Indhold. Velkommen til Klubfidusen s. 3. Om Klubfidusen s. 4. Det gode fællesskab i klubben s. 6. Din betydning som træner s. 8

TRÆNERE

Indhold Velkommen til Klubfidusen s. 3 Om Klubfidusen s. 4 Det gode fællesskab i klubben s. 6 Din betydning som træner s. 8 Sådan kommer du i gang s. 14 Program for Børnedagen s. 16

Velkommen til Klubfidusen Klubfidusen handler om at skabe et endnu bedre fællesskab i jeres klub. Indsatsen involverer hele klubben spillere, forældre, bestyrelse og ikke mindst jer som trænere. Målet er at fremme en kultur, hvor alle føler sig som en del af holdet og klubben. Grundtanken bag Klubfidusen er, at fodbold skal være for alle, og at et stærkt sammenhold skaber en stærk klub. Selv om langt de fleste børn er glade for at gå til fodbold, så oplever en del børn også, at det kan være svært at blive en del af holdet. En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier* viser, at hvert fjerde barn i 3.-5. klasse har oplevet at blive drillet, mobbet eller holdt udenfor af de andre børn til fritidsaktiviteter som fodbold. Og mere end hvert ottende barn har på et tidspunkt helt droppet fritidsaktiviteten, fordi de ikke trivedes. Som træner er du i kontakt med børnene, og du har derfor også stor indflydelse på, hvordan børnene opfører sig over for hinanden. I dette hæfte får du baggrundsviden og konkrete råd om, hvordan du kan arbejde målrettet med børnenes trivsel på og uden for banen. I aktivitetshæftet finder du de konkrete aktiviteter, som du skal vælge imellem i arbejdet med Klubfidusen. Nogle trænere vil måske føle, at der ikke er behov for at arbejde med trivslen på deres hold eller i deres klub. Men selv i klubber, hvor fællesskabet er i top, skal det holdes ved lige. Nye børn, forældre og trænere kommer til, og derfor udvikler fællesskabet sig hele tiden. Klubfidusen kombinerer viden om børns trivsel med fodboldfaglighed, og mange af redskaberne bygger på gode råd og erfaringer fra fodboldtrænere. Klubfidusen er udviklet af Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden og udspringer af et fælles ønske om at sikre børns trivsel i fritiden. God fornøjelse! * Når fodbold ikke er et frirum... i Grube & Østergaard: Børneliv version 2.0, CUR, 2013, bestilt af Mary Fonden og Red Barnet. 3

Om Klubfidusen HVAD ER KLUBFIDUSEN? Klubfidusen er en trivselsindsats, som Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden har udviklet til landets fodboldklubber. Klubfidusen strækker sig som udgangspunkt over godt et år og består af en række aktiviteter, som involverer spillere, trænere, bestyrelse, forældre samt en nyudnævnt trivselsambassadør, der er tovholder for indsatsen. HVORFOR KLUBFIDUSEN? Børn har ret til et liv, hvor de trives også i fritiden. Det er grundtanken bag Klubfidusen. Et godt og solidt børnefællesskab er forudsætningen for, at et barn trives i den gruppe, det befinder sig i uanset om det er i skolen eller i fritiden. Vi ved, at langt de fleste børn er glade for at gå til fodbold, men nogle børn føler aldrig, at de rigtig bliver en del af holdet eller klubben. I sidste ende risikerer de at droppe fodbolden. Fodbold og fællesskab skal være for alle derfor Klubfidusen. HVAD ER FORMÅLET MED KLUBFIDUSEN? Klubfidusen handler om at gå fra hold til sammenhold. Børnene skal have en følelse af fællesskab, når de møder op i klubben til træning og til kamp. Formålet med Klubfidusen er at fremme og vedligeholde en klubkultur, hvor børn, trænere, bestyrelse og forældre sammen gør en indsats for, at alle børn har adgang til det gode børnefællesskab. HVAD FÅR MIN KLUB UD AF AT ARBEJDE MED KLUBFIDUSEN? Din klub får adgang til en række aktiviteter, der kan være med til at fremme trivslen på og uden for banen. Selv om I måske ikke oplever, at der er spillere, som ikke har det godt i din klub, så vil Klubfidusen her og nu være med til at styrke fællesskabet og på sigt gøre det nemmere for nye spillere at blive en del af holdet og klubben. Klubkulturen er konstant under forandring, fordi nye spillere, forældre og trænere kommer til. HVEM ER KLUBFIDUSENS MÅLGRUPPE? Målgruppen er trænere, bestyrelse, forældre og børn fra 6-12 år i alle landets fodboldklubber. HVAD KRÆVER KLUBFIDUSEN AF MIG SOM TRÆNER? Klubfidusen kræver i første omgang, at du læser hæftet her, at du orienterer dig i aktivitetshæftet og vælger de aktiviteter ud, som dit hold skal arbejde med i Klubfidusen. Desuden skal du deltage i trænerintroen, hvor en instruktør fra DBU underviser i Klubfidusen, så I kommer bedst muligt i gang. Og endelig kræver det, at du samarbejder på tværs med de øvrige trænere, med bestyrelsen, med klubbens trivselsambassadør og med forældrene. 4

Klubfidusen fra hold til sammenhold Klubfidusen skal gøre det lettere og sjovere at bakke op om spillernes trivsel og fællesskab. Indsatsen henvender sig til henholdsvis bestyrelse, trænere, 6-12-årige spillere og deres forældre. Ved at sige ja til Klubfidusen, siger I som klub ja til at arbejde for trivsel og godt sammenhold på følgende niveauer: Bestyrelse Trivselsambassadør/kontaktperson Trænere Børn Forældre Hvordan arbejdes der med Klubfidusen? Første skridt består i at udpege en trivselsambassadør i klubben. Trivselsambassadøren kan med fordel være en fra bestyrelsen, en træner, en forælder eller blot en person, der kunne tænke sig at hjælpe jer godt på vej. Trivselsambassadøren er som udgangspunkt én person, men hvis klubben ønsker at dele opgaven ud på flere personer, er det også en mulighed. Læs mere om rollen som trivselsambassadør på klubfidusen.dk. Klubfidusen trin for trin: 1. En trivselsambassadør udpeges. Han/hun fungerer som tovholder i jeres klub og kontaktperson til DBU. 2. Jeres bestyrelse udarbejder en handlingsplan på klubniveau. I får i materialerne udleveret en lettilgængelig skabelon til planen. 3. Der afholdes en Trænerintro (et tre timers introkursus), hvor alle trænere på de hold, der deltager, bliver undervist i at bakke op om spillernes trivsel og fællesskab i dagligdagen i klubben. Undervisningen varetages af en ekstern underviser, der bookes i DBU. Det er vigtigt, at alle involverede trænere deltager i Trænerintroen! 4. Klubben arrangerer en Børnedag en event, som introducerer indsatsen for børn og forældre. I materialerne får I en skabelon for Børnedagen, der som udgangspunkt koordineres af jeres trivselsambassadør. 5. Herefter arbejdes der videre med de aktiviteter, som jeres trænere via Trænerintroen er blevet klædt på til. De enkelte holds aktiviteter er udformet, så de nemt kan kobles på den daglige træning og tanken er, at den styrkede indsats for bedre trivsel og sammenhold uden mange ekstra timer kan blive en fast del af holdenes og klubbens dagligdag. 6. Undervejs i forløbet afholdes midtvejsmøde. Dette koordineres af trivselsambassadøren og klubrådgiveren (DBU). 7. Man arbejder videre med Klubfidusen og trænerne kan vælge nye aktiviteter. 8. På et opfølgningsmøde gør I status over det hidtidige arbejde og lægger planer for det fremtidige arbejde med Klubfidusen. Klubbens navn: Adresse: Postnr.: By: Trivselsambassadør: Adresse: Aftalt dato for Trænerintro à 3 timers varighed: (DBU kontaktes for dato) Klubbetaling: Jf. gældende pris på klubfidusen.dk Klubben opkræves beløbet pr. faktura. Signaturer: Klubbens adresse Tlf. nr.: Trivselsambassadør og Trænerintro Tlf. nr.: Postnr.: Tidspunkt: Region: Klubfidusen er et samarbejde mellem Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden og udspringer af et fælles ønske om at fremme børns trivsel i fritiden. Returneres til den lokale klubunion E-mail: E-mail: By: KLUBFIDUSEN ER ET SAMARBEJDE MELLEM KLUBFIDUSEN.DK HVAD BESTÅR KLUBFIDUSEN AF? Samarbejdsaftale Den formelle aftale om Klubfidusen. Trivselsambassadørhæfte Beskrivelse af trivselsambassadørens rolle, herunder vejledning i at afholde Børnedagen. Bestyrelseshæfte Beskrivelse af bestyrelsens rolle, herunder vejledning i at udarbejde en trivselshandlingsplan. Trænerhæfte Information til dig og de øvrige trænere om trivsel og om jeres rolle i Klubfidusen. Aktivitetshæfte Indeholder de aktiviteter, du skal vælge imellem i arbejdet med Klubfidusen. Øvelseshæfte Indeholder 30 øvelser, der kan bruges til træning og udgøre en af dine aktiviteter. Trænerintro En instruktør fra DBU underviser klubbens trænere og evt. bestyrelse og ledelse i Klubfidusen. Aktivitetsplan Giver overblik over de valgte aktiviteter. Børnedag Skyder Klubfidusen officielt i gang sammen med børn og forældre. Dilemmakort til trænere Kan anvendes på trænermøder. Kortene beskriver hvert et realistisk dilemma, som I med fordel kan diskutere. Dilemmakort til forældre Kan anvendes på forældremøder. Forældreinfo (downloades på klubfidusen.dk) Deles ud til alle forældre. Plakat til klubhuset Minder alle om formålet med Klubfidusen. Jakke til trivselsambassadøren Synliggør trivselsambassadøren i klubben. Vimpler Synliggør trivselsarbejdet over for andre klubber. SAMARBEJDSAFTALE TRIVSELSAMBASSADØR BESTYRELSE TRÆNERE FORÆLDRE VORES KLUB ARBEJDER MED AKTIVITETER DILEMMAKORT - FORÆLDRE Fra hold til sammenhold www.klubfidusen.dk FRA HOLD TIL SAMMENHOLD ØVELSER DILEMMAKORT - TRÆNERE 5

Det gode fællesskab i klubben Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab. Bare det at blive mødt med et hej og positiv opmærksomhed har stor betydning. Ofte tænker vi slet ikke på fællesskabet vi er bare en del af det, men fællesskabets betydning bliver særlig tydelig, når man står udenfor. Klubfidusen består af konkrete aktiviteter, der kan motivere og stimulere den positive holdånd og det solide kammeratskab, der gør, at børnene trives med hinanden og glæder sig til at komme til træning. 6 GRUNDE TIL, AT FÆLLESSKABET ER VIGTIGT 1. Holdånd Når børnene på dit hold oplever fællesskab, opstår der holdånd. Og holdånd er vigtig for enhver holdsport. 2. Positiv udvikling Fællesskabet former os. Det er i fællesskabet, at vi udvikler os som mennesker, fordi vi lærer at tackle konflikter og kriser, at tage hensyn, at begå os, at samarbejde og at lytte til andre. Uden fællesskab ingen udvikling. 3. Forebygger mobning I et godt fællesskab er tolerancen så høj, at man kan se ud og være præcis, som man er. Forenklet kan man sige, at et godt fællesskab er modstandsdygtigt over for mobning. 4. Stærke venskaber Et godt fællesskab skaber stærke og varige venskaber. For mange børn bliver deres holdkammerater nogle af deres bedste venner. Gode venskaber beriger vores liv og udvikler os som mennesker. 5. Fastholdelse Et godt fællesskab fastholder spillerne. Børn, der ikke trives til fritidsaktiviteter, risikerer at springe fra. Omvendt kan et positivt fællesskab forhindre, at de stopper. 6. Sejr er ikke alt Et godt fællesskab gør det sjovt at spille fodbold også når holdet ikke vinder. HVAD ER FÆLLESSKAB? EN SAMLING AF MENNESKER, SOM BINDES SAMMEN AF NOGET, DE HAR TIL FÆLLES, HVILKET VIL SIGE, NOGET DE ER ENIGE OM ELLER HAR SAMME SYN PÅ ELLER HAR SOM INTERESSE. Psykolog Charlotte Højholt i bogen Børnefællesskaber, Forlaget Børn & Unge, 2007. 6

HVORNÅR ER DER TALE OM MOBNING? Mobning er direkte ødelæggende for fællesskabet, og det er din og de andre voksnes opgave at reagere, hvis I oplever mobning på holdet. Første skridt er at genkende mobning, når den finder sted, men det kan være svært at afgøre, hvornår spillerne er for hårde ved hinanden. Er det fx drilleri, når Jonas bliver kaldt nar af holdkammeraterne, når han rammer bolden skævt ved en oplagt målchance? Er det drilleri, når de andre gemmer Sofies håndklæde, mens hun er i bad efter træning? Og er det drilleri, når Mathias bliver valgt til sidst, når der skal deles hold på en træningsaften i klubben? Eller er det i virkeligheden mobning? Svaret er ikke entydigt og afhænger af situationen, men nedenfor kan du læse om de grundlæggende forskelle på konflikter, drilleri og mobning. Konflikter er En helt naturlig del af alle menneskers udvikling. En konflikt er typisk knyttet til en enkelt episode, hvor børnene er blevet uenige om noget og hvor de reagerer enten fysisk eller verbalt. Konflikter kan udvikle sig til mobning, hvis de ikke bliver løst. Typisk kan børn være med til at løse en konflikt modsat mobning, som udelukkende er de voksnes ansvar at løse. Drilleri er Enkeltstående tilfælde, der holder op igen. At blive drillet for sjov kan gøre et barn glad. At blive drillet for alvor kan gøre et barn ked af det. Grænsen mellem sjov og alvor afhænger af den enkelte situation. Mobning er 1. Et gruppefænomen Det betyder, at alle i gruppen har en rolle i forhold til mobning. Når Lucas fx bliver mobbet af et par drenge fra holdet, så har det betydning for mobningen, hvordan resten af holdkammeraterne og de voksne forholder sig til det. For den, der bliver mobbet, opleves passive tilskuere ofte som medmobbere, fordi de ikke gør noget for at stoppe mobningen. 2. Systematiske udstødelseshandlinger Hvis Jonas bliver kaldt boldmongol eller nar, hver gang han begår en fejl på banen, eller hvis holdkammeraterne altid gemmer Sofies håndklæde, når hun står i badet, så er handlingerne systematiske og så er det mobning. 3. Direkte, forfølgende eller indirekte udelukkende handlinger Det betyder, at mobning ikke altid har samme form. Mobning kan være usynligt for andre fx for dig som træner blandt andet hvis mobningen består af bagtalelser eller ignorering. På den måde kan voksne komme til at bagatellisere en alvorlig hændelse mellem børn. 4. Onde mønstre Mobning handler ikke om onde børn, men om onde mønstre i en gruppe. Det kan være i en klasse eller til en fritidsaktivitet. Derfor kan man ikke udpege et barn til at være roden til alt ondt. Og man kan altså ikke forklare mobning med offerets personlighed, fx Han er altså også lidt mærkelig eller Hun er altså også lidt sart det er ikke offerets egen skyld. I stedet skal man se på tolerancen og respekten i hele gruppen. 5. En form for fællesskab Vi har alle et ønske om at tilhøre et fællesskab, og når vi søger fællesskabet, kan vi komme til at holde nogen uden for det selv samme fællesskab. Et barn kan fx søge anerkendelse ved at holde nogen ude, drille el. lign. På den måde udelukker barnet andre børn, og det er også mobning. Du kan læse mere om mobning og dens årsager og konsekvenser på klubfidusen.dk Fællesskabet styrkes, hvis alle børn og voksne forstår, at de har et ansvar, og hvis klubbens kultur er, at man blander sig, hvis man oplever noget uretfærdigt i stedet for at forholde sig passivt. 7

Din betydning som træner Som træner har du stor indflydelse på, hvordan børnene behandler hinanden, og hvordan de har det indbyrdes på holdet. Du kan støtte børnene i at være gode kammerater og selv være et godt eksempel. Du kan med andre ord bakke op om gode sociale spilleregler og bidrage til opbygningen af et godt fællesskab på dit hold. Din rolle i Klubfidusen er derfor også helt central, og det er dig, der skal inddrage børnene i de trivselsfremmende aktiviteter. STØT OP OM FÆLLESSKABET Som træner skal du støtte spillerne i at skabe og bevare et godt kammeratskab med plads til alle. Du kan støtte spillerne på følgende måder: Vær opmærksom på kammeratskabet Det vil sige, at du skal være opmærksom på stemningen på holdet. Hvis Mads taler grimt til Andreas, eller Marie tit står alene tilbage, er det vigtigt, at du blander dig og støtter børnene i at acceptere hinanden og inkludere hinanden i fællesskabet. Bak op om en god klubkultur Det vil sige en kultur, hvor alle bliver hørt, og alle kan tale sammen, så ingen føler sig udenfor. Hvis Ali og Sebastian altid fører ordet, kan det være en god ide, at du får andre børn på banen, fx ved at lade et af de mere stille børn demonstrere en øvelse eller danne par med Ali. Bak op om Klubfidusens fire grundværdier Det vil sige, at du i kontakten med spillere, forældre og andre trænere udviser tolerance, respekt, omsorg og mod (se boksen på næste side). Reager på det, du ser Det vil sige, at du skal blande dig og støtte børnene i at være gode kammerater. VIS VEJEN Som træner er du rollemodel for børnene. Det betyder, at spillerne kopierer den måde, du gør og siger tingene på. Du kan være et godt forbillede på følgende måder: Hav fokus på positivt frem for negativt Det vil sige, at når du fx roser Daniel for hans præcise inderside eller Jesper for hans skud på mål, selv om det var en misser, så viser du alle spillerne, at det er sådan, man bør snakke til hinanden i klubben og på holdet. Brug et positivt kropssprog Det vil sige, at du fx opmuntrer Mikkel med et klap på skulderen efter en halvdårlig tackling eller undgår at tage dig håbløst til hovedet, når Nadia brænder en målchance. På den måde viser du uden ord din respekt og din medfølelse. Vis, at det er i orden at begå fejl Det vil sige, at du erkender dine fejl, når du er sammen med spillerne. Hvis du fx viser en øvelse på en kluntet måde, eller kommer til at kommentere negativt på en spiller, så sig højt, at du tog fejl. På den måde lærer spillerne, at alle kan begå fejl selv voksne. Det styrker tolerancen blandt spillerne. 8

KLUBFIDUSENS FIRE GRUNDVÆRDIER Vær opmærksom på, om der på dit hold er: 1. TOLERANCE Bliver alle behandlet ligeværdigt? Bliver forskelligheder set som en styrke frem for noget negativt? 2. RESPEKT Respekterer alle hinanden? Tager de hensyn? Er der plads til at være anderledes? 3. OMSORG Hjælper alle hinanden? Interesserer børnene sig for hinanden? 4. MOD Tør børnene sige fra og markere deres grænser? Og tør de reagere, hvis nogen bliver behandlet uretfærdigt? SPØRG IND Når du som træner opdager eller har mistanke om, at et barn ikke er en del af fællesskabet eller ikke trives, er det en god idé at tage en snak med barnet. En snak kan i sig selv være en stor hjælp for barnet og vigtigst af alt viser du barnet, at han eller hun ikke er alene. Nedenfor er et par tips til, hvordan du taler med et barn, der måske ikke trives. 1. SPØRG Vent ikke på, at barnet kommer til dig, men sig fx til barnet: Du virkede ked af det til træning i dag. Har du lyst til at tale om det? 2. LYT Det kan lyde som en selvfølge, men som voksen kan det være svært at lade være med at dysse reaktionerne ned og komme med rationelle forklaringer og løsninger. Fokusér derfor på at lytte og respekter, at barnet har det, som det har det. 3. INDGÅ AFTALER Aftal med barnet, hvad I kan gøre for, at han eller hun kan føle sig som en del af fællesskabet. Indgå fx en aftale om måden, du deler børnene ind i grupper på. Hvis der er en medspiller, som barnet har det særlig godt med, så kan du være med til at styrke deres kammeratskab ved at sørge for, at de oftere laver øvelser sammen. I kan også aftale, at holdet tager en generel snak om kammeratskab. Aftal også gerne, hvornår og hvordan forældrene kan inddrages. 4. FØLG OP Lav en konkret aftale med barnet om, hvornår I skal snakke sammen igen, fx efter en uge. 9

SE ALLE BØRN Alle børn skal føle sig set af dig som træner. Hvis Rasmus hver gang høster størst ros, fordi han laver de bedste driblinger mens Anton, der kæmper bravt, men sjældent får helt styr på bolden, ikke hører meget for sin indsats så kan der opstå splid. Husk at se alle spillerne uanset deres niveau. Og husk, at børn er forskellige og reagerer forskelligt. Hvis alle på holdet føler sig set, resulterer det i tryghed, selvværd og motivation og det gør det sjovere at spille fodbold. At gå til fodbold handler ikke kun om at spille fodbold. Når I laver noget socialt sammen uden for banen, giver det børnene mulighed for at vise andre sider af sig selv. Det kan fx være, at Axel viser sig at være en grinebider uden for banen mens han på banen nemt bliver provokeret og vred. Måske går Sidsel helt vildt op i Champions League og kan fortælle detaljer om hver enkelt spiller mens hun på banen og til træning sjældent siger meget. At være træner handler naturligvis om at lære nogle boldglade børn at spille fodbold. Men det handler i lige så høj grad om at skabe gode fodboldoplevelser, hvor børnene trives. Klubfidusen giver dig her 6 trænertips, som du kan bruge i arbejdet med at skabe bedre trivsel i din klub. 6 TRÆNERTIPS 1. Gør fodbold til et tilbud til alle børn Hvis barnet igen og igen oplever at blive sorteret fra fordi han eller hun fx ikke er god nok mister barnet lysten til at være aktiv i klubben og muligheden for at deltage i det gode sociale liv, der følger med. Derfor bør alle børn: Opleve et alsidigt tilbud om fodbold i klubben. Opleve at blive budt velkommen også selv om de måske ikke er de bedste til at score, ikke løber stærkest eller ikke kan komme om tirsdagen. Føle, at der er plads til dem, og at de er en vigtig del af fællesskabet i klubben. Både til træning, under turneringer og til kampe. 2. Skab de rette fysiske rammer Den bedste fodboldoplevelse sker i rammer, der passer til børnene. I basketball giver det heller ingen mening, at børn spiller med en kurv, der hænger i voksenhøjde. Derfor bør børnene: Spille med en bold, der passer til deres størrelse, så de kan styre bolden. Spille på fodboldmål, som de kan overskue. Spille på en bane, hvis størrelsesforhold passer til børn. Have plads og mulighed for at slænge sig, hygge sig og lege i klubhuset. 3. Brug den tid, det tager Det tager tid at træne og inspirere børn og god træning er nærværende og velforberedt træning, der ikke udelukkende handler om det, der foregår på banen. Derfor bør du som træner: Tage dig god tid til børnene i klubben. Sørge for, at børnene føler sig så godt tilpas, at de har lyst til at blive i klubben både når de ikke lige er med i startopstillingen, og hvis der opstår problemer med kammeraterne. Blive ved med at uddanne dig, så du opdaterer din viden om det at træne børn og om pædagogik. Møde forberedt op til træning god træning er glad og velorganiseret træning. 4. Skab trygge rammer Du er med til at skabe de rammer, som kan give børnene mulighed for at udvikle sig personligt og gøre dem bedre til fodbold. 10

Derfor bør du som træner være opmærksom på: At vi lærer forskelligt, men at vi alle lærer bedst, når vi føler os trygge, og når vi føler os værdsatte. Ikke kun for vores kunnen, men også for det menneske, vi hver især er. At et godt fodboldmiljø bekræfter barnet i, at det er en del af et fællesskab, og at det er vellidt, uanset hvor godt det spiller fodbold. At det er dig som rollemodel, der skal vise børnene, hvordan man er rummelig og tolerant. 5. Udfordr børnene på det rette niveau Børn skal udfordres, når de spiller fodbold. I passende grad. Hvis udfordringerne bliver for store, mister børnene selvtilliden og lysten. Hvis de er for små, begynder børnene at kede sig. Derfor bør du som træner: Lade træningen foregå i mindre grupper (6-10 børn i hver gruppe) brug gerne stationstræning med fleksibel niveaudeling. Lade børnene spille på små områder, der sikrer høj involvering og mange boldberøringer. Træne ud fra princippet Vis-forklar-vis. Det betyder, at du viser en øvelse, forklarer den og viser den igen. Undlade at komme med tilråb til spillerne, når de er i boldbesiddelse. Børnene risikerer at blive forvirrede, og de skal selv have mulighed for at udvikle deres egen fornemmelse for spillet, uden at voksne blander sig. Positive tilråb til hele holdet og spillere uden bold er dog vigtige og velkomne. 6. Få forældrene på banen Forældrene er en del af børnenes idrætsliv. De afleverer og henter, kører til stævner og står på sidelinjen under kampene. Men nogle gange kan det også være svært for forældrene at give deres fulde opbakning, fx hvis deres barn ikke er så dygtigt som forventet, hvis tiden ikke tillader det, eller hvis der er flere børn i familien, som dyrker flere fritidsinteresser flere gange om ugen. Derfor bør du som træner: Involvere forældrene på et niveau, hvor de kan være med. De kan fx hjælpe med en øvelse, hvis de alligevel står på sidelinjen, eller de kan hjælpe med at fylde vanddunke, når de alligevel er med ude til kampe. Hilse på og tale med forældrene, når de kommer i klubben. Spørge, når en ny øvelse skal i gang: Er der nogen spørgsmål? frem for Har alle forstået det?. Det gør det nemmere for et usikkert barn at få sagt det, hvis der er noget, han eller hun ikke forstår. 11

DET GODE FODBOLDMILJØ Klubfidusen er inspireret af Mary Fonden og Red Barnets fælles projekt Fri for Mobberi og af DBU s arbejde for at skabe trivsel og udvikling inden for børneog ungdomsfodbolden. DBU s anbefalinger i forhold til træning med børn og unge kan derfor også med fordel tænkes ind i arbejdet med Klubfidusen. Nedenfor står de anbefalinger, som er mest relevante for dit arbejde med Klubfidusen. Du kan læse mere om DBU s anbefalinger i forhold til børne- og ungdomsfodbolden på www.dbu.dk. 1. NEJ TAK TIL TIDLIG SELEKTION Selektion er en proces, hvor de bedste spillere på en årgang bliver udvalgt til det bedste hold for årgangen i klubben. Baggrund: At udvælge de bedste spillere til de bedste hold tidligt og dermed undlade at udvikle de øvrige spillere er uhensigtsmæssigt. Børn udvikler sig i forskelligt tempo, og det er derfor umuligt at forudsige, hvilke børn der på sigt vil nå det højeste niveau. Selektion bør først foregå fra U13. Betydning: Når de bedste spillere bliver i deres lokale klub, skaber det flere dygtige hold og dermed flere spændende kampe. Når fodbold ikke udelukkende handler om at præstere, skaber det mindre splid mellem børnene. 2. FLEKSIBEL NIVEAUDELING OG INGEN NIVEAUDELING FOR U7 OG YNGRE Niveaudeling er en proces, hvor spillerne til træning og kamp bliver inddelt efter deres aktuelle niveau så spillerne primært træner med andre på samme niveau. Fleksibel niveaudeling anbefales, fordi børn har behov for også at være sammen med deres kammerater til træning uafhængigt af niveauforskellene. En god tommelfingerregel er at træne efter begrebet 25-50-25. Det betyder, at en spiller bedst udvikles ved i 25 procent af tiden at blive udfordret af spillere under eget niveau, i 50 procent af tiden af spillere på eget niveau og i 25 procent af tiden af spillere over eget niveau. Baggrund: Fra og med U8 er der store forskelle i børnenes færdigheder. Børn, der har spillet fodbold i tre til fire år, har ofte en mere veludviklet teknik og har derfor andre udviklingsbehov end begyndere. Niveaudeling anbefales af hensyn til børnene og deres udvikling ikke af hensyn til resultater. Betydning: Børnene stimuleres socialt og spilmæssigt. 3. FÅ SPILLERE PÅ ET TILPASSET SPILLEAREAL Antallet af spillere på banen til en kamp afhænger af årgangen. Jo yngre børn desto færre spillere. Banens størrelse afhænger også af årgangen. Jo yngre spillere desto mindre areal. Baggrund: For mange år siden spillede man 11 mod 11 uanset alder men intet tyder på, at dette antal udvikler børns spil på en stor bane tværtimod. 12

Betydning: Få spillere på en tilpasset bane giver alle børnene flere aktioner, flere driblinger, flere finter, flere vendinger, flere typer af afslutninger, flere mål og større erfaring med at agere i situationer under pres. Det betyder, at det både udvikler deres tekniske og taktiske evner. 4. BRUG AF HAK-PRINCIPPET HAK står for Halvdelen Af Kampen. Det betyder, at alle spillere skal være på banen i mindst halvdelen af en kamp. Baggrund: Traditionelt har det været de bedste spillere, der har været på banen i en kamp, mens de mindre gode har måttet vente nogle gange forgæves på sidelinjen. De mindre gode spillere har derfor ikke haft samme mulighed for at få kamperfaring. 5. FAIRPLAY Børnene opdrages til at udvise fairplay i alle situationer, fx ved at give modspillerne hånd inden kampen og ved efter kampen at sige tak for kampen. Baggrund: De værdier, man som klub og træner repræsenterer i en formel sammenhæng som fx en kamp, smitter af på spillernes og trænernes omgangsform både til træning og kamp og uden for banen. Betydning: Med fairplay lærer spillerne at have respekt for kampledere/ dommere, medspillere, modspillere og trænere og for de faciliteter, de benytter. Det er værdier, der også styrker børnene i sociale sammenhænge. Betydning: Med brugen af HAK-princippet er man med til at sikre, at alle har lige mulighed for at nå deres bedste niveau. MÅLET MED ANBEFALINGERNE ER AT GIVE BØRN MULIGHED FOR: At få maksimalt udbytte af deres træning og dermed få gode fodboldoplevelser. At skabe og bevare kammeratskaber på tværs af teknisk niveau. At deltage i de samme stævner på trods af niveauforskelle. At have fokus på træning frem for kamp. 13

Sådan kommer du i gang Klubfidusen består af tre faser. En planlægningsfase og to aktivitetsfaser. Din rolle som træner består primært i at planlægge og afholde aktiviteter sammen med dit hold. Ud over forrige afsnits beskrivelse af, hvor vigtig din generelle adfærd er, så har du også nogle helt konkrete opgaver i Klubfidusen. Den primære er at udvælge og arbejde med aktiviteter fra aktivitetshæftet sammen med dit hold. Aktiviteterne kan let flettes ind i den daglige træning og foregår både som holdaktiviteter og som aktiviteter på tværs af hold. Inden du og dit hold skal i gang med aktiviteterne, vil en instruktør fra DBU undervise dig og de andre trænere i arbejdet med Klubfidusen. Undervisningen munder ud i, at alle trænere vælger minimum to aktiviteter i aktivitetshæftet en gul (for det enkelte hold) og en grøn aktivitet (på tværs af hold). Indsatsens forskellige elementer og forløb er skitseret herunder. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid tage fat i klubbens trivselsambassadør, der er tovholder for jeres indsats. 1. Trivselsambassadør udnævnes Klubben udpeger en trivselsambassadør, der er tovholder for Klubfidusen. Du kan kende trivselsambassadøren på jakken med det grønne Klubfidusen-logo. 2. Trænerintro Deltagere: Trænere, trænerinstruktør (DBU) og gerne bestyrelsen. Formål: At blive introduceret til Klubfidusen. Indhold: Trænerne bliver klædt på til at arbejde med Klubfidusen, og hver træner udvælger de aktiviteter, de vil arbejde med, og udfylder aktivitetsplanerne. 3. Børnedag Deltagere: Børn og forældre, trænere og gerne bestyrelsen. Formål: At skyde Klubfidusen officielt i gang. Indhold: Børn og forældre bliver introduceret til Klubfidusen. Dagen planlægges af klubbens trivselsambassadør, og trænerne deltager og står for udvalgte aktiviteter. Børnedagens program er skitseret på side 16. 4. Trivselshandlingsplan Deltagere: Bestyrelsen. Formål: At arbejde målrettet og strategisk med trivsel i klubben. Indhold: Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for klubbens arbejde med trivsel. 5. Aktiviteter (2-3 måneder) Deltagere: Trænere og spillere. Indhold: Trænere og spillere arbejder med de valgte aktiviteter. 6. Midtvejsmøde Deltagere: Trivselsambassadør, klubrådgiver (DBU) og gerne bestyrelsen. Formål: At sikre, at arbejdet med Klubfidusen forløber efter planen. Indhold: Handlingsplan, aktivitetsplaner og Klubfidusens øvrige elementer gennemgås, ligesom det videre forløb planlægges. 7. Aktiviteter (2-3 måneder) Deltagere: Trænere og spillere. Indhold: Trænerne kan vælge nye aktiviteter. Trænere og spillere arbejder videre med nye eller gamle aktiviteter. 8. Opfølgningsmøde Deltagere: Trænere, trivselsambassadør, bestyrelse og klubrådgiver (DBU). Formål: At gøre status over indsatsen og planlægge klubbens trivselsarbejde fremadrettet. Indhold: Deltagerne gør status over deres hidtidige arbejde. Det kan gøres samlet eller hver for sig, og trivselsambassadøren samler oplysningerne i en skriftlig status til DBU. Derefter fortsætter arbejdet med Klubfidusen bl.a. ved, at trænerne vælger nye aktiviteter. 9. Diplom Klubben modtager sit Klubfidusen-diplom som et bevis på klubbens trivselsindsats. 14

Forløbet med Klubfidusen Klubfidusen kan igangsættes, når det passer jer. Nedenfor er forløbet med Klubfidusen skitseret. Planlægningsfase Trivselsambassadør udnævnes Trænerintro afholdes Børnedag 1. aktivitetsfase Trivselshandlingsplan udarbejdes Midtvejsmøde 2. aktivitetsfase Opfølgningsmøde Diplom Videre arbejde med Klubfidusen 15

Program for Børnedagen Børnedagen varer 2½-3 timer og kan afholdes i en weekend eller på en hverdagseftermiddag. Herunder er skitseret to programeksempler, de fremhævede programpunkter er obligatoriske. HVERDAGSEKSEMPEL WEEKENDEKSEMPEL PROGRAM BØRN TIDSINTERVAL AKTIVITET 10.00 10. 1 5 Fælles velkomst 10. 1 5 1 1. 1 5 Fysiske aktiviteter 1 1. 1 5 1 1. 45 Trivselsmøde 1 1. 45 12. 30 Trivselsturnering 12. 30 12. 35 Afslutning på tværs af hold PROGRAM FORÆLDRE TIDSINTERVAL AKTIVITET 10.00 10. 1 5 Fælles velkomst 10. 1 5 10.45 Intro 12.30 12.35 Afhentning PROGRAM BØRN TIDSINTERVAL AKTIVITET 16.00 16. 1 5 Velkomst 16. 1 5 16. 45 Trivselsmøde 16. 45 17. 30 Fysiske aktiviteter 17. 30 18. 1 5 Trivselsturnering 18. 1 5 18.30 Fælles afslutning PROGRAM FORÆLDRE TIDSINTERVAL AKTIVITET 17. 45 18. 1 5 Intro 18. 1 5 18.30 Fælles afslutning EKSEMPEL EKSEMPEL 16

Velkomst Trivselsambassadøren eller en træner byder velkommen. Velkomsten tager ca. 15 minutter. Børnene bliver introduceret til dagen og til Klubfidusen, og de bliver inddelt i grupper til aktiviteterne. Fysisk aktivitet Der er afsat mellem tre kvarter og en time til de fysiske aktiviteter. Trivselsambassadøren har på forhånd orienteret om, hvilken aktivitet fra øvelseshæftet du som træner skal stå for, så du kan gøre banen klar med de nødvendige rekvisitter. Hver gang et hold ankommer til aktiviteten, byder du dem velkommen og fortæller kort om aktiviteten. Inddel børnene i par, hvis aktiviteten kræver det. Trivselsmøde Der er afsat 30 minutter til, at hvert hold kan holde deres eget trivselsmøde (se side 9 i aktivitetshæftet for beskrivelse). Forældreintro Denne introduktion af Klubfidusen til forældrene kan afholdes enten først eller sidst på Børnedagen. Mødet med forældrene er klubbens mulighed for at få engageret forældrene fra start. Forældreintroen afholdes af trivselsambassadøren, en træner eller et bestyrelsesmedlem. Trivselsturnering Der er afsat 45 minutter til denne aktivitet på tværs af hold (se side 4 i aktivitetshæftet for beskrivelse). Afslutning Børnedagen afsluttes i fællesskab. Trivselsambassadøren siger tak for i dag og forældrene må meget gerne komme lidt før, så de også kan deltage. Hvis Børnedagen afholdes i weekenden, kan arrangementet fx afsluttes med fællesspisning. 17

18 NOTER

NOTER 19

TRÆNERE FRA HOLD TIL SAMMENHOLD Klubfidusen gør det let for jeres klub at arbejde med trivsel. Gennem aktiviteter, træningsøvelser og træneruddannelse samles klubben om at skabe en kultur, hvor alle føler sig velkommen. Klubfidusen er baseret på viden om børns trivsel, fodboldfaglighed og gode råd og erfaringer fra fodboldtrænere. Indsatsen er udviklet af Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden og udspringer af et fælles ønske om at sikre børns trivsel i fritiden.