Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

Relaterede dokumenter
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Eksempelsamling Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

HÅNDBOG Planlægning af veje og stier i åbent land ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2012 HØRINGSUDGAVE

Forslag til vejklassificeringsplan for Gribskov Kommune

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Ringkøbing-Skjern Kommune. Dato Dec UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Fredericia Kommune. Vejklassificering for Fredericia Kommune

Fælles principper for klassificeret vejnet

Anbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

Trafikplan - Bredebro

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

UDKAST TRAFIKSTATEGI 2017

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Procedure og dataindsamling. Steen Eisensee, Ingeniør og Trafiksikkerhedsrevisor, Vejdirektoratet, Vejcenter Syddanmark.

Cykelstiplan Indledning

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Allerød Kommune. Kortlægning af trafikale data

NATUR, MILJØ OG TRAFIK TRAFIKPLAN

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land

5. Trafik info Kommuneplan Forslag Hovedstruktur og retningslinier

Ny struktur på vej-og trafikområdet set fra en kommunal synsvinkel

BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Kommentarer fra borgermødet i Viby, den 3. maj 2016, til Trafik og mobilitetsplan for Roskilde Syd.

KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Rødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave

Fremlagt af: Frank Hagerup, Vestsjællands Amt - Vejområdet og Frank Studstrup, COWI - Trafikafdelingen

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Vurdering af hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Regulativ. For vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Aabenraa Kommune

TRAFIKPLAN Trafikplan for Norddjurs Kommune

1 Baggrund og formål

Indhold Side 1 Indledning 3

Vedligeholdelsesniveuaer i vejman.dk. Årsmøde vejman.dk 10. oktober 2019 Lise Gansted-Mortensen, Aalborg Kommune

Trafiksikkerhedsplan

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

Vinterman seminar Meldinger & Vintertrafik

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

STIPLAN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Udpegning af hovedruter 2. 3 Tiltag for at realisere stiplanen 4. Indholdet af stiplanen

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Vurdering af særlig trafikfarlige skoleveje i Silkeborg Kommune

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Forslag til Kommuneplan Redegørelse

Dokumenter og definitioner. Love og bekendtgørelser. Håndbog Afmærkning af vejarbejder m.m. September 2017

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

REGULATIV. Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser

Løsningsmodeller Vej- og stiklassificering Nuværende klassificering Forslag til justeringer af klassificering Resultater...

I det nedenstående gives en kort beskrivelse af den metodik og procedure, som anvendes i forhold til en vurdering af vejenes trafikfarlighed.

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

1.1. Målet med trafikplanerne

Planlægning/sanering af vejvisning i større byer pilotprojekt fra Hillerød samt andre eksempler

Når forholdene nødvendiggør prioritering, fastlægges den efter vejklassificeringen.

Kommuneplanlægning for Infrastruktur

Trafikplan - Løgumkloster

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

'REVE Trafi khandlingsplan 2007 Trafi khandlingsplan 2007

Beskrivelse af ændringer til administrative oplysninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Belægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

Erfaringer med udpegning af målestrækninger

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

NATUR, MILJØ OG TRAFIK. TRAFIKPLAN Baggrundsrapport

Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten

Beskrivelse af ændringer til administrative oplysninger

Transkript:

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet til brug for både planlægning og drift af vejnettet. Der vil være behov for et fælles begrebsapparat men også et fælles værktøj således, at der sikres en sammenhæng og ensartethed i planlægning og drift såvel internt i de nye storkommuner som på de veje, som krydser kommunegrænserne. Som en hjælp til dette udgav SAMKOM i 2005 en folder Fælles serviceniveau en inspirationsfolder, hvor et forslag til et fælles begrebsapparat blev beskrevet. I september 2006 blev den vejregelforberedende rapport Planlægning af veje og stier i åbent land sendt i høring hos vejsektoren. Rapporten indeholder en beskrivelse af en metode til en fælles klassificering af vejene i det åbne land. Med udgangspunkt i ovenstående har SAMKOM ønsket at igangsætte et demonstrationsprojekt omkring vejklassificering for et afgrænset område. Formålet er at beskrive en proces for, hvordan klassificeringen kan foretages både i og på tværs af de nye storkommuner. SAMKOM har valgt at tage afsæt i en konkret klassificering for Fyn, som er et trafikalt velafgrænset område. Denne konkrete case vil danne udgangspunkt for fastlæggelsen af en generel procesbeskrivelse samt illustrere denne proces som eksempel. Projektforløb En fuldstændig klassificering af vejnettet bør omfatte hele vejnettet både på landet og i byerne. Dette vil kræve et detaljeret kendskab til vejnettet - såvel trafikvejene som lokalvejene - bl.a. for at kortlægge det kollektive vejnet og et sammenhængende stirutenet herunder også stiruter ad lokalveje. Det vil være et omfattende projekt, som vil kræve et samarbejde med alle kommunerne på Fyn, Det vurderes ikke umiddelbart at være muligt indenfor dette projekts rammer. Målet er også primært at beskrive en proces, som kan være til inspiration for andre kommuner. Det er derfor valgt at dele projektet op i 3 faser: 1. Udpegning af et trafikvejnet for hele Fyn udenfor de større byer 2. Klassificering af vejnettet i det åbne land i en af de nye storkommuner på Fyn 3. Klassificering af vejnettet i et større byområde i en af de nye storkommuner på Fyn

Fase 1. Udpegning af et trafikvejnet for hele Fyn udenfor de større byer En af de udfordringer de nye storkommuner står overfor er at sikre en ensartethed i planlægningen og vedligeholdelsen af de trafikveje, som går over kommunegrænserne herunder især de gamle amtsveje. 1. del af projektet vil derfor være at udpege et trafikvejnet for biltrafikken på Fyn, som kan være et overordnet fælles grundlag/udgangspunkt for kommunerne i forbindelse med det videre arbejde med planlægning og drift af vejnettet. I og med at man i denne fase afgrænser sig til kun at kigge på biltrafikken, vil der være en risiko for, at der i fase 2, hvor der udpeges net for kollektiv trafik, fodgængere/cyklister og langsomkørende trafik, kan ske ændringer af klassificeringen af biltrafikvejnettet. Fase 2. Klassificering af vejnettet i det åbne land i en af de nye storkommuner på Fyn En fuldstændig klassificering af vejene i det åbne land bør også omfatte en udpegning af nettene for langsomkørende trafik, fodgængere/cyklister samt den kollektive trafik ligesom lokaltrafikområderne skal afgrænses. Dette skal anvendes både til planlægning, men også i forbindelse med prioritering af driften af vejnettet. Fase 3. Klassificering vejnettet i et større byområde i en af de nye storkommuner på Fyn En total klassificering til brug for planlægning og drift vil naturligvis omfatte såvel land og byområder. Da ingen veje i byer sandsynligvis vil gå på tværs af kommunegrænser, vil dette ikke nødvendiggøre et behov for en fælles klassificering kommunerne imellem. De nye storkommuner vil dog have behov for at ensarte deres klassificering internt mellem kommunens byområder og mellem by og land, således at der nås et fælles grundlag for driften. (med mindre, at forholdene i byer og på land er så forskellig, at det ikke er nødvendigt. Vi arbejder jo med trafikveje i by og trafikveje på land og kan derfor lave forskellige prioriteringsparametre i forbindelse med drift.) Indhold af fase 1 Udpegning af et trafikvejnet for hele Fyn udenfor byerne foreslås at forløbe efter følgende model: A. Udarbejdelse af 1. forslag til biltrafikvejnet på baggrund af Kort med trafikmængder på amtsvejnettet Udbygningsplaner for vejnettet herunder Odense-Svendborg motorvejen Kortlægning af bymønstre og andre trafikskabende funktioner Oplysninger om trafikstrømme mellem zoner fra en evt. amtstrafikmodel Vurdering af maskevidden i trafikvejnettet (en 1. vurdering indikerer, at nogle af de eksisterende kommuneveje bør være fordelingsveje) Eventuelle oplysninger om tværprofil og skiltet hastighed 2

B. Møde med følgegruppe, hvor klassificeringen diskuteres - bl.a. afklares Hvilke veje, der er trafikveje og hvilke der er lokalveje Hvilke trafikveje, der er gennemfartsveje og hvilke der er fordelingsveje Kommunegrænseproblematikker (hvis der er nogle) Følgegruppen bør bestå af repræsentanter fra amtet, Vejdirektoratet samt udvalgte kommuner (evt. en fra hver ny storkommune) C. Udarbejdelse af endeligt forslag til biltrafikvejnet Et endeligt forslag til klassificering udarbejdes på baggrund af diskussionerne på følgegruppemødet Evt. afholdelse af nyt følgegruppemøde eller udsendelse af forslag til kommentering i følgegruppe. Forslag sendes evt. ud til kommentering hos alle kommunerne på Fyn Output af denne fase bliver en klassificering af vejnettet på Fyn i trafikveje (gennemfartsveje og fordelingsveje) samt lokalveje baseret på vurderinger af biltrafikkens størrelse og køremønster. Indhold af fase 2 Fase 1 opfatter alene biltrafikvejnettet. En klassificering til brug for både drift og planlægning bør omfatter både net for cykel/fodgængere, kollektiv trafik og langsomme køretøjer samt en afgrænsning i lokaltrafikområder. Dette nødvendiggør et detaljeret kendskab til vejnettet, da man f.eks. skal have kendskab til det kollektive rutenet, hvilke veje som har cykelsti, cykelbane etc. og hvilke lokalveje, som fungerer som stiruter. Denne 2. fase indeholder en sådan samlet klassificering for det åbne land inkl. de mindre bysamfund for en af de nye storkommuner på Fyn. Det bør være en kommune, som har statsveje af forskellige typer (både motorveje og landeveje) samt ikke er domineret af et stort byområde. Der foreslås følgende model for klassificeringen: A. Optegning af eksisterende net for: Kollektiv trafik på baggrund af oplysninger fra trafikselskaberne Cykel/fodgængertrafikken på baggrund af oplysninger fra region- og kommuneplaner Trafikskabende funktioner for den lette trafik f.eks. skoler, idrætsanlæg etc. ud fra region- og kommuneplaner Den langsomtkørende trafik på baggrund af en vurdering af de øvrige net Den kunne afdække ændringer i det i fase 1 foreslåede trafikvejnet f.eks. ved at der komme flere fordelingsveje eller foreslåede fordelingsveje nedklassificeres til lokalveje. B. Møde med medarbejdere fra den nye storkommune (gerne repræsentanter fra alle de gamle kommuner) De optegnede net gennemgås enkeltvis 3

Mulige konfliktstrækninger diskuteres Sammenhængen med nabokommunernes net diskuteres Planlagte fremtidige ændringer diskuteres f.eks. af skolestruktur, ny boligområder etc. Kommunerne medbringer så vidt muligt oplysninger om trafikmængder, hastigheder (skiltede/ målte), vejens tværprofiler samt oplysninger om stier. Disse oplysninger kan evt. også fremsendes inden mødet, og anvendes i forbindelse med den 1. optegning af de eksisterende net. C. Optegning af nye forslag til net Optegning af nye forslag til net på baggrund af diskussionerne på mødet Forslag til hastighedsklassificering af vejnettet udarbejdes (måske er dette ikke nødvendigt, den eksisterende hastighed kendes jo) D. Møde med medarbejdere fra den nye storkommune, hvor de endelig forslag til net diskuteres. Evt. deltager medarbejdere fra nabostorkommunerne eller forslaget sendes i høring hos nabokommunerne. Output af denne fase er en funktionel klassificering af vejnettet i det åbne land i den nye storkommune med oplysninger om hvilken funktion den enkelte vejstrækning har f.eks. om det er en trafikvej (trafikmængde, hastighed og evt. tværprofil), om det er en del af stirutenettet (skolevej, cykelrute) og om der kører kollektiv trafik. Indhold af fase 3 Fase 3 indeholder i princippet det samme som fase 2, men for et større byområde. Det kunne være et større byområde i den storkommune, som er omfattet af fase 2, men det kunne også være et større byområde i en anden storkommune. Der foreslås følgende model for klassificeringen: A. Optegning af eksisterende net for: Kollektiv trafik på baggrund af oplysninger fra trafikselskaberne Cykel/fodgængertrafikken på baggrund af oplysninger fra kommuneplanen Trafikskabende funktioner for den lette trafik f.eks. skoler, idrætsanlæg etc. ud fra kommuneplanen B. Møde med medarbejdere fra den kommune, hvor byområdet er beliggende De optegnede net gennemgås enkeltvis Mulige konfliktstrækninger diskuteres Sammenhængen med klassificeringen i det åbne land diskuteres Fremtidige planlagte ændringer diskuteres Kommunen medbringer så vidt muligt oplysninger om trafikmængder, hastigheder (skiltede/ målte), vejens tværprofiler samt oplysninger om stier. Disse oplysninger kan evt. også fremsendes inden mødet, og bruges til den 1. optegning af nettene. 4

C. Optegning af nye forslag til net Optegning af nye forslag til net på baggrund af diskussionerne på mødet Forslag til hastighedsklassificering af vejnettet udarbejdes (måske er dette ikke nødvendigt, den eksisterende hastighed kendes jo) D. Møde med medarbejdere fra kommunen, hvor de endelig forslag til net diskuteres. Output af denne fase er en funktionel klassificering af vejnettet i byområdet med oplysninger om hvilken funktion den enkelte vejstrækning har f.eks. om det er en trafikvej (trafikmængde, hastighed og evt. tværprofil), om det er en del af stirutenettet (skolevej, cykelrute) og om der kører kollektiv trafik. 5