2009-11 Kommunikation sparer millioner Kommunikation Studerende frygter at blive færdige Studerende Nederlag i Allersagen gjorde ondt Freelance Ophavsret for millioner Ophavsret Beretning Beretning 2009-2011 1
Beretning 2009-2011 Udgivet i 17.000 eksemplarer i marts 2011 af Dansk Journalistforbund. Målgruppe: Forbundets 15.000 medlemmer og delegeretmødet den 13. og 14. april. Siderne 27-31 er hovedbestyrelsens politiske beretning. Siderne før har journalistisk magasinpræg. Redaktion: Esben Ørberg (red.) og Troels Johannesen Forsidefotograf: Nana Reimers Forsidemotiv: Mia Jo Otkjær, formand for de journaliststuderende på RUC. Design: Mette Secher, mettesecher.dk Tryk: Nofoprint, Helsingør. Dansk Journalistforbund
2009-11 Copydan Tekst & Node Undervisning består af penge for brug af avisartikler, tidsskrifter, brochurer, tegneserier noder etc. i undervisningen disse penge fordeles Copydan Tekst & Node Erhvervskopi består af penge fra private virksomheder, der Forlig/retssager både de sager, som DJ kender og dem der indgås af medlemmet selv, Copydan Billedkunst består af penge fra billedlicens-aftaler fra fotografer og tegnere til brug af deres billeder i undervisningen, i bøger, Lydaviser (indlæsning af aviser til brug Overenskomstmidler (fra DR, TV2, Producentforeningen, Copydan AVU-kopier Gør det muligt at anvende fx film, TV og radio Copydan Verdens TV (tidligere Copydan Båndkopi består kabel-tv) består af penge fra kabeldistribution af tv kanaler fra nabolande. Satellit-tv af penge fra salg af blanke kopi- 25.541.765 Fra fyreseddel til freelancer 4 Det er hårdt at blive fyret som 57-årig. Men hos DJ fik Marianne Barfod redskaber til at komme videre. Aktindsigt skal også gælde 5 ministerbetjening Nyt lovforslag skaber stor debat også internt i DJ. Kommunikation sparer millioner 6 Det koster at have kommunikationsfolk i det offentlige. Men prisen opvejes flere gange i form af digitaliseret kommunikation og tilfredse borgere, der kan se, hvad de får for skattekronerne. Kunststykke at reformere mediestøtten 8 Nyt udvalg skal til efteråret levere et Columbusæg i form af forslag til fremtidssikret offentlig mediestøtte. Se, hvordan støtten fordeles i dag. Ophavsret for millioner 21 DJs medlemmer fik i 2009 udbetalt 25 mio. kr. som følge af deres ophavsret. Se, hvordan millionerne fordeler sig. Foreningen skal være en sund forretning 22 DJs medlemmer har ikke oplevet kontingentstigning i syv år og der er udsigt til flere år uden stigninger. Flere medlemmer og en klog investeringspolitik er blandt årsagerne. Når jobbet gør virkelig ondt 24 Forbundets socialrådgiver hjælper medlemmerne med at finde rundt i den bureaukratiske jungle. DJ i øjenhøjde 27 Politisk beretning fra DJs hovedbestyrelse om arbejdsløshed, mediestøtte, åbenhed, uddannelse, kvalitet, ophavsret, freelance og international solidaritet. Studerende frygter at blive færdige 10 Journaliststuderende ønsker mere praktisk erfaring og studiejob med måde. Nederlag i Aller-sagen gjorde ondt 12 Selv om DJ tabte en sag mod Aller, betyder det ikke, at viften af tilbud til freelancere bliver mindre. Kom med dine udfordringer 14 Erik og Peter har haft stor glæde af hinanden. Erik som mentor og Peter som mentee. Mange veje fører til DJ 17 Hvor kommer DJs studentermedlemmer fra? International succes med krisehjælp 18 Det danskbaserede International Media Support har hjulpet hundredvis af medier på fri fod. Hvem sidder i hovedbestyrelsen? 32 Her er hovedbestyrelsens 15 medlemmer. Forbundets geografiske kredse 33 Forbundets otte kredse skriver miniberetninger. Forbundets grupper og foreninger 34 Forbundets 15 specialgrupper beretter hver på 15 linjer om hovedtrækkene i deres arbejde. Beretning 2009-2011
Fra fyreseddel til freelancer Freelance Tekst: Esben Ørberg Foto: Nana Reimers Marianne Barfod, 58, blev fyret efter 11 år i et kommunikationsjob. Hun har endnu ikke fået nyt job og er nu begyndt som freelancer med opbakning og støtte fra DJ. Marianne Barfod arbejdede i 11 år i kommunikationsafdelingen i medicinalvirksomheden Lundbeck. Hun har altid haft fast arbejde. Også tidligere i karrieren. Men i efteråret 2009 blev hun opsagt i forbindelse med en massefyring og oplevede et massivt tomrum: Når man bliver fyret som 56-årig, er man mildt sagt solgt til stanglakrids. Jeg har altid været en del af noget, og pludselig var jeg det ikke længere. Den situation tænker man ikke over, når man sidder med en fed lønseddel og masser af personalegoder. Jeg tænkte heller ikke på DJ. Tværtimod opfattede jeg DJ som vattet og fjern. Men straks da jeg henvendte mig efter fyringen, opdagede jeg, at jeg havde noget i ryggen, nemlig et fagforbund bestående af fagfæller. Tænk, hvis jeg ikke havde været medlem! DJ forstod situationen Marianne var meget fortumlet i de første uger efter fyringen, men fik allerede kontakt med forbundets konsulenter, da hun stod med fyresedlen i hånden. Hun fik da også skærpet et par småting til egen fordel, men det var ikke det eneste: Jeg oplevede i DJ en basal forståelse for min situation. Men først skulle jeg igennem en nyttesløs jobrådgivning i et outplacementfirma, hvor et venligt menneske gjorde sig stor umage, men ikke lærte mig andet end at skrive et cv. Jeg opfatter det ikke som andet end et plaster på arbejdsgiverens samvittighed; på den måde kvæler man også effektivt eventuelle kritiske røster. I stedet for denne rådgivning ville jeg have haft mere udbytte af at kunne bruge pengene på efteruddannelse i DJ-regi. I gang som freelancer Efter de værdiløse møder tog udviklingen fart for Marianne. I løbet af 2010 deltog hun i fire DJ-kursusforløb, som har givet hende gode redskaber til at komme videre. Hendes ambition er at kunne leve som freelancer, og hun meldte sig derfor ud af Kommunikationsgruppen og ind i FreelanceGruppen. Første kursus var i regnskab og skat, dernæst et freelance-start-kursus, så kurset Fra daglejer til professionel og en- delig FreelanceGruppens karrierecoaching med tre individuelle samtaler med en DJkonsulent og to dages introduktionskursus. Det har været uvurderligt for mig at kunne udnytte DJ og mærke den solide opbakning. Jeg føler mig igen som en del af noget, lyder det fra Marianne. journalistforbundet.dk/freelance - Jeg opdagede, at jeg havde noget i ryggen, nemlig et fagforbund bestående af fagfæller. Annonce: Lad os kradse penge ind til dig Har du problemer med kunder, der ikke betaler? DJ hjælper hvert år medlemmer med inkassosager for hundredtusindvis af kroner. Se, hvordan på journalistforbundet.dk/inkasso 4 Dansk Journalistforbund
Aktindsigt skal også gælde ministerbetjening Offentlighedslov Tekst: Troels Johannesen Siden Offentlighedskommissionen afgav betænkning i slutningen af 2009, har debatten om den nye offentlighedslov raset i medierne og blandt DJs medlemmer. VK-regeringens forslag til ny lov har en række forslag til mere åbenhed, men også nogle konkrete knaster, der kan føre til mere lukkethed, og som DJ ønsker at få ud af lovforslaget. I slutningen af januar arrangerede Retsudvalget en høring i Landstingssalen på Christiansborg, hvor juridiske professorer, embedsmænd og repræsentanter for medierne var indbudt til at tale om de mest centrale paragraffer i lovforslaget ikke mindst den foreslåede regel om, at dokumenter, der indgår i betjening af en minister, ikke skal være tilgængelige for aktindsigt. Det blev hurtigt klart, at eksperterne ikke er enige om, hvorvidt lukkethed om ministerbetjening er af det onde. Professor, dr. jur. Niels Fenger fra Københavns Universitet støttede regeringens lovforslag. Han fandt det rimeligt, at borgere, organisationer og presse ikke nødvendigvis skal kunne følge med i alt, hvad der foregår mellem embedsmænd og ministre. Kollegaen, professor, dr. jur. Carsten Henrichsen, var derimod klar i sin afvisning af forslaget om at fritage dokumenter, der indgår i ministerbejening, for aktindsigt. Paragraf 24 bryder med offentlighedsprincippet, og regeringens lovforslag vil få temmelig stor betydning for offentligheden, hvis man ikke mere kan få aktindsigt i dokumenter, der sendes fra for eksempel ét ministerium til et andet som led i betjeningen af en minister, sagde han. Embedsmænd ønsker åbenhed Men er der overhovedet behov for, at embedsmændenes foreløbige tanker i arbejdet med at finde løsninger på samfundets problemer skal undtages for aktindsigt? Det mener justitsminister Lars Barfoed sammen med et flertal i Offentlighedskommissionen. Men de offentligt ansattes repræsentant ved høringen i Landstingssalen var uenig. Det er en kerne i vores tilgang til offentlighedsloven, at den offentlige indsigt eller bevidstheden om muligheden herfor øger tiltroen til og respekten for det arbejde, der udføres i det offentlige. Det styrker arbejdets legitimitet, dets politiske neutralitet og dermed også dets effektivitet, sagde Per Hansen, formand for de offentlige chefer i DJØF. Han understregede, at embedsmænd er vant til, at deres arbejde skal kunne fremlægges for offentligheden. Også journalist og Cavlingvinder fra 2009, Jesper Tynell, var oplægsholder under høringen. Ved hjælp af konkrete journalistiske eksempler argumenterede han for, at forslaget til den nye lov kan betyde, at det bliver lettere for den til enhver tid siddende regering at handle bag om folketinget, og at lovforslaget derfor bør forkastes på de områder, der handler om ministerbetjening. Dermed vil man undgå at skabe lukkethed om centrale dokumenter, som ministeren har udvekslet med sin forvaltning. Loven kan trække ud Blandt de retspolitiske ordførere er der enighed om, at den nye lov er så væsentlig, at den bør vedtages med et bredt flertal i folketinget. Dén holdning kan føre til, at udvalgsarbejdet falder sammen med det folketingsvalg, der skal holdes senest i november. De mange knaster, som eksperter og DJs medlemmer har påvist, har gjort, at ordførerne vil tage sig god tid til at vende alle sten i arbejdet med den nye lov, og det forlænger beslutningsprocessen. Undervejs vil DJ gøre sit til, at lovforslaget bliver ændret, så det offentlige åbner dørene i stedet for at lukke dem i misforstået hensyn til ministre og embedsmænd. De store knaster Regeringens forslag til ny offentlighedslov bygger på Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009. DJ var med i kommissionen og er en del af det store mindretal på 10 ud af 21 medlemmer, der står for tre afgørende dissenser i betænkningen. Hertil kommer de afgørende betænkeligheder, der er opstået i forhold til den manglende aktindsigt ved ministerbetjening. 1 2 3 At arbejdskalendere for ministre, borgmestre, regionsformænd og topembedsmænd ikke skal være undtaget for muligheden for aktindsigt, da dette vil hindre åbenhed om magthavernes virke på demokratiets vegne At dokumentudveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer ikke skal være undtaget for aktindsigt, så magtens tredeling bliver sat ud af kraft, og så offentligheden ikke kan efterprøve, hvordan lovforslag og politiske aftaler har sin gang gennem folkestyret At retten til indsigt i faglige vurderinger i den offentlige forvaltning ikke kan undtages fra aktindsigt, så det kan skjules, hvordan en myndighed for eksempel en styrelse har anbefalet et ministerium eller en minister at handle i konkrete sager. I forhold til ministerbetjening har forfatterne til bogen af samme navn, Lars Rugaard og Erik Valeur ved konkrete eksempler taget fat om begrebet, der er blevet helt centralt i diskussionen om den nye offentlighedslov. Forfatterne søger at vise, hvordan væsentlige journalistiske historier ikke kan blive til, hvis forskellige dokumenter bliver undtaget fra aktindsigt med henvisning til ministerbetjening. Læs bogen på: www.ministerbetjening.dk Beretning 2009-2011 5
DJ: Kommunikation sparer millioner Kommunikation Tekst: Kristoffer Høst-Madsen Esben Ørberg Foto: Ulla Voigt Anders Houmark, ClickPhoto, Svendborg Ann Graugaard Pedersen Uffe Kjær, moment fotografi a/s Kommunerne, regionerne og staten bruger flere ressourcer end nogensinde på at informere borgerne. Hvis ikke de gjorde det, ville vi få demokratisk underskud og borgere i vildrede, mener DJ. De offentlige institutioner informerer og kommunikerer som aldrig før. Der er meget mere at forklare end tidligere, fordi det offentliges opgaver er blevet flere, større og Københavns Kommune er i konstant udvikling, og der bygges overalt i byen. Hver gang skal borgerne have information om, hvad der foregår, og kommunens kommunikatimere kompliceret. Samtidig vokser borgernes forventning om at få klar besked. Som borgere mener vi at have krav på at vide, hvad vores skattekroner bruges til. Vi forlanger offentlige varedeklarationer akkurat som vi forventer sober deklaration på en vare fra supermarkedet. I 2010 anklagede en række politikere imidlertid Aarhus og Københavns kommuner for at svine med skattekronerne ved at hyre informationsmedarbejdere. De er propagandamaskiner for borgmestrene og derfor ikke deres løn værd. I bedste fald er de overflødige, og pengene burde i stedet bruges på flere hjemmehjælpere, lød det. For DJ giver det ikke mening, at man kan forarges over, at kommunerne bruger én promille af deres udgifter på at gøre borgerne i stand til at følge med i deres lokalsamfund, til at kunne agere som medborgere og have kendskab til de regler, som kommunen forventer overholdt. DJ har gennem længere tid samlet eksempler på borgerkommunikation og bringer her fire eksempler på, hvordan offentlig kommunikation er med til at skabe velfærd. Indsamlingen af dokumentation fortsætter, og DJ forventer at offentliggøre en større undersøgelse om borgerkommunikation i efteråret 2011. Meget tyder på, at kommunikationsfolkene udfører et stykke public servicearbejde, som borgerne og de øvrige embedsmænd er helt afhængige af. Uden professionelle kommunikatører til at gøre tekniske forklaringer forståelige og præsentere budskaber og beslutninger fra embedsmænd og politikere ville vi som borgere handle efter egne spilleregler og opleve, at der blev handlet hen over hovedet på os. I mange tilfælde er god kommunikation den direkte årsag til betydelige besparelser. Se f.eks. Rudersdal Kommune på næste side. Det er DJs opfattelse, at borgerne har krav på sober oplysning om støjgener, storskrald, parkering, institutioner, ældrepleje og de tusindvis af andre tilbud, som kommuner, regioner og stat stiller til rådighed for borgerne. Fællesskabet har pligt til at fortælle, hvad der sker med fællesskabets midler. God information letter byggegener Lise Kokholm Kommunikationsmedarbejder Københavns Kommune Case onsfolk spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe accept af projekterne. Det er et stort indgreb i folks hverdag, når der er store gravemaskiner og lastbiler lige uden for vinduet igennem længere tid, siger kommunikationsmedarbejder Lise Kokholm, Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltning. Lise Kokholm stod i spidsen for kommunikationsindsatsen, da Københavns Kommune gravede et kæmpe hul i jorden på Nørrebro for at bygge et underjordisk parkeringsanlæg. Borgerne er meget interesseret i, hvad der skal foregå. Det er hårdt at bo lige op og ned af sådan et byggeri, og jeg tror, at vi havde fået mange klager, hvis vi ikke havde lavet en omfattende kommunikationsindsats. Forvaltningen har fire kommunikationsfolk ansat på fuld tid til at informere borgerne om veje og anlæg. Vi kan oversætte ingeniørsproget til noget, folk kan forstå. Jo bedre vi kan informere, jo bedre kan borgerne leve med de gener, der altid er ved anlægsprojekter, siger Lise Kokholm. Lige så snart et anlægsarbejde griber ind i folks hverdag, så har folk et behov for information uanset projektets størrelse. 6 Dansk Journalistforbund
Kommunikation skaffede dagplejere på rekordtid Borgerne bidrog til besparelser Case Svendborg Kommune havde truffet en politisk beslutning om at satse på dagplejetilbud til kommunens børnefamilier og skulle bruge flere dagplejere her og nu. De blev fundet på rekordtid efter en kreativ indsats fra kommunens kommunikationsafdeling. Dagplejekontoret havde egentlig blot bedt om hjælp til en stillingsannonce, men fik både radiospot, slideshow på kommunens biblioteker og effektiv brug af Svendborgs side på Facebook. Dagplejekontoret i Svendborg har aldrig fået så mange ansøgninger på så kort tid, så det her projekt har vist, at hvis man prøver at tænke lidt anderledes, som vi er gode til i kommunikationsafdelingen, så kan man ska- Case Da Aarhus Kommune skulle finde besparelser på budgettet på 361 millioner kroner hvert år de næste tre år, besluttede byrådet at tage borgerne med på råd og lagde opgaven i hænderne på kommunikationsafdelingen. Byrådet havde besluttet, at der skulle søges en høj grad af borgerinvolvering. Derfor foreslog vi at bruge internettets muligheder for at nå bredt ud, fortæller kommunikationschef Lisbeth Katborg Bjerre, Aarhus Kommune. Det blev til hjemmesiden sammenomaarhus.dk, hvor borgerne kunne komme med spareforslag og debattere forslag borgerne imellem. Siden var åben i 37 dage og havde 13.402 unikke besøgende. Heraf havde omkring 4.000 af de besøgende en af kommunens IP-adresser, så de kommunale medarbejdere deltog også i debatten. be værdi for resten af organisationen, siger Kim Barren, der er kommunikationschef i Svendborg Kommune. Kommunen skulle bruge 20 nye dagplejere. Vi fik kontakt med 40-50 kvalificerede ansøgere meget hurtigt. Derved fik vi dagplejerne på plads i tide, så de politiske beslutninger kunne føres ud i livet som planlagt. Det har ikke været et voldsomt dyrt projekt. Vi har betalt for radiospottet og tryk af nogle flyers og andre materialer. Jeg tror, at det har kostet under 20.000 kroner at skaffe 40 varme hænder, fortæller Kim Barren. Kim Barren Kommunikationschef Svendborg Kommune Lisbeth Katborg Bjerre Kommunikationschef Aarhus Kommune Det er helt tydeligt, at der har været en dialog mellem borgere, brugere og medarbejdere, siger Lisbeth Katborg Bjerre. Aarhus Kommune holdt også et fysisk borgermøde på Rådhuset, men der kom kun omkring 150 borgere, så der er ingen tvivl om, at kommunikationsafdelingens brug af internettet har styrket demokratiet i kommunen. Vi har fået involveret borgerne allerede i idéfasen, og det er der et klart demokratisk element i, siger Lisbeth Katborg Bjerre. Resultatet af kommunikationsindsatsen blev 485 spareforslag fra borgerne. Mere effektiv kommunikation sparer millioner I Rudersdal er kommunens kommunikation med borgerne blevet både billigere og nemmere at målrette, efter at kommunikationsafdelingen har været med til at udvikle borgerportalen Min Rude. Min Rude er borgernes personlige univers på nettet, hvor de kan få adgang til egne oplysninger, sager og selvbetjening hele døgnet. Systemet har 10.000 brugere og er ekstremt velegnet til specifik og målrettet kommunikation baseret på geografi. Det er et fantastisk værktøj til at kommunikere til enkelte borgere eller beboere på en bestemt vej. Der er jo rigtig meget kommunikation i en kommune, der er geografisk bestemt, siger Mette Dyrby Kloch, kommunikationschef i Rudersdal Kommune. Kommunikationsafdelingen har været med i projektgruppen, der udviklede IT-systemet bag Min Rude, og pegede på behovet for geografisk baseret kommunikation ud fra erfaringer med et helt andet projekt, VM i landevejscykling, som afdelingen også deltager i. Jeg er helt overbevist om, at vi ikke havde fået den samme succes, hvis kommunikationsafdelingen stod uden for projektet. Det samme kan man sige om økonomi og IT. Det er et fælles projekt. Derved bliver kommunikation tænkt ind i projektet fra starten og er ikke bare et lag glasur, der lægges på til sidst, siger Mette Dyrby Kloch. Rudersdal Kommune har store planer for arbejdet med at digitalisere kommunikationen. Samlet forventer kommunen at opnå effektivitetsgevinster på seks millioner kroner årligt. Mette Dyrby Kloch Kommunikationschef Rudersdal Kommune Case Annonce: Få din daglige opdatering fra journalisten.dk Vil du følge med i, hvad der sker i mediebranchen, så tilmeld dig nyhedsbrevet på journalisten.dk og få en daglig nyhedsmail med nyheder og blogindlæg om din branche. Så behøver du kun at gå et sted hen, journalisten.dk/nyhedsbrev Beretning 2009-2011 7
Kunststykke at reformere mediestøtten Som medlem af Mediestøtteudvalget skal DJs formand Mogens Blicher Bjerregård holde tungen usædvanligt lige i munden. Fremtidens mediestøtte skal fordeles mellem nye og gamle medier, men må ikke vokse totalt set, og det bliver svært at undgå at skuffe nogen. Mogens Blicher Bjerregård DJs formand Politikerne og mediebranchen har tumlet med fremtidens mediestøtte i årevis og gør det nu igen i et nyt udvalg. Alle er enige om, at både gamle og nye medier skal have vækstbetingelser. Men samtidig siger regeringen, at den samlede støtte ligger fast. Hvordan er det så lige, at en DJ-formand kan arbejde politisk, når han ikke vil lægge sig ud med hverken dagbladene eller de nye medieplatforme? Det er da et kunststykke at lave en reform. DJs ønske til fremtidssikring må være, at støtten følger medieudviklingen og ikke er låst fast på bestemte medietyper, som måske forsvinder, siger DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård. Han ønsker, at fremtidens mediestøtte skal bevare og udvikle den publicistiske tradition i Danmark. For det første skal vi styrke og udvikle de platforme, der i dag udgør grundstammen i mediebilledet og den demokratiske debat, og som allerede får støtte. Det er i høj grad dagbladene, DR og TV2 Regionerne. For det andet skal vi beslutte en kursændring, der sikrer fremtidens online-medier, hvoraf mange allerede i dag bidrager til en publicismetradition, som vi er stolte af. Den første gruppe skal forblive en del af fremtidens medielandskab, for vi må ikke være så naive at TIL: Elektroniske medier FRA: Statskassen TV2 Regionerne 410 mio. kr. Overskydende licens 7,5 mio. kr. 4.850 mio. kr. DIREKTE STØTTE: Produktionsstøtte til tv, indeholdende licensmidler Licens Kommunale tilskud Overskydende licensmidler Moms til staten DR Kulturministeriet Sikring af DRs PS-kontrakt 950 mio. kr. 3.270 mio. kr. X mio. kr. 50 mio. kr. Lokalradio og tv-puljen Andet formål 61 mio. kr. X mio. kr. Rev. undersøgelse af DR Byen 11 mio. kr. Public Service Puljen 7,5 mio. kr. Licenskampagne 7,5 mio. kr. TIL: Elektroniske medier FRA: Statskassen X mio. kr. INDIREKTE STØTTE: Særlige lånevilkår Gratis sendetilladelser samt værdi af must carry 8 Dansk Journalistforbund
tro, at nye medier klarer alle forpligtelserne, bare fordi de er nye. Og så skal vi huske de mange betydningsfulde specialmedier, der i 2004 blev hårdt ramt, da portostøtten forsvandt, siger Mogens Blicher Bjerregård. Google skovler penge ud af Danmark DJ mener, at det haster med en reform, blandt andet fordi flere og flere annoncekroner vandrer fra traditionelle medier til globale netmedievirksomheder. Google og andre skovler penge ud af Danmark i en størrelsesorden, der sagtens kan måle sig med den samlede mediestøtte. Senest 1. oktober 2011 vil det vise sig, om den uløselige opgave kan løses. Da afleverer Mediestøtteudvalget sin rapport til den siddende kulturminister. Og så kan anden halvleg de politiske forhandlinger tage fart. Allerede på første møde i udvalget gjorde DJ-formanden det klart, at DJ ikke vil acceptere, at den økonomiske ramme er totalt bindende: Udvalget skal komme med modeller og ikke anbefalinger. Idérigdom er vigtigere end enighed. Men netop derfor må der kunne findes andre midler, og der er fortsat usikkerhed om, hvad det samlede støttebeløb er, herunder værdien af 0-momsen, siger Mogens Blicher Bjerregård. Han noterer sig, at udvalgsformanden, tidligere finansminister Henning Dyremose, 445 mio. kr. 1.100 mio. kr. TIL: Trykte medier FRA: Statskassen DIREKTE STØTTE: Tidsskriftsstøtte Distributionsstøtte Støtte til aviser i grænselandet Dagbladsnævnet TIL: Trykte medier FRA: Statskassen INDIREKTE STØTTE: 0-moms Dispensationer tilslutter sig DJs grundlæggende præmis om, at samfundet har et ansvar for mediernes kvalitet, fordi medierne spiller en stor rolle for demokratiet. Dyremose skrev i januar en kronik i Berlingske, hvori han advarede imod at tro, at markedet alene kan udvikle nye medieplatforme, for eksempel netbaserede nyhedstjenester, fordi de næppe vil få tilstrækkelig kvalitet. EU kan spænde ben Selv om både branche og politikere er enige om behovet for en reform, er der dog to markante bindinger, som selv ikke et enigt udvalg vil kunne påvirke. For det første arbejder EU på stadigt skrappere konkurrenceregler for at give medlemslandene ens rammebetingelser. Disse regler kan ende med at vælte Mediestøtteudvalgets støttemodeller. For det andet er der så mange aftaler med lang løbetid på mediestøtteområdet, at større ændringer under alle omstændigheder tidligst kan finde sted i 2015. Udvalget holder offentlig høring 16. maj. Alle udvalgsdokumenterne findes på hjemmesiden bibliotekogmedier.dk, hvor der også oprettes en debatside. bibliotekogmedier.dk Akademiske - og visse andre tidsskrifter Ugeavis-, Dagblads- og Bladpuljen Flensborg Avis og Der Nordschleswiger Etablerings-, Omstillings- og Saneringsstøtte 0-moms som tabt provenu Konkurrenceloven Forbrugeraftaleloven 1,1 mio. kr. X mio. kr. X mio. kr. 4 mio. kr. 390 mio. kr. 38 mio. kr. 13 mio. kr. Mediestøtte Hvem får mediestøtte? Mediestøtten på 6,5 mia. kroner anvendes især på: 1 2 3 Tekst: Esben Ørberg Foto: Nana Reimers Grafik: Mette Secher Medielicens primært til DR, men også TV2 Regionerne på cirka 4 mia. kroner hertil kommer 1 mia. kroner, som betales i moms 0-moms for dagbladene til en værdi af cirka 1,1 mia. kroner Distributionsstøtte til dagbladene på cirka 0,4 mia. kroner Denne grafik er baseret på et toårigt udredningsarbejde om mediestøttens pengestrømme. Professor Anker Brink Lund, CBS, står bag undersøgelsen, og han siger: Det fremgår af pengestrømmene, at DR og dagbladene modtager størstedelen af den offentlige mediestøtte. Det er der god mening i set ud fra et publicistisk synspunkt, fordi hovedparten af den originale nyhedsformidling og det meste af den kvalificerede samfundsdebat udgår fra disse redaktioner. Svagheden ved det nuværende kludetæppe af støtteordninger er dog, at de kun i meget begrænset omfang kan bruges til at udvikle nye medieformer, for eksempel på web og mobile platforme. Udfordringen er at finde frem til ordninger, der fremmer publicistisk innovation uden at underminere den journalistiske fødekæde. Beretning 2009-2011 9
Mia Jo Otkjær: Både DJ og skolerne gør for lidt for, at vi kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. 10 Dansk Journalistforbund
Studerende Tekst: Esben Ørberg Foto: Nana Reimers Journaliststuderende er utrygge ved udsigten til et arbejdsmarked, som ikke har brug for dem. En tredjedel er stadig uden job efter et år. Studerende frygter at blive færdige Scenen er Fagfestival i Odense. Søndag den 15. november kl. 17. Flere end 1.200 deltagere er på vej fra sessions til kaffepause. En flok journaliststuderende fra alle tre journalistuddannelser samlet i DJStud kæmper for at komme i kontakt med arbejdsgiverrepræsentanter. Hvorfor hyre de dyre, når de billige er villige står der på forsiden af de unges t-shirts. På ryggen hedder det 34 procent af de nyuddannede er ledige Vi er dem de andre ikke må lege med. Aktionen går ud på at få afsat fire dimittender, som har været ledige, siden de blev færdige for halvandet år siden. Det skorter ikke på lovprisninger af de fires kvalifikationer. Mange fagfestivaldeltagere stopper op, ser på og lytter. Budskabet trænger igennem. Høj ledighed på dagsordenen En måned senere vurderer forkvinden for Journaliststuderende på RUC, Mia Jo Otkjær, resultatet af aktionen: Vi har i DJStud fået den voldsomt høje ledighed for nyuddannede på dagsordenen i DJs hovedbestyrelse, på generalforsamlinger og ikke mindst hos forbundets formandskab. Det var målet. Baggrunden for aktionen er, at mange journaliststuderende er meget stresset ved tanken om det arbejdsmarked, de skal ud til efter endt uddannelse. Vores medlemmer har tydeligt sagt, at vi skal gøre mere for de nyuddannede. Vi er skræmte, og jeg tror, vi skal se ønsket om at få lov til at bijobbe og velviljen overfor at forlænge praktikken som en følge af den frygt, siger Mia Jo Otkjær. Studentertakst mulig løsning Netop muligheden for at få praktisk erfaring med journalistik er noget, de studerende vægter højt i jagten på det gode cv, påpeger Mia Jo Otkjær og henviser til en undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation, som viser, at relevante studiejob er en af de vigtigste døråbnere til et fast job. En tredjedel af de studerende bijobber allerede, og de vil have lov til det. Vi har en løsningsmodel, nemlig særlige studentertakster ved research, navnenyt og bidrag til artikler. Det bør DJ og de uddannede ikke se skævt til. Så vil vi til gengæld afholde os fra at levere færdige produkter til underpris. Leverer en studerende et færdigt produkt, skal det ikke ske til underbetaling, men til den fulde takst, siger Mia Jo Otkjær. Hjælp os bedre i gang I øvrigt mener hun, at både DJ og skolerne gør for lidt ud af at forberede de unge til at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Karrieredagen lige før afslutningen er ikke nok og kommer for sent, og desuden er der for lidt fokus på at starte og skabe noget selv. Endelig giver Mia Jo Otkjær især de klassiske mediearbejdspladser et rap, fordi de fleste af dem vægrer sig ved at oprette job med løntilskud. Det vil være fornuftigt at forsøge at påvirke arbejdspladserne til at ansætte flere nyuddannede, så ledigheden ikke er så skævt fordelt, siger hun. Selv om 20 procent af samtlige uddannede i 2010 fortsat er arbejdsløse i februar 2011, er der dog et lyspunkt: Efter to år er kun hver 10. uden job. djstud.dk Beretning 2009-2011 11
Nederlag i Aller-sagen gjorde ondt Freelance Tekst: Troels Johannesen og Marianne Bom 2010 var året, hvor DJ tabte en principiel voldgiftssag mod Aller Media. Sagen fik store økonomiske konsekvenser for mange freelancere. Samtidig førte den til nye overvejelser i DJ om, hvordan forbundet bedst bakker freelancere op. Hvor mange af Aller Media s freelancere var omfattet af Freelance-overenskomsten, som DJ indgik med mediekoncernen i 2007? Det var stridens kerne i den voldgiftssag, som DJ tabte i 2010. DJ hævdede, at størstedelen af freelancerne var omfattet, uanset deres skattemæssige status. Men opmanden gav Aller Media medhold i, at overenskomsten kun dækker lønmodtager-freelancere. Ikke selvstændige. Sagens udfald fik store økonomiske konsekvenser for de freelance-pressefotografer og -skribenter, som nu ikke længere kan levere på overenskomstvilkår. Sagen betyder, at DJ løbende overvejer, hvordan forbundet bedst kan hjælpe freelancerne. Og der arbejdes med uformindsket styrke på, at freelancere, uanset status, får forbedret deres rettigheder og position på arbejdsmarkedet. Søren sagde op Case Tidligere fyldte Aller en tredjedel af fotograf Søren Skarbys omsætning. Nu fylder Aller ingenting, for Søren satser på andre kunder. Søren har opsagt kontrakten, han som selvstændig skrev under på før jul 2009: Jeg skrev under, fordi jeg havde aftalt en del job for Aller efter nytår og ikke ville tabe den indtægt midt under finanskrisen. Men to måneder efter sagde jeg den op af etiske grunde. Jeg kunne ikke leve med at afgive alle rettigheder. Jeg risikerede, at jeg med sweet talk overtalte fru Hansen til at være med i én historie, og så dukkede hun pludselig op som tilfældig illustration til en anden, for eksempel en voldtægtssag. Efter sagen har Søren i anden sammenhæng trukket på DJ i en ophavsretssag, der hjembragte 14.000 kroner, og han har fået gratis efteruddannelse via ophavsretsmidlerne. Pernille blev fattigere Case Pernille Kaalund er selvstændig fotograf og glad for det gode samarbejde, hun stadig har med Aller om boligreportager. Men hun ærgrer sig over, at DJ tabte voldgiftssagen: Vi freelancere havde et ret unikt sammenhold og satte samarbejdet med Aller på hold i flere måneder for at lægge pres på. Da vi så tabte sagen, gik luften ligesom ud af ballonen. Sagen har betydet, at jeg ikke længere kan gensælge reportagerne til eksempelvis Norge og Sverige. Det har givet mig en lavere indtjening, Så det er på den måde, jeg mærker forskellen fra før sagen. Pernille er undervejs i forløbet blevet rådgivet af DJ. Anneline skrev aldrig under Case Journalist Anneline Højrup var tidligere fastansat hos Aller. Så flyttede hun til Aarhus, blev freelancer på overenskomst med Aller og fik et barn. Men i dag er hun ledig, for da barslen var slut, meddelte Aller, at hun ikke havde arbejdet hyppigt nok for koncernen under orloven. Derfor skulle hun på kontrakt, som tilbyder ringere vilkår end overenskomsten. Men det ville hun ikke: Kontrakten er livsvarigt gældende, og den giver ret til videreudnyttelse i hidtil kendte, men også ukendte medier, og til nuværende og kommende samarbejdspartnere. Altså skulle jeg sige til kilderne, at de kunne blive brugt til hvad som helst. Jeg er rigtig ked af, at mit gode samarbejde med Aller ophører, men jeg hverken kan eller vil arbejde på de vilkår, kontrakten byder. DJ tager nu dialogen om Annelines vilkår med Aller. 12 Dansk Journalistforbund
Servicetilbud til alle freelancere og selvstændige Freelance Tekst: Troels Johannesen Grafik: Mette Secher Individuel rådgivning om kontrakter, lønopgørelser, fakturaer, ordrebekræftelser, samarbejdsaftaler, m.m. Rådgivning om momspligt/ momsfritagelse Rådgivning om fradrag for lønmodtager-freelancere Rådgivning om fradrag for selvstændige Rådgivning om sikring af ophavsret Juridisk bistand i sager om løn, honorar, arbejdsforhold, ferielov, barsel, ophavsret m.m. Kollektive aftaler for alle freelancere, der arbejder under kundens instruks på samme måde som en ansat Kollektive aftaler for selvstændige, der arbejder under kundens instruks på samme måde som en ansat Prisvejledning på alle DJs områder Nyhedsbrev, årsmagasin og anden information om freelancespørgsmål Kurser og arrangementer om at drive freelancevirksomhed Kurser og arrangementer om brancheforhold og trends Servicetilbud til alle freelancere og selvstændige Lobbyarbejde om barsel, ophavsret, arbejdsret, erhvervsret, skat og andre freelancerelaterede emner Rådgivning om valg af skattemæssig status Rådgivning om freelancere og a-kasselovgivning Rådgivning om fordele/ulemper ved at være selvstændig samt rådgivning om valg af selskabskonstruktion findfreelancer.dk professionelt markedsføringsværktøj Freelanceforum - freelancekonference med workshopper, debatter og netværksmuligheder Adgang til faglige specialgrupper i DJ Landsdækkende mentorordning journalistforbundet.dk/freelance Freelancere uanset status Særligt til lønmodtager-freelancere Særligt til selvstændige med og uden moms DJ forhandler ophavsretsmidler hjem og fordeler dem Karriererådgivning for freelancere Rådgivning om barsel, sygdom, fleksjob i egen virksomhed m.m. DJ fører inkassosager og ophavsretssager for freelancere Stress- og konflikthåndtering for freelancere Beretning 2009-2011 13
14 Dansk Journalistforbund Hvad er dine udfordringer, og hvad er dine muligheder? Den dagsorden blev hurtigt central for møderne, som journalist Peter Keiding (tv) havde med sin mentor, Erik Harr.
Kom med dine Mentorordning Tekst: Marianne Bom Foto: Nana Reimers udfordringer så finder vi dine muligheder Både mentor og mentee udvikler sig gennem DJs mentorordning. Det fortæller journalist Peter Keiding og kommunikationsdirektør Erik Harr, der for et par år siden tog fat på at drøfte Peters udfordringer med at få karriere og privatliv til at hænge sammen. Dag ud og dag ind kører de samme spekulationer i ring: Hvad stiller jeg op med min krævende chef? Er tiden inde til et nyt job? Hvordan udnytter jeg mine talenter bedre? Hvis du kender den situation, kan du måske have glæde af en mentor. Hvis du til gengæld har erfaring at byde på og synes, det er spændende at hjælpe andre med at komme videre, så meld dig som mentor hos DJ. Sådan mødte journalist Peter Keiding og kommunikationsdirektør Erik Harr hinanden for et par år siden. Peter havde en udfordring, han ville drøfte med en erfaren person i branchen. Erik havde ledelseserfaring og lyst til at udvikle sine kompetencer i en neutral sammenhæng som mentor. Drømmejobbet var altædende Peter var dengang journalist på Information og stod med et dilemma. Drømmejobbet viste sig at være altædende for en person som ham, der er journalist med stort J. Hvordan kunne ambitionerne kombineres med at være far med stort F derhjemme? Det kom faktisk lidt bag på mig, at nu havde jeg fået et job, som lignede mit drømmejob, og så var jeg alligevel ikke fuldt tilfreds. Hvad skulle jeg så stille op, fortæller Peter, der oplevede, at drøftelser med venner, familie og kolleger ikke var nok. Derfor fik han en mentor, og han var ret spændt inden det første møde. Selv var han jo ikke helt grøn, havde været både på Mandag Morgen og Fagbladet 3F. Ville en mentor batte noget? Da vi havde snakket sammen i ti minutter, var jeg sikker på, at relationen holdt, fortæller Peter. Der var god kemi og den rette asymmetri, fordi Erik havde tilpas meget mere erfaring. De to blev hurtigt enige om at udvise fuld fortrolighed. Dermed kunne de skabe et arbejdsrum, hvor begge kunne tale frit. Vi begyndte relativt hurtigt at snakke om, hvad Peters alternativer var, rent arbejdsmæssigt, og vi gik systematisk til værks: Hvad er dine udfordringer, og hvad er dine muligheder, husker Erik. Mentor fik også en gevinst I forløbet blev det en aha-oplevelse for Peter at erkende, at det ikke kun er på et uafhængigt medie, han kan føle sig som journalist. Det kan han også i en organisation, viste det sig, da han vendte tilbage til et job på Fagbladet 3F. Her har han præsteret et graverprojekt, der blev nomineret til FUJ-prisen fra Foreningen for Undersøgende Journalistik i 2010. Jeg fandt ud af, jeg godt kan udleve mine ambitioner et sted, hvor der er bedre balance mellem familie og arbejdsliv. Men det kræver, at jeg gør det lidt smart og tænker strategisk over, hvordan jeg navigerer f.eks. i forhold til det politiske niveau, siger Peter i dag efter ca. ti møder med sin mentor. Erik Harr har oplevet relationen som frirum, hvor han kunne udvikle sine kompetencer inden for formidling og ledelse. Han har i perioden også skiftet job og er i dag kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening. Det har været spændende og sjovt, siger han, og samtidig har det ikke været særlig tidskrævende. Tidsforbruget skal ikke afskrække nogen. Man mødes typisk en time til halvanden hver gang. Det betyder, at du ikke skal rive ekstremt meget ud af din kalender. journalistforbundet.dk/mentor +++ som mentee Du får en gratis, uvildig rådgiver, der ikke er viklet ind i dit personlige liv Du trækker på mentors større erfaring og kendskab til branchen Du tager dit behov for udvikling alvorligt og griber det systematisk an +++ som mentor Du udvikler dine kompetencer inden for ledelse, kommunikation og rådgivning Du får glæden ved at se et andet menneske vokse Du bliver udfordret af mentees måde at se verden på Beretning 2009-2011 15
Annonce: 10 ferieboliger til din rådighed Var det noget med en tur langs Donau i Budapest eller et besøg på Tate i London? Måske drømmer du om at se Rigsdagsbygningen i Berlin eller om at drikke macchiato på en italiensk kaffebar nær Pantheon. Det kan også være, du vil nyde en solnedgang over Kattegat set fra de høje klitter ved Ängelholm i Sverige. Hvis du er mere til det hjemlige, kan du nyde en gåtur langs den bedste badestrand på Als, eller du kan se på edderfugle på klipperne på Christiansø. Du kan opleve Vesterhavet på alle årstider fra sommerhuset i Søndervig, hvor du bare kan skræve over rækværket på altanen, og så er der kun klitterne mellem dig og Vesterhavet. Måske er det lige dig at stå med udsigt over Salenebugten mellem Gudhjem og Helligdomsklipperne, hvor vi kan tilbyde dig hele to huse at holde ferie i. Skynd dig ind på www.djferie.dk og se alle dine feriemuligheder hos Feriefonden. Booker du inden 1. april, deltager du i lodtrækningen om uge 19 2011 i Berlin gratis Billeder fra Berlin. Foto: Feriefonden 16 Dansk Journalistforbund
Mange veje fører til DJ Det er stadig de tre journalistuddannelser, der fylder mest, når det gælder studerende i DJ. Men studerende fra flere og flere uddannelser melder sig ind i DJ. Her får du det store overblik over, hvilke uddannelser DJ får studerende medlemmer fra. Ud over disse får DJ stadig flere cand. scient. pol.er, læreruddannede, magistre og mange andre, som med talent og netværk finder vej til medie- og kommunikationsbranchen. 7 6 9 8 10 11 12 13 1 Studerende Tekst: Troels Johannesen Grafik: Mette Secher 3 2 5 4 Journalist (BA, diplom, master, cand. public. og foto), DMJX (44%) 1 Journalist på Journalisthøjskolen (35 %) Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (DMJH) er Danmarks største uddannelsesog forskningsinstitution på det journalistiske og grafiske område. Journalistuddannelsen, der er DMJX største uddannelse, varer fire år, og de studerende er i praktik i tre semestre. DJ har to pladser i DMJX bestyrelse. Antal dimittender om året er 211. 2 Fotojournalist på DMJX (3%) Uddannelsen kombinerer tekst og billede og varer fire år, inkl. praktik i tre semestre. Antal dimittender: 17 om året. 3 Cand. public. på DMJX og Aarhus Universitet (1%) Uddannelsen er en toårig kandidatoverbygning til både den nyuddannede og den erfarne journalist. 4 Fagjournalistuddannelsen på DMJX samt diplom på DMJX og SDU (5%) For at kunne tage denne diplomuddannelse skal deltagerne have mindst en treårig uddannelse bag sig og have arbejdet inden for uddannelsens fagområde i mindst to år. Uddannelsen tager et år. Både DMJX og SDU har desuden korterevarende diplomuddannelser inden for både kommunikation og journalistik. 5 Journalistik, bachelor og cand. public. på SDU (24%) Bachelor i Journalistik på SDU varer 3 ½ år. Der uddannes 70 om året. SDU har også to cand. public.-linjer, hvorfra der uddannes 22 kandidater om året. DJ har en plads i Centerstyrelsen på SDU. 6 Cand. comm. i journalistik på RUC (13%) Cand. comm. i journalistik på RUC tager godt seks år, og der uddannes 87 journalister om året. Uddannelsen har nedsat et kompetencepanel med brancherepræsentanter, bl.a. DJ. 7 Tv- og medietilrettelæggelse på Mediehøjskolen (4%) Uddannelsen varer fire år, heraf halvandet års praktik (tre semestre). Der uddannes 18 om året. 8 Cand. comm. på RUC (2%) Kommunikation på RUC er den mest populære overbygning på RUC, og kandidaterne får alle typer af job i kommunikationsbranchen. Der uddannes 200 om året. 9 Film- og tv-produktionstekniker, Medieskolerne, Viborg og Københavns Tekniske Skole (1%) Uddannelsen varer fem år, og de studerende får kendskab til alle aspekter inden for tv, video, film og fotografi. Der uddannes ca. 40 om året. 11 Film- og tv-assistent, Medieskolerne, Viborg og Københavns Tekniske Skole (2%) Optagelse kræver, at den studerende på forhånd har en aftale med et praktiksted (uddannelsesaftale). Uddannelsen varer to et halvt år. 10 Fotograf, Medieskolerne, Viborg og Københavns Tekniske Skole (6%) Uddannelse i reklame- og portrætfotografi, der varer i alt fire år, inkl. praktikforløb. Der uddannes ca. 40 om året. Optagelse kræver, at den studerende har aftale med et praktiksted. 12 Multimediedesigneruddannelserne (1%) Uddannelsen varer to år og kan tages flere forskellige steder i landet. De studerende producerer websites, cd-rom og dvd og arbejder efterfølgende som webdesignere, konsulenter, programmører og projektledere. 13 Diverse (3%) Ud over disse uddannelser er DJ modsat mere traditionelle forbund opsat på at dække alle, der finder arbejde i branchen. Og da branchen i mange år har haft held med at tiltrække mange forskellige fagligheder, afspejler det sig også blandt DJs medlemmer. Beretning 2009-2011 17
International succes med krisehjælp til medier DJ var oprindeligt skeptisk, men tilsluttede sig initiativet og bakker i dag helhjertet op om organisationen International Media Support, som siden 2000 har haft succes med at hjælpe medier overalt i verden, når de er kommet under pres i forbindelse med kriser og konflikter. Historien om International Media Support (IMS) begyndte i 1990 erne, hvor engagerede DJ-medlemmer var optaget af at gøre noget ved den undertrykkelse af medier, der fandt sted i flere konfliktområder. Sammen med en række andre interessenter i det danske mediemiljø og med støtte fra fremsynede embedsmænd i det danske udenrigsministerium fik de politisk (og økonomisk) tilslutning til en ngo, som skulle rykke i felten for truede medier overalt i verden. DJs medvirken var af afgørende betydning, men forbundets hovedbestyrelse var skeptisk over for planerne, bl.a. fordi man frygtede, at der ville blive stillet politiske krav til, hvordan midlerne skulle bruges. I dag er DJs støtte helhjertet, og DJs formand har som medlem af bestyrelsen deltaget aktivt i organisationens strategiske udvikling. Det har da også vist sig, at IMS har kunnet gøre en mærkbar forskel for medier i store dele af verden. Og at armslængdeprincippet til udenrigsministeriet har kunnet holdes i hævd. Selv om IMS modtager over 40 mio. kr. om året fra ministeriet, er der ikke knyttet politiske betingelser til, hvordan pengene bliver brugt. Frie medier er frie medier. Hjælp til nødlidende medier IMS udfylder et hul, som var særligt tydeligt i år 2000, hvor massakrerne i Rwanda og det tidligere Jugoslavien var i særdeles frisk erindring. Det var en udbredt opfattelse, at medierne i disse lande havde været med til at ophidse nogle befolkningsgrupper til at begå grusomheder mod andre grupper. Eksperterne mente også, at fraværet af uafhængige medier havde været stærkt medvirkende til, at regeringerne uhæmmet kunne propagandere. I den slags situationer er det IMS opgave at rykke ud hurtigt og skabe forudsætninger for, at pressede eller eksponerede medier kan få mulighed for at fungere professionelt. Tanken er så, at IMS skal inddrage andre aktører, som efterhånden kan tage over. Målet er at opbygge selvbærende mediemiljøer, som kan sikre den frie presse på længere sigt. I alle tilfælde handler det om at støtte medier under pres, medier i krisesituationer eller medier i områder med direkte væbnet konflikt. I sådanne situationer kan uafhængige medier spille en helt afgørende rolle. Aktuelt har IMS vist sin berettigelse i forhold til medielovgivningen i Egypten. I februar 2011 samlede og faciliterede IMS en stor kreds af organisationer, som kan spille en rolle for den kommende lovgivning. IMS neutrale og professionelle tilgang til reformarbejdet vakte respekt og bidrog til det sammenhold, som er nødvendigt for at påvirke politikerne. IMS adelsmærke er partnerskaber. Når der opstår behov for hjælp, vil IMS straks begynde at identificere danske og internationale aktører, som kan samles om en teamindsats. Sådan er det for eksempel med projekter i Mellemøsten. Det handler f.eks. om træningsprogrammer og økonomisk støtte til at frikøbe journalister til undersøgende opgaver. Formålet er det indlysende, at når man opbygger journalisters kompetencer og kapacitet, kan journalistikken spille en rolle i arbejdet med at demokratisere samfundet. I Mellemøsten samarbejdes med bl.a. Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ) og Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) i Danmark og DJ. I andre projekter er journalistikkens og mediernes rammebetingelser i fokus. Det gælder f.eks. i Hviderusland, hvor fokus er på at styrke det nationale journalistforbund, så det med kraft kan kæmpe for pressefrihed i et europæisk land uden demokratiske traditioner. Samarbejde og synergi frem for sololøb IMS andet kendemærke er at dele de erfaringer, som hentes i felten, for at kunne udvikle bedre løsninger og metoder. Her samarbejdes ofte med mediearbejdsgivere. I 2010 samlede IMS for eksempel en lang række aktører til en konference i Paris med det formål at gøre en indsats for iranske journalister i eksil. Med til konferencen var også centrale repræsentanter fra World Association of Newspapers, som sendte et klart budskab til udgivere verden over: Vi har en forpligtelse til at hjælpe flygtede iranere ud fra mistrøstige forhold i Tyrkiet til mere permanente ophold i Europa. Kort tid efter mødtes DJ med de danske udgivere for at lægge pres på de danske myndigheder, som dog endnu ikke har åbnet grænsen for iranerne i modsætning til de øvrige nordiske lande. Norge har for eksempel taget imod syv journalister, som er flygtet fra fængsel og tortur. Iran-aktionen kunne lade sig gøre, fordi den byggede på dokumenterede erfaringer, og fordi IMS pressede på for at få gjort ord til handling. Læs mere om IMS på: www.i-m-s.dk 18 Dansk Journalistforbund
Internationalt Tekst: Esben Ørberg Grafik: Mette Secher Hviderusland: Fagforeningsopbygning Periode: januar 2010 marts 2011 Samarbejdspartnere: IMS, DJ, IFJ og Belarus Association of Journalists (BAJ) Iran: Koordineret indsats til støtte for iranske journalister og redaktører Periode: 2010 Samarbejdspartnere: IMS, DJ/IFJ, DDF/WAN 46 40 39 44 45 41 3842 35 34 43 36 37 Filippinerne: Internationalt støttebesøg og sikkerhedskursus for filippinske journalister. Periode: december 2009 maj 2010 Samarbejdspartnere: IMS, IFJ og National Union of Journalists of the Philippines (NUJP) 33 32 31 30 6 7 19 18 5 3 4 1 2 17 13 14 27 12 15 16 9 20 8 11 26 22 25 21 29 24 28 23 Yemen: Fagforeningsopbygning Periode: Januar 2008 marts 2010 Samarbejdspartnere: IMS, IFJ, DJ og Yemen Syndicate of Journalists (YSJ) 10 Mellemøsten: Fagforeningsopbygning og støtte til nationale kampagner om etisk journalistik Periode: Oktober 2009 september 2011 Samarbejdspartnere: IMS og IFJ Her gør IMS en forskel IMS har mediestøtteprojekter i 46 lande. I en række af dem er International Federation of Journalists (IFJ) involveret ofte i samarbejde med DJ. Her vises IFJ/DJ-projekterne. Afrika Ghana Togo Benin Elfenbenskysten Burkina Faso Gambia Guinea Somalia Sudan Zimbabwe Den arabiske verden og Iran Iran Jordan Syrien Libanon Egypten Bahrain Tunesien Algeriet Marokko Yemen Asien Kina Pakistan Filippinerne Sri Lanka Maldiverne Afghanistan Irak Burma Nepal Latin- og Mellemamerika Colombia Haiti Honduras Mexico 1 11 21 30 34 2 12 22 31 35 3 13 23 32 36 4 14 24 33 37 5 15 25 6 16 26 39 7 17 27 40 8 18 28 41 9 19 29 42 10 20 43 38 44 45 46 Østeuropa, Balkan og Centralasien Ukraine Hviderusland Azerbaijan Kirgisistan Albanien Bosnien Kroatien Kosovo Makedonien Moldova Montenegro Serbien Rusland Beretning 2009-2011 19
Annonce: Har du svært ved at få finansieret din efteruddannelse? Søg DJs Efteruddannelsespulje senest 1. juni 2011. Læs alt om puljen: journalistforbundet.dk/efteruddannelsespulje Der er 500.000 i puljen Hvad fik andre ud af puljemidler? Jeg har skrevet masser af portrætter i mit arbejde som freelancejournalist. Jeg lever faktisk mere eller mindre af det. Alligevel synes jeg, det er både vigtigt og nødvendigt at tage på skrivekursus. Vigtigt, fordi det er væsentligt for ens arbejdsglæde med ny inspiration. Nødvendigt, fordi jeg uden fornyelse i min skrivestil på længere sigt vil få vanskeligt ved at afsætte mine artikler. Endelig er der for freelancere med hjemmekontor god inspiration i at deltage i efteruddannelse sammen med journalister i andre arbejdssituationer. Freelancejournalist Lise Petersen, Frederiksberg om kurset Portrætskolen Annonce: Som DJ-medlem får du topkvalitet og bundpris på Bilforsikring Familieforsikring uden selvrisiko Du finder forsikringerne i Medlemsbutikken, som administrerer en række forsikringer fra Tryg Danmark. Studerende får særlige tilbud. Du har også ret til at blive medlem af Forbrugsforeningen, som sidste år udbetalte 200 mio. kr. i bonus til sine 187.000 medlemmer, som købte for 3 mia. kr. i 4500 butikker. Medlemsbutikken findes på nettet. Klik på Medlemskab på journalistforbundet.dk 20 Dansk Journalistforbund