Trafikkoncert. Vi vandt, ja vi løb af med sejren og vi var stolte og hummøret var højt. Valdemarskolen, Ringsted december 2008. Læs bl.a.



Relaterede dokumenter
Pigerne nåede kvartfinalen

Valdemarskolen, Ringsted dec. 2009

Ny SFO-leder. Valdemarskolen, Ringsted juni 2006

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Peter Pan og skolefest

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Skolen forskønnet i uge 24

Nyhedsbrev uge

Årsplan for Indskolingen og Børnehaveklassen

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Velkommen til den elektroniske udgave af Kildeskolenyt!

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Thomas Ernst - Skuespiller

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Principper: Forældresamarbejdet

Waw for en weekend lige ved og langt fra

Frørup September 2015

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

FORÆLDREINFORMATION UGE Astrup Specialskole tlf

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Legepatruljen startede op 3 september og er at finde på indskolingens udearealer i 10 og 12 pausen

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson Tilmelding senest 1. juni. af 9

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Frørup Marts Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl

Til børn og forældre i Bjerregrav Børnehus/Friskole.

Sparkær Skole & SFO/Klub

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

August Kommende begivenheder : Første skoledag : SB-møde : Trivselsdag

Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Indholdsfortegnelse. Kan du gætte, hvem jeg er.? Se flere billeder fra fastelavn inde i bladet

Så er ferien slut, og vi BØF voksne er klar (eller næsten klar ) til et nyt lærerigt og sjovt skoleår.

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Jeg bygger kirken -4

Skolenyt. En anderledes skoledag

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

15/16. Sparkær Skole & SFO/Klub. Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg. Telefon: skole.sparkaer@viborg.dk

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Skolebestyrelsesmøde mandag den 26. oktober kl STED: Lærerværelset Kirsten har brød med.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

En god skolestart et fælles ansvar

Årskalender

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

S K O L E N Y T. Du kommer ikke langt, hvis du ikke ved, hvor du skal hen. Oliver Cromwell

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

TORSDAGS-NYT STØT FORÆLDREFORENINGEN! 8. oktober 2009

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Skolenyt uge 49

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

Karneval i Aalborg Øst

NYHEDSBREV FRA SFO januar 2017

UGEBREV nr. 58 uge 02

Nu kan jeg orientere om hvad de kommende besparelser får af betydning for vores SFO.

Velkommen tilbage til skolen!

Valde Nyt. Valdemarskolen, december Læs bla. om Juletanker Friluftsliv 6. kl på Selandia

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Ny skolegård efter påskeferien.

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Månedsinformation. Skole og SFO

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Årre Skole rg nr. 4 SKOLESNAK

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Det bliver til et torsdagsbrev denne uge, det suser bare derud af med fuld skrald

Århus, d. 22. september Kære børn og forældre

Månedsinformation. Skole og SFO

Referat af skolebestyrelsesmøde på Darum Skole d. 16. august 2010

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Transkript:

Valdemarskolen, Ringsted december 2008 Trafikkoncert Stemningsbillede fra Trafikkoncerten i Ringsted Kongrescenter 30. oktober Læs bl.a. om: Nyt fra skolelederen 3.b vinder af Alle børn cykler Min histrie fra Sofia,8.d Trafikkoncert Teenvolley Vi vandt, ja vi løb af med sejren og vi var stolte og hummøret var højt.

Fra skolelederen Valdemarskolen er nu næsten halvvejs gennem skoleåret. Det summer af liv i alle lokaler, og jeg nyder hver morgen at se de mange elever skynde sig ind til deres undervisning. At julen nærmer sig, ser man tydeligt på pavillonernes vinduer, hvor klassernes flotte julepynt er udstillet til glæde for alle os, der går forbi. Naturligvis har vi også i løbet af dette skoleår haft nogle udfordringer. Men ved fælles hjælp, ser det bl.a. ud til at alle skemaer og undervisningen i de vandskadede lokaler er på plads i det nye kalenderår. Elevtallet har netop rundet 800, så vi sidder stadig tæt sammen på Valdemarskolen. Da planerne for den nye Solhammerskole endnu en gang er udskudt af vore politikere, betyder det, at skoleledelsen nu igen kikker på muligheden for atter at sætte en renoveringsplan i gang. Det glæder mig at forvaltningen tidligere har anerkendt vores behov for at få tidssvarende undervisningslokaler. Det er med stor glæde at vi har sagt velkommen til 16 nye lærere og pædagoger på Valdemarskolen. Vores SFO 1 har fået Bjarne Kruhöffer som leder. Derudover er jeg taknemmelig over at følgende har valgt Valdemarskolen som deres arbejdsplads: Ann Sabroe, Birgitte Egeberg, Birgitte Jensen, Helle Wermuth, Karen Pedersen, Lars Berndt, Lotte Toftegaard, Pia Lindholm, Ole Hansen, Peer Jensen, Vivi Christensen, Caroline Koldsø, Søren Helmersen, Gitte Jensen og Rikke Jørgensen Velkommen til jer alle! Materialet om indskrivning af nye børn til børnehaveklasserne 09/10 på Valdemarskolen er ved at blive sendt til forældrene. Vi har orienteringsaften torsdag den 8. januar og selve indskrivningen foregår mandag og torsdag i uge 3. Jeg forklarer altid eleverne at der er to overordnede ting, som er vigtige her på Valdemarskolen. Den ene er at man har mulighed for at lære noget hver dag (læringsrummet) Den anden er at alle kan færdes trygt på skolen. Netop trygheden har været på skolebestyrelsens dagsorden, og med bestyrelsen som ankermand, er vi netop

nu i fuld gang med at implementere en opdateret handleplan mod mobning. Handleplanen er bygget på en ny trivselserklæring, som skolebestyrelsen har udarbejdet på en arbejdsweekend. Trivselserklæringen bygger på input fra elever, lærere og skolebestyrelse og kan ses på vores hjemmeside straks efter årsskiftet. Mobbehandleplanen bearbejdes lige nu i lærernes storteam. Til slut vil jeg ønske alle børn og forældre med tilknytning til Valdemarskolen en rigtig glædelig jul og et godt nytår og benytte lejligheden til at takke for et konstruktivt samarbejde med forældre og skolebestyrelse i mit første år som skoleleder på Valdemarskolen. Henrik Østergaard Skoleleder Lige et par ord fra og om SFO-lederen... Nu har jeg været SFO-leder på Valdemarskolens SFO i et ½ år. Der har været og vil være meget arbejde, også i fremtiden. Det er både en stor og spændende ufordring, jeg har sagt, ja til. Der er en masse, der skal læres, det er jo en skole, jeg er ansat på! Der er en masse nye og spændende indtryk, direkte ledelsesansvar for omkring 30 medarbejdere giver en uforudsigelig, spændende og udfordrende hverdag, som jeg glæder mig til, hverdag, jeg tager på arbejde. Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund, at jeg sagde ja til jobbet som SFO-leder på Valdemarskolen. Jeg ser lyst på fremtiden, med mange nye muligheder og udfordringer i hverdagen. Bjarne Kruhöffer SFO-leder

3.b vandt alle børn cykler 3. b har vundet penge til en tur til Kattegatcentret, hvor vi skal sove en nat med hajerne d. 20. januar. Vi vandt kommunens pris, fordi vi havde cyklet mange dage med cykelhjelm på, så vi havde rigtig gode chancer for at vinde. Astrid 3.b Alle Børn Cykler er en dyst for skoleklasser i hele landet (0.-10. klasse). Motion, fællesskab og sjove oplevelser er nøgleordene. Formålet med kampagnen er dels at få flere børn til at cykle mere og dels at sætte en debat i gang i hjemmene og på skolerne om transportvalg. Desuden skal debatten om sikre skoleveje gerne ud i kommunerne, så så flere børn kan cykle til skole på en tryg vej. Børn og cykling er i fokus i Alle Børn Cykler, som arrangeres af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med TrygFonden og en række kommuner. Kort fortalt går det ud på at cykle til skole så mange dage som muligt i de to uger, konkurrencen varer. Jo flere dage eleverne cykler, og jo oftere de husker cykelhjelmen - jo større chance har klassen for at vinde en af de spændende præmier. Alle skoler i landet modtager primo maj en folder med invitation til at deltage i konkurrencen.

Teenvolley Onsdag den 19. november skulle 7.a og 7.c, samt tre 8. klasser fra Valdemarskolen spille teenvolley i Ringstedhallerne. Vi havde glædet os til at skulle spille mod de andre. Der var også 7. og 8. klasser fra Kalundborg fri og efterskole. Det plejer at være nogle af dem der vinder, men vi var meget opsat på at vise dem noget andet. Efter nogle hårde, men sjove kampe og kun lidt pauser, skulle pointne tælles sammen og ja, 7. c stod lige med et hold fra Kalundborg fri og efterskole. De to hold der havde vundet flest kampe, skulle spille finale imod hinanden og vi var meget spændte. Kampen startede og der blev heppet godt på begge hold, men vi gjorde det lidt bedre end dem. Vi vandt, ja vi løb af med sejren og vi var stolte og hummøret var højt. Vi vandt en flot volleybold og nød at alle de andre gav os et skulderklap. Det var en dejlig oplevelse og vi prøver sikkert igen til næste år. Mange hilsner fra en stolt 7. klasse. 7.c fra Valdemarskolen.

Nyt fra skolebestyrelsen Valdemarskolens antimobbestrategi fra ord til handling I det forløbne halve års tid har vi på Valdemarskolen arbejdet med at få udformet en antimobbestrategi. Såvel elever, lærere, pædagoger og forældre har været hørt og har sat sit præg på indholdet. Resultatet er blevet en antimobbestrategi, som ligger tilgængelig på skolens hjemmeside. Antimobbestrategien beskriver i generelle vendinger, hvad vi på Valdemarskolen gør for at forebygge mobning og komme mobning til livs. Ord uden handling er dog ikke meget værd, så derfor består det næste vigtige skridt i, at vi alle såvel på skolen som i hjemme melder os aktivt på banen. Målsætningen er 0-tolerance i forhold til mobning Den overordnede målsætning for vores antimobbearbejde er en nul-tolerance i forhold til mobning. Det betyder, at vi alle medarbejdere, elever og forældre, som færdes på skolen eller har børn på skolen - har pligt til at gribe ind, hvis vi oplever konflikter, hvor det er tydeligt, at magtforholdet ikke er ligeværdigt mellem de konfliktende parter. Konflikter skal håndteres så tæt på eleven som muligt og gerne med forældrenes hjælp I skolebestyrelsen er der enighed om, at problemer så vidt muligst skal løses så hurtigt som muligt, og af dem som er tættest på problemerne. Det betyder, at vi i forbindelse med drillerier/mobning som udgangspunkt anbefaler, at eleverne løser de problemer, de kan. Forældrene ser vi meget gerne på banen til at udrede uoverensstemmelser mellem børnene og til at vise det gode eksempel over for børnene. Dvs. at bliver vi som forældre bekendt med en konflikt, bør vi med mindre det er en konflikt som allerede er løbet af sporet selv tage kontakt til forældrene til det andet barn/de øvrige børn i konflikten og høre deres version af historien. Denne version kan så danne udgangspunkt for en snak med vores eget barn om, hvordan han/hun kunne have handlet anderledes i situationen for enten af have undgået den eller undgået at konflikten udviklede sig som den gjorde. Når vi har haft den snak med vores børn, er det naturligvis en god ide at informere klasselæreren og/eller pædagoger om episoden, den efterfølgende dialog med barn og forældre og fortælle om, at der har været et problem og hvilke aftaler, der måtte være indgået. Hvis man som forælder ikke ser sig i stand til at kontakte forældrene til det barn ens barn har haft en konflikt med, kan man i stedet rette henvendelse til klassens kontaktforældre eller til klasselæreren.

Man driller ikke sine forældres, venners børn så bak op om sociale aktiviteter på skolen Fra bestyrelsens side er vi klar over, at det kan virke meget grænseoverskridende for nogen, at tage kontakt til andre forældre, som man måske ikke kender specielt godt. Også derfor skal opfordringen lyde til at bakke op om de forældrearrangementer, der afvikles på skolen og også gerne selv tage initiativ til sociale arrangementer. Kun gennem disse aktiviteter kan man få opbygget et stærkt forældresamarbejde og derved medvirke til at danne grobund for en god social trivsel i klasserne. Den overordnede tanke er: Man driller ikke sine forældres, venners børn. Hvilke initiativer er i gang og hvad er den videre plan? I indskolingen er der netop sat initiativer i gang til at øge samhørigheden på tværs af klassetrinene og alle klasser er opfordret til at lave egne klasseregler til fremme af trivslen i klassen. De videre planer er, at vi den 6. marts 2009 på Skolernes Trivselsdag vil kåre årets antimobbeklasse for hhv. 0.-3. klasse, 4.- 6. klasse og 7.-9. klasse. Kåringen sker på baggrund af de indstillinger, som klasserne selv skal udarbejde og indsende senest 6. februar 2009. Til maj 2009 vil vi holde et nyt repræsentantskabsmøde, hvor vi vil evaluere det hidtidige arbejde med at få omsat ordene i antimobbestrategien til handling og på den baggrund komme med yderligere ideer til fremtidige aktiviteter. På første forældremøde i det nye skoleår vil alle klasser få til opgave at diskutere de overordnede spilleregler for skole-hjem-samarbejdet i forbindelse med mobning og foretage de tilpasninger, som skønnes nødvendige i klassen. I skolebestyrelsen glæder vi os meget over det store fremmøde og høje engagement vi oplevede på repræsentantskabsmødet i november og ser frem til det fortsatte samarbejde i det nye år. Med tak for det gode samarbejde i året der er gået, ønsker vi jer alle i skolebestyrelsen en rigtig glædelig jul og godt nytår.

Den store trafikkoncert SPIL DANSK DAGEN blev fejret i Ringsted med 11 rytmiske trafiksange trafikorkestret DYT og et stort børnekor på ca 300 stk. små trafikoptimister spillede og sang i Ringsted Kongrescenter. Med forældre og andre publikummer var der omkring 700. Koncertbørnene var fra Valdemarskolen, Dagmarskolen og Sdr. Park Skole, hvor musiklærerne beredvilligt havde øvet sammen med komponisten Jan Irhøj og koret. SPIL DANSK DAGEN fejres hvert år over hele landet med danske sange. Festen her er kommet istand i et samarbejde mellem KODA (komponisternes ophavsrets forvaltning) samt alle de skrivende og udøvende organisationer dansk musikliv består af. Dagen skal være med til at vise, hvor megen god dansk musik der er at finde både i og udenfor hverdagens mylder af MTV, hitlister og radioprogrammer. Og forhåbetlig vil dagen understrege hvor vigtigt det er, også at have sit sprog og sine sange i behold, selvom udlandet hele tiden banker på med nye I love You hits. Ved Trafikkoncerten i Ringsted kombineredes de danske ord og toner på bedste vis i form af de trafiksange som Jan Irhøj har skrevet til Børnenes Trafikklub gennem de seneste produktioner Split i børnehave og Split og Krogh. Der var også sange fra trafikudgivelserne Max og Antonette og Ole og Melanie som er kendt af rigtig mange børn og forældre landet over. En af pointerne var naturligvis at fortælle alle de fremmødte forældre hvad danske ord og toner betyder også for deres børn. KODA støttede koncerten og Spil Dansk Dagen. Det hele kan måske siges meget kort: Danske børn drømmer bedst på dansk...også når de er vågne. Mange hilsener musiklærerne på Valdemarskolen

»Man går laaangt ind til siden«af Laura Weber Nielsen lwn@dlf.org Musik, sang og fagter er vejen frem, når børn skal lære færdselsreglerne. Det mener læreruddannede Jan Irhøj, der i over tyve år har lavet hørespil til Børnenes Trafikklub»Vi er de nye, vi skal ud og gå. Vi er de nye, I skal passe på«. Ordene var forholdsvis taktfaste, og der blev kastet håndtegn og trampet på stedet i bedste rap-stil. Stjernerne var 1.-3. klasse fra Valdemarskolen i Ringsted, og på trods af at kulisserne i den gamle gymnastiksal var knap så luksuriøse, og publikum manglede, gik budskabet fint igennem: Man skal passe på i trafikken, se sig for til begge sider og gå laaaangt ind til siden, hvis der ikke er et fortov.»sange og rim er det perfekte kommunikationsredskab, når børn skal lære faktuelle ting. De kan ikke forholde sig til skilte og påbud, men det bliver mere virkeligt for dem med en sang«, sagde komponist Jan Irhøj, som i over 20 år har komponeret musik til Børnenes Trafikklub. En dag i oktober instruerede og dirigerede han eleverne på Valdemarskolen. Øvningen skulle munde ud i en stor trafikkoncert på Spil Dansk-dagen den 30. oktober i Ringsted Kongrescenter, hvor ca. 300 børn deltog. Det var fjerde år i træk, Jan Irhøj arrangerede trafikkoncer. Tilbage i salen havde Jan Irhøj opstillet et dilemma for eleverne på Valdemarskolen. Hvad gør du, hvis du er på ferie, og der ikke er noget fortov? Flere elever rakte hænderne op og hoppede ivrigt for at blive valgt. Til sidst råbte alle i kor:»man går laaaaangt ind til siden«.»det er nemlig rigtigt«, smilede Jan Irhøj.

Slaget ved somme Faktuel historie Den 1. juli 1916 begyndte slaget i Somme i Nordfrankrig. 13 britiske og 5 franske divisioner var med til at kæmpe en hård og voldsom kamp. Den første dag i kamp blev ca. 60 000 sårede og 20 000 af dem mistede livet. General Douglas Haig styrede de britiske tropper under krigen i Somme. Han var ikke meget for overraskelsesmomentet i krig, men gik i stedet ind for at nedslide fjenden. Han lage en taktik der gik ud på, at han ville sprede tropperne ud over 30 km. Og så storme hen til fjenden (tyskerne). Det var ganske fornuftigt tænkt af Haig, mente man. Men der var to ting som Haig ikke havde tænk på der kunne ske, det var grunden til at angrebet blev en fiasko for briterne. Den ene var det enorm store og stærke forsvar tyskerne havde. Den anden var de skulle have været mere klar med kanoner og store våben, til at skyde fjenden ned. Deres udvikling var bagud i forhold til tyskerne, som kunne forsvare sig og som ofte havde noget der var bedre. De blev nød til at bruge deres granater til noget de ikke var beregnet til, de var nemlig beregnet til at bryde igennem pigtrådshegnet ind til tyskerne. Mellem den 2. juli og til midt i september affyrede briterne over 7 millioner granater mod de tyske skyttegrave. Soldaterne lå ned i nogle skyttegrave og ventede på at der skete noget. Skyttegravene er nogle dybe rander der er gravet ned i jorden, der ligger soldaterne under hele krigen. Det var hårdt at være soldat, for mange af dem der er overlevet og kommer hjem til deres familie, var for det meste altid blevet psykisk syg på grund af de voldsomme ting de har oplevet. Slaget ved Somme varet fire og en halv måned, den sluttede den 11. november 1916. Næsten 1 million mennesker mistede livet under slaget ved Somme. 8.d. har lavet nogle historieopgaver, hvor de har skrevet en faktuel historie med billede, f.eks om 1.- eller 2. verdenskrig og derefter skrevet deres egen historie med samme billede, hvor de selv er sat ind. Teksterne herover er forfattet af Sofia.

Min historie Slaget ved somme Mig og min mor (Marie French Billy), far (Albert French Billy) og lille bror (Andreas) boede i et lille fint hus, lavet af en blanding af mudder og kolorit, lidt vest for Paris. Jeg gik i en landsbyskole sammen med de andre fra landsbyen. Min far er soldat og var derfor kun hjemme hver anden weekend, så vores mor passer os hver dag. En dag da jeg kom hjem fra skolen, så min mor meget alvorlig ud. Din far kommer ikke hjem lige forløbet sagde hun. Det var fordi der var opstået krig ved Somme, og min far skulle være general for de franskbritiske tropper. Han skulle kommandere de fransk-britiske tropper, så alt gik som det skulle og så de kunne vinde. Men det gik ikke som forventede, for det første angreb tabte de og der døde rigtig mange flittige og intelligente mennesker. Jeg tror ikke min far kunne klare det rent psykisk, at se så mange dø på en gang. En dag jeg kom hjem fra skole, var der to mænd i militæruniform som sad og snakkede med min mor. Jeg kunne se på hende, at hun var ked af det. Jeg satte mig ned ved siden af hende, jeg kunne hører de snakkede om min far, og at det ikke var noget positivt. Da de to mænd var gået sagde min mor sæt jer ned, der er noget jeg skal fortælle jer. Vi sad spændet og ventede og til sidst sagde hun, jeres far er død, han har gjort selvmord. Han havde skudt sig selv i hovedet lige foran en skyttegrav. De andre soldater kunne ikke fjerne ham, uden de selv blev skudt. Min far lå foran skyttegraven indtil krigen var slut, og man kunne fjerne ham. Han blev begravet på en kirke sammen med alle de andre, der havde mistet livet under slaget ved Somme. En gang om ugen gik jeg hen og lagde nogle blomster jeg havde plukket.

Invitation til forældremøde Kommunens Børne- og Undervisningsudvalg ønsker at debattere strukturen for både dagtilbud og skoler herunder SFO. Udvalget er interesseret i en bred debat, hvor der ikke alene defineres økonomiske gevinster ved en ændret struktur, men også kvalitative forbedringer. Strukturdebatten følger en plan, hvor det først skal diskuteres, hvad indholdet i et godt børne- og ungeliv er og dernæst på hvilken måde strukturen understøtter dette indhold. Forældre er meget vigtige bidragydere og derfor inviteres I til at komme med jeres mening om, hvad et godt børne- og ungeliv er på et fælles forældremøde for dagtilbud og skoler. På forældremødet vil deltagerne få mulighed for at drøfte en række spørgsmål om, hvad der foregår i den gode børnehave eller den gode skole: Hvad laver børnene? Hvordan ser der ud? Hvad laver forældrene? Hvilke faciliteter kan bruges? Hvor og hvornår foregår der noget? Hvad laver de ansatte? Er der andre som laver noget? I kan frit vælge mellem disse fire møder: 6. januar på Benløse Skole 7. januar på Valdemarskolen 14. januar på Sdr. Parkskolen 19. januar på Dagmarskolen - alle dage fra kl. 19:00 til 21:30 Tilmelding til mødet sker til Marianne Møller Hansen på e-mail: mmha@ringsted.dk eller tlf: 57628232 husk at angive hvilket af møderne I gerne vil deltage i. Det er også muligt at give sine input til debatten på bloggen, som findes på www.ringsted.dk Med venlig hilsen Tulle Olsen / Torben Lyster Sørensen Formand for Børne- og Undervisningsudvalget Direktør

TELEFONTAVLE Skoleleder Viceskoleinsp. Afdelingsleder Henrik Østergaard Per Aagaard Kristensen Jette Mathiasen Træffetid Efter aftale Efter aftale Efter aftale Telefon 5762 7300 5762 7300 5762 7300 Pædagogisk Psykologisk rådg. Skolespykolog Hækkerupsvej 1 Winnie Horst Jensen Efter aftale 5762 7640 5762 7300 Skoletandlæge Peter V. Jensen Camilla Rossen Alle skoledage 8 15 5762 7980 5762 7980 Vejleder Kim Nielsen 3010 6983 Skolebiblioteket 5762 7294 Skolefritidsordn. Skolebestyrelsen Mette Printz Olsen Laila Kofoed Kirsten R. Dam Pedersen Peter Jensen Tommi Jensen Mette Juul Rasmussen Mazlum Øz Skoleleder: Viceskoleinspektør: Medarbejderrepræsentan ter: Elevrådsrepræsentanter: Bjarne Kruhöffer Aqua Blæksprutten Cirklen Dråben Klubben Hybenvej 36, 4100 Ringsted Ravelinen 12, 4100 Ringsted Kildebrinken 13, 4100 Ringsted Østre Parkvej 57, 4100 Ringsted Østre Parkvej 25, 4100 Ringsted Felten 10, 4100 Ringsted Østre Parkvej 83, 4100 Ringsted Henrik Østergaard Per Aagaard Kristensen Pernille V. Rasmussen og Pia Holm Signe Jongberg 8.a og Esben Schæfer 9.b Fmd. Nfmd 5762 7284 5762 7285 5762 7286 5762 7287 5762 7288 5762 7629 2228 2497 4355 2717 5761 3551 5761 2612 5761 9053 5760 0664 5761 4003 DETTE ER ET BLAD FOR FORÆLDRE, ELEVER OG SKOLE. Henvendelser, spørgsmål, læserbreve, debatemner, kritik, ideer og meninger er altid velkomne. Redaktionen af dette blad består af: Ann Sabroe og Lars Park Ansvarshavende redaktør: Henrik Østergaard

Folkeskolens afsluttende prøver Fysik/kemi Skriftlig del: Meddelelsesblade: FRA SKOLENS KALENDER 9.b 9. klasserne 1. 7. klasserne 8. 9. klasserne 9. og 12. januar 2009 Starter 4. maj 2009 2 gange i f.m. samråd 2-3 gange i f.m. samråd alt efter klasselærerens valg. Juleferie: 23. december 2008-04. januar 2009 Vinterferie: 09. februar 15.februar 2009 Fordybelsesuge 09.- 13. marts 2009 Påskeferie: 04. april 13. april 2009 Fordybelsesuge 20. 24. april 2009 Skolefest: 23. april 2009 St. Bededag: 08. maj 2009 Kr. Himmelfartsferie: 21. maj 24. maj 2009 Sidste skoledag: 9. klasserne 28. maj 2009 Pinseferie: 30. maj 01. juni 2009 Grundlovsdag: 05. juni 06. juni 2009 Translokation: 9. klasserne 22. juni 2009 Morsom torsdag: 0. 8. klasse 26. juni 2009 Sidste skoledag: 1. skoledag efter ferien: 1. 9. klasse 0. klasse 27. juni 2009 09. august 2009 kl. 08.15 10. august 2009 kl. 10.15 Fællessamlinger i aulaen: 13. januar, 6. februar, 13. marts, 3. april, 7. maj og 26. juni (sommerferieafslutning) Bladet for forældre, elever og skole

Til elever og forældre ved Valdemarskolen! Julen nærmer sig. I den anledning vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Ligeledes skal vi holde juleafslutning mandag, den 22. december 2008 kl. 8.15 ca. 11.35: P r o g r a m: 08.15-08.30: Alle klasser møder og er sammen med klasselærer. 08.30: Alle klasser går til kirken. 08.45-09.15: Kirkegang i Sct. Bendts Kirke. 09.30-10.45: Alle klasser er sammen med deres klasselærer. 10.45 ca. 11.30: Afslutning i aulaen for alle: *Nu er det jul igen og en julerap/2.a *Vintermarch/3.c *Julekanon/fællessang *Vinterfilm/valghold *For længst engang i Bethlehem/band,kor,forsangere *Kalenderlyset/fællessang *Lord hold me/nathalie,dianna,signe og Celina *Jingle Bells/band, forsangere og 6.c *Rockin`around/band,Nathalie,Dianna,Signe og Celina *Henrik Østergaard..god jul! *Nu tændes tusind julelys/b-spor/fællessang Der vil blive lavt et særligt program for de børn, som ikke må deltage i kirkegangen. Forældre er velkomne i kirken. Jeg skal dog bede om, såfremt man deltager, - at man sidder i sideskibene ikke på de løse stole ved døbefonten ej heller i kirkebænkene. De løse stole ved døbefonten er forbeholdt børn fra bh.kl. 2. klasse. Kirkebænkene er forbeholdt 3. 9. klasserne begyndende med de mindste øverst og sluttende med de ældste nederst. Vel mødt efter juleferien mandag, den 5. januar 2009. Med venlig hilsen Henrik Østergaard skoleleder.

God Jul & godt Nytår