Velkommen til Økonomi 1!!!! Mikro-delen Foråret 2004. Lars Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo
Introduktion til mikroøkonomi: 1. Praktikaliteter 2. Hvad er mikroøkonomi? (oghvadermakroøkonomi?) 3. Mikrodelen af kurset i hovedtræk 4. Kapitel 1: Et eksempel på en mikroøkonomisk analyse.
Hvad er mikroøkonomi? Det er altid vanskelig at afgrænse et fagområde med få ord, men vi gør alligevel et forsøg: Mikroøkonomi er, som navnet antyder, økonomi der tager udgangspunkt i økonomisk adfærd på mikroniveau. Sagt på en anden måde: Vi studerer samspillet mellem de enkelte agenters økonomiske handlinger ietsamfund. Bemærk: Selv om udgangspunktet er den enkelte agent vil vi også være interesserede i at sige noget om hvad resultatet bliver på samfundsniveau Med agenter mener vi typisk forbrugere og producenter. Kanogsåværeenplanmyndighed eller offentlig sektor.
Typiske spørgsmål inden for mikroøkonomi: Hvordan fungerer de enkelte markeder? Hvornår og hvordan bør det offentlig gribe regulerende ind? Hvis alle agenter handler ud fra egne økonomisk interesser, hvad bliver så resultatet på samfundsniveau? Andre typiske spørgsmål: (men marginal for dette kursus) Hvilken betydning har information? Hvilken betydning har usikkerhed? Hvilken betydning har strategisk adfærd?
Hvad er makroøkonomi? Meget mere om dette senere i kurset...men her et par ord: Makroøkonomi er studiet af økonomi som et hele. På makroniveau om man vil. Ikke (nødvendigvis) baseret på modeller for økonomisk adfærd på mikroniveau. Økonomiske størrelser på makroniveau, som f.eks. inflation, bruttonationalprodukt, arbejsløshedsprocen etc. er ultimativt påvirket af økonomisk adfærd på mikroniveau. Moderne makroøkonomisk teori er faktisk ofte baseret på et mikroøkonomisk fundament.
Typiske spørgsmål inden for makroøkonomi: -hvorfor er der arbejdsløshed og hvordan forhindrer vi det? -hvorfor optræder store konjunkturudsving og hvordan forhindrer vi det? -hvorfor har vi økonomisk vækst? Blot et spørgsmål om teknologisk udvikling, eller...??? -hvorfor er der store forskelle i velstand og økonomisk vækst mellem lande? -hvorfor har vi inflation -hvad skal vi mene om dette fænomen? -...og om betalingsbalancen? -...om handelssbalancen? -...om valutakurser? - og meget andet...
Et par ord om økonomisk teori Vores mål er at forklare økonomiske fænomener og lave forudsigelser. Dertil kræves en grundlæggende forståelse for samfundets økonomiske institutioner (vores interesser er særligt markeder ). Økonomi er en samfundsvidenskab: Nøglen er at indse de relevante, vigtige sammenhænge - ikke enhver detalje. I mikroøkonomi bygger vi en model - en matematisk repræsentation - baseret på teori, om forbrugere, firmaer, markeder og økonomisk aktivitet. Modellen beskriver forholdet mellem to eller flere variable. Modellerne er ofte simple, men husk at målet er at fokusere på de aspekter af problemet der er vigtigst. Når vi ser på økonomiske data, er vi nødt til at have en teori der kan strukturere vores analyse -der kanvisepegepåhvilkesammenhængeviskalse efter.
...Så hvad lærer vi i løbet af de næste 7 1 2 uger? Måden at gribe tingene an indenfor mikroøkonomisk teori (jf ovenfor). Grundlæggende begreber og modeller for forbrugere og virksomheders adfærd. Grundlæggende teori om forskellige markedsformer. Ligevægte: definitioner og karakteristika. Velfærdsøkonomiens hovedsætninger - det teoretiske argument for hvorfor kompetitive markeder fungerer godt. -...og en hel del andet
(uofficiel) studieguide: Kom til alle forelæsninger og øvelser - og deltag aktivt! Læs pensum løbende - men ikke nødvendigvis forud. Fundér lidt over modellerne: Hvad er hovedpointerne? Hvad er de underliggende antagelser?... Tænk over begreber og tilgangsvinkler - ikke kun matematikken (som i dette kursus er ret ligetil). Øv dig hver dag- f.eks. når du ser læser avisen eller diskuterer med vennerne - i at tænke som en økonom. Jo længere inde i kurset jo sjovere - frafald forbudt!!
Oversigt: Mikrodelen I. Indledning (idag) 1. Introduktion til mikroøkonomi, (kap 1). II. Forbrugere (4x2 timer), kapitlerne 2-6 og 15. 1. budgetbegrænsninger (kap 2). 2. præferencer og nyttefunktioner (kap 3 og kap 4). 3. forbrugervalg (forbrugerens problem) kap 5. 4. forbrugerefterspørgsel (kap 6.). 5. markedsefterspørgsel (kap 15). III. Generel ligevægt (2x2 timer), kapitlerne 9 og 30. 1. Købogsalg(kap9). 2. Ligevægte i bytteøkonomier (Edgeworth boks økonomier - 2 forbrugere 2 varer) (kap 30).
IV. Virksomheder (3x2 timer), kapitlerne 18-23. 1. produktionsteknologier (kap. 18). 2. profitmaksimering (kap. 19). 3. omkostningsminimering (kap. 20). 4. omkostningsfunktioner (kap. 21). 5. virksomheden udbudsfunktion (kap 22). 6. markedsudbud (kap. 23). V. Generel ligevægt (1x2 timer), kapitel 31. A. Ligevægte i økonomier med produktion (Robinson Crusoe økonomier - 1 forbruger 1 virksomhed 2 varer). VI. Partiel ligevægt (3x2 timer), kapitlerne 16, 24 og 27. A. Fuldkommen konkurrence - marked med mange forbrugere og udbydere. (kap 16) B. Monopol - marked med kun én udbyder. (kap 24)) C. Oligopol - marked med to eller flere udbydere. (kap 27)
Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Antag at alle lejligheder er identiske 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring). 3. Prisen på lejligheder i ydre ring er exogen - tages for givet i model. 4. Prisen på lejligheder i indre ring er endogen - bestemt indenfor modellen. To fundamentale koncepter: 1. antagelsen om optimering: De økonomiske agenter forsøger at vælge den bedste løsning blandt givne alternativer 2. antagelsen om ligevægt: Priser tilpasses indtil udbud = efterspørgsel.
Efterspørgselskurven: 1. Antag at den person der er villig til at betale mest vil betale max $500 (per måned). 2. Antag at den person der er villig til at betale næstmest vil betale max $490. 3. Antag at den person der er villig til at betale tredjemest vil betale max $480. 4. osv... 5. En forbrugers maksimale betalingsvillighed for et gode kaldes reservationsprisen. 6. Bemærke: For en given pris p ( husleje ) da er antallet af folk der er villig til at leje lig med antallet af personer med reservationspris p. 7. Efterspørgselskurven: Plotantalletafefterspurgte lejligheder for hver given pris p.
Udbudskurven: 1. Tænk på en situation med mange uafhængige udlejere: Et kompetitivt market. 2. På kort sigt har vi et givet antal udlejere og et givet antal lejligheder. 3. Så udbuddet er konstant! (medmindre at prisen p er så lav et det er billigere at lade lejligheden være tom - se bort fra her). 4. Efterspørgselskurven: Plot antallet af udbudte lejligheder for hver given pris p.
Ligevægt: 1. hvis p er høj, da efterspørgsel < udbud: tomme lejligheder! 2. hvis p er høj, da efterspørgsel < udbud: ventelister! 3. Vi har en ligevægtspris p når efterspørgsel = udbud. 4. Med andre ord: En ligevægtspris bringer markedet i balance - clearer marked.
Komparativ statik: 1. Statik - ikke at forveksle med statistik som jo er noget andet... 2. Komparativ statik: Hvorledes ændrer en ligevægt (eller mere generelt en løsning til et given problem - f.eks. et optimeringsproblem) sig når de underliggende faktorer ændrer sig? 3. Nb: Vi sammenligner ligevægte - ser ikke på overgangsfasen fra en ligevægt til en anden her!
Efterspørgsel uændret, udbud stiger:
Nogle af lejlighederne sælges til ejerlejlighed: Efterspørgsel falder, udbud falder:
Andre markedsformer: Vi har set på ligevægt i et kompetitivt market: Mange lejere, mange udlejere. Mindst tre andre muligheder: 1 Udlejer som monopolist Kun en udlejer (som udlejer mange lejligheder), eller udlejere danner priskartel. Udlejer(e) sætter pris - derefter bestemmer lejere om de kan acceptere tilbud. Lad D(p) være efterspørgslen ved pris p. Da er omsætningen ( revenue ) pd(p). Hvis der ikke er omkosninger ved at udleje (eller p fortolkes som nettegevinst ved udlejning) da vælger monopolisten bp der maksimerer bpd(bp). Typisk har vi bp >p (mere om det senere i kurset), og monopol fører til lavere output (her: tomme lejligheder).
2 Udlejer som diskriminerende monopolist Antag at monopolist kender alle lejeres reservantionspris. Monopolist kan da prisdiskriminere: Hver lejer får tilbudt lejlighed til personlig reservationspris. Dette kaldes prisdiskriminering af 1. grad: Også andre former for prisdiskrimering (kap. 25 - desværre ikke pensum).
3 Kompetitivt marked med huslejeloft. Antag at regulerende myndighed (f.eks. staten) fastsætter huslejeloft p max <p. Nu kommer overskudsefterspørgsel: Alle lejligheder udlejes igen. Men: Ikke nødvendigvis samme lejere - nu muligvis også lejere med reservationspris p hvor p max p<p. Præcist hvem der får lejlighederne afhænger af rationeringsmetode: lotteri, venteliste, alder, udseende...
Hvilket marked er bedst? Sammenlign med det uregulerede kompetitive marked 1. Alm. Monopolist: Bedre for udlejer(e), ringere for lejere (hvorfor?). 2. Diskriminerende monopolist: Bedst muligt for udlejer(e), ringest muligt for lejere (hvorfor?). 3. Kompetitivt marked med huslejeloft: Ringere for udlejere, bedre for nogle lejere - ringere for andre lejere (hvorfor?).
Pareto princippet, definitioner: 1. Hvis man kan gøre nogle bedre stillet uden af gøre andre ringere stillet da har vi en Pareto forbedring. 2. En tilstand er Pareto inefficient, hvis der findes mindst én Pareto forbedring. 3. En tilstand er Pareto efficient, hvisderikke findes en Pareto forbedring. Vi er - som et minimumkrav - interesseret i Pareto efficiente tilstande.
Hvilke markeder er Pareto efficiente? Tjek-spørgsmål: Kan vi finde en omallokering af lejligheder og penge så alle bliver bedre stillet? Bemærk: hvis alle lejlighederne ikke går til dem med højest betalingsvillighed, da vil den person med højest betalingsvillighed der ikke får en lejlighed være villig til at overtage lejemål fra en som har en lejlighed og som har en lavere betalingsvillighed, mod en kompensation så begge ville blive bedre stillet. - en Paretoforbedring! 1. Kompetitivt marked: Pareto efficient! 2. Alm. Monopolist: Pareto inefficient! 3. Diskriminerende monopolist: Pareto efficient! 4. Kompetitivt marked med huslejeloft: Pareto inefficient!
Bemærk: Selvom om et givent marked er inefficient, så er det ikke sikkert at alle ville foretrække lige en af ovennævnte efficiente markeder frem for det inefficiente market. Pointe: Vi kan - med simple modeller og uden at nødvendigvis at regne på nogensomhelst - få resultater.
Ligevægt på lang sigt: 1. udbud ikke konstant på lang sigt (udbudskurven ikke lodret). 2. Igenkanvisepåeffektenafforskelligemarkedsinstitutioner - og det vil vi gøre - i senere kapitler!