Lokalplan 972, Cityområde ved Spanien - Endelig

Relaterede dokumenter
Indstilling. Lokalplan 997, Ceres-området ved Thorvaldsensgade - Endelig. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3.

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni Århus Kommune

Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 25. oktober Planlægning og Byggeri

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag

Lokalplan 990, Blandet byområde ved Lokesvej - Forslag

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig

Lokalplan 967, Boliger og butikker, Risskov - Endelig

Lokalplan 990, Blandet byområde ved Lokesvej - Endelig

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 22. december Århus Kommune

Indstilling. Lokalplan 950, Nedrivning Komponentværkstedet - endelig. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Lokalplan 989, Boligområde i Mårslet - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Etageboliger og butik i Jægergårdsgade/Montanagade. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4.

Lokalplan 969, Boligområde Dollerupvej Endelig

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

Lokalplan 1047, Byområde ved Søren Frichs Vej - Endelig

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 12. juni Aarhus Kommune

Lokalplan 1061, Generationernes Hus, Aarhus Ø - Forslag

Indstilling. Lokalplan 1031, Omdannelse Psykiatrisk Hospital, Risskov - Forslag. 1. Resume

Bebyggelsen er placeret langs Carl Blochs Gade og langs en ny gade mellem lokalplanområdet og Godsbanegården, med et gårdrum imellem.

Ny bolig- og erhvervsejendom Silkeborgvej 228

Endelig vedtagelse af Forslag til Lokalplan nr. 1002, Ungdomsboliger ved Vikærsvej i Vejlby samt forslag til Tillæg nr. 72 til Kommuneplan 2013

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj.

Indstilling. Lokalplan 953, Boliger Aarhus Ø - Endelig. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. november 2013

Lokalplan 984, Paludan-Müllers Vej - Forslag

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

Indstilling. Lokalplan 934, Erhvervsområde på Østhavnen - endelig. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. Endelig vedtagelse af LP Midtkraftarealerne

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt Tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

Lokalplan 1012, Højhusbebyggelse ved Møllevangs Alle, Katrinebjerg - Endelig

Lokalplan 1036, Sønderhøj i Viby, fortætning - Forslag

Lokalplan 1077, Arkitektskole på Godsbanen - Endelig

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til. 1.

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. maj Århus Kommune

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Tillæg 24. Til Silkeborg Kommuneplan

Lokalplan 974, Boliger Aarhus Ø - Forslag

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 28. Juni 2012

Indstilling. Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Miljøstyrelsen

Erhvervsbebyggelse ved Hasselager Centervej i Viby

Indstilling. Endelig vedtagelse af 2. udgave af forslag til Lokalplan nr. 869 Dagligvarebutik ved Randersvej og Skejbyvej i Skejby. 1.

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

Indstilling Århus Kommune Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr Parke- ringshus ved Århus Sygehus, Peter Sabroes Gade 1.

Dato 20. november Nr. INDSIGELSER MOD KPT. NR /9651-xx v./ Cecilie Bülow Møller Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø

Tilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet af Nørre Allé 78 og Lollandsgade 3, 8000 Aarhus C.

Lokalplan 1032, Blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej, Åbyhøj - Forslag

*! + '"!,-&#!&.& & /!&!/&!&/! 0! ".&/!! /& &.&!!&! &" 1"! /!& 1"&! /& /

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Indstilling. Opførelse af rækkehuse på Tålforvej Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg nr. 68 til Herning Kommuneplan Rammeområde 13.C7 Lokalcenter Holstebrovej

Forslag til. Kommuneplantillæg nr for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Tillæg nr. 68 til Herning Kommuneplan

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Lokalplan 1056, Demens- og hjernecentrum, Skovvangsvej - Forslag

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan

Hvidbog - behandling af høringssvar

Kommuneplan for Odense Kommune

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr Boliger ved tidligere Ask Højskole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 45

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 47

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring

Kongreshotel - Irma Pedersens Gade - Aarhus Ø

Lydia Nørrelykke og Niels Pram Gad, Gl. Flensborgvej. Kurt Wind, Gammel Flensborgvej , 6200 Aabenraa. Christian Henriksen, Gl.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Porthusgade, Vestbyen (2. behandling)

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan 933

Transkript:

Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. maj 2014 Spanien - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 972, Cityområde ved Jægergårdsgade, Spanien og Værkmestergade, Aarhus Midtby, forslag til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljøvurdering 1. Resume Lokalplanområdet ligger nord for Jægergårdsgade, vest for Spanien, syd for Værkmestergade og øst for Jægergården m.v. Lokalplanområdet er på 13.575 m 2. På byrådsmødet den 18. december 2013 blev det besluttet at godkende forslag til Lokalplan nr. 972, forslag til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport til offentlig fremlæggelse. Desuden blev det vedtaget, at op til 5 % af boligerne i lokalplanområdet må være uden pligt til helårsbeboelse. Endelig blev det vedtaget at besvare synspunkter og idéer fremkommet under den forudgående offentlige debat som foreslået. Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt offentligt i perioden fra den 8. januar til den 5. marts 2014. Der er modtaget 10 indsigelser/bemærkninger. Emnerne i indsigelserne/bemærkningerne er butikker, lugt og luftforurening, virksomhedsstøj, bygningshøjde, trafik og masterplan for den sydlige del af City. På baggrund af indsigelserne/bemærkningerne foreslår Teknik og Miljø, at forslaget til lokalplan vedtages med nogle mindre ændringer. side 1 af 14

2. Beslutningspunkter At 1) forslag til Lokalplan nr. 972, Cityområde ved Jægergårdsgade, Spanien og værkmestergade, Aarhus Midtby vedtages endeligt med de rettelser, der fremgår af indstillingens afsnit 5.3, At 2) forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de rettelser, der fremgår af indstillingens afsnit 5.3, At 3) forslag til udbygningsaftale vedtages endeligt, At 4) forslag til miljøvurdering vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af indstillingens afsnit 5.4, og At 5) bemærkninger og indsigelser fremkommet under den offentlige fremlæggelse besvares, som det fremgår af indstillingens bilag 14. 3. Baggrund Niras har på vegne af KPV Århus A/S anmodet om udarbejdelse af lokalplan for et projekt til cityformål dvs. kontorer, butikker og boliger m.v. på ejendommen, hvor DSB`s Komponentværksted på Centralværkstedsområdet har ligget. Byrådet har den 11. september 2013 vedtaget Lokalplan nr. 950, som gav mulighed for nedrivning af bygningerne i lokalplanområdet. 4. Relationer til mål Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens mål om, at der skal ske en fortætning af byen for at spare på arealressourcer, at placere arbejdspladser på stationsnære placeringer for at styrke den kollektive trafik, at en stor del af nybyggeriet i kommunen skal ske i omdannelsesområder. Lokalplanen er desuden i overensstemmelse med Byrådets beslutning om, at nybyggeri i omdannelsesområder skal være lavenergibebyggelse. side 2 af 14

5. Sagsfremstilling 5.1 Forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og udbygningsaftale Lokalplanområdet ligger nord for Jægergårdsgade, vest for Spanien, syd for Værkmestergade og øst for Jægergården m.v. Lokalplanområdet er på 13.575 m 2. Området udlægges til cityformål dvs. boliger, handel, kultur og service, offentlige funktioner m.v. I de 2 nederste etager mod Spanien og i stueplan mod en ny gårdsplads midt i området placeres publikumsorienterede funktioner som butikker, caféer m.v. Den samlede byggemulighed er maksimalt 48.420 m 2 etageareal. Målt fra den centrale plads i lokalplanområdet vil de nye bygninger blive på 6-19 etager. De laveste bygninger ligger ved Jægergårdsgade, de højeste ved Værkmestergade. Langs Spanien vil de nye bygninger blive fra 7 til 15 etager. Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde 010311CY, der er udlagt til cityformål med en maksimal bebyggelsesprocent på 200 og et maksimalt antal etager på 5. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen for så vidt angår anvendelse, men ikke vedrørende bebyggelsesprocent og antal etager. I forslag til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013 udskilles lokalplanområdet som et selvstændigt rammeområde nr. 010323CY, der udlægges til cityformål, med en maksimal bebyggelsesprocent på 360 og et maksimalt antal etager på 19. Aarhus Kommune har fra ejeren og optionshaveren af lokalplanområdet modtaget en opfordring til at indgå en frivillig udbygningsaftale og har forhandlet herom. Ved aftalen forpligter ejeren og optionshaveren sig til at regulere omløbstider i krydset Spanien/ Værkmestergade. 5.2 Indsigelser og bemærkninger Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt offentligt i perioden fra den 8. januar til den 5. marts 2014. Der er modtaget 10 indsigelser/bemærkninger, som er vedlagt indstillingen som bilag 4-13. Følgende har indsendt indsigelser/bemærkninger: Bilag 4. Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. side 3 af 14

Bilag 5. Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Bilag 6. AAK, Slipvej 4, 8000 Aarhus C. Bilag 7. Fredericia Shipping på vegne af Aarhus Bulk Terminal A/S, Sydhavnsgade 1, 8000 Aarhus C. Bilag 8. Danske Havnevirksomheder, Dansk Industri, 1787 København V. Bilag 9. Dansk Industri Østjylland Bilag 10. Steen og Strøm Danmark A/S, Arne Jacobsens Allé 20, 2300 København S. Bilag 11. Jimmy John Antonsen, Herambsgade 13, 3 tv., 8200 Aarhus N. Bilag 12. Kenny Antonsen, Risvangs Allé 55, 8200 Aarhus N. Bilag 13. Steffen Andersen, Hallssti 29, st. th., 8000 Aarhus C. Bilag 5 fra Naturstyrelsen har virkning som veto. Emnerne i indsigelserne/bemærkningerne er butikker, lugt og luftforurening, virksomhedsstøj, bygningshøjde, trafik og masterplan for den sydlige del af City. Forslag til besvarelse af indsigelser/bemærkninger fremgår af bilag 14 til indstillingen. 5.3 Forslag til ændringer i lokalplanforslaget Rettelser som følge af indsigelser: Side 32 nederst indføjes følgende: Det fremgår af de generelle rammer for 21 Cityområder, at der i forhold til en samlet ramme for butiksarealtilvækst i City kan etableres dagligvarebutikker på indtil 3.500 m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på indtil 2.000 m 2 i området. Inden for den samlede ramme for butikstilvækst for City, Frederiksbjerg, Vesterbro og Langenæs er der rummelighed til en tilvækst som angivet i Lokalplan nr. 972. I Tillæg til Kommuneplan indføjes som nyt afsnit 3 samme tekst. Side 42: Overskriften Miljøvurdering ændres til Sammenfattende redegørelse om miljøvurdering. side 4 af 14

Der indsættes før Ikke-teknisk resumé af miljørapporten følgende tekst: Konklusion om modtagne indsigelser/bemærkninger Der er modtaget indsigelser/bemærkninger til følgende emner i miljørapporten: Luftforurening Trafikale forhold Virksomhedsstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline Luftforurening Der er modtaget indsigelser fra Naturstyrelsen imod planforslagene. Indsigelsen har virkning som veto. I drøftelser med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen er det afklaret, at indsigelsen konkret drejer sig om udviklingsmulighederne for AAK for så vidt angår lugt. Der er gennemført nye beregninger, som viser, at det nye byggeri ikke medfører begrænsninger for produktionen for AAK for så vidt angår lugt. På den baggrund har Naturstyrelsen tilbagekaldt indsigelsen. Havnevirksomhederne AAK og Fredericia Shipping (tidligere Solae), Danske Havnevirksomheder og Dansk Industri har gjort indsigelse vedr. luftforurening og lugt. Virksomhederne mener, at et byggeri hørere end 5 etager i planområdet vil medføre begrænsninger i produktionsforholdene for virksomhederne. Dette er Teknik og Miljø ikke enig i, idet grænseværdierne vil være overholdt i planområdet, som der også er redegjort for i miljørapporten. Trafikale forhold Steen og Strøm og en privatperson gør indsigelse mod planforslagene. Synspunkterne er kort fortalt, at de anviste løsninger ikke sikrer en god trafikafvikling, og at der ikke er sikret parkeringspladser nok. Teknik og Miljø mener på baggrund af beregninger af den permanente trafik og Retningslinjerne for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune, at der er sikret en god trafikafvikling og parkeringspladser nok. På visse tidspunkter kan der forekomme lave serviceniveauer på vejene i området. Det betyder, at der kan være langsom kørsel, og at alle biler ikke når gennem krydsene i samme grønomløb. Dette vurderes dog at være et nødvendigt vilkår, når man er i de centrale dele af byen, hvor der skal skabes plads til mange trafikanter med forskellige transportformer. side 5 af 14

Virksomhedsstøj Havnevirksomhederne AAK og Fredericia Shipping (tidligere Solae), Danske Havnevirksomheder og Dansk Industri har gjort indsigelse vedr. virksomhedsstøj. Virksomhederne mener, at et byggeri højere end 5 etager i planområdet vil medføre begrænsninger i produktionsforholdene for virksomhederne. Dette er Teknik og Miljø ikke enig i, idet grænseværdierne vil være overholdt, som der også er redegjort for i miljørapporten. Byarkitektur påvirkning af byens skyline Der er forskellige synspunkter om bygningshøjden og påvirkning af skyline. Der er synspunkter om, at det foreslåede byggeri vil være godt for byens skyline, og andre synspunkter om, at det foreslåede byggeri er for højt. Teknik og Miljø er enig i, at byens skyline vil ændre sig som følge af det foreslåede byggeri. Teknik og Miljø mener, at der er tale om et robust sted i byen til en fortætning, og at det foreslåede byggeri vil medvirke til at profilere byen på en ny og spændende måde. Endeligt overvågningsprogram Vedrørende risikovirksomheder: I forbindelse med byggesagsbehandlingen tilses det, at byggeriet er i overensstemmelse med områdets beredskabsplaner. Vedrørende trafikale forhold: Som led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. Side 43, afsnittet Luftforurening (emissioner) tilføjes til sidst følgende afsnit: Det maksimale lugtbidrag fra AAK er på Frederiks Plads beregnet til 8 LE/m 3 i det område, hvor der ifølge lokalplanens rammer er mulighed for etablering af luftindtag. Det maksimale lugtbidrag fra AAK er ved boliger ved Frederiksbjerg beregnet til 8 LE/m 3. Det kan således konkluderes, at den nye bebyggelse ikke vil lægge yderligere begrænsninger på AAK s udvidelsesmuligheder i forhold side 6 af 14

til at udnytte den grænseværdi på 10 LE/m 3, som virksomheden skal overholde. Redaktionelle rettelser: Kommuneplan 2013 blev vedtaget af byrådet den 23. oktober 2013. Tillæg nr. 79 til Kommuneplan 2009 ændres derfor til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013. Lokalplankort 2: Langs skel mod Spanien øst for angivelsen K26 tilføjes K25. 5.4 Forslag til ændringer i miljørapporten Det supplerende notat med beregning vedrørende lugt fra AAK fremgår af bilag 16 til indstillingen. Det foreslås, at notatet med beregning indgår som bilag 6 til miljørapporten. Desuden foreslås det, at der indføjes følgende konklusion side 5 i miljørapporten som et nyt afsnit 3: Det maksimale lugtbidrag fra AAK er på Frederiks Plads beregnet til 8 LE/m 3, i det område, hvor der ifølge lokalplanens rammer er mulighed for etablering af luftindtag. Det maksimale lugtbidrag fra AAK er ved boliger ved Frederiksbjerg beregnet til 8 LE/m 3. Det kan således konkluderes, at den nye bebyggelse ikke vil lægge yderligere begrænsninger på AAK s udvidelsesmuligheder i forhold til at udnytte den grænseværdi på 10 LE/m 3, som virksomheden skal overholde. Side 18, øverste afsnit, linje 4-5 erstattes sætningen Overalt i området overholdes grænseværdien på 10 LE/m3 for AAK for de koter, hvor de overholdes for Solae. med: Der er foretaget beregninger for, hvilket lugtbidrag AAK påfører den nye bebyggelse. For AAK ligger de højeste lugtbidrag ved den eksisterende bebyggelse på Frederiksbjerg på ca.8 LE/m 3 og optræder i kote 32-37 omkring Marselisborg Allé og Heibergsgade; her er der boliger op til disse koter. Området ved Marselisborg Allé og Heibergsgade vil således være dimensionsgivende for, hvor stor lugtbidraget fra AAK kan være, uden at grænseværdierne overskrides. side 7 af 14

Da AAK skal overholde et lugtvilkår (grænseværdi) på 10 LE/m 3 er der således en buffer på 2 LE/m 3 op til grænseværdien. Det maksimale bidrag fra AAK på projektområdet ved kote 25 m 36 m er beregnet til 8 LE/m 3, hvilket er identisk med det lugtbidrag, der er beregnet ved de højeste boliger på Frederiksbjerg. Beregningerne viser i øvrigt, at bidraget i forskellige koter op til ovennævnte koter ligger på samme niveau ved Frederiksbjergområdet i øvrigt og ved projektområdet. Fra terrænniveau og op til ca. kote 15 ligger det maksimale bidrag overalt i områderne på 5 LE/m 3. Herefter øges bidraget op til 8 LE/m3 i kote 25 og højere. 6. Konsekvenser for ressourcer Konsekvenser for den kommunale økonomi Udbygningsaftale Som det er beskrevet i indstillingens afsnit 5.3 foreligger der et forslag til udbygningsaftale. Det vurderes herefter, at realiseringen af lokalplanen ikke vil medføre afledte kommunale udgifter. Skoleforhold m.v. Et samlet boligareal på 12.000 15.300 m 2 svarer med en gennemsnitlig boligstørrelse på 100 m 2 til 120-153 familieboliger. Familieboligerne i lokalplanområdet er ikke medtaget i boligprognosen. Vedrørende førskoleområdet kan der ud fra de normale antagelser omkring barn pr. familiebolig forventes 70-90 børn i dagtilbudsalderen med nye familieboliger i lokalplanområdet. Da lokalplanområdet er privatejet, ønsker Børn og Unge ikke arealreservation her. Børn og Unge har indledt et samarbejde med Sundhed og Omsorg om at opføre Generationernes hus på Ø3 i Aarhus Ø med en dagtilbudsafdeling med 9 grupperum. Børn og Unge er interesseret i yderligere arealreservationer på Aarhus Ø eller andre bynære placeringer. Vedrørende skolebørnsområdet kan der ud fra de normale antagelser omkring barn pr. familiebolig forventes 50-60 børn i skolealderen fra de nye familieboliger i lokalplanområdet. Området ligger i N.J. Fjordsgades Skoledistrikt, hvor der vil blive bygget en ny skole, der kan rumme 920 elever. I skoleprognosen regnes med, at antallet af elever vil vokse fra 750 elever i dag til 820 elever i 2017. En vedtagelse af lokalplanen forventes på denne baggrund side 8 af 14

ikke at medføre et udbygningsbehov på den nye skole i N.J. Fjordsgades Skoledistrikt. Konsekvenser for miljøet På baggrund af screening af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg - og fordi der er tale om en højhusbebyggelse - er der truffet afgørelse om, at planerne er omfattet af krav om miljøvurdering. Luftforurening Der er foretaget beregning af luftforurening og lugt fra virksomheder på havnen. Grænseværdierne overholdes overalt i lokalplanområdet i kote 25. Længst væk fra havnevirksomhederne overholdes grænseværdierne i kote 36. For de dele af bygningerne, der ligger over nærmere bestemte koter, er det bestemt i lokalplanen, at de skal være lufttætte og have luftindtag i en højde, der ligger under de nærmere bestemte koter. Der er på baggrund af indsigelse fra Naturstyrelsen og havnevirksomheder foretaget en supplerende beregning af lugt fra AAK. Beregning og vurdering fremgår af vedlagte bilag 16 til indstillingen. Konklusionen er som følger: Det maksimale lugtbidrag fra AAK er på Frederiks Plads beregnet til 8 LE/m 3, i det område, hvor der ifølge lokalplanens rammer er mulighed for etablering af luftindtag. Det maksimale lugtbidrag fra AAK er ved boliger ved Frederiksbjerg beregnet til 8 LE/m 3. Det kan således konkluderes, at den nye bebyggelse ikke vil lægge yderligere begrænsninger på AAK s udvidelsesmuligheder i forhold til at udnytte den grænseværdi på 10 LE/m 3, som virksomheden skal overholde. Risikovirksomheder Der er registreret 2 risikovirksomheder inden for 500 m fra lokalplanområdet. En beregnet risiko viser, at lokalplanområdet ikke påføres stedbundne eller samfundsmæssige risici ud over de fastsatte acceptable niveauer. Trafikale forhold side 9 af 14

Projektet vil generere mere trafik i bydelen lokalt især på Værkmestergade og Spanien, mindre på Jægergårdsgade. Trafikken, der genereres af ansatte samt beboere, må forventes hovedsageligt at ske i myldretiden. Trafik, der genereres til butikker og restauranter, må forventes fordelt over hele åbningstiden. Den øgede trafik, som projektet medfører i krydset Værkmestergade/Spanien, kan medføre behov for reguleringer af omløbstider i krydset. I byggefasen vil der være øget trafik af tunge transporter med diverse materialer til og fra byggepladsen. Der skal sikres tilstrækkelig sikkerhed for lette trafikanter især cyklister set i lyset af, at Spanien er en af hovedruterne for cyklister. Støjgener fra trafik Der er gennemført en beregning af vejstøj fra Spanien, Værkmestergade og Jægergårdsgade. Der er meget støj fra specielt Spanien og Værkmestergade. Ved at placere bebyggelsen langs vejskel opnås en skærmvirkning, som bevirker, at den centrale plads får så lavt et støjniveau, at den kan bruges som opholdsareal. Det samme gælder for opholdsarealer på altaner og tagterrasser. Der stilles krav til vinduers lydisolation i støjbelastede facader. Virksomhedsstøj På Aarhus havn ligger en række virksomheder, der kan påvirke støjniveauet i lokalplanområdet. Større virksomheders støjniveauer reguleres af deres miljøgodkendelser, og det vurderes, at lokalplanområdet ikke vil blive udsat for støj fra virksomheder, der overskrider de vejledende grænseværdier. I forhold til overholdelse af støjgrænser i større højder vurderes det, at de undersøgte virksomheder ikke vil blive stillet ringere ved etablering af projektet på Spanien 20 end ved de nuværende forhold. Byens skyline På afstand dvs. fra f.eks. Den Permanente (standpunkt 1), indsejlingen til Aarhus Havn (standpunkt 11) og Strandvejen ved Oddervej (standpunkt 3) kan den nye bebyggelse ses, men den vil ikke virke dominerende i bybilledet, fordi der er mange andre høje bygninger, kraner og skorstene i Midtbyen og på havnen. side 10 af 14

På tættere hold fra f.eks. Filtenborg Plads (standpunkt 8), Frederiks Allé (standpunkt 10) og Ny Banegårdsgade (standpunkt 5) ses den nye byggeri tydeligere som et selvstændigt byggeri, der stiger i højden fra Jægergårdsgade til de 2 tårne i 14 og 19 etagers højde tæt på KPMG-huset og højhuset på Værkmestergade 2. Højhuspolitikken for Aarhus Kommune beskriver vigtige visuelle forbindelser i byen. Bl.a. må den visuelle forbindelse fra Viborgvej mod Rådhustårnet ikke blokeres, ligesom der fra Dronning Margrethes Vej fortsat skal sikres udsyn mod skovene i syd over den lave ældste bydel. Visualiseringen fra Viborgvej (standpunkt 7)viser, at udsynet til Rådhustårnet ikke er blokeret, men Rådhustårnets kontur sløres, da projektet bliver opført bag ved Rådhustårnet. Visualiseringen fra Dronning Margrethes Vej (standpunkt 2) mod skovene syd for byen viser, at den visuelle forbindelse mod skovene på dele af Dronning Margrethes Vej vil begrænses af de højeste bygninger, men det vil fortsat være muligt at se skovene mod syd. Udsigt og indblik Udsigten vil blive reduceret fra højhuset Værkmestergade 2, fra KPMG-huset og fra boliger på Ny Banegårdsgade. Der vil dog stadig være udsigt over byen og bugten fra de nævnte steder. Indbliksgener fra den nye bebyggelse vil primært berøre højhuset beliggende Værkmestergade 2, der ligger ned til 40 m fra den nye bebyggelse. Der er ikke boliger i denne bygning, som vil blive berørt af indbliksgener. Byrum ved foden af det høje hus Projektets anvendelse og sammenhæng med resten af Centralværkstedsområdet gør, at området vil blive brugt til ophold og gennemgang. Dette vil medvirke til at skabe byliv i området. Desuden indeholder projektet flere grønne elementer, der bidrager til bydelens profil med attraktive byrum af høj kvalitet. Vindforhold De høje bygninger og åbningerne mellem dem kan forøge vindpåvirkningen i og omkring lokalplanområdet. Beregninger viser, at der på gaderne omkring de nye bygninger vil være acceptable vindforhold. På den centrale plads mellem bygningerne er det nødvendigt at etablere lægivende foranstaltninger. Det er sikret i side 11 af 14

lokalplanen, at der plantes træer og opstilles læskærme, så der opnås et acceptabelt eller behageligt vindmiljø. Skyggeforhold samt reflekser Skyggegenerne er naturligt nok størst om vinteren og mindst om sommeren. Om vinteren og morgen og aften den øvrige del af året er skyggerne lange. Midt på sommeren om formiddagen vil de nye bygninger skygge for erhvervsbygningerne vest for lokalplanområdet. Omkring middag vil skyggen nå over på højhuset på Værkmestergade 2. Om eftermiddagen vil erhvervsarealerne øst for Spanien ligge i skygge af de nye bygninger. Forårs- og efterårsjævndøgn om formiddagen vil skyggen nå længere mod vest til en del af bebyggelsen i Ny Banegårdsgade. Omkring middag vil skyggen nå ud på en mindre del af rutebilstationsområdet, og om eftermiddagen vil en større del af erhvervsområdet øst for Spanien ligge i skygge. Midt på vinteren vil selv lave bygninger kaste lange skygger, og de høje bygninger når langt også midt på dagen. Den centrale plads midt i lokalplanområdet skal bruges til ophold. Her vil der om sommeren være sol på næsten hele pladsen omkring middag, og dele af pladsen formiddag og eftermiddag. Forår og efterår vil perioden med sol være kortere. Om vinteren vil pladsen ligge i skygge. Det fremgår af lokalplanen, at der ikke må anvendes materialer, der giver anledning til væsentlige gener for den omkringliggende bebyggelse eller trafikken i form af reflekser. Overvågning Vedrørende risikovirksomheder: I forbindelse med byggesagsbehandlingen tilses det, at byggeriet er i overensstemmelse med områdets beredskabsplaner. Vedrørende trafikale forhold: Som led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. side 12 af 14

Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Forslag til lokalplan nr. 972, Cityområde ved Jægergårdsgade, Spanien og Værkmestergade, Aarhus Midtby Bilag 2: Forslag til udbygningsaftale, lp 972 Bilag 3: Forslag til Miljøvurdering, lp 972 Bilag 4-13: Indsigelser og bemærkninger, lp 972 Bilag 14: Forslag til besvarelse af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Bilag 15: Tilbagekaldelse af indsigelse fra Naturstyrelsen Bilag 16: Nyt bilag 6 til miljørapporten vedrørende lugt fra AAK Tidligere beslutninger Byrådet vedtog den 11. september 2013 Lokalplan nr. 950, Nedrivning af Komponentværkstedet, Spanien 20, Aarhus. På byrådsmødet den 18. december 2013 blev det besluttet at godkende forslag til Lokalplan nr. 972, forslag til Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport til offentlig fremlæggelse. Desuden blev det vedtaget, at op til 5 % af boligerne i lokalplanområdet må være uden pligt til helårsbeboelse. Endelig blev det vedtaget at besvare synspunkter og idéer fremkommet under den forudgående offentlige debat som foreslået. Sagsnummer: 13/012030-306 Lix: 43 side 13 af 14

Planlægning og Byggeri Tlf.: 89 40 26 40 E-post: byplan@mtm.aarhus.dk Sagsbehandler: Peter Christoffersen Tlf.: 89 40 26 44 E-post: pech@aarhus.dk side 14 af 14