Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Relaterede dokumenter
Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Sortsforsøg spisekartofler

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg rapport 2010

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Bage/Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Sortsforsøg spisekartofler

Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Optimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg

Sortsforsøg spisekartofler

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af læggekartofler til eksport

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017

Udvikling i skimmelstrategier

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Placering af gødning betaler sig

Fremtid for DK kartofler

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

AARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Best practise så n gør vi!

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

Forsøgsresultater 2013

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Økologisk vinterraps

Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Kartoffelafgiftsfonden

Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Foråret Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning


Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Danske forskere tester sædskifter

Kartoffelafgiftsfonden

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Sortsforsøg Kolbemajs 2011

Større udbytte hvordan?

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Stødmærker i Kartofler 2003

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Canyon er højestydende i 2009

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Transkript:

1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Danespo, Karmak, Scanax, Unipatatas, KWS og MYCO A/S. Formål Formålet med sortsforsøget i baby/salatkartofler er at sammenligne spisesorter som kan bruges til produktion af baby/salatkartofler. Målet er at producere 5- % af udbyttet i størrelsen - mm. Der er valgt sorter som på den rette jord vil give et fint skindfinish. Plantetallet er øget i forhold til sortsforsøget med skrællekartofler. Kartoflerne er dyrket på en JB 1 med relativt stort sygdomstryk af især rodfiltsvamp, skurv og rust, hvilket skal tages med i betragtning når resultaterne analyseres. Forsøgsplan De forskellige sorter indgår i randomiserede forsøg, og en parcel er, kvadratmeter (, m * 1, m). Der er lagt 75. planter pr ha. Der er gentagelser i forsøget. Forsøget er lagt d.. maj. Forfrugt er vårbyg med miljøgræs som efterafgrøde. Der er placeret 95 kg 1-3-15 og yderligere tilført 35 kg Patentkali. Forsøget er sprøjtet med 1, l Fenix og 1, l Reglone. Mod skimmel er der sprøjtet forebyggende med Revus, Ranman, Dithane, Ridomil og Amistar mod bladplet. Hele forsøgsmarken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. I 1 indgik der 1 sorter i forsøget, hvor sorter (Asparges, Gala, Golden Nugget, Mirage, Perline og Piccolo Star) er opformeret i egen mark i 11, de resterende er nyt materiale. Resultater Forsøget er høstet med en forsøgsoptager, hvor hele målerækken (dvs. 3 m) er taget op til nærmere analyse. Kartoflerne er blevet størrelsessorteret i fraktionerne <, -, - og >. Desuden er følgende kvalitetsparametre undersøgt: grønne, deforme, rodfiltsvamp, skurv, og rust. Resultaterne er angivet som gennemsnittet af de parceller med angivelse af standardafvigelse. I bilaget er billeder af de forskellige sorter. Udbytte Figur 1 viser bruttoudbytte for de forskellige sorter. Kartoflerne er blevet sprøjtet ca. 1 dage tidligere ned, for at undgå knoldene blev for store, hvorfor udbyttet ligger på et lavere niveau. Højeste bruttoudbytte var i Gala med hkg mens vi finder Asparges i bunden med 3 hkg. Side 1 af 7

Hkg pr ha Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 Brutto udbytte 5 3 1 7 3 3 7 1 3 37 3 35 3 19 13 FIGUR 1 BRUTTOUDBYTTE SOM GENNEMSNIT AF PARCELLER. BJ-AGRO 1. Figur viser nettoudbyttet dvs. samlet udbytte af - og - mm. 5 Nettoudbytte - og - mm 5 35 3 5 15 1 5 FIGUR NETTOUDBYTTE AF - OG - MM. BJ-AGRO 1. Forsøget består af en blanding af aflange og runde sorter, hvorfor det optimale tidspunkt for nedvisning har været svært at finde, da hele forsøget bliver nedvisnet på samme tidspunkt. Ildher er ved en fejl kommet med i babyforsøget og Princess havde ansat meget få knolde. Nettoudbyttet i - varierer fra 115 hkg i Altesse op til 3 hkg i Celtiane som er en aflang sort. Knoldantal - hkg/ha 11 55 97 13 9 15 153 7 3 3 35 1 1 15 - Hkg/ha 1 115 93 3 79 1 7 3 131 3 5 5 Figur 3 viser antal knolde pr plante. Antallet er beregnet ud fra det totale antal knolde delt med plantetallet ved 1 % fremspiring. Side af 7

% af totaludbytte Knoldantal pr plante Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 1 Antal knolde pr plante 1 1 1 1 11 9 1 1 1 1 7 13 1 13 1 1 13 FIGUR 3 ANTAL KNOLDE PR PLANTE. BJ-AGRO 1 Der er en stor variation fra knolde pr plante i Princess optil 1 knolde i Golden Nugget og Perline. I opgørelsen skal det huskes, at der er sat 75. planter pr ha. Sortering Figur viser sorteringen for de forskellige sorter. I figuren viser hver søjle fraktionerne af de forskellige sorteringer; < mm, - mm, - mm, > mm, grønne og deforme. Den procentvise fordeling er beregnet på basis af vægt. Sortering 1% 9% % 7% % 5% % 3% % 1% % % deforme 1 13 7 1 3 1 11 3 3 % grønne 7 7 5 1 9 3 1 % > % - 39 53 7 35 55 1 1 33 3 % - 5 9 1 73 5 5 7 75 5 % < 1 1 1 1 1 5 1 9 5 1 1 1 FIGUR SORTERING BEREGNET PÅ BASIS AF VÆGT AF DE FORSKELLIGE FRAKTIONER. BJ-AGRO 1. Side 3 af 7

Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 Flere sorter har en andel i nettoudbytte (- mm) på over 5 %. Grønne og Deforme I forsøgsmarken foretages der ikke senhypning i bestræbelserne på at forbygge grønne. Derfor kan figur 5 bruges til at vurdere tendensen for grønne i de forskellige sorter. Af figuren kan det ses, at enkelte sorter har tendens til grønne, eksempelvis Alexia, Altesse, Charlotte. Nogle sorter har meget få grønne heriblandt Pepite, Mirage og Perline. 1 Grønne % af total 1 7 7 5 1 9 3 1 FIGUR 5 GRØNNE I % AF TOTAL. BJ-AGRO 1. Der er forholdsvis stor forskel mellem sorterne på hvor mange deforme de har, se figur. Det er specielt Altesse, Princess, Galante og Ildher som har mange deforme, mens de andre ligger fra % og ned til ingen deforme i Gala og Mirage. 1 Deforme % af total 1 1 1 1 13 7 1 3 1 11 3 3 FIGUR DEFORME I % AF TOTAL. BJ-AGRO 1. Sclerotier Figur 7 viser %-knolde med sclerotier samt et Index, som er udtryk for, hvor mange sclerotier der er på knolden. Indekset er beregnet på basis af optælling af knolde, hvor de bliver delt i tre klasser alt efter hvor mange sclerotier der er på dem. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen tæller få sclerotier med karakteren 1 og mange med karakteren. Formlen for Side af 7

Index/ % knolde med sclerotier Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 beregningen er: ((Få knolde*1)+(mange knolde*))/(3*)*1 = Index, dvs. et index på 1 opnås når kun knolde har få sclerotier. Sclerotie index ( ingen sclerotier) 1 9 7 5 3 1 Sclerotie Index % knolde med sclerotier FIGUR 7 SCLEROTIE-INDEX SAMT %-KNOLDE MED SCLEROTIER. BJ-AGRO 1. Figur 7 viser tydeligt at der er stor sortsforskel på hvor godt sclerotierne bider på knoldene. Sorter som Celtiane, Asparges og Mirage har under 3 % knolde med sclerotier mens sorter som Altesse og Ildher har sclerotier på over 7 % af knoldene, Golden Nugget har i 1 mange sclerotier mens den i 11 havde relativt få. Skurv pulver, alm. og net- 1 kan med rette igen udnævnes til pulverskurv-år, hvor det våde vejr i juli og august, satte skub i udviklingen. Figur viser index for pulverskurv. Pulverskurv Indeks ( ingen pulverskurv) 7 5 3 1 FIGUR INDEX FOR GRADEN AF PULVERSKURV. BJ-AGRO 1 Som nævnt ovenfor har der været meget pulverskurv i år. Der er en tydelige forskel på de forskellige sorter, hvor eks. Princess, Celtiane, Golden Nugget og Mirage næsten ingen pulverskurv har fået, hvorimod Altesse, Galante, Asparges og Perline er de værst angrebne, med et index over 5. Pulverskurv har alt overskygget alm.- og netskurv i 11. I opgørelsen af skurv er der ikke Side 5 af 7

index / %-knolde med rust Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 skelnet mellem alm.- og netskurv. Figur 9 viser index for alm.- og netskurv, ingen sorter har et index over 5. Stort set alle sorter har lidt skurv, på nær Charlotte og Asparges der ikke havde skurv. Alm. skurv Indeks ( ingen alm. skurv) 7 5 3 1 FIGUR 9 INDEX OVER ALM.- OG NETSKURV. BJ-AGRO 1 Rust En vigtig del af sortsforsøget er den rust screening vi kan lave i og med vi har et højt infektionstryk af begge typer rust i jorden. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen af rust index tæller prik (under mm) med karakteren 1 og ring (over mm) med karakteren og plamage (over 1 cm ) med karakteren 3. Formlen for beregningen er: ((Prik*1)+(Ring*)+(Plamage*3))/(3*3)*1 = Index I 5 blev rustangrebne knolde analyseret på Flakkebjerg, hvor det blev konstateret, at både TRV og PMTV (rattle og mop-top) virus var til stede i knoldene. Derfor har vi fra anlagt parceller rundt i hele forsøget som rustindikator, med Asparges og Saturna ved siden af hinanden, da disse sorter normalt kun viser symptomer for hver sin rust-type (Asparges = rattle, Saturna = mop-top). Figur 1 viser rustopgørelsen for 1. 1 1 1 Index og % knolde med Rust Index Efterår (1 mdr lagring) % knolde Efterår (1 mdr lagring) 1 1 FIGUR 1 RUST SCREENING AF DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 1 Side af 7

Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 Alle sorter havde en lille smule rust, men niveauet i 1 er lavt. Mange af de sorter som er med i forsøget skal dyrkes på den lidt bedre jord, men forsøget skal bl.a. også bruges til at undersøge hvor rustfølsomme de er. Det bliver spændende at følge sorterne til næste år hvor de alle har været opformeret under samme forhold, dog ser Gala, Mirage, Perline og Piccolo Star lovende ud. Tørstof Vi har i 1 valgt at måle tørstof i vores spisekartofler. Figur 7 viser %-tørstof som gennemsnit af de gentagelse. 5, % tørstof, 15, 1, 5, 1, 17,7,1 15, 17,5 1, 1,7 1,,7 19, 1, 1,3 1, 19,, FIGUR 11 TØRSTOFINDHOLD I DE FORSKELLIGE SORTER, BJ-AGR-1. Sammenfatning Det er første år vi laver et decideret baby/salatforsøg, hvorfor ikke alle sorter har været af egen opformering. Men forsøget viser at det er muligt at producere 3-35 hkg nettovare i - mm, i de aflange sorter. I de runde sorter kræves en tættere opfølgning af nedvisningstidspunkt, da de hurtigt bliver for store. Kartoflerne er dyrket på en Jb1 jord med højt sydomstryk, hvilket har givet meget pulverskurv og en del rust. Det er med i overvejelserne at forsøg til næste år skal placeres på en bedre jordtype for at fokusere mere på kvaliteten. Side 7 af 7