Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne) Hovedelementer i en kvantitativ videnskabelig artikel Resume Introduktions- eller baggrundsafsnit (indledning) Metodeafsnit Resultatafsnit Diskussionsafsnit Konklusion Referencer OBS rækkefølge kan være anderledes/der kan være andre overskrifter En kvantitativ videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder i det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering Forfatter(e) og tidsskrift Forfatter/forfattere (navn, uddannelse, arbejdssted) Ingrid Egerod MSN, PhD, RN. Associate Professor, University Hospitals Centre for Nursing and Care Research. University Hospital, Copenhagen, Denmark. Glennie Marie Hansen BA. Research Assistant, University Hospitals Centre for Nursing and Care Research, University Hospital, Copenhagen, Denmark. Titel på artikel Evidence-based practice among Danish cardiac nurses: a national survey Tidsskrift Journal of Advanced Nursing Publikationsår Volume Nummer Sider 2005 51 5 465-473 - 1 -
Emneord (søgeord, key words) Cardiac nursing, evidence-based practice, national survey, nursing, research utilization. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt) Core Nursing; Europa; Nursing; Peer Reviewed; UK & Irland Styrker og begrænsninger ved undersøgelsen (fx designet, studiepopulationen, dataindsamlingsmetoden, analysemetode, fejlkilder, bias, confoundere osv) Styrker: - Studiepopulationen repræsenterer alle kardiologiske afdelinger i Danmark - Undersøgelsen har en relativ høj svarprocent på 81% (Thisted, s. 140) - Der er udarbejdet et pilotstudie forud for denne undersøgelse - Forfatteren er professor inden for sygepleje Svagheder: - Totalpopulationen var relativ lille (n=84). Selvom alle kardiologiske afdelinger i Danmark er repræsenteret, indgår kun 2-3 sygeplejersker per afdeling, hvilket kan begrænse den statiske sikkerhed (Thisted, s. 137) - Der er anvendt selvadministrerede spørgeskemaer til at indsamle data. Disse spørgeskemaer blev sendt til respondenterne, der selv udfyldte dem og sendte dem tilbage - Undersøgelsen var ikke anonym, men data blev behandlet fortroligt - Alle respondenterne havde mange års erfaring som sygeplejerske. Oversygeplejerskerne havde en gennemsnitserfaring på 25 år og basissygeplejerskerne havde en gennemsnitserfaring på 13 år Introduktion Hvad ved man fra tidligere undersøgelser? Et pilotstudie er udarbejdet forud for denne undersøgelse. Dette pilotstudie viste, at personalet på intensivafdelinger i Danmark anvender erfaring som deres primær kilde til viden. Forskningbaserede artikler er den mindst anvendte kilde. Sygeplejerskerne havde en positiv attitude overfor EBP og en forestilling om, at det fremmer sygeplejefaget og dennes udøvelse. Studier Ingrid Egerod har inddraget i sin litteraturgennemgang: - Smith R. (1996) What clinical information do doctors need? BMJ 313(7024), 1062-1068. Dette er et engelsk studie, der viser, at læger i klinisk beslutningstagen er tilbøjelige til at søge information hos andre læger fremfor lærebøger, artikler og andet eksisterende information. - Estabrooks C.A. (1998) Will evidence-based nursing practice make practice perfect? Canadian Journal of Nursing Research 30(1), 15-36. Dette er et canadisk studie, der viser, at sygepejersker primært anvender deres erfaring. - 2 -
Hvad er formålet med denne artikel? Er der opstillet hypoteser? Den videnskabelige artikel har tre formål: - at beskrive omfanget af EBP blandt sygeplejersker på kardiologiske afdelinger på sygehuse i Danmark - At sammenligne oversygeplejerskers og basissygeplejerskers selvrapporterede holdninger til og viden om EBP - Identificere de kilder til viden sygeplejersker trækker på, når de træffer kliniske beslutninger Hypotese: - Oversygeplejersker er mere bekendte med EBP end basissygeplejersker Metode Dataindsamlingsmetode (hvilke metoder anvendes og hvor foregår det) Spørgeskemaer blev sendt til respondenterne på alle kardiologiske afdelinger i Danmark. Dataindsamlingsmetodens validitet og reliabilitet Spørgeskemaet blev valideret via det forudgående pilotstudie, der inkluderede alle intensivafdelinger i Danmark. Svarprocenten var 79 %. Spørgeskemaet blev tilpasset vha. feedback fra respondenter fra dette pilotstudie. Dette øger ligeledes undersøgelsens reliabilitet (Thisted, s. 141). Den repræsentative population i undersøgelsen øger endvidere den eksterne validiteten og gør undersøgelsens resultater generaliserbare (Thisted, s. 141). Der kan dog sættes spørgsmåltegn ved pålideligheden eller reliabiliteten, da undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenterne har fået tilsendt spørgeskemaerne. Metode til dataanalyse Data er analyseret via Statiscal Package Social Sciences (SPSS) version 12.0. Den statiske signifikans blev kalkuleret vha. chi-square testen. P < 0,05 Diskussion Diskussion af undersøgelsens resultater (hvilke emner/temaer diskuteres) Hovedtemaerne i diskussionen er: - Studiets begrænsninger - Hypotesen bliver bekræftet - på nær i forhold til holdninger. Generelt havde sygeplejersker en positiv holdning til EBP - Evidens som begreb - 3 -
- Evidensbaseret praksis er relevant for sygeplejen - Erfaring anvendes ofte i sygeplejen - Danske sygeplejersker har sproglige og uddannelsesmæssige barrierer i forhold til at finde og vurdere evidens - Danske sygeplejersker mangler mere viden om EBP Konklusion Hvilke konklusioner opstilles på baggrund af undersøgelsen? Det fremgår af resultaterne, at sygeplejerskerne har en positiv holdning til evidensbaseret praksis, men anvender klinisk erfaring og kollegaer, som primære kilder til viden i klinisk beslutningstagen og sjældent viden fra forskningspublikationer. Artiklen konkluderer, at sundhedspersonale forventes at holde sig ajour med ny viden og integrere forskningsbaseret viden i praksis. Der kan dog ikke forventes, at den individuelle sygeplejerske skal finde og vurdere forskningslitteratur. Forfatterne anbefaler en kontinuerlig uddannelse af basissygeplejersker og anvendelse af kliniske sygeplejespecialister til at implementere retningslinjer i praksis. Egen diskussion og vurdering af artiklen, herunder en vurdering af betydningen for klinisk praksis Kunne handle om spørgsmål som: Er de kvantitative metoder velegnede til at undersøge, det man vil undersøge? Er der data til at underbygge konklusionen? Vurderer du at de anvendte metoder er valide og reliable? Hvad re styrkerne og svaghederne ved artiklen? Hvilken evidensgrad vil du tildele artiklen? Hvem kan have interesse i at læse artiklen (målgruppe)? Er undersøgelsens resultater relevante for klinisk praksis og hvordan? Hvad kan du bruge artiklen til? Formålet med undersøgelsen er at undersøge at beskrive omfanget af EBP blandt sygeplejersker i DK, at sammenligne oversygeplejerskers og basissygeplejerskers selvrapporterede holdninger til og viden om EBP samt identificere de kilder til viden sygeplejersker trækker på, når de træffer kliniske beslutninger. Den kvantitative metode er velegnet til at undersøge dette, da den søger at forklare årsagssammenhænge og give en oversigt over generelle forhold (Thisted 2010, s. 99). Spørgeskemaet er validt, da det er testet via et pilotstudie. Dette øger ligeledes undersøgelsens reliabilitet (Thisted 2010, s. 141). Den repræsentative population i undersøgelsen øger endvidere den eksterne validiteten og gør undersøgelsens resultater generaliserbare (Thisted 2010, s. 141). At spørgeskemaerne er selvadministrerende kan nedsætte pålideligheden eller reliabiliteten. - 4 -
Styrker ved undersøgelsen er, at studiepopulationen repræsenterer alle kardiologiske afdelinger i Danmark, at undersøgelsen har en relativ høj svarprocent på 81% samt at der er udarbejdet et pilotstudie forud for undersøgelsen (Thisted 2010, s. 140) Svagheder ved undersøgelsen er, at totalpopulationen var relativ lille (n=84). Selvom alle kardiologiske afdelinger i Danmark er repræsenteret, indgår kun 2-3 sygeplejersker per afdeling, hvilket kan begrænse den statistiske sikkerhed (Thisted 2010, s. 137). Der er anvendt selvadministrerede spørgeskemaer til at indsamle data. Endvidere var undersøgelsen ikke anonym, men data blev behandlet fortroligt. Alle respondenterne havde mange års erfaring som sygeplejerske. Oversygeplejerskerne havde en gennemsnitserfaring på 25 år og basissygeplejerskerne havde en gennemsnitserfaring på 13 år. Artiklen er publiceret i tidsskriftet Journal of Advanced Nursing. Målgruppen for dette tidsskrift er stor og indeholder både praksissygeplejersker og jordmødre på alle niveauer, der har en interesse i avanceret praksis og udvikling på basis af ny viden og evidens samt ledere, undervisere og studerende mm. Undersøgelsen er relevant for klinisk praksis, da den tager udgangspunkt i klinisk praksis og er udgivet i førnævnte tidsskrift. Artikler herfra bliver ofte citeret og anvendt af bl.a. sundhedspersonale til at informere deres beslutningstagen og praksis (JAN). Vi kan i nærværende projekt bruge artiklen til at tilvejebringe viden om, hvilken betydning sygeplejersker tillægger retningslinjer i deres kliniske beslutningstagen, da resultaterne viser, hvilken viden sygeplejerskr anvender i praksis samt deres holdninger til EBP. Vi vælger dog udelukkende at se på undersøgelsens resultater knyttet til basissygeplejersker, da det er basissygeplejersker der indgår i projektets problemformulering. - 5 -
Referencer Holm S. Litteraturvurdering. I: Dokumentation og kvalitetsudvikling. Smith BS, Sehested E, Redaktører. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2000, pp. 111-114. Jørgensen T. Kritisk litteraturgennemgang. I: Dirksen A, Christensen E, Jørgensen T, Kampmann JP, Kjær P, redaktører. Klinisk forskningsmetode. København: Munksgaard; 1996. pp. 73-80. Jørgensen T, Mainz J, Willaing I. Litteratursøgning og vurdering af litteraturen. I: Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing, redaktører. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard; 2001. pp. 80-92. Polit DF, Hungler BP. Nursing Research. Principles and Methods. Phildelphia: Lippincott; 1999, pp. 623-643. - 6 -