Gorm Toftegaard Nielsen straffesagens gang Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2016
STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen 6. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Mette og Eric Mourier Tryk: Toptryk Printed in Denmark 2016 ISBN 978-87-574-3642-6 E-bog ISBN 978-87-574-9963-6 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 Telefax: 39 13 55 55 e-mail: forlag@djoef.dk www.djoef-forlag.dk
INDHOLD Forord 11 Forkortelser 13 STRAFFERETSPLEJEN 17 Hvad er strafferetspleje? 17 Begrebet 17. Området 17 Strafferetsplejen som en hjørnesten i demokratiet 18 Fælles lov 18. Civilprocessens karakteristika 18 Straffeproces og materiel sandhed 19. Tvangsindgreb 19 Grundlovens regulering 20. Menneskerettighederne 21 Hvilke sager behandles efter strafferetsplejen? 25 Sager om straf 25. Sager mod ministre 25 Straffesager mod politifolk 26. Private straffesager 26 Bødeforlæg fra politi eller andre 27. Sanktionsafgifter 27 Andre retsfølger af strafbare handlinger 29 Ofrets erstatningskrav 29. Forvaltningstvang 30 Erstatningssager 31 EFTERFORSKNING 32 Hvad er efterforskning? 32 Begrebet 32. Faktiske handlinger 32. Hjemmelskrav 32 Politiets arbejde 34. Begrænsninger i politiets beføjelser 34 Retssikkerhedsloven 35. Ingen udtalepligt 36 Indledning af efterforskning 37 Anmeldelse 37. Af egen drift 39 Specialmyndigheder 40 De grundlæggende regler 41 Foretages af politiet 41. Anklagerens uvildighed 42 Tempoet 42. Objektivitetsprincippet 44 Beskyttelse af sigtede 45 Baggrunden 45. Mellemform? 46 Forsvarerbeskikkelse 47. Anholdelse 47 Politiets tavshedspligt 48 Reglerne 48. To helt forskellige problemer 49 Tavshedspligt under afhøring 49. Oplysninger til pressen 52 Navneforbud 53
Sigtedes ret til at overvære dele af efterforskningen 55 Retsmøder 55. Udenretlige efterforskningsskridt 56 Sigtedes aktindsigt 57 Forsvarerens aktindsigt 57. Sigtede uden forsvarer 59 Beskikkelse eller valg af forsvarer 59 Salæret 59. Hvornår beskikkes? 61 Forsvarerens beføjelser under efterforskningen 62 Efterforskningsbeføjelse 62. Efterforskningsmaterialet 64 Anmodning om efterforskning 68. Kommunikation med sigtede 69 Afhøringer 70 Hverken udtalepligt eller sandhedspligt 70 Virkning af tavshed 72. Vidneudelukkede eller -fritagne 73 Forsvareren ved afhøring af sigtede 73. Unge sigtede 74 Fair 74. Vidner hver for sig 75. Rapportskrivning 75 Tilbageholdelse for afhøring, anholdelse 75 Agentvirksomhed 77 Problem ved offerløse forbrydelser 77 Lovhjemmel nødvendig? 78. Betænkelighederne 78 Afgrænsning 79. Betingelser 80. Forbud mod forøgelse 81 Politiagenter og civile agenter 81. Domstolskontrol 82 Tvangsindgreb 83 Reglerne 83. Definition 84. Kritik af definitionen 85 De enkelte indgreb 88. Ransagning 88 Materielle betingelser 88. Kategori 1 90. Kategori 2 93 Hos ikke mistænkt 93. Hemmelig ransagning 94 Lejlighedsfund 94. Beslaglæggelse 95 TILTALESPØRGSMÅLET 99 Begreberne påtale og tiltale 99. Forholdsfortegnelsen 99 Hvem rejser tiltalen? 100 Hierarkiet 100. Statsadvokat eller politidirektør 101 Beskæring af sagen 102 Justitsministeren som øverste anklager 103 Det forfatningsretlige udgangspunkt 103 Folketingets indblanding 104. Norge og Sverige 106 Politikernes beskyttelse 106
Sagen henlægges på bevisets stilling Påtaleopgivelse 107 Grundløs sigtelse 107. Bevisets stilling 107 Begrundelsespligt og klageadgang 108 Specielt om inkompetence 108. En klagemulighed 110 Ressourcebetinget henlæggelse 110 Tiltalefrafald 111 Pligt til at rejse tiltale 111. Tiltalefrafald over for unge 112 Bagatelsager 112 TILSTÅELSESSAGER 114 Tilståelsens generelle betydning 114 831-sager 115 Begæring om retsmøde 115. Tilståelsen 115. Samtykke 120 Mundtlig tiltale 121. Forsvarer 121. Dommen 121 Sagens eventuelle fortsættelse 121 Bødeforlæg 122 Forfatnings- og menneskeretlige krav 122. Bødeforlæg 122 Aftaler mellem anklagemyndighed og sigtede: Plea bargaining 125 Forvaltningsretlige aftaler 125. Plea bargaining 125 Dansk ret 126 ANKLAGESKRIFT M.V. 131 Indholdet af anklageskriftet 131 Forbrydelsens navn 132. Kendetegn 132 Selve forholdet 132. Samlet bedømmelse 135 Strafforhøjelsesgrunde 136. Straffebestemmelser 137 Straf- og andre påstande 137 Afvisning eller frifindelse pga. anklageskriftets formulering 138 Præcisering før hovedforhandlingen 138 Ikke afhjulpne mangler 138 Rettelse under hovedforhandlingen 139 Udvidelse af tiltalen 139 Nye forhold 139. Gamle forhold 139 Den øvrige forberedelse af hovedforhandlingen 141 Fremsendelse til retten 141. Tvist om bevisførelsen 142 Sagens akter 142. Særlige forberedelsesskridt 144 Forberedende retsmøde 144. Skriftlig forberedelse 145
HOVEDFORHANDLINGEN 147 Forhandling? 147 Offentlighedsprincippet 147 Menneskeret 147. Beskyttelse eller belastning 148 Adgangen til retsmøderne 149. Pressens referatprivilegium 150 Billed- og lydoptagelser 151. Domsafsigelsen 154 Voteringer 154. Indskrænkninger 154 I hvilket omfang medvirker lægdommere? 156 Nævninge og domsmænd 156. Tilståelsessager 158 Strafudmåling 158. Særligt kyndige dommere 158 Nærmere om afgrænsningen mellem de forskellige retter 159 Forskyldt eller påstået straf 159. Betydningen af fejl 159 Færdselssager 160 Hvilken procedure anvendes? 160 Dommernes upartiskhed 161. EMRK 162 Tidligere beskæftigelse med sagen 162 Afgjorte sager vedrørende medgerningsmænd 164 Tiltaltes tilstedeværelse 166 Tiltaltes skikkethed 166. Tiltalte kan ikke møde 167 Tiltaltes udeblivelse 167 Afhøringerne 170 Retsmødets indledende formalia 170. Afhøring af tiltalte 170 Vidner 172. Tiltaltes udelukkelse under en afhøring 174 Anonyme vidner 175. Afhøring før hovedforhandling 178 EMRK 178 Pligten til at vidne 179 Vidnetvangen 179. Vidners forberedelse 179 Vidneudelukkelse 180. Vidnefritagelse 182 Forurettede som vidne 186 Traditionen 186. Bistandsadvokat 188 Politiets vejledningspligt 189. Erstatningskrav 189 Anden bevisførelse 190 Syn og skøn 190. Fri bevisførelse 190 Dokumentoplæsning 191 Stk. 1: Dokumenter brugt til forbrydelsen etc. 192 Stk. 2: Retsbøger m.v. 192. Stk. 4: Politirapporter m.v. 194
Proceduren 198 Samlet eller to-delt 198 Forholdet mellem tiltale og dom 199 Ikke bevis for hele tiltalen 199. En mindre forbrydelse 200 Afvigelser fra beskrivelsen 202. Norsk ret 207 Ændret subsumption 207. Påtalebegrænsning 208 Sanktionen 209 Votering og dom 212 Rækkefølgen for votering 212. Dommens indhold 212 Dommens afsigelse 214. Aktindsigt for tidligere sigtede eller dømte 215. Offentlighedens aktindsigt 215 Pressens aktindsigt 216 Bødesager 217 Mere formløs behandling 217. Udeblivelsesdom 218 Tiltaltes tavshed 218. Tilståelse 219. Tvangsbøder 220 Advarsel 220 AFGØRELSER 221 LOVE 227 STIKORD 232
FORORD Titlen Straffesagens gang er valgt for at understrege, at jeg vil forsøge at følge sagen fra politianmeldelsen, og indtil der afsiges dom i sagen. Dette er retsplejelovens systematik. Traditionen herhjemme har været en anden systematik, hvor f.eks. tiltalespørgsmålet, der afgøres af anklagemyndigheden, når efterforskningen er afsluttet, behandles før gennemgangen af efterforskningen. Jeg har aldrig forstået dette fravalg af både lovens og virkelighedens kronologi. Synspunktet, at det er væsentligt at følge straffesagens gang, medfører også det brud på traditionen, at fremstillingen ikke indledes med en omfattende gennemgang af strafferetsplejens principper eller grundtræk. Dette skyldes min grundlæggende opfattelse af, at abstrakt indlæring af principper og begreber ikke er særlig hensigtsmæssig. Jeg foretrækker at behandle problemerne, når de melder sig i virkeligheden altså under sagens gang. Og at løsningen primært baseres på lov og retspraksis. Det tredje punkt, hvor bogens titel måske medfører en vis ændring i forhold til traditionel straffeproces, er, at det i hvert fald er intentionen at følge straffesagen, ikke blot som denne er normeret i retsplejeloven, men også at inddrage øvrig lovgivning. Specielt forekommer det mig påfaldende, at sammenhængen mellem forfatningsret og straffeproces er særdeles ringe belyst i de traditionelle fremstillinger. Der er ellers åbenbare og meget tætte forbindelser mellem de internationalt aftalte menneskerettigheder og de nationale forfatningers frihedsrettigheder. Det er påfaldende, at dansk forfatningsretlig teori aldrig har behandlet domstolenes uafhængighed som en friheds- eller menneskerettighed, jf. min artikel»magtadskillelseslæren er domstolenes uafhængighed en menneskeret eller en dommerret?«1 Også forvaltningsretten har på flere punkter væsentlig betydning for straffesagers behandling. Bogen er skrevet primært til undervisningen på den juridiske grunduddannelse. Netop i denne sammenhæng er det væsentligt, at læseren ser forbindelsen mellem straffesager og ikke blot retsplejeloven, men også til andre fag. Systematikken Straffesagen Inddragelse af andre fag 1. Kjærum m.fl. (red.): Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, 1997, s. 305 ff og J.P. Christensen m.fl. Dansk Statsret s. 221 ff.
12 Forord Reglernes baggrund Beskæringen Der er så mange straffeprocessuelle regler, at det er muligt at skrive en endog forholdsvis omfattende fremstilling blot ved at referere de gældende bestemmelser. Formålet med denne fremstilling er i betydelig grad at forklare læseren fornuften med de forskellige regler. Nogle studenter, der havde gennemgået hele straffeprocessen, blev spurgt:»er det ikke bedre, at alle får pligt til at udtale sig til politiet og får pligt til at tale sandt, så vi kan få nogle bedre undersøgelser, bedre politiarbejde og bedre grundlag for at rejse tiltale?«. Alle i auditoriet syntes enige om, at dette var at foretrække. Ingen havde øjensynlig forstået, hvorfor vi har de modsatte regler. De nævnte intentioner har medført, at det har været nødvendigt med en meget kraftig beskæring af emnet i forhold til traditionel straffeproces. Denne er først og fremmest sket ved, at de i praksis særdeles væsentlige tvangsindgreb er behandlet meget kortfattet, og at appelreglerne er udeladt. For mange er tvangsindgrebene nok straffeprocessens kerne, og det er naturligvis en væsentlig mangel ved fremstillingen, at de er behandlet så kortfattet. Det er imidlertid den pris, der af pensummæssige hensyn er betalt for at undgå en paragrafopremsende fremstilling uden plads til juridisk analyse med henblik på indlæring i fagets metode. Bogen har været anvendt i undervisningen siden 1997. Ole Gram har haft forelæsningerne i adskillige år. Hans bemærkninger og studenternes evaluering har givet værdifulde bidrag til ændringer. Peter Garde, Vagn Greve, Johan Reimann og Peter Rørdam har læst manuskriptet til 1. udgaven og på flere punkter afhjulpet væsentlige fejl og mangler ved fremstillingen. Andre har påvist enkelte fejl og mangler. Bente Schandorff Hansen har under sin tålmodige renskrivning rettet atter andre fejl. Bogen er efterhånden forsynet med en række noter. Disse har alene betydning for praktikere og andre, som ønsker at dyrke et spørgsmål mere grundigt end sket i teksten. Juli 2016 Gorm Toftegaard Nielsen