Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Transkript

1 Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring). 3. Prisen på lejligheder i ydre ring er exogen - tages for givet i model. 4. Prisen på lejligheder i indre ring er endogen - bestemt indenfor modellen. To fundamentale koncepter: 1. Antagelsen om optimering: De økonomiske agenter forsøger at vælge den bedste løsning blandt givne alternativer 2. Antagelsen om ligevægt: Priser tilpasses indtil udbud = efterspørgsel.

2 Efterspørgselskurven: 1. Antag at den person der er villig til at betale mest vil betale max $500 (per måned). 2. Antag at den person der er villig til at betale næstmest vil betale max $ Antag at den person der er villig til at betale tredjemest vil betale max $ osv En forbrugers maksimale betalingsvillighed for et gode kaldes reservationsprisen. 6. Nb.: For en given pris p ( husleje ) da er antallet af folk der er villig til at leje identisk med antallet af personer med reservationspris p: 7. Efterspørgselskurven: Plotantalletafefterspurgte lejligheder for hver given pris p.

3

4 Udbudskurven: 1. Tænk på en situation med mange uafhængige udlejere: Et kompetitivt market. 2. På kort sigt har vi et givet antal udlejere og et givet antal lejligheder. 3. Så udbuddet er konstant! (medmindre at prisen p er så lav et det er billigere at lade lejligheden være tom - se bort fra her). 4. Efterspørgselskurven: Plot antallet af udbudte lejligheder for hver given pris p.

5 Ligevægt: 1. Hvis p er høj, da efterspørgsel < udbud: tomme lejligheder! 2. Hvis p er lav, da efterspørgsel > udbud: ventelister! 3. Vi har en ligevægtspris p når efterspørgsel = udbud. 4. Med andre ord: En ligevægtspris bringer markedet i balance - clearer marked.

6 Komparativ statik: 1. Statik - ikke at forveksle med statistik som jo er noget andet Komparativ statik: Hvorledes ændrer en ligevægt (eller mere generelt en løsning til et given problem - f.eks. et optimeringsproblem) sig når de underliggende faktorer ændrer sig? 3. Nb: Vi sammenligner ligevægte - ser ikke på overgangsfasen fra en ligevægt til en anden her!

7 Efterspørgsel uændret, udbud stiger:

8 Nogle af lejlighederne sælges til ejerlejlighed: Efterspørgsel falder, udbud falder:

9 Andre markedsformer: Vi har set på ligevægt i et kompetitivt market: Mange lejere, mange udlejere. Mindst tre andre muligheder: 1 Udlejer som monopolist Kun en udlejer (som udlejer mange lejligheder), eller udlejere danner priskartel. Udlejer(e) sætter pris - derefter bestemmer lejere om de kan acceptere tilbud. Lad D(p) være efterspørgslen ved pris p. Da er omsætningen ( revenue ) pd (p). Hvis der ikke er omkosninger ved at udleje (eller p fortolkes som nettegevinst ved udlejning) da vælger monopolisten bp der maksimerer bpd (bp). Typisk har vi bp> p (mere om det senere i kurset), og monopol fører til lavere output (her: tomme lejligheder).

10 2 Udlejer som diskriminerende monopolist Antag at monopolist kender alle lejeres reservationspris. Monopolist kan da prisdiskriminere: Hver lejer får tilbudt lejlighed til personlig reservationspris. Dette kaldes prisdiskriminering af 1. grad: Også andre former for prisdiskrimering.

11 3 Kompetitivt marked med huslejeloft. Antag at regulerende myndighed (f.eks. staten) fastsætter huslejeloft p max <p. Nu kommer overskudsefterspørgsel: Alle lejligheder udlejes igen. Men: Ikke nødvendigvis samme lejere - nu muligvis også lejere med reservationspris p hvor p max p< p : Præcist hvem der får lejlighederne afhænger af rationeringsmetode: lotteri, venteliste, alder, udseende...

12 Hvilket marked er bedst? Sammenlign med det uregulerede kompetitive marked 1. Alm. Monopolist: Bedre for udlejer(e), ringere for lejere (hvorfor?). 2. Diskriminerende monopolist: Bedst muligt for udlejer(e), ringest muligt for lejere (hvorfor?). 3. Kompetitivt marked med huslejeloft: Ringere for udlejere, bedre for nogle lejere - ringere for andre lejere (hvorfor?).

13 Pareto princippet, definitioner: 1. Hvis man kan gøre nogle bedre stillet uden af gøre andre ringere stillet da har vi en Pareto forbedring. 2. En tilstand er Pareto inefficient, hvis der findes mindst én Pareto forbedring. 3. En tilstand er Pareto efficient, hvisderikke findes en Pareto forbedring. Vi er - som et minimumskrav - interesseret i Pareto efficiente tilstande.

14 Hvilke markeder er Pareto efficiente? Tjek-spørgsmål: Kan vi finde en omallokering af lejligheder og penge så alle bliver bedre stillet? Bemærk: hvis alle lejlighederne ikke går til dem med højest betalingsvillighed, da vil den person med højest betalingsvillighed der ikke får en lejlighed være villig til at overtage lejemål fra en som har en lejlighed og som har en lavere betalingsvillighed, mod en kompensation så begge ville blive bedre stillet. - en Pareto-forbedring! 1. Kompetitivt marked: Pareto efficient! 2. Alm. Monopolist: Pareto inefficient! 3. Diskriminerende monopolist: Pareto efficient! 4. Kompetitivt marked med huslejeloft: Pareto inefficient!

15 Bemærk: Selvom om et givent marked er inefficient, så er det ikke sikkert at alle ville foretrække lige en af ovennævnte efficiente markeder frem for det inefficiente market. Pointe: Vi kan - med simple modeller og uden at nødvendigvis at regne på nogensomhelst - få resultater.

16 Ligevægt på lang sigt: 1. Udbud ikke konstant på lang sigt (udbudskurven ikke lodret). 2. Igenkanvisepåeffektenafforskelligemarkedsinstitutioner - og det vil vi gøre - i senere kapitler!