Strategi Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling

Relaterede dokumenter
Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø

Invitation til samarbejde

Målbillede for socialområdet

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Løsninger til fremtidens landbrug

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

God ledelse i Solrød Kommune

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Om Videncenter for velfærdsledelse

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Beregning af dagslys i bygninger

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Det nordfynske ledelsesgrundlag

MSK Strategi

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

CISUs STRATEGI

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Målrettet og integreret sundhed på tværs

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

God ledelse og styring i Region Midtjylland

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

STRATEGIPLAN

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Shells generelle forretningsprincipper

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

forslag til indsatsområder

Mission Værdier Visioner

Har i forsknings ideen?

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

FREMDRIFT MED SOCIALT ANSVAR LOS STRATEGI LAD OS GØRE EN FORSKEL

DBC Strategi DBC har nye udfordringer i de kommende år

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

Politik for myndighedsbetjening

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Strategiplan

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

1) Virksomhedsgrundlag

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Strategisk partnerskabsaftale

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Svineafgiftsfondens strategi

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Strategi for gartneribrugets fonde

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Forskning. For innovation og iværksætteri

N O TAT. KL s HR-strategi

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Handlingsplan Bestyrelsen

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

HR- afdelingens strategi

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

UDVIKLINGSPOLITIK

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Kodeks for god forskningsledelse

Transkript:

Strategi 2002 2005 Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling

Markedsprofil for By og Byg By og Byg udfører anvendelsesorienteret og multidisciplinær forskning og udvikling, samt strategisk rådgivning på forskningsmæssigt grundlag. Instituttets opgaver retter sig mod ministerier, by-, boligog byggesektoren samt forsknings- og uddannelsessystemet. By og Byg fungerer endvidere som brobygger og forandringsagent mellem de tre grupper. Ministerier By-, bolig- og byggesektoren Forsknings- og uddannelsessystemet Ydelser til ministerier Innovation og strategisk udvikling Service og programstyring Ydelser til by-, bolig- og byggesektoren Innovation og udvikling Service, anvisninger og værktøjer Ydelser til forsknings- og uddannelsessystemet Innovation og forskningsnetværk Service og bedre uddannelse

Strategi 2002-2005 Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut 2002

Titel Strategi 2002-2005 Undertitel Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfatter Lone Møller Sørensen Sprog Dansk Sidetal 14 ISBN 87-563-1123-0 Tekstbehandling Birgit Markfoged / Annette Frøhling Forside By og Byg har i samarbejde med Boje Lundgaard og Lene Tranbergs tegnestue gennemført et projekt til udvikling af oplukkelige glasfacader med højisolerende ruder. Illustration: Benjamin Ter-Borch. Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk www.by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Strategi 2002-2005. Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling. (2002)

Indhold Indhold...3 Forord...4 Overordnede rammer...5 Idé...5 Vision...5 Målgrupper...5 Kompetencer...6 Samfundsmæssige udfordringer...7 Byggesektorens udvikling...7 By- og boligområdernes udvikling...8 By- og byggeforskningens udvikling...8 Strategi 2002-2005...9 Kunder og brugere...9 Samfundsnytte og brugertilfredshed...9 Anvendelsesorienteret forskning...9 Differentieret kommunikation...10 Øget samarbejde og partnerskab...10 Interne processer...10 Kvalitet i forskningen...11 Internt samarbejde og kommunikation...11 Organisation læring og vækst...11 Unikke kompetencer...11 Engagerede medarbejdere...11 Økonomi...11 Effektive styringsværktøjer...11 Behovs- og markedsorienteret forskning...11 Forskningsprogram...13 3

Forord By og Byg er et sektorforskningsinstitut under Økonomi- og Erhvervsministeriet og skal ud fra samfundsmæssige helhedsynspunkter bidrage til at udvikle byggeriet og det byggede miljø gennem forskningsbaseret viden. Denne strategi for By og Byg beskriver, hvordan instituttet aktivt skal medvirke til udviklingen i byggeriet og det byggede miljø i perioden 2002-2005. Strategien indgår som et centralt led i By og Bygs planlægningssystem. Grundlaget for strategien er instituttets generelle idé og vision samt instituttets målgrupper og kompetencer. Den bygger tillige på de tendenser og udfordringer i samfundet, som giver rammerne for instituttets forskning. Strategien udmøntes dels gennem instituttets resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet, dels gennem en række politikker, delstrategier og årlige handlingsplaner for instituttets arbejde. For at dække alle væsentlige områder på instituttet er strategien udviklet på basis af en helhedsorienteret model. Målet er at opnå balance mellem det korte og det lange sigt, kunder og samfundsinteresser samt de interne processer og relationer i organisationen. Endvidere fastlægger forskningsprogrammet de faglige prioriteringer, der er valgt for instituttets forskning i perioden. By og Byg vil i de kommende fire år sætte fokus på: Værdi for kunden og brugeren Kvalitet i forskningen Kompetenceudvikling Den anvendelsesorienterede forskning vil være i centrum, ligesom instituttet vil fortsætte udbygningen af samarbejdet med både partnerne i byggeriet og det byggede miljø samt forskningsmiljøerne nationalt og internationalt. Strategien er drøftet i By og Bygs bestyrelse og kontaktforum samt med en kreds af kunder, brugere og samarbejdspartnere. Strategien er godkendt af bestyrelsen 1. november 2001. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut April 2002 Lone Møller Sørensen Direktør Ove E. Dalsgaard Bestyrelsesformand 4

Overordnede rammer Idé By og Bygs grundlæggende idé er at skabe forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Vision By og Byg bidrager til udvikling af bedre byer, boliger og bygninger: By- og boligområder, der er miljømæssigt forsvarlige, og som giver optimale rammer for social og økonomisk aktivitet såvel som arkitektoniske oplevelser. Omkostningseffektiv produktion og fornyelse af bygninger af såvel teknisk som æstetisk og brugsmæssig høj kvalitet. Huse der er behagelige og sundhedsmæssigt sikre at opholde sig i og hvis opførelse, drift og vedligeholdelse giver mindst mulig miljøbelastning. Visionen understreger det samfundsmæssige sigte i instituttets forskning. By og Byg ønsker at skabe ny viden, der opfylder de anvendelsesorienterede behov blandt beslutningstagere og praktikere, som arbejder med byer, boliger, bygninger og byggeri. Instituttets viden er baseret på grundlæggende forskning af høj kvalitet og på internationalt niveau. Dette er med til at sikre troværdigheden af instituttets viden. Forskningen er kendetegnet ved både specifikke kompetencer og bred faglighed med hensyn til oplevelse, funktion og økonomi i byggeriet og det byggede miljø. By og Byg løser sine opgaver målrettet og effektivt. Det sker for at opnå en optimal udnyttelse af de ressourcer, samfundet stiller til instituttets rådighed, og for at sikre instituttets konkurrenceevne nationalt og internationalt. Målgrupper By og Bygs målgrupper findes blandt offentlige myndigheder, i erhvervslivet, blandt interesseorganisationer samt i forsknings- og undervisningsverdenen: Højt kvalificerede praktikere og videnformidlere, der arbejder med byer, boliger, bygninger og byggeri. Samfundsmæssige beslutningstagere og kunder til By og Bygs forskning. Danske og udenlandske forskere med tilknytning til By og Bygs arbejdsområder. Den del af befolkningen, herunder opinionsdannere, som interesserer sig for forskning i byggeriet og det byggede miljø. 5

Kompetencer By og Bygs forskningsmæssige kompetencer ligger inden for: - Afdelingen for Byer og Boliger: Boligmarkedsforhold, boligsociale forhold, by- og boligfornyelse, byudvikling og bypolitik samt byøkologi og bæredygtig byudvikling. - Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet: Krav til bygninger, byggeteknik, bærende konstruktioners sikkerhed, fugt i konstruktioner, holdbarhed, byggematerialers fysiske egenskaber (fx træ, murværk og isoleringsmaterialer), dokumentationsmetoder for kvalitet og pris i byggeriet, byggeprocessen, byggeriets samarbejdsformer, læring/innovation, IT i byggesagen. - Afdelingen for Energi og Indeklima: Lavenergibygninger, naturlig og hybrid ventilation, glas i byggeriet, beregningsmetoder og edb-værktøjer til energi, indeklima- og miljøvurdering, brugeropfattelse af indeklima- og dagslysforhold, miljøpåvirkninger fra byggeri samt miljødeklarering af byggevarer og bygninger. Dertil kommer en tværgående kompetence inden for arkitektur og bæredygtighed. 6

Samfundsmæssige udfordringer Samfundsudviklingen bestemmer rammerne for By og Bygs virksomhed og de udfordringer, instituttet bliver mødt med. I vidensamfundet er virksomheder og institutioner i stigende omfang afhængige af at have adgang til eller selv at kunne udvikle den absolut nyeste viden og teknologi. For at Danmark kan fastholde sin position som et af verdens førende velfærdssamfund, er styrkelsen af videnproduktion og formidling af afgørende betydning. Dette giver en lang række udfordringer for By og Byg, hvor der særligt skal peges på byggesektorens udvikling, by- og boligområdernes udvikling samt by- og byggeforskningens udvikling. Byggesektorens udvikling Sammenlignet med andre erhverv har byggesektoren generelt problemer med produktivitet, innovation og kvalitet. Byggeriet har for mange fejl, og ofte får brugerne ikke opfyldt deres behov for god kvalitet til en rimelig pris. Dette påfører samfundet et betydeligt velfærdstab. Der er behov for et godt, sundt og oplevelsesrigt byggeri til en rimelig pris. Endvidere er der behov for et varieret udbud, der kan opfylde de forskellige kundebehov. Byggeriets problemer er komplekse. Ejendomsmarkedet, byggeprocessen, byggesektorens struktur, byggeteknik og -produkter samt brugernes adfærd er alle tæt forbundne størrelser. Problemerne forstærkes af sektorens ringe tradition for innovation og læring. Samfundet har gennem de senere år iværksat en række målrettede programmer for at løse byggeriets problemer, senest Projekt Hus. Her er identificeret fire hovedindsatsområder: professionel bygherre/efterspørger og uvildig evaluering/ benchmarking, ændrede samarbejdsformer i byggeprocessen, innovation og nyindustrialisering af produkt og proces, videndeling (herunder udnyttelse af IT) og læring i byggeriet. Frem for alt ventes der at blive sat mere fokus på bygherrernes og bygningsbrugernes krav og behov. I byggeprocessen vil udviklingen fokusere på samarbejde/partnerskab og processtyring samt løbende læring og fælles mål i byggeprocessen. Inden for byggeprodukter og -systemer vil udviklingen fokusere på nye løsninger, der er bæredygtige, holdbare og fejlfrie. Samtidig skal løsningerne kunne kombineres til individuelt tilpasset byggeri med en høj æstetisk og brugsmæssig kvalitet. Det forventes, at IT vil få en øget anvendelse i byggeprocessen, blandt andet til styring/koordinering og visualisering, og at dette kan medvirke til lavere priser. Ligeledes vil IT i højere grad indgå som et middel til at opnå en større værdi hos brugerne i form af intelligente og individuelt tilpassede komponenter og bygninger. Endvidere må det tværministerielle udspil omkring den fremtidige arkitekturpolitik forventes at give øget fokus på de arkitektoniske kvaliteter i byen, bygningen og de enkelte byggekomponenter. Ligesom der vil blive lagt øget vægt på brugernes opfattelse af arkitektur. Endelig er der tendenser til en øget internationalisering af byggesektoren og en styrkelse af den internationale regulering gennem fx EU-direktiver og - forordninger samt Eurocodes og CEN-standarder. 7

By- og boligområdernes udvikling Der er en øget opmærksomhed på bæredygtighed og helhedsorienterede løsninger i by- og boligområders udvikling. Bæredygtighed skal her forstås som både den økologiske bæredygtighed, der ofte omtales som byøkologien, som den økonomiske, der især handler om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udfordringer, og ikke mindst som spørgsmålet om social bæredygtighed, hvor social segregation og sammenhængskraft i byerne er et stigende problem. Dertil kommer efterspørgsels- og brugerorientering for at tilgodese velfærd og livskvalitet. Helhedsorienteringen omfatter arkitektur, trafik, miljø, økonomi, boliger, erhverv og social ansvarlighed. Byernes udvikling afgøres i stigende omfang af den internationale konkurrenceevne og erhvervenes udviklingsmuligheder. Byudviklingen er rettet mod byomdannelse og -fornyelse, som har stor betydning for bykvaliteten. Borgerinddragelse tillægges stor vægt som et middel til at finde løsninger på velfærdsmæssige problemstillinger. Den teknologiske udvikling muliggør nye, fleksible organisationsformer og opbløder grænsen mellem arbejde og fritid, hvilket vil stille nye krav til udformningen af boliger, bygninger og byer. Generelt er der et stort behov for boliger specielt til socialt svage, unge og ældre samt flygtninge og indvandrere. Dette forstærkes af et ikke i alle henseender velfungerende boligmarked og af den demografiske udvikling i de kommende år. Den boligpolitiske udfordring er at fremme socialt bæredygtige boligområder og sikre et velfungerende boligmarked med boligtilbud til alle og adgang for alle under hensyntagen til deres økonomiske formåen. By- og byggeforskningens udvikling De offentlige nationale og internationale forskningsmidler bliver i stigende grad knyttet til strategiske forskningsprogrammer, rettet mod et begrænset antal højt prioriterede områder. Her har by- og byggeforskningens muligheder hidtil været begrænsede. Endvidere er konkurrencen om forskningsmidlerne blevet skærpet. Det skyldes, at forskningsinstitutionerne er tvunget til at øge deres eksterne finansiering. Samtidig sker der en opblødning af grænserne for, hvem der løser forskellige typer af forskningsopgaver. I forlængelse af Regeringens byggepolitiske task force er der nedsat et byggeforskningsudvalg, som skal formulere en vision for fremtidens byggeri og byggeforskning. Dette må forventes at få en betydelig indflydelse på prioritering og koordinering af den fremtidige byggeforskning. Inden for by- og byggeforskningen efterlyses der særligt en koordineret videnformidling, der omfatter både ny viden og erfaringer hentet fra praksis. Endvidere er der brug for, at den formidlede viden omsættes til praksis i byggeriet. Erhvervslivets medfinansiering af forskningen har i mange år været beskeden. Gennem de store, målrettede programmer er der nu skabt forventninger om en stigende medfinansiering fra erhvervet til målrettet forskning. Der vil blive stillet skærpede krav til kvalitet, relevans og målrettet formidling af forskningsresultaterne. Der lægges også stigende vægt på deltagelse i internationale programmer, og at forskningen har en dokumenteret høj international standard. 8

Strategi 2002-2005 By og Byg vil i de kommende fire år sætte fokus på tre overordnede mål: Værdi for kunden og brugeren Kvalitet i forskningen Kompetenceudvikling Disse overordnede mål skal realiseres inden for rammerne af instituttets helhedsorienterede strategi, hvor der lægges vægt på at opnå indbyrdes balance mellem de konkrete mål i forhold til kunder og brugere over for økonomiske, organisatoriske og procesmæssige mål 1. Kunder og brugere By og Byg ønsker, at instituttets forskningsresultater får større værdi for kunderne og brugerne, samtidig med at forskningens samfundsmæssige sigte bevares. Målet er at sikre, at instituttet klart bidrager til at forbedre byggeriet og det byggede miljø. Samfundsnytte og brugertilfredshed Det er helt afgørende for By og Byg, at forskningen har en samfundsmæssig relevans. Kommunikationen af instituttets viden skal sigte mod at forbedre byggeriet og det byggede miljø i det danske samfund. By og Byg lægger vægt på at have et velunderbygget kendskab til kundernes og brugernes ønsker og behov. Dertil kommer instituttets behov for at kende kundernes og brugernes anvendelse af og tilfredshed med instituttets ydelser og viden. Dette er en forudsætning for at kunne udvikle og tilbyde relevant og konkurrencedygtig forskning og kommunikation. Kendskabet til disse forhold tilvejebringes gennem løbende dialog med kunder og brugere samt gennem en systematisk indsamling af viden. By og Byg ønsker at være kendt for at producere forskningsbaseret viden af høj kvalitet, der bidrager til at forbedre byggeriet og det byggede miljø. Anvendelsesorienteret forskning By og Byg udfører primært anvendelsesorienteret forskning. Denne suppleres af grundlæggende forskning og forskningsbaserede udredninger. Dertil kommer anvisninger, beregningsværktøjer og strategisk rådgivning i forbin- 1 Balanced Scorecard (Kaplan & Norton, 1996). Se fx http://www.balancedscorecard.org/basics/bsc1.html 9

delse med forsøg og udviklingsaktiviteter inden for byggeriet og det byggede miljø. By og Bygs forskning tilrettelægges ud fra følgende mål: Forskningen sætter anvendelsen i fokus og er rettet mod de praktikere og beslutningstagere, der kan omsætte instituttets forskningsbaserede viden til praksis. Forskningen skal bidrage til bedre kvalitet, produktivitet og innovation i byggeriet og det byggede miljø ved tidligt at tage nye forskningsemner op og give bud på fremtidsscenarier. Forskningen er helhedsorienteret med fokus på oplevelse, funktion og økonomi. Forskningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af byggeriet og det byggede miljø med henblik på at sikre velfærd og livskvalitet. Forskningen skal publiceres internationalt. Forskningen koncentreres om udvalgte områder, hvor By og Byg er eller kan blive førende. Omfanget og indholdet af disse tilpasses løbende. By og Byg er i den forbindelse indstillet på at påtage sig den koordinerende rolle, så viden fra andre specialiserede videnleverandører udnyttes bedst muligt i retning af helhedsorienterede løsninger. Differentieret kommunikation By og Byg lægger vægt på, at kommunikationen af instituttets viden tilpasses målgrupperne for de forskellige typer af viden. Hensigten er, at målgrupperne skal kunne tilegne sig og anvende resultaterne i deres daglige arbejde. Instituttet anvender forskellige medier og giver budskaberne forskellige udformninger, afhængigt af den pågældende målgruppes interesser, holdninger og adfærd. By og Byg vil generelt styrke den kortfattede og anvendelsesorienterede kommunikation. Dette vil særligt ske gennem en væsentligt øget anvendelse af IT-baserede løsninger, herunder internetløsninger. Ved brug af interaktive faciliteter skal det gøres let for brugeren at opsøge og overskue netop den viden, der er relevant for den givne situation. Tilsvarende vil instituttet aktivt bidrage til at koordinere den samlede byggefaglige kommunikation i samarbejde med tilgrænsende organer. Kommunikationen sigter tillige mod, at målgrupperne skal kende By og Bygs kvaliteter som leverandør af anvendelsesorienteret, forskningsbaseret viden. Øget samarbejde og partnerskab By og Byg knytter sin forskning tæt til anerkendte danske og udenlandske forskningsmiljøer. Dette gælder både inden for instituttets egne forskningsområder og inden for supplerende områder, idet store fremskridt i dag ofte fremkommer i de faglige grænseflader. Instituttet ønsker, at det forskningsmæssige samarbejde med parterne i byggeriet og det byggede miljø udbygges. By og Byg indgår strategiske aftaler på institutniveau til gensidig gavn. Instituttet bidrager endvidere aktivt til uddannelsen af ph.d.-studerende og stræber mod at tilknytte forskningsprofessorer til højt prioriterede forskningsområder. Interne processer By og Byg lægger vægt på at anvende arbejdsprocesser, der motiverer medarbejderne og udnytter de nye teknologiske muligheder. Derved opnås en målrettet og effektiv opgaveløsning og en højere tilfredshed hos de væsentligste målgrupper. 10

Kvalitet i forskningen By og Byg vil lægge øget vægt på, at instituttets forskning og videnformidling har en høj kvalitet. Dette skal ske gennem kvalitetssikringsprocedurer med interne og eksterne evalueringer. For at opnå en høj kvalitet i forskningen og et entydigt grundlag for kvalitetsvurderingen vil instituttet fastlægge en forskningspolitik. By og Byg integrerer kommunikationsaspektet i forskningsprocessen for at maksimere effekten af forskningen. Dette sker i et tæt samspil mellem instituttets forskere og kommunikationsmedarbejdere. Internt samarbejde og kommunikation By og Byg lægger vægt på det interne samarbejde og kommunikation, både i det enkelte forskningsprojekt og i instituttets øvrige virke. Specielt vil instituttet vurdere, hvorledes en øget anvendelse af informationsteknologi kan styrke kvaliteten og effektiviteten i forsknings- og kommunikationsarbejdet. Organisation læring og vækst Kompetente og motiverede medarbejdere samt kontinuerlig læring og udvikling er væsentlige forudsætninger for at kunne realisere By og Bygs idé og vision. Unikke kompetencer By og Byg vil styrke kompetenceudviklingen for alle instituttets medarbejdere både i form af viden, færdigheder og holdninger hos medarbejderne og i form af optimal udnyttelse af medarbejdernes kompetence i arbejdet. Engagerede medarbejdere By og Byg stræber mod en virksomhedskultur, der giver medarbejderne trivsel og udvikling, og bidrager til en effektiv og kvalitetspræget drift af virksomheden. By og Byg lægger vægt på at fremme et levende og godt forskningsmiljø, en fælles forståelse for instituttets overordnede målsætning og samhørighed på tværs i organisationen. By og Byg ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Det er målet systematisk at gennemføre undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed med instituttet som arbejdsplads for løbende at kunne forbedre forholdene. Økonomi By og Bygs indtjening er baseret på at levere anvendelsesorienteret forskning med samfundsmæssig relevans. Indtjeningen stammer dels fra basisbevillingen på finansloven, dels fra rekvirenternes tilskud til forskningsprojekter. Effektive styringsværktøjer By og Byg skal ledes professionelt og kompetent på alle niveauer. Det er vigtigt, at instituttet udvikler mere effektive og enkle værktøjer til mål- og resultatstyring, så den enkelte medarbejder og leder får gode betingelser for at følge op på de fastlagte mål. Behovs- og markedsorienteret forskning By og Byg forudsætter, at den statslige bevilling til instituttets drift forbliver på det nuværende niveau. Derudover stræber instituttet efter en svagt stigende indtjening fra tilskudsgivende forskning. Dette skal ske gennem at lægge vægt på behovs- og markedsorientering i forskningen. 11

12 Indtjeningen tilrettelægges, så den tilgodeser hensynet til både at have konkurrencedygtige produkter og et attraktivt forskningsmiljø samt hensynet til instituttets langsigtede videnopbygning. By og Byg vil arbejde for at styrke stabiliteten i den offentlige finansiering, blandt andet gennem konstruktivt at bidrage til nationale strategier for by- og byggeforskning. Det er målet at styrke By og Bygs konkurrenceevne med fleksible samarbejdsformer og lydhørhed over for brugernes og kundernes behov. By og Byg vil derudover forbedre sin økonomi gennem intern effektivisering. Målet er også at sikre, at instituttet fremover bliver bedre til at tilbyde konkurrencedygtige arbejdsforhold for forskningen. Det nuværende forskningsmæssige aktivitetsniveau tilstræbes hævet moderat, blandt andet ved øget ekstern finansiering til at opbygge forskningsmæssige spidskompetencer.

Forskningsprogram By og Byg retter sin indsats mod områder, hvor forskningen kan bidrage til at forny og udvikle byggeriet og det byggede miljø. Ved prioriteringen af de faglige indsatsområder lægger instituttet vægt på, at forskningen skal være fremtidsrettet og dække behov i samfundet. Planlægningen og prioriteringen af By og Bygs forskning er underlagt nogle økonomiske rammebetingelser, der kræver stor ekstern medfinansiering. By og Byg er derfor i væsentlig grad afhængig af, at der er tilstrækkelige finansieringskilder, og at instituttet kan klare sig i den nationale og internationale konkurrence om forskningsmidlerne. På baggrund af By og Bygs vision og de samfundsmæssige udfordringer er der udpeget fem strategiske indsatsområder for By og Bygs forskning: bæredygtighed i byggeriet og det byggede miljø, helhedsorienteret kvalitet med fokus på oplevelse, sundhed, funktion og økonomi, optimale rammer for velfærd i by- og boligområder, byggeprocessen med fokus på ledelse, samarbejde og læring, robust, innovativ og effektiv byggeteknik. En øget tværgående indsats inden for miljø henholdsvis arkitektur skal fremme helhedsorienteringen i forskningen og en effektiv udnyttelse af By og Bygs kompetencer. Ligeledes vil forskning i anvendelsen af IT i byggeriet og det byggede miljø samt udviklingen af værktøjer til understøtning af dette være et gennemgående tema i forskningen. Endvidere vil instituttet lægge vægt på internt samarbejde på tværs af forskningsområderne, således at relevant viden udnyttes i projekterne. På den baggrund er der udpeget 11 forskningsområder for By og Bygs forskning: Byudvikling og bypolitik med vægt på byerne, deres udvikling og styring i et nationalt og internationalt perspektiv, kombineret med forskning om byomdannelse og byfornyelse. Boligområder og velfærd med vægt på udvikling af boliger og bomiljøer der sikrer velfærd og livskvalitet - specielt hvordan boligen, boligområdet og den samfundsmæssige regulering af boligområdet, herunder boligpolitikken, kan bidrage til at sikre befolkningen størst mulig velfærd og livskvalitet. Arkitektur med vægt på hvilke nye krav den samfundsmæssige udvikling og den teknologiske udvikling stiller til arkitekturen, samt hvorledes disse nye krav kan omsættes i arkitektonisk formgivning - herunder hvordan de samfundsmæssige og kulturelle forandringer påvirker brugernes forhold til arkitekturen. Byøkologi og bæredygtighed med vægt på udvikling af bæredygtige byer og boligområder der prioriterer velfærd og livskvalitet samt miljøbevidst adfærd og forbrugsudvikling i byens boligområder - specielt med fokus på optimering af udnyttelsen af areal- og naturressourcer i byomdannelse og byudvikling samt minimering af miljøbelastningen fra byaktiviteter. 13

Miljøpåvirkninger fra byggeri med vægt på at fremme miljømæssig bæredygtighed gennem udvikling af metoder og værktøjer til livscyklusbaseret miljøvurdering i forbindelse med planlægning og projektering af byggeri. Endvidere ved udvikling af et grundlag for at kunne stille konkrete, dokumenterbare miljøkrav i forbindelse med nybyggeri og ombygning. Byggeriets produktivitet og kvalitetsudvikling med vægt på byggeriets processer og innovation i virksomhederne - specielt med fokus på evaluering og dokumentation, herunder synliggørelse af kvaliteten i det byggede, som det opleves af bygherre og bruger. Endvidere med fokus på arbejdsprocesser, herunder beslutningsprocesser og samarbejde, kommunikation og informationsteknologi. Og endelig med fokus på innovationsog læringskraft i virksomhederne. Bygningskonstruktioner med vægt på at udvikle og beskrive krav til bygningskonstruktioner vedrørende både den tekniske, den brugsmæssige og den æstetiske kvalitet. Endvidere udvikling af eksempler på konstruktionstyper og samlingsdetaljer baseret på såvel traditionelle materialer som nye materialer samt udnyttelse af ressourcebesparende løsninger. Materialer og komponenter med vægt på at udvikle bedre og billigere byggetekniske løsninger og nye materialeanvendelser under hensyntagen til holdbarhed og bæredygtighed samt brugsmæssig og æstetisk kvalitet. Energi med vægt på at udvikle nye metoder til yderligere markant reduktion af energiforbruget i nyt og eksisterende byggeri ud fra et helhedssyn, der inddrager energiproduktion, byggeteknik, æstetik, funktionalitet, brugervaner, indeklima, miljøbelastning og økonomi. Dagslys med vægt på dagslys i bygninger - herunder vinduets og facadeudformningens betydning for det visuelle miljø og personers trivsel. Endvidere med henblik på forbedring af lyskvaliteten i rum og bygninger, herunder at fremme energieffektive belysningssystemer der tilgodeser en bedre udnyttelse af dagslyset. Indeklima med vægt på indeklimaets påvirkninger ud fra et helhedssyn for herigennem at bidrage til en forbedret sundhed, komfort og produktivitet under ophold i boliger, kontorer, skoler og institutioner. Ud over de prioriterede forskningsområder vil By og Byg i strategiperioden overveje, om der er grundlag for at udskille nye områder som selvstændige forskningsområder; fx inden for området Byerhverv, kultur og teknologi og inden for området Evaluering og dokumentation af byggeriet. Det kan i strategiperioden være nødvendigt at tage nye forskningsområder op som følge af samfundsmæssige og erhvervsmæssige behov, eventuelt på bekostning af nogle af de angivne områder. På baggrund af disse faglige prioriteringer og instituttets finansieringsgrundlag udarbejder instituttet årlige handlingsplaner for de udpegede forskningsområder. Der tilstræbes en fleksibel organisation med oprettelse af midlertidige enheder i forbindelse med programmidler. Et programområde skal have en vis minimumsstørrelse af hensyn til en fortløbende kompetenceudvikling og solid videnakkumulering. Forskningsområderne i By og Bygs forskningsprogram planlægges at have et omfang svarende til minimum tre forskerårsværk per år og i gennemsnit fire til fem forskerårsværk per år. 14

Om By og Byg By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) blev oprettet i 1947. By og Byg er et sektorforskningsinstitut under Økonomi- og Erhvervsministeriet og omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner (lov nr. 1076 1995). Instituttet skal ud fra samfundsmæssige helhedssynspunkter bidrage til at udvikle byggeriet og det byggede miljø. Instituttets hovedformål og opgaver er fastlagt af by- og boligministeren i vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut af 14. august 2000. Ledelse og organisation By og Byg ledes af en bestyrelse, hvis 10 medlemmer repræsenterer forskningen, byggeriets parter og instituttets medarbejdere. Bestyrelsen udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Den daglige ledelse varetages af direktionen i samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe. By og Byg har ca. 135 medarbejdere med en bred faglig sammensætning. By og Byg er organiseret i afdelinger, forskningsområder og projekter. Forskningen udføres i tre forskningsafdelinger: Byer og boliger Byggeteknik og produktivitet Energi og indeklima Derudover har instituttet et laboratorium, en kommunikationsafdeling (herunder et bibliotek) samt en administrationsafdeling (herunder en edb-afdeling). By og Bygs ledelse er orienteret mod resultater med brug af målfastsættelse, uddelegering og opfølgning på alle niveauer i forhold til Strategien, forskningsprogram og Resultatkontrakt. Personaleledelsen skal understøtte instituttets strategi og baseres på dialog, kreativitet, engagement og effektivitet med vægt på sammenhængen mellem By og Bygs udvikling og medarbejdernes faglige og personlige udvikling. By og Byg lægger vægt på at fremme en fælles forståelse af instituttets idé, vision og strategi og samhørighed på tværs af organisationen. Økonomi By og Bygs indtægter stammer fra basisbevilling fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, tilskudsfinansieret forskning (nationale og internationale programbevillinger), indtægtsdækket virksomhed og salg af publikationer o.lign. Basisbevillingen udgør lidt over halvdelen af nettoomsætningen.

Strategi 2002 2005