsomkostningerne i landbruget har oversteget værdien af produktionen, men for 211 og 212 ser det ud til at vende 38 3.2.3 Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen 39 4 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 5

Indhold 3.2.4 Landbrugsstøtten udgør 4 % af EU s samlede budget 39 3.2.5 Danske landmænd er afhængige af landbrugsstøtten fra EU 4 3.2.6 Landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995 41 3.3 Strukturudvikling 42 3.3.1 Færre og større enheder 42 3.3.2 Færre end 12. heltidsbedrifter 43 3.3.3 Hver femte bedrift er på mere end 1 ha 44 3.3.4 De seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet 45 3.3.5 Landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren 46 4. ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION 48 4.1 I 211 købte danskerne økologiske fødevarer for 7,5 mia. kr. 48 4.2 Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg 49 4.3 Flere lægger igen om til økologi 5 4.4 Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget 51 4.5 Potentiale for vækst 51 4.5.1 Eksport af økologiske produkter er mere end firedoblet på 8 år 51 4.5.2 Danmark er det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel 53 4.6 Økologer klarer sig bedre på bundlinjen 54 4.7 Økologi har effekt fra dag et 54 4.8 Det offentlige går foran 55 REFERENCELISTE 56 BÆREDYGTIGHED 63 FORURENER-BETALER-PRINCIPPET 63 6 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 7

1. Landbrugets konsekvenser for natur og miljø 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal Landbrugsjorden omfatter dyrkede marker, brakarealer og vedvarende græsarealer og udgør tilsammen ca. 62 % af Danmarks areal. Skov udgør ca. 13,5 %, de åbne naturarealer (heder, enge og moser) ca. 9 %, søer og vandløb ca. 3 %, småbiotoper i agerlandet (udyrkede levesteder som f.eks. hegn, markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje) ca. 3 % og byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg ca. 1 %. 3,% 2,5% 9,% 13,5% 1,% 62,% Arealanvendelsen i Danmark Arealanvendelsen i 211 (%) Danmark 211 (%) Landbrug Skov Åbne naturarealer Søer og vandløb Småbiotoper i agerlandet Byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg Areal (1 ha) Landbrugsareal (%) Landbrugsareal under plov (%) EU-27 441.412 42 26 Danmark 4.31 61 56 Polen 31.268 51 39 Tyskland 35.713 47 33 Holland 3.736 5 27 Sverige 45.3 7 6 Arealanvendelse i Europa 21 Referencer: Eurostat (211) og FAO STAT (211) 1.1.2 Omkring 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På ca. 8 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græs. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 1 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet henligger som udyrket. 1% Arealfordeling i landbruget (%) Referencer: Natur- og Landbrugskommissionen (212) og Ejrnæs et al. (211) 1% Areal til foder Areal til menneskeføde Anden anvendelse 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa og i hele verden Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 61 % af Danmarks samlede areal på 4.31. ha. Heraf er 91 % marker under plov (svarende til 56 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. I Tyskland er det kun 33 % af jorden, der dyrkes intensivt. I Holland er det 27 %. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 26 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivt landbrug med Ukraine (54 %), Moldavien (54 %) og Bangladesh (53 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen. 8% Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Landbrugsareal i alt: 2.639.95 ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede (724.487 ha), byg (62.25 ha) og majs (178. ha), som alle tre bruges til foder. Vinterhveden indeholder for lidt gluten til at bage med, medens byg og majs er traditionelle foderafgrøder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (76.11 ha), arealet med helsæd (56.672 ha), samt arealer med græs i omdrift (329.135 ha) og vedvarende græs (186.652 ha). I alt 2.148.774 ha. Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (212) 8 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 9

1.1.3 Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr Dansk landbrug producerer fødevarer til mellem 15 og 17 mio. mennesker, svarende til tre gange Danmarks befolkning. Men vi kunne producere mad til mange flere, hvis vi dyrkede menneskeføde i stedet for dyrefoder på en større del af landbrugsarealet. I dag dyrker vi kun menneskeføde på knap 1 % af landbrugsjorden, altså kartofler, brødkorn, frugt og grønsager. På ca. 8 % af landbrugsjorden producerer vi foder til husdyrene, især kvæg og svin. Resten af landbrugsjorden bruges til højværdiafgrøder som f.eks. græs- og kløverfrø. Sådan ser regnestykket ud Fødevarer er energi. Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr frem for til menneskeføde, så mister vi energi eller kalorier undervejs til spisebordet. Vi forudsætter, at en hektar jord giver et udbytte på 5. kg korn á 3.5 kcal = 17,5 mio. kcal, og at en hektar korn giver 1.736 kg svinekød (ved 2,88 FE/kg kød) á 2.5 kcal = til 4,3 mio. kcal Hvis kornet bruges direkte som menneskeføde, giver det 17,5 mio. kcal/ha Hvis kornet bruges som foder til grise, som vi derefter spiser, giver det 4,3 mio. kcal/ha Reference: Landbrugsinfo (212) og egne beregninger 1.1.4 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af soja til husdyrene. Der importeres ca. 2,1 mio. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende til ca. 75 %), og langt den overvejende del heraf kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay. Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika. Sådan ser regnestykket ud For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 92. ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de ca. 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke). Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik - Statistikbanken (211), FAO STAT (211) og egne beregninger 1.1.5 Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift Siden starten af 198 erne er der blandt kornafgrøderne sket et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomst af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale. Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er der risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent, hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark. Fra 195 erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og roer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydet en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af 198 erne er majsen kommet ind på de danske marker som følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer. Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde. 1 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 11

Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof, da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives fra markerne i løbet af efteråret. 1.6. 1.4. 1.2. 1.. 8. 6. 4. 2. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 195-54 1982 1987 199 195-54 1982 1993 1996 1999 22 25 28 211 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 211 Dyrket areal: Korn (ha) Vinterhvede Vårsæd Øvrige arealer inkl. brak Dyrket areal: Foderafgrøder (ha) Græs i omdrift Græs uden for omdrift Majs Roer Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (212) og egne beregninger 1.2 Metan og lattergas fra landbruget udgør 16 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser Landbrugets største bidrag til drivhusgasserne kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 21 og 31 gange kraftigere drivhuseffekt end CO 2. Metan stammer fra især kvæg og husdyrgødning. Lattergas stammer fra kvælstof, som tilføres landbrugsjorden enten som husdyrgødning eller handelsgødning. Samlet udgjorde udledningerne af metan og lattergas fra landbruget 9,5 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i 21 mod 12,5 mio. ton i 199. Det er et fald på 24 %, som hovedsagligt skyldes et fald i udledning af lattergas, som følge af vandmiljøplanernes krav om mindre brug af kvælstof. 13.5 12. 1.5 9. 7.5 6. 4.5 3. 1.5 199 1992 1994 1996 1998 2 Referencer: Natur- og Landbrugskommissionen (212) og Nielsen et al. (212) 1.2.1 Der udledes mest CO 2 fra den dyrkede 22 24 Emission af metan og lattergas fra dansk landbrug 199-21 (mio. tons CO 2-ækv.) Lattergas Landbrugsjord Lattergas Husdyrgødning Metan Husdyrgødning Metan Fordøjelse jord ift. andre anvendelser af arealet Udledning af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skov (LULUCF Land Use and Land Use Change and Forestry) omfatter hovedsageligt CO 2. Det største bidrag til udledninger fra LULUCF-sektoren kommer fra den dyrkede jord. 26 28 21 12 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 13

199 1995 2 25 21 Skov -836-916 1.915 1.69-5.689 Dyrket jord 4.642 4.2 3.419 3.2 3.185 Vedvarende græs 46 197 37 23 186 Våd områder 87 49 34 41 Byer 14 67 136 11 134 Øvrigt land - - - - - Sum 4.43 3.399 5.874 4.623-2.184 Emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse (199-21, tusind ton CO 2 -ækv.) Negative tal angiver en binding, mens positive tal angiver en udledning Referencer: Natur- og Landbrugskommissionen (212) og Nielsen et al. (212) 1.2.3 Udtagning af lavbundsjord er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke omfattet af en selvstændig og målrettet regulering. Men en række kendte tiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget, er analyseret i forbindelse med Klimakommissionens arbejde samt i Dubgaard et al.(21) i forhold til deres samlede reduktionspotentiale og drifts- og velfærdsøkonomiske omkostninger. Blandt de mest omkostningseffektive tiltag er udtagning af lavbundsjord, biogas fra gylle, forsuring af gylle, reduktion i kvægbestand, skovrejsning på sandjord, energipil samt anvendelse af efterafgrøder på sandjord. Referencer: Natur- og Landbrugskommissionen (212) og Dubgaard et al. (21) 1.2.2 Udledning af CO 2 fra arealanvendelsen vil stige ved varmere klima Nielsen et al. (211a) har fremskrevet udledninger af klimagasser fra landbruget og anslår, at udledning af metan og lattergas vil falde med hhv. 7 % og 9 % fra 29 til 22, men at udledningen af CO 2 fra arealanvendelsen vil stige 69 % af. Ifølge Nielsen et al. på grund af varmere klima, der giver en hurtigere omsætning af det organiske materiale i jorden, og mindre tilførsel af organisk materiale til jorden, fordi en større del af halmen forventes udtaget til f.eks. biogasbehandling. Der er dog usikkerhed forbundet med opgørelsen af udledningen fra arealanvendelsen (LULUCF*). 29 215 22 Ændring 29-22 Ændring i pct. Metan CH 4 4,9 3,88 3,82 -,27-7 Lattergas N 2 O 5,52 5,22 5,5 -,47-9 LULUCF 1,36 1,94 2,3,94 69 I alt 1,97 11,4 11,17,2 2 Fremskrivning af udledninger af drivhusgasser fra forskellige kilder i landbruget (mio. ton CO 2 -ækv/år) for 29 til 22 *LULUCF (Land Use and Land Use Change and Forestry) 1.3 Landbruget står for 9 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde 4.741 tons aktivstoffer i 211. Heraf tegnede landbruget sig for 4.239 tons. Det svarer til 89,4 % af det samlede salg. Salget af sprøjtegifte til private husholdninger steg fra 6,2 tons aktivstoffer i 21 til 118,6 tons i 211. Ifølge Miljøministeriet skyldes stigningen, at salget af de mindst miljø- og sundhedsbelastende mosmidler næsten er tredoblet. Samtidig er salget af de mindst belastende ukrudtsmidler, som bruges på arealer med fliser, terrasser og indkørsler, steget med 7 %. Salget af de mere belastende glyphosatprodukter (f.eks. RoundUp) er faldet med 23 %. Samlet udgjorde salget af sprøjtegifte til privat brug 2,5 % af det samlede salg (tons aktivstoffer). Forbruget af sprøjtegift på de offentlige arealer var i 21 på 3,1 tons aktivstof og udgjorde,1 % af det årlige salg af sprøjtegift i Danmark. Referencer: Natur- og Landbrugskommissionen (212) og Nielsen et al. (211a) og (211b) 14 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 15

12. Salg af sprøjtegifte i Danmark 1981-211 (tons aktivt stof) 1. 8. 6. 4. 2. 1.3.1 Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Glyphosat tegner sig for det største salg af et enkelt aktivstof til brug i landbruget. Fra et fald til 676 tons i 29 er salget i 21 steget med 127 % til en rekordmængde på 1534 tons. I 211 satte salget endnu en gang rekord med mere end 1.842 tons. Mersalget kan ifølge Miljøstyrelsen skyldes lave priser på glyphosat-produkter i 21 og den sene og våde høst i 211. 2. 1.8 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Samlet salg af sprøjtegifte i Danmark Salg af sprøjtegifte til brug i landbruget Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (211a), (211b) og (212a) og Miljøministeriet (212a) og (212b) Salg af glyphosatmidler 1996-211 (tons aktivt stof) Samlet salg af glyphosatmidler Salg af glyphosatmidler til brug i landbrug Landbrugets andel er langt den største. 9-1 tons af det samlede salg fragår til andre formål f.eks. skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv. Frem til 22 omfatter opgørelsen glyphosat og glyphosat-trimesium. 1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Den seneste opgørelse (nov. 212) viser, at landmanden i gennemsnit var ude med giftsprøjten flere gange i 211, helt konkret 3,18 mod 2,8 gange i 21. Målsætningen i Pesticidplan 24-29 var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 Behandlingshyppigheden viser, hvor mange gange markerne spøjtes. Behandlingshyppigheden 1981 211 (antal gange/år) Behandlingshyppighed, ny metode Behandlingshyppighed, gammel metode Målsætning Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men da målsætningen er beregnet efter gammel metode, er behandlingshyppigheden efter gammel metode også medtaget her. Fra og med 21 opgøres behandlingshyppigheden kun efter ny metode. Referencer: Miljøstyrelsen (21a), (211) og (212a), Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Normander et al. (29) og V-K-Regeringen (29) 1.3.3 Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennemsnit over tre år. Som sådan ligger behandlingshyppigheden nu på det højeste niveau siden 2. I perioden 2-22 sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år, og i perioden 29-211 steg tallet til 2,85 gange pr. år. Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (211a), (211b) og (212a) og Miljøministeriet (212a) 16 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 17

1,5 1,,5, 2-22 21-23 22-24 23-25 24-26 25-27 26-28 27-29 28-21 29-211 Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21) og (212a) 1.3.4 På fem år er sprøjtegiftenes belastning steget med mere end en tredjedel Miljøministeriets bekæmpelsesmiddelstatistik 212 opgør for første gang, hvor meget de solgte sprøjtegifte belaster vores sundhed og miljø. Den såkaldte PesticidBelastnIngsIndikator (PBI) viser graden af giftighed i de midler, der sprøjtes med. 2,5 2, 1,5 1,,5, 27 28 29 21 211 3, 2,5 2, Behandlingshyppigheden (ny metode) som 3-års gennemsint, 2 211 (antal gange/år) 4, 3,5 3, Udviklingen i behandlingshyppighed (BH), fladebelastning (BF) og pesticidbelastningsindikator (PBI) 27-211 Pesticidbelastningsindikator (PBI) Fladebelastning (BF pr ha) Behandlinghyppighed (BH pr. ha) Behandlingshyppigheden (BH) er et udtryk for, hvor mange gange landmanden i gennemsnit sprøjtede med normal dosis det pågældende år. Fladebelastningen (BF) er belastningen pr. ha beregnet ud fra landbrugsarealet, der er dyrket konventionelt det pågældende år. PesticidBelastningsIndikatoren (PBI) beregnes som fladebelastningen ved, at den samlede belastning det pågældende år divideres med størrelsen af det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret 27. Og netop fordi, man bruger arealstørrelsen i et fast referenceår i stedet for arealet det konkrete opgørelsesår, så kan PBI en blive misvisende. Hvis f.eks. det økologiske areal stiger, vil vi kunne opleve en situation, hvor PBI - alt andet lige - falder, selv om der reelt ikke bruges færre eller mindre giftige sprøjtegifte på de arealer, der sprøjtes. Reference: Miljøstyrelsen (212a) PBI viser, at sprøjtegifts belastning af miljø og sundhed er steget med 35 % over en femårig periode fra 27 til 211. I 211 ligger PBI på 3,27, det er et fald fra 3,55 i 21. Faldet forklares med, at landmændene i 211 har købt lidt mere skånsomme midler end året før, hvilket hovedsagligt skyldes en udbredt brug af et billigt og mindre skadeligt insektmiddel. 1.4. Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand I 21 blev der fundet sprøjtegift i 44 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen (GRUMO), heraf en tredjedel over grænseværdien, og i 25 % af de undersøgte aktive drikkevandsboringer, heraf 4,5 % var over grænseværdien. Sprøjtegifte inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. I 21 blev der fundet godkendte stoffer i 2 % af grundvandsboringerne, regulerede stoffer blev fundet i 7 %, og forbudte stoffer i 35 %. Glyphosat, som er Danmarks mest anvendte sprøjtegift, og dets nedbrydningsprodukt AMPA, er de to eneste godkendte stoffer, der indgår i analyseprogrammet. I 21 blev der fundet glyphosat og AMPA i hhv. 1,6 % og,4 % (hhv.,6 % og,2 % over grænseværdien) af de undersøgte indtag. Siden 1997, hvor stofferne har været analyseret for første gang og frem til 21, har andelen af fund været stigende. 18 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 19

I 29 blev der fundet glyphosat og AMPA i hhv. 28 og 25 af i alt 635 grundvandsprøver, heraf 9 over grænseværdien. Fundene udløste en ny analyse af det samlede antal indtag. Fundene tyder på, at der ikke permanent er glyphosat og/eller AMPA i de grundvandsmagasiner, boringerne overvåger, og at fundene i 29 er enkeltstående, konkluderer Naturstyrelsen i notat i januar 212. Salget af glyphosat til udbringning i landbruget steg fra 1138 ton i 27 til 1466 ton i 28 (jf. pkt. 1.3.1). Der er ikke fundet glyphosat i vandværkernes drikkevandsboringer i 21, hvilket iflg. GEUS kan skyldes, at der i 21 kun er analyseret for de to stoffer i 117 vandværksboringer ud af ca. 1. aktive boringer. I januar 211 udvidede den daværende miljøminister Karen Ellemann listen over stoffer, som vandværkerne fremover skal teste drikkevandet for, med blandt andet glyphosat og AMPA. 5 4 3 Udvikling i fund af de to godkendte stoffer glyphosat og AMPA. Grundvandsovervågning 1999-21 (% i alt af antal analyser) 1.4.2 Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret I 21 var der afsat 42 mio. kr. (211-priser) til overvågning af Danmarks grundvand. I 211 er beløbet faldet til 21,8 mio.kr., og i 214 yderligere til 19,5 mio.kr. I grundvandsovervågningen analyseres 21 forskellige sprøjtegifte, hvoraf de 14 tidligere har været anvendt og nu er forbudt, fem af sprøjtemidlerne er tilladt med restriktioner af hensyn til grundvandet, og to er tilladt uden restriktioner: Glyphosat (RoundUp) og dets nedbrydningsprodukt AMPA. 45 4 35 3 25 2 15 1 5 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Grundvandsovervågning, budget 21-214 (mio.kr., 211-priser) Budget for grundvandsovervågningen (NOVANA 21-21) Budget for grundvandsovervågningen (nyt program 211-214) 2 1 Glyphosat AMPA Reference: Folketinget (211) 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Referencer: Thorling et al. (29) og (211), Miljøministeriet (211a), Naturstyrelsen (212) 1.4.1 Mellem 1999-29 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte I cirka halvdelen af disse (62 boringer) var grænseværdien overskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem 2 og 5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. 1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 21, er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 2 % er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de resterende 27 %. Referencer: Brüsch (21) og DANVA (211) 2 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 21

Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til et-årige), ensidige sædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Reference: Ejrnæs et al. (211) 1.5.1 Haren er på den danske rødliste over truede arter Bestanden af harer er gået kraftigt tilbage siden 196 erne, og alene fra 2 til 21 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtudbyttestatistikken faldet med 4 %. Udviklingen forudsiges at fortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavt niveau. Ifølge Wincentz (29) og Miljøministeriet (21) er den grundlæggende årsag til nedgangen i harebestanden ændringer i harens levesteder som følge af en intensivering af landbrugsdriften. I 21 kom haren på den danske rødliste over truede arter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning på tre år i fire kommuner i Himmerland (Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden). Samtidig skal der udarbejdes en forvaltningsplan for haren. 5. 4. 3. 2. 1. 1941 1945 1949 1953 1957 1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 21 25 29 21 Antal nedlagte harer i Danmark 1941-21 1.5.2 Agerlandets typiske fuglearter er i tilbagegang De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet - bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med henholdsvis 58 %, 6 % og 8 % siden midten af 7 erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 75 %. 12 1 8 6 4 2 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 211 1.5.3 På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne. Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 63 % - fra 15 ynglende par i 1998 til 5-6 ynglende par i 21. Ifølge Ejrnæs et al. (211) er årsagen til tilbagegangen primært mangel på føde til ungerne. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eskildsen og Vikstrøm (211) Bestandsudvilking for de fire vigtigste ynglefugle i agerlandet 1976-211 (1975 = indeks 1) Bomlærke Sanglærke Vibe Agerhøne Jagtudbytte kan anvendes som et indirekte mål for bestandens størrelse. Referencer: Wincentz (29), Miljøstyrelsen (29), Normander et al. (29), Asferg (211) og Miljøministeriet (21) 22 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 23

1.5.4 Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere årtier siden. Fem arter er truet, fire er næsten truet, medens de resterende 17 arter vurderes som ikke truet. Ifølge Ejrnæs et al. (211) er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne, samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebiafgrøder som rødkløver og andre ærte blomstrede. 59% 1% 7% 14% 7% 3% Referencer: Wind og Pihl (211) og Ejrnæs et al. (211) 41 % af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Forsvundet Kritisk truet Moderat truet Sårbar Næsten truet Ikke truet 1.5.5 Størstedelen af vådområderne i agerlandet er forsvundet De små, udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er levested, tilholdssted, fourageringssted og spredningskorridorer for både dyr og planter. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er knyttet til småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet voldsomt frem til slutningen af 198 erne og i dag kun udgør en lille procentdel af det dyrkede areal. Ifølge Wilhjelmudvalget (21) er det især de våde og de mindste småbiotoper, som er forsvundet ind i det dyrkede areal. I 197 erne og 198 erne forsvandt en sø eller mergelgrav hver 3. dag. I agerlandet er mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 18- og 19-tallet. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Wilhjelmudvalget (21) og Normander et al. (29) 1.5.6 Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Søer med et areal større end 1 m 2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 25 m 2 er beskyttet mod ændringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens 3. I runde tal svarede det i 21 til godt 416. ha eller ca. 1 % af det samlede danske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder for vilde planter og dyr, er meget 3 natur forsvundet bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikrafttræden i 1992. Der mangler også præcis viden om, hvor meget 3 natur, der er overset eller opstået siden 1992. DMU anslår, at op mod 2. ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op mod 41. ha oversete naturarealer, som ikke tidligere har været registreret, og op mod 15. ha nyudviklet natur. Samlet har DMU fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne. Afvigelser i forhold til registreringerne Beskyttet natur gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter Procent For hele landet svarende til (ha) 2-5,6 9.2-19.5 Oversete naturarealer i tidligere registreringer 7-1 27.-41. Nyudviklet natur 1-4 5.-15. Stikprøveundersøgelse af udvikling i de beskyttede naturtyper 1995-28 Reference: Nygaard et al. (211) VK-Regeringen afsatte 36 mio. kr. til en nyregistrering af 3- naturen. Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet eller nyudviklet natur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden i den mest værdifulde gamle natur. Arealer kan med tiden vokse sig enten ud af eller ind i en 3 beskyttelse. Men i forhold til biodiversiteten er der stor forskel på, om naturen har udviklet sig over mange hundrede eller over få år. F.eks. er 1/3 af arterne på rødlisten over sårbare eller truede arter knyttet til overdrev. 24 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 25

Denne naturtype er sammen med blandt andre naturtypen rigkær den mest truede og ligger spredt som små isolerede græsningsarealer. Tilgroning og opdyrkning er ifølge DMU de hyppigste årsager til, at overdrev forsvinder. Nye områder, der gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vil have samme naturværdi. Kun feltstudier kan give et samlet overblik over naturens tilstand og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning, så tilbagegangen i biodiversiteten kan stoppes. 1.6 Vi kan ikke længere rense os til bedre økologisk tilstand i vandløbene, de fysiske forhold skal forbedres Danmark har ca. 69. km vandløb (naturlige og menneskeskabte), ca. 138. søer (over 1 m 2 ) og godt 7. km kystlinje. Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest 215 at sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. Målt på vandløbenes smådyr er den økologiske tilstand i vandløbene forbedret de sidste 2 år, hvilket ifølge Wiberg-Larsen et al. (212a) skyldes en forbedret spildevandsrensning i byerne og et stop for landbrugets udledninger af ensilagesaft, ajle og møddingsvand. Men omkring halvdelen af vandløbene lever ikke op til direktivets krav om god økologisk tilstand, og deres tilstand synes ikke at have forandret sig de sidste fire år. Formentlig, fordi potentialet for forbedring af vandkvaliteten gennem spildevandsrensning er opbrugt. Selv om forbedring af vandkvaliteten formodentlig er den primære årsag til forbedringen i økologisk tilstand, så forhindrer dårlige fysiske forhold flertallet af vandløb i at opnå den ønskede gode tilstand. De fleste EU-lande måler som foreskrevet i direktivet på flere kvalitetselementer og en eller flere indikatorer i hver gruppe. Danmark måler officielt kun på smådyr og bruger kun ét indeks for smådyr som indikator for økologisk tilstand i vandløb: Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI). Ifølge Wiberg-Larsen et al. (212b) bør økologisk tilstand ikke beskrives alene ud fra smådyr, fordi forskellige grupper af organismer reagerer forskelligt på de påvirkninger, som vandløbene er udsat for. Det er vores faglige vurdering, at vandløbenes tilstand reelt ikke er nær så god, som den hidtil er beskrevet og ikke mindst præsenteret i de vandplaner, som blev udsendt 22. december 211. Det kan betyde, at anviste virkemidler kan vise sig utilstrækkelige til at sikre fremtidens forhåbentlig mere komplette miljømål. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Udvikling i faunaklasser, Dansk Vandløbsfauna Indeks 1994-211 (%) FK 1 FK 2 FK 3 FK 4 FK 5 FK 6 FK 7 Figuren viser en trend for udviklingen i danske vandløb ved ca. 25 udvalgte danske vandløbsstationer. Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) inddeler tilstanden i syv faunaklasser ud fra sammensætningen af smådyr. Faunaklasse 7 angiver den bedste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb) og faunaklasse 1 den dårligste tilstand. En lav faunaklasse (1-3) findes i vandløb med meget dårlige iltforhold på grund af forurening med let omsætteligt organisk stof, f.eks. fra spildevand, enkeltliggende ejendomme i det åbne land eller dambrug, eller vandløb stærkt påvirket af okker eller udledning af insekticider. Vandløb med dårlige fysiske forhold, f.eks. udrettede eller uddybede vandløb eller vandløb, der vedligeholdes hårdt med opgravning og grødeskæring, vil kun sjældent opnå faunaklasser over 4. Et naturligt bugtet vandløb, som er ubelastet eller kun lidt belastet med organisk stof, og som har et vist fald, vil normalt have en høj faunaklasse (5-7). Kun faunaklasse 5-7 lever op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Referencer: Wiberg-Larsen et al. (212a) og (212b) Vandløbenes økologiske tilstand eller miljøkvalitet bedømmes på grundlag af biologiske kvalitetselementer (planteplankton, bundlevende dyr, bundlevende alger, større vandplanter og smådyr) og en række indikatorer inden for hver af disse grupper. 26 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 27

1.6.1 Landbrugets overskud af kvælstof er næsten halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne. Derfor bruges kvælstofoverskuddet - forskellen mellem til- og fraførsel af kvælstof - som indikator for kvælstoftabet fra markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe kvælstofoverskuddet. 18 16 14 12 1 8 6 4 2 199/91 1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/ 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 Kvælstofoverskud, gns. 3 år (kg/ha) Afgrøde 131 kg N/ha Vandløb 11 kg N/ha det omdannes til atmosfærisk kvælstof, som er uskadeligt for miljøet. På drænede lerjorder og lavbundsarealer, hvor størstedelen af vandet ledes bort gennem dræn eller drængrøfter, sker der ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitrat ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet. Sandjordsoplande (gennemsnit af 2 oplande) Handelsgødning 54 kg N/ha Husdyrgødning 136 kg N/ha Atm. + fix 37 kg N/ha Total 227 kg N/ha Dræn+overfl.afstrøm. 2 kg N/ha Rodzone Rodzone Rodzone 87 kg N/ha 43 kg N/ha 9 kg N/ha Grundvand Lerjordsoplande (gennemsnit af 3 oplande) Handelsgødning 83 kg N/ha Husdyrgødning 74 kg N/ha Atm. + fix 2 kg N/ha Total 177 kg N/ha Grundvand 8 kg N/ha 6 kg N/ha Afgrøde 16 kg N/ha Vandløb 14 kg N/ha Naturoplande Atm. + fix 15 kg N/ha ca. 5-1 kg N/ha Grundvand Vandløb 2-3 kg N/ha Kvælstofoverskud, gennemsnit af tre år. Sidste driftsår dog kun som gennemsnit af to år. Faldet i 28/9 skyldes, at arealet steg som følge af opdyrkning af brakken. Siden flader det ud. Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Referencer: Vinther og Olsen (211) og (212) 1.6.2 Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorde og lavbundsarealer Der udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvaskningen varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder og gødskning. Dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling om efteråret og store mængder husdyrgødning øger udvaskningen af kvælstof, medens dyrkning af græs og roer, efterafgrøder og flerårige afgrøder begrænser udvaskningen. Og alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhed og jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor en del af det udvaskede kvælstof, der udledes til grundvand og vandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorde vil det udvaskede nitrat oftest blive reduceret mellem 75 og 1 %, da Det årlige kvælstofkredsløb (25/6-29/1) Kvælstofbalancer og -regnskaber er komplicerede. De varierer fra år til år afhængigt af jordbund, afgrøder, temperatur og nedbør. Figuren samler hovedresultaterne fra målinger og modelberegninger i de fem landovervågningsoplande af næringsstoftransporter i henholdsvis sandede og lerede landbrugsøkosystemer. Der er anvendt data fra 25/6-29/1. Af figuren fremgår, at der i landovervågningsoplandene gennem perioden blev udvasket 87 og 43 kg N/ha/år fra hhv. sandjorde og lerjorde. Selv om udvaskningen er størst fra sandjorde, er tabet af kvælstof til vandløbene alligevel størst fra lerjorde, fordi vandet fra sandjordene generelt siver ned til det dybere liggende grundvand, hvor en stor del omsættes til atmosfærisk kvælstof. Referencer: Grant et al. (211) og Nordemann Jensen et al. (211) 28 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 29

1.6.3 Landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet er halveret, men der er behov for yderligere reduktion I perioden 1987 til 21 er landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet faldet fra 135. tons til 65. tons om året. Med Grøn Vækst (april 29) vil VK-Regeringen frem mod 215 reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 19. tons. Målsætningen fastholdtes i aftalen om Grøn Vækst 2. (april 21), men i april 211 fastsætter VK- Regeringen et nyt mål 9. tons inden 215. Resten skal først nås inden 227. Det er under en tredjedel af det samlede reduktionsbehov på 31. tons (ift. 21 niveauet på 65. tons), som Naturstyrelsen har beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet. Beregningerne er baseret på miljøcentrenes indberetninger af behovet for at reducere udledningen af kvælstof. Med de statslige vandplaner (december 211) implementerer S-R-SF-Regeringen i store træk VK-Regeringens beslutninger mht. kvælstof og fosfor. Natur- og Landbrugskommissionen vil i deres endelige afrapportering i marts 213 komme med forslag til, hvordan reduktionsmålet på de sidste 1. tons kan nås. 135. Her startede den første vandmiljøplan 1987 65. 21 56. 46. 215 227 Kvælstofudledning til vandmiljøet i Danmark (tons/år) Her er vi nået til efter tre vandmiljøplaner VK-Regeringen fastsætter nyt mål 9 tons inden 215 som viderføres af S-R-SF-Regeringen i statslige vandplaner (dec. 211) resten (1. tons) inden 227 31. Det har Naturstyrelsen beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet 16. Bidrag fra spildevand i dag (7. tons) 9. Andre kilder såsom bidrag fra natur, skov og luftbårent bidrag i dag (9. tons) 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 1.6.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Langt størstedelen af den ammoniak, som Danmark udleder, stammer fra landbruget. Udledningen af ammoniak er faldet med 36 % i perioden 1985-21. Ammoniakfordampning fra blandt andet husdyrgødning indgår sammen med blandt andet NOX erne (kvælstofoxid fra transport, industri, forbrænding) i en samlet luftbåren kvælstofbelastning, som udgør en væsentlig påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper og arter med kort levetid som f.eks. sommerfugle og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden. Den luftbårne belastning med kvælstof lå i 21 på 13 kg N/ ha/år i gennemsnit, med en variation fra 6-18 kg N/ha/år. Men lokalt, hvor der f.eks. er mange husdyrbrug kan belastningen være endnu højere, og dermed ligge væsentligt over naturens tålegrænser. 1985 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Ammoniak emission 1985-21 (tons NH 3 /år) Total Husdyrgødning Øvrige landbrugskilder Handelsgødning Ikke landbrug Kategorien Ikke landbrug inkluderer emissioner fra sektorerne: Energi (inkl. mobile kilder), industri og affald. Kategorien Øvrige landbrugskilder inkluderer emissioner fra kilderne: Halmafbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder. Referencer: Naturstyrelsen (211), V-K-Regeringen (29), Fødevareministeriet (21), Miljøministeriet (211b) og (211c) 3 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 31

Naturtype Tålegrænse (kg N/ha/år) Overdrev 1-25 Klit 8-2 Hede 1-2 Fersk eng 1-15 Strandeng 3-4 Mose (og kær) 5-25 Løvskov 1-2 Nåleskov 1-2 Differentiering Sure overdrev 1-15 Kalkholdige overdrev 15-25 Klit 8-2 Fugtige klitlavninger 1-2 Højmoser 5-1 Hængesæk, tørvelavninger 1-15 Fattigkær og hedemoser 1-2 Kalkrige moser og væld, rigkær 15-3 Empirisk baserede tålegrænser. Det betyder, at de angivne værdier er baseret på observerede sammenhænge mellem påvirkning og effekt. 1.6.5 Fosforoverskuddet er faldet, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet Danske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført og fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle - kraftige overskud i husdyrtætte områder, og kraftigt underskud i egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark, år efter år, tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for fosfor på et tidspunkt blive opbrugt, og marken vil begynde at udvaske fosfor. Når en mark først begynder at udvaske fosfor, vil det fortsætte i mange år. Især sandjord og humusjord har lav bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætte egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og de forskellige jordtypers tabsrisiko er desværre mangelfuld, og der mangler kortlægning til at kunne udpege særlige risikoarealer for fosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskning af fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor, samtidig med at der fortsat skal høstes afgrøder fra dem. Referencer: Bak et al. (212) og Natur- og Landbrugskommissionen (212) 2 15 Fosforoverskud, gns. 3 år (kg/ha) 1 5 199/91 1991/92 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/ 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/9 29/1 21/11 Fosforoverskud, gennemsnit af tre år. Sidste driftsår dog kun som gennemsnit af to år. Referencer: Vinther og Olsen (211) og (212) og Danmarks Statistik Statistikbanken (212) 32 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 33

2. Veterinære forhold 2.1 Næsten hvert andet af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker MRSA eller Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, der sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. Forkert og/eller ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at MRSA opstår. Svinebakterien MRSA CC 398 har i 211 spredt sig til næsten hvert andet danske slagtesvin (44 %) mod hvert ottende (13 %) i 21. I 211 blev den fundet i 16 % af de undersøgte svinebesætninger. Den øgede forekomst i slagtesvin kan ifølge DANMAP indikere en højere forekomst i de positive besætninger end tidligere. På baggrund af den store stigning har fødevareminister Mette Gjerskov og sundhedsminister Astrid Krag nedsat en aktionsgruppe, som skal afdække, hvordan spredningen sker og komme med forslag til, hvordan spredningen af smitten kan stoppes. Den multiresistente svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i 23 (se 2.2). Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og den spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt. Man kan ikke undgå at komme i berøring med MRSA CC 398, hvis man opholder sig i stalden. Ikke alle bliver bærere af bakterien, men ifølge Fødevarestyrelsen viser undersøgelser, at 3-8 % af de personer, der opholder sig i MRSA CC 398 positive besætninger bliver bærere. Referencer: DANMAP (21) og (211), Fødevareministeriet (212) og Fødevarestyrelsen (212a) 34 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 35

2.2 Hvert ottende nye MRSA-tilfælde i 211 skyldes svine-mrsa I 211 blev der i alt registeret 1292 nye tilfælde af MRSAsmittede mennesker i Danmark. Hver ottende af disse (164) er nye tilfælde af CC 398 MRSA (svine-mrsa). Og 13 % af de nye tilfælde (21) har ikke haft direkte kontakt til svin. Svin er stadig det vigtigste reservoir for MRSA CC 398, men ifølge DANMAP regnes kød indtil videre ikke for en kilde til human infektion. Intet tyder på, at MRSA overføres til mennesker via madvarer, skriver Fødevarestyrelsen. 1.4 1292 1.2 197 1. 8 864 854 727 817 659 6 549 4 239 2 164 14 1 19 64 1 6 14 9 14 4 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Referencer: Skov (21), Fødevarestyrelsen (212a) og DANMAP (212) Nye tilfælde af MRSA i Danmark 21 211 (antal) Total antal MRSA CC398 MRSA = Svine-MRSA 2.3 Salmonella i svine- og oksekød ligger på samme niveau i dansk og importeret kød Siden 1995 har myndigheder og brancher, som led i overholdelse af EU s zoonosedirektiv, iværksat handlingsplaner for at forebygge og bekæmpe forekomsten af salmonella i bl.a. fjerkræ, svin og kvæg. Case-by-case-kontrollen, der blev indført i 27, viser, at forekomsten af salmonella i det importerede fjerkrækød er faldet meget siden 27, men er stadig højere end i det danske. Ifølge Fødevareministeriet ligger forekomsten af salmonella i svine- og oksekød på samme niveau i dansk og importeret kød. 15 1 5 27 28 29 21 211 5 4 3 2 1 27 28 29 21 211 15 1 5 27 28 29 21 211 Reference: Fødevarestyrelsen (212b) Andelen af positive salmonellapartier i importeret og dansk svinekød 27-211 (%) Importeret kød Dansk kød Andelen af positive salmonellapartier i importeret og dansk oksekød 27-211 (%) Importeret kød Dansk kød Andelen af positive salmonellapartier i importeret og dansk fjerkrækød 27-211 (%) Importeret kød Dansk kød 36 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 37

3. Landbrugets samfundsmæssige betydning 3.1 Beskæftigelse 3.1.1 I 21 var 65. beskæftiget i det primære landbrug I 1966 var 3. beskæftiget i den primære landbrugsproduktion (svarende til 12,8 % af arbejdsstyrken). I 21 var 65. beskæftiget i det primære landbrug (svarende til 2,5 % af arbejdsstyrken). Strukturudviklingen i landbruget mod større og mere effektive landbrug har reduceret beskæftigelsen i det primære landbrug. De sidste 2 år er beskæftigelsen næsten halveret. Bedrifter med 3 årsværk eller derover står for halvdelen af beskæftigelsen i det primære landbrug. 14 12 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Beskæftigelse i det primære landbrug 199-21 (antal/1) Opgørelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik, som Natur- og Landbrugskommissionen lægger til grund for sit arbejde. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med opgørelsen i Sådan ligger landet 211 Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (212), De Økonomiske Råd (21) og Natur- og Landbrugskommissionen (212) 3.1.2 Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 34 % siden 21 Beskæftigelse i tre udvalgte følgeerhverv følger den nedadgående trend i primærerhvervet. Antallet af beskæftigede på slagterierne er således faldet med knap 34 % siden 21. Fra 2.748 i 21 til 13.791 i 211. Beskæftigelsen på mejerier faldt med 29 % fra 1.762 i 21 til 7.62 i 211. Og antallet af beskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldt med 21 % fra 7.66 i 21 til 5.591 i 211. 25. 2. 15. 1. 5. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 Fra 28 er tallet baseret på nyt datagrundlag, som forklarer noget af faldet Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (212) 3.2 Økonomi Beskæftigelsen i tre af landbrugets følgeerhverv 21-211 (antal) Slagterier Mejerier Engrosh. med korn og foderstof 3.2.1 Eksportværdien af de basale landbrugsvarer udgjorde i 211 ca. 1 % af den danske vareeksport og godt 7 % af den samlede danske eksport Værdien af landbrugseksporten kan opgøres på mange måder. I Fødevareøkonomisk Instituts (FØI) opgørelse af landbrugseksporten indgår tre hovedkategorier: Landbrugsvarer (72 mia. kr.), heraf eksport af skind af mink og ræv (8,5 mia. kr.), agroindustrielle levnedsmidler (35 mia. kr.) og maskiner m.m. til agroindustrien (12 mia. kr.) Agroindustrielle levnedsmidler er bl.a. enzymer, alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer, tobaksvarer, bagværk, forarbejdede kornprodukter, hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien. Maskiner mv. til agroindustrien er bl.a. gødning, sprøjtegift, landbrugsmaskiner, malkemaskiner, konservesdåser, maskiner og kølefryseskabe til anvendelse i næringsmiddelindustrien. 38 SÅDAN LIGGER LANDET SÅDAN LIGGER LANDET 39