KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE

Relaterede dokumenter
KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

Primadonnaer i sygehusvæsenet

Ledelse af primadonnaer

Ledelse af primadonnaer

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre

Vær arketypearkæolog i ledelsesarbejdet

Det 2. besøg og Motivationsprofiler

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

Ledelse af primadonnaer

Kunsten at lede fagprofessionelle. Helle Hedegaard Hein

Hva er så spesielt med å lede. kunnskapsarbeidere?

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Er der forbindelse? Torben Bundgaard Chefkonsulent DIF

Primadonna ledelse. n å r a r b e j d e t e r e t k a l d. Helle Hedegaard Hein. gy l d e n da l busi n e s s

Der er 3 niveauer for lytning:

PRIMADONNALEDELSE. Hjørnestenen i min forskning er primadonnaledelse.

Primadonna. ledelse. Af seniorforsker Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d., Copenhagen Business School

Kommunikation at gøre fælles

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Primadonnaen, Præstations-tripperen, Pragmatikeren og Lønmodtageren

en kort introduktion til arketypemodellen 1. udgave, maj 2017

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

Kom et skridt nærmere på. dit livsformål ROOM FOR YOU

Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det?

Personprofil og styrker

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Motivation, værdier og optimisme

MOTIVATIONSSPIL TIL BEDRIFTEN

Hvordan hjælper vi med et godt fællesskab i ledergruppen? Det gode fællesskab Motivation Rekruttering Uenigheder i ledergruppen. Det gode fællesskab

Hvis din hest er død - så stå af

Det er en evig proces

Få nuancerne frem på kompetence- palletten!

Hjælpespørgsmål og huskenoter til dit arbejde efter webinaret

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Modelskolesamarbejdet Organisatoriske forandringer og fair processer

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen

Vejledning til opfølgning

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Ledelse af primadonnaer myter og fakta

V/ Susanne Muusmann Lassen Tlf

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

Filosofisk terapi. Anders Dræby Sørensen. Doktor i eksistentiel terapi.

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Hvad er anerkendelse?

Eksistentiel terapi. Anders Dræby Sørensen. Doktor i eksistentiel terapi. Mail for information, rabat for studerende

Arbejdsglæde - en kultur vi selv former

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Velfærdsledelsesværktøj 5

ULTIMATIV VÆRDIFACILITERING

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Kompetence- profilen

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

Motivation når ledelsen ikke motiverer

SAMTALEGUIDE FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED LEDELSESANSVAR

Din passionerede medarbejder Af Pia Torreck, UPTION

Arbejdsglæde - det styrer vi selv!

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: Styrker i arbejdslivet

Skal vi betale for ildsjælen?

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Motivationsmiljø - hvad er det?

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

In a gentle way, you can shake the world. - Gandhi

Stress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog

Kender du dit livs retning?

Interview med frivillig fra URK

Stillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning

Skab engagement som coach

1. Danskforløb om argumenterende tekster

FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB

Holdninger, værdier og frivillige

Konsulent men hvordan? Om at navigere mellem forskellige positioner i det konsultative arbejde Lasse Offenberg, DISPUK

Forord. Ved hvert bibelstudium kommer jeg kort ind på teksten

Baggrund. Introduktion. Kan du genkende dig selv her:

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Den vanskelige samtale

hjælpepakke til mentorer

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Coach dig selv til topresultater

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Skab plads til det gode arbejdsliv!

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

Tlf:

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Step Up. Ole Bødtcher. Netværket Interne Auditorer

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Transkript:

KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE

Critical Incident-metoden Den bedste metode til arketypebestemmelse er den såkaldte Critical Incident-metode, der i motivationssammenhæng blev udviklet af den amerikanske psykolog Frederick Herzberg i 1960 erne. Her er den vinklet særligt ift. arketypebestemmelse. Critical Incident-metoden tager udgangspunkt i kritiske hændelser i folks liv og arbejdsliv: Centrale valg, man har truffet. De bedste arbejdsdage de dage, hvor man fik det største kick. Eller de værste arbejdsdage de dage, hvor man følte sig allermest demotiveret. CRITICAL INCIDENT-METODEN HAR FLERE FORDELE: Spørgsmålene er med til at bevidstgøre interviewpersonens motivationsprofil. Det er nødvendigt, da vi ofte er delvist ubevidste om vores motivationsprofil og arketypenatur. Dialogen omkring arketypebestemmelse er med til at nuancere vores ellers ret fattige sprog omkring motivation. Den samme motivationsfaktor kan være motiverende for forskellige arketyper af forskellige årsager, og derfor er det nødvendigt med et mere nuanceret sprog. Ved at huske at spørge, hvorfor en motivationsfaktor virkede motiverende, kan man finde ind til motivationsfaktorens funktion ift. de forskellige arketyper. Den fjerner støj fra frustrationsregression, fordi man spørger ind til de bedste arbejdsdage i interviewpersonens liv, og ikke til den aktuelle motivationstilstand, som kan være påvirket af evt. frustrationsregression. F-A-E-MODELLEN Critical Incident-metoden kan nedbrydes til F-A-E-modellen: FAKTORER ATTITUDE EFFEKT Teoretisk og psykologisk skal modellen læses fra venstre mod højre: Bestemte FAKTORER udløser en bestemt ATTITUDE (arketypekick), som har en EFFEKT (på produktivitet, effektivitet, kvalitet, arbejdsglæde, inspiration, livsmening osv.)

Metodisk går man dog anderledes til værks i følgende fire trin: TRIN 1) EKSISTENTIELLE MOTIVATIONSFAKTORER OG CENTRALE VALG I PERSONENS LIV Før man tager udgangspunkt i F-A-E-modellen, kan det være nyttigt at spørge ind til eksistentielle motivationsfaktorer og de centrale valg, interviewpersonen har truffet i sit liv: Valg vedrørende uddannelse, ansættelsesforhold, karriere etc. Man kan også spørge ind til personens generelle livsfilosofi, livsværdier, drømme, succeskriterier etc. TRIN 2) ATTITUDE Første trin ift. F-A-E-modellen er at spørge ind til kritiske hændelser i folks arbejdsliv, dvs. de dage, hvor vedkommende enten har været stærkt motiveret eller stærkt demotiveret. Bed interviewpersonen om at tænke tilbage på den bedste arbejdsdag nogensinde den dag, hvor vedkommende fik sit største kick. Bed dernæst interviewpersonen om at beskrive arbejdsdagen og følelsen. Primadonnaens og de to Præstations-tripperes kick kan tilbageføres til en bestemt episode, der udløste kicket. Derfor har de som regel relativt let ved at identificere den bedste arbejdsdag. Pragmatikerens kick er mere udflydende. Kniber det med at identificere den bedste arbejdsdag, kan det være en idé at spørge ind til den bedste arbejdsperiode nogensinde. Allerede her kan man få de første indikationer på arketypen. Primadonnaen vil f.eks. ofte få et observerbart mini-kick af at genkalde sig det oprindelige kick. Og Pragmatikeren har jf. ovenfor væsentligt lettere ved at identificere gode arbejdsperioder frem for gode arbejdsdage. TRIN 3) FAKTORER Næste trin ift. F-A-E-modellen handler om at spørge ind til motivationsfaktorerne, dvs. de faktorer, der udløste kicket. Husk på, at den samme motivationsfaktor kan udløse kick hos forskellige arketyper af forskellige årsager, fordi samme motivationsfaktor kan have forskellig funktion. Derfor er det altid vigtigt at følge spørgsmål op med et hvorfor?, så man i fællesskab med interviewpersonen bliver klar over, hvorfor en bestemt motivationsfaktor var med til at udløse et kick. TRIN 4) EFFEKT Endelig spørger man ind til effekten af kicket. Hvor lang tid varede det? Hvilken effekt havde det på motivationen? På livsmening? På arbejdsglæde? På kvaliteten af arbejdet? På effektiviteten og produktiviteten? På work-life-balancen? På privatlivet? Etc.

ØVELSE GØR MESTER! Det er i korthed tankegangen bag Critical Incident-metoden og arketypebestemmelse. Og husk: Øvelse gør mester. Man bliver nødt til at prøve sig frem og finde ud af, hvilke spørgsmål der virker, og hvilke der ikke virker, og man må også gøre sig erfaringer med at analysere og fortolke de svar, man får. Husk også, at det er interviewpersonen selv, der har den største indsigt i, hvad der driver vedkommende. Derfor er det vigtigt, at man går dialogisk til værks og husker på, at man har til opgave at bevidstgøre og analysere motivationsprofilen i fællesskab. Eksempler på spørgsmål, der falder ind under hver kategori, kan ses af nedenstående skema. Derudover kan der læses mere om arketyperne og arketypebestemmelse på, og i bogen Primadonnaledelse (udgivet på Gyldendal Business). MOTIVATIONSSKEMA: Baggrundsspørgsmål/ Eksistentielle motivationsfaktorer Hvornår vidste du første gang, at dette skulle være dit livsvirke? Hvilke overvejelser lå til grund for dit valg af uddannelse? Hvornår valgte du at træde indenfor i denne profession? Hvorfor? Hvis du tænker tilbage på dengang, du traf nogle valg, som har været afgørende for dit arbejdsliv (f.eks. valg af uddannelse), hvad trak så i dig? Hvad drømte du om? Hvilke forhåbninger havde du? Hvorfor laver du det, du laver? Hvad giver dit arbejde dig? Hvorfor har du valgt at søge arbejde her? Hvornår er du lykkeligst på arbejdet? Hvorfor? Hvem er dine arbejdsmæssige forbilleder? Hvorfor? Hvordan vil du karakterisere dit forhold til arbejdet? Hvad driver dig i dit arbejde? Hvorfor? Hvor meget er du villig til at ofre for dit arbejde? Hvorfor? Hvad er livsmening for dig? Hvad er arbejdsglæde for dig? Hvad er en god præstation? Hvad måles en god præstation på? Hvilke værdier er vigtige for dig? Hvorfor? Hvordan kommer det til udtryk i dit arbejde?

ATTITUDE Motivation Beskriv den bedste arbejdsdag, du nogensinde har haft. Hvad skete der? (Beskriv evt. den bedste periode) Hvad følte du? Kan du beskrive følelsen mere præcist? Hvad gjorde den ved dig? Hvorfor er det særligt vigtigt for dig? Hvor lang tid varede følelsen? Hvad betød denne hændelse for dig? Hvordan påvirkede det dig i øvrigt? (Søvn, familie, fritid, appetit, generel glæde, livsmening etc.) Hvor hyppigt/sjældent oplever du sådan et kick? Påvirkede det din grundlæggende holdning til arbejdet? Hvordan? Hvad er din overordnede fornemmelse af dette kick? Fornemmer du, at det er det størst mulige kick for dig, eller har du en fornemmelse af, at der findes noget, der er større? Føler du, at du er havnet på rette hylde? Demotivation Beskriv den værste arbejdsdag, du nogensinde har haft. Hvad skete der? (Beskriv evt. den værste periode) Hvad følte du? Kan du beskrive følelsen nærmere? Hvad gjorde den ved dig? Hvor lang tid varede følelsen? Hvad betød denne hændelse for dig? Hvordan påvirkede det dig i øvrigt? (Søvn, familie, fritid, appetit, generel glæde, livsmening etc.) Hvor hyppigt/sjældent oplever du sådanne dage? Påvirkede det din grundlæggende holdning til arbejdet? Hvordan? FAKTORER Hvad var med til at gøre den arbejdsdag til den bedste arbejdsdag? Var der noget særligt, som udløste den følelse, du lige har beskrevet? Hvilke faktorer tror du var medvirkende til at skabe den følelse? I hvilket omfang havde du selv indflydelse på de faktorer? I hvilket omfang havde din ledelse / dine kollegaer indflydelse på de faktorer? Hvad motiverer dig allermest? Beskriv en dag, hvor du synes, at din leder har ageret på en motiverende måde over for dig? Hvad gjorde han/hun? Hvorfor havde det den effekt på dig? Hvilken form for feedback har du brug for i dit arbejde? Hvornår vil du helst have den? Fra hvem? Får du nok af den form for feedback? Hvad var med til at gøre den arbejdsdag til den værste arbejdsdag? Var der noget særligt, som udløste den følelse, du lige har beskrevet? Hvilke faktorer tror du var medvirkende til at skabe den følelse? I hvilket omfang havde du selv indflydelse på de faktorer? I hvilket omfang havde din ledelse / din kollegaer indflydelse på de faktorer? Beskriv en dag, hvor du synes, at din leder har ageret på en demotiverende måde over for dig? Hvad gjorde han/hun? Hvorfor havde det den effekt på dig? Er der nogen former for feedback, du helst ikke vil have? Hvorfor? Fra hvem? EFFEKT Påvirkede følelsen måden, du udførte dit arbejde på? På hvilken måde? (Hastighed, effektivitet, produktivitet, kvalitet, kreativitet, sygefravær etc.) Hvordan? Hvor længe? Havde det betydning for din karriere? Havde det betydning på anden måde? (f.eks. livsmening) Har du selv forslag til, hvordan du kunne få flere af sådanne kick? Påvirkede følelsen måden, du udførte dit arbejde på? På hvilken måde? (Hastighed, effektivitet, produktivitet, kvalitet, kreativitet, sygefravær etc.) Hvordan? Hvor længe? Havde det betydning for din karriere? Hvad det betydning på anden måde? (f.eks. livsmening) Har du selv forslag til, hvordan sådanne arbejdsdage kunne undgås?