Nye pladser og platforme i byen Eller Byen og de kreative iværksættere Foto Simon Andersen
1. Introduktion til mit forståelsesfelt 2. Oplevelsesbyen & Aalborg 3. Hvad er rendyrket oplevelsesøkonomi? 4. Platforme og pladser, brugerne i centrum 5. Platform4, Spontant frem for planlagt 6. Afrunding perspektivering Simon Andersen Simon Andersen
Mellem det planlagte og det spontane Med brugeren og eksperimentet i centrum! Min forskningsmæssige interesse er byen, kulturen og dens arkitektur med fokus på tre forhold: 1. Retorik (vision) overfor realitet (virkelighed) 2. Det byggede overfor det indholdsmæssige 3. Topdown (system) overfor bottom-up (bruger) Min virksomhedsfaglige interesse: Hvem udvikles der for og med i den kulturelle byudvikling og hvordan gøres det i et felt der udspændes mellem milliard investeringer og den individuelle skabertrang og iværksætterlyst hos de kreative iværksættere? Simon Andersen
Min afhandling: Byen og de kreative iværksættere En by, dens tårn og fyrtårne 1933-2008 Simon Andersen
Metoden graden af interaktion the reflective researcher cannot maintain distance from, much less superiority to, the experience of practice. Whether he is engaged in frame analysis, repertoire building, action science, or the study of reflection-in-action, he must somehow gain an inside view of the experience of practice. Reflective research requires a partnership of practitioner-researchers and researcher-practitioners. (Schön 1991:323) Simon Andersen
En mand, hans bog og de tre T er Richard Florida og hans kreative klasse
Oplevelsesøkonomien Erhverv og kultur i nye alliancer
Den Kulturelle byudvikling
Det mangfoldige og spontane byens brugere Foto Simon Andersen
Aalborg Havnefront Det planlagte iværksætterhus kontra den eksperimenterende spontane kulturplatform Platform4 Hvordan arbejdes der med at skabe rammebetingelser for de kreative iværksættere når byen udvikles? Simon Andersen
En af flere Hypoteser? Hypotese 3: Der er et modsigelsesforhold mellem på den ene side den politiske vision og top-down planlægningen og på den anden side det eksperimenterende og projektorienterede, som udvikles bottom-up, når et nyt genstandsfelt som byen i kultur og oplevelsesøkonomien udvikles Simon Andersen
Aalborg og den kulturelle byudvikling Industrikultur Kulturindustri
Simon Andersen Den nordjyske udstilling Industrien som udstilling og ideal
Simon Andersen Aalborg Hallen Et underholdningsperspektiv
Kunstmuseet og den moderne Velfærdsby - oplysningsidealet
Huset, 1000fryd & Medborgerhuset Demokratisering af kulturen - brugerne
De store Fyrtårne Kulturen som økonomisk rationale
De bykulturelle rationaler - Aalborg Kunstmuseet Aalborg Teater Huset i Hassrisgade 1000 Fryd Dreamhouse APEX Musikkens Hus TallShip / Karoline Lund Gigantium / Nordkraft Simon Andersen
Our work finds strong connection between successful technology- and talent-harnessing places and places that are open to immigrants, artist, gays, and racial integration..such places gain an economic advantage in both harnessing the creative capabilities of a broader range of their own people and in capturing a disproportionate share of flow. (Florida 2005:7)
Den kulturelle byudvkling Cities are an immense laboratory of trial and error, failure and success, in city building and city design. This is the laboratory in which city planning should have been learning and forming and testing its theories. Instead the practitioners and teachers of this discipline (if such can be called) have ignored the study of success and failure in real life. (Jacobs 1961:6)
Kultur som et kommercielt væksterhverv Kultur som et kommercielt væksterhverv kultur er i sig selv et interessant væksterhverv, der skaber arbejdspladser, eksport og innovation. Det skyldes ikke mindst en enorm global efterspørgsel efter underholdning og produkter, der kan bidrage til den enkeltes livsstil og identitet. I Danmark er der imidlertid ikke tradition for at betragte kultursektoren som et kommercielt erhverv på lige fod med eksempelvis medicinalindustrien. Men denne holdning kan vise sig at være en alvorlig hindring for at udvikle fremtidens velstand i Danmark. Derfor er der behov for at betragte kultursektoren med erhvervsøkonomiske briller. (Kulturministeriet 2000:18)
A particular version of this cultural economy has become popular among policy-makers, so much so that, we claim, it is possible to trace a normative script of cultural economy linked to prescriptive recommendations for economic development. (Kong and Gibson 2005:542)
Den Kulturelle byudvikling
Der mangler fokus på slutbrugeren! Dette er et potentiale for husene Jacobs Florida Simon Andersen
Husene og slutbrugerne
Aalborg Havnefront - dreamhouse Platform4 Et iværksætterhus som drivkraft for den lokale oplevelsesøkonomi Simon Andersen
Konteksten 2004 Den anden regionale kulturaftale Kultur er ikke længere kultur med stort K, men er også et instrument for: Oplysning Social udvikling Økonomisk vækst Underholdning Æstetisk oplevelse (ekspression) Vi støtter ikke kunstnerne for kunstnernes skyld. Denne kulturaftale er til for, at samfundet skal få noget ud af det. Og her har vi altså valgt, at de skal arbejde sammen med børn, unge og erhvervsvirksomheder. (Formanden for Nordjyllands Amts undervisnings- og kulturudvalg, Gunhild Bach Nielsen
Integrationen mellem kultur og erhverv Iværksætterhuset Dreamhouse Konceptet (Dreamhouse) bygger på de værdier, som Rolf Jensen har beskrevet i sin bog om drømmesamfundet. Samarbejde, etik, krav om plads til drømme og individuel rummelighed og højt til himlen i brede netværk.(uddrag af pressemeddelelse fra Dreamhouse 9. september 2003). Simon Andersen
Kreative iværksættere Mellem vision og virkelighed Det er jo en politisk dagsorden, der er jo ingen virksomheder, der er gået ud og sagt, vi ønsker det her, eller vi har heller ingen kunstnere, der har sagt det her. Så det er et kunstigt produkt, altså det er en politisk ideologi omkring, hvordan at kunst skal finansieres... Det giver nogle mærkelige projekter som du har sikkert selv set nogle af dem hvor det er svært at spore tilfredsheden fra nogle af parterne, vil jeg sige. Jeg tror også, det skal komme fra parterne selv, ikke også? Det kan ikke nytte noget, der skal sidde nogle folk, der hele tiden skal skubbe det af sted. Det skal være noget, der kommer som et naturligt behov, ikk?. (eget interview 2007, kunstner Jørgen Hedegaard Jacobsen). Jens Rex Man har behov for de primære synergier, når man starter op. Sekundære synergier et eller andet sted bliver jeg nok nødt til at betragte erhverv og kultur som en sekundær synergi i forhold til opstart i hvert fald med primære er det altså selve forretningen, hvordan vokser jeg fra en til to medarbejdere, hvordan kommer jeg i gang. Jeg tror ikke, at det er muligt, jeg tager måske fejl, men det er sådan min umiddelbare vurdering. Min baggrund er store virksomheder, her kan det også være svært at flytte fokus derover, specielt når man er udenlandsk ejet. (eget interview 2007, direktør for Motorola Flemming Eriksen)
Uden offentlig støtte ingen projekter Mellem vision og virkelighed Nej. Hvis man kigger på det faglige, så har der ikke været nogen sammenhæng. (eget interview 2007, Dolan Sund Nielsen) Det blev meget op til kulturaftalen, og Aalborg Kommune var toneangivende i den. Vi var dem, der var på banen. Jeg sad alle stederne, så det blev meget os fra kommunen og erhvervsrådet, der fandt modeller. Jeg fandt penge hist og pist, og det var meget til opgaver via kulturaftalen, vi fik hjem.. Mange af dem, der havde med kunst at gøre, startede på et stipendium, og det var en god ordning med bl.a. penge fra Kulturministeriet. Det var nogle erhvervsmidler, de havde i kulturaftalen. Det var en forudsætning for, at de folk (kunstnerne) var her. Når der så skulle laves konkrete opgaver, så kunne vi lave dem, men der var jo for få andre, der fulgte trop med at lægge opgaver derned. (eget interview 2007, Claus Svenstrup)
Dreamhouse og de kreative iværksættere Konteksten 2006-2007 Jens Rex
Problemstillingerne i Dreamhouse Lille kritisk masse af kreative iværksættere, der har det faglige niveau til at løfte opgaven. Få uddannelser, der producerer potentielle kreative iværksættere. Erhvervslivet efterlyser i højere grad Oplevelsesbyen som en ramme for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Udformet som kontorhotel og ikke som et åbent socialt miljø med koblinger til byen Formaliserede regler, der foreskriver vidensdeling og netværk internt i huset. Styret af en virksomhedsfaglig profil, der overser den kreative og kunstfaglige profil og dennes behov. Mangel på risikovillig kapital.
Den rene oplevelsesøkonomiske Platform og plads? Simon Andersen
Kunst frem for logoer
AUTOSTADT Hvad er corporate design & hvad er kunst og arkitektur
Friktionsløst oplevelsesrum
AUTOSTADT Kunsten frem for logoer
AUTOSTADT kunst frem for logoer
AUTOSTADT arkitektur frem for logoer
Guten tag ich will gern mein VW Golf mit nehmen!
AUTOSTADT Oplevelseslogistik
AUTOSTADT Oplevelseslogistik
Tilbage i Aalborg Konteksten 2007 Simon Andersen
Simon Andersen Tre kommende fyrtårne Der skal skabe økonomisk vækst og udvikling i Aalborg
Musikkens Hus Stram planlægning Koncerthuset med den lange historie, bliver hjemsted for Symfoniorkestret, konservatoriet og musik på AAU, Symfoniorkester og Musikhus vil anslået koste Aalborg Kommune +40 mill. årligt fra 2013 Simon Andersen
Nordkraft Institutionernes Hus? Her samles en række af kommunens selvejende institutioner og kunstskoler med spillestedet Skråen og DGI hus. Kommunen er developer på projektet der udvikles som et stort kompleks af erhvervsejerlejligheder. Stedet er en samling af selvejende kulturinstitutioner og foreninger. Simon Andersen
Utzon Center stram planlægning Videnscenter og udstillingssted med afsæt i Jørn Utzons verden. En selvejende institution med Universitet og Aalborg Kommune som lejere af en del af huset. Traditionelt fokus som udstillingssted koble med undervisning. Fast definerede aktører. Simon Andersen
Simon Andersen Århus, Sønderborg, Herning, Odense..
Mellem top-down og bottom-up This is the basis of new competition, with new buildings held up as baubles to create a feel good factor about the city, and pandering to the cultural mores of decision-makers. The desired result is that the decision-makers bring their companies and jobs and, hence wealth to the city. Richard Florida s work focuses on the fact that a particular cultural milieu may attract a particular group of workers - the creative class - who decision makers will chase after. Yet it is important to recognize that culture is used in a purely instrumental manner in this policy. But are city arts and cultural budgets being swallowed up in flashy buildings, so that once opened they have little revenue to actually populate them with culture or performance? (Pratt 2008b:35) Jacobs Florida Simon Andersen
Simon Andersen Mellem top-down og bottom-up
Hvordan passer det med Husene Er der opmærksomhed på nye brugere og samarbejdspartnere på kanten af husene?
2 Eksempler og et eksperiment NL UK - AALBORG Simon Andersen
NDSM-Kinetisch Noord The City as Casco (de Klerk 2008)
En by i byen drøm og handling I et
Bruger dreven udvikling
Det legende.
NDSM en by i byen Slutbrugerne
NDSM Det selv-groede
Alle Aldre, fælles læring
Blandede aktiviteter Alle Aldre, fælles energi
Nye Naboer
Nye Naboer
Techné/Platform4 og de kreative iværksættere et eksperiment mellem praksis og forskning Simon Andersen
Metoden og eksperimentet Husene Simon Andersen
Techné/Platform4 et eksperiment mellem praksis og forskning 1. Via det konkrete projekt at teste, om der er et kreativt vækstlag inden for det kunstneriske og teknologiske område i Aalborg. 2. Teste om kunst/teknologi relationen har et potentiale i forhold til virksomheder frem for kultur/erhverv relationen. 3. Udvikle en metode, der sigter mod at skabe en sammenhængende infrastruktur rettet mod de kreative iværksættere i en midlertidig kontekst med myndigheder og developer i en faciliterende rolle. Simon Andersen
Aalborg Havnefront, kulturen og oplevelsesøkonomien Platform4 Creativity in city development seems to evolve where urban planning is absent, where non-conformists, creative squatters and micro-developers are given freedom to do whatever they wish to do in terms of space. Furthermore, planning in cities is absent where the property market is distorted, where landowners are not willing to sell, where brownfields are too vast and too expensive to be redeveloped, where urban districts are neglected, where local decision-makingprocesses are grid-locked for whateverreason.(kunzman 2005:162) Simon Andersen
Ham og hans bog igen! Mød guruen! www.vejlekommune.dk feb. 2008
Mental byudvikling og Platform4 De kreative iværksættere, to forvaltninger, en developer og en aktionsforsker Simon Andersen
Jeg tror egentlig ikke, Aalborg adskiller sig helt vildt fra andre provinsbyer i samme størrelse. Den kæmper med at være ret lille, og man kan sige, at de få procent af borgerne, som interesserer sig for det nyskabende inden for kunst og teknologi, og som ikke er til Big Fat Snake i Skovdalen, er relativt lille. Det er klart, at i en lille by, så er der endnu færre end i København. Det betyder bare, at der i København er bedre vækstforhold for ting, som ikke er den joviale kultur,.. Den joviale kultur i Aalborg er fin nok, men det er så bare ikke helt det, der interesserer os.(eget interview 2009, Christian Villum, projektpilot på Platform4, pladeselskabsejer og studerende ved AAU) Simon Andersen Brugerperspektivet Det er jo bare ikke helt det der interesserer os
4 mdr. så var brugerne der! Byen som et laboratorium med plads både succes og fejl Mark Nielsen
Simon Andersen ArTificial/KuNSTig Brugerdreven udvikling I kunst og teknologi
Strandbaren Sociale platforme Der har også været nogle af de der strandbarsåbninger, hvor man har tænkt: Hvor er det bare fedt, at der kommer så mange mennesker. Og yderligere mennesker som har sms et og mailet og spurgt om ikke der er strandbar i dag, en tirsdag, og man har tænkt: Ej, nu må I lige slappe lidt af. (Christian Villum, projektpilot på Platform4, pladeselskabsejer og studerende ved AAU)
Simon Andersen ArTificial/KuNSTig Amatør og professionel - kuratering
Simon Andersen ArTificial/KuNSTig Det handlende eksempel
Platform4 interviews Behovet for fælles konkrete projekter Dengang jeg var med i den der tværgående kommunale gruppe, der skulle sige: Hvad er så oplevelsesøkonomi? Der opgav vi at finde en definition, altså så kunne vi have siddet der endnu og snakket, om det skulle være det ene eller der andet, og det kunne vi simpelthen ikke overskue. Så vi prøvede at være pragmatiske og sagde, jamen hvad kan det handle om, og hvad har vi hver især, altså de steder vi kom fra, som kunne have et eller andet med det at gøre, og så blev der en kæmpe bruttoliste. (Eget interview 2009, Anne Juel Andersen, arkitekt ved Teknisk Forvaltning Aalborg Kommune) Simon Andersen
Platform4 interviews Er der plads til eksperimenter? Og det handler jo om, at det er en uvant måde at tænke på, vi er i en fase, hvor vi skal have overbevist vores system om, at det faktisk er en relevant måde at tænke på, og at det faktisk er noget, som kunne være vigtigt.(eget interview 2009 Anette Rosenbæk planlægger ved Teknisk Forvaltning Aalborg Kommune). fordi at der skal du faktisk have lavet en plan, du skal have skrevet milepæle hver sjette måned, og du skal afrapportere dine milepæle, og hvis ikke du overholder præcis dine milepæle.så i stort omfang så er der en nul-fejls-kultur. Det er ikke godt at mislykkes med et projekt (eget interview 2009 med Tonny Thorup, Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling) Simon Andersen
Platform4 interviews Interesserne fra legeplads til big business Ja, Platform4 er i hvert fald det, som vi gerne vil lave, ikke. Eller i hvert fald at råbe ud over byen og sige, at det er en mulighed. Så tror jeg også, at det vil vokse frem. Jeg tror måske også lige præcist det faktum, fordi hvis vi havde spurgt om at få lov til at bruge den bygning, så var det aldrig blevet, så man kan sige, det er nok den kombination, at der er nogen fra højere instans, som sætter deres godkendelsesstempel på, at dem her, de er okay. (eget interview 2009, Christian Villum, projektpilot på Platform4, pladeselskabsejer og studerende ved AAU) Bliver det en succes, vil det gøre hele den del af havnen mere attraktiv, og da har vi gjort en god forretning, siger da også Søren Lundby, projektudviklingschef hos A. Enggaard, der sørger for nyt tag og toiletter og undlader at kræve husleje. Det røde pakhus skal jo bevares, og går det godt, kan det måske fortsætte og vi kan gøre noget lignende andre steder, siger Søren Lundby. (Søren Lundby, projektudviklingschef hos A. Enggaard i Nordjyske 1. juli 2008) Simon Andersen
Platform4 interviews Interesserne en sammenhængende fødekæde og ny energi I byen Jeg ser egentlig meget dette som en form for fødekæde, hvor man kan sige, at Platform4 er det sted, hvor man starter op. Det sted hvor man eksperimenterer, det sted hvor der er de fysiske rammer, og hvor tingene bliver temporære på én eller anden måde. Og så når du ligesom udvikler et eller andet koncept eller produkt eller ydelse, som du mener, at du sådan set kan basere et cvr-nummer på, så mener jeg, at det er helt naturligt,, at man så overvejer, om man så kan sidde i Dreamhouse eller i Bretteville. Og det tror jeg er sådan et almindeligt udviklingstrin. (Tonny Skovsted Thorup, konsulent og projektleder på Platform4, erhvervsafdelingen Aalborg Kommune) Simon Andersen Men altså, når du spørger om det der, om Platform4 projektet har levet op til forventningerne, jeg synes, det har været over al forventning, de ting som er blevet skabt i det område der, det havde vi slet ikke turdet håbe på, at der var så mange energier i virkeligheden, som kunne forløses. (Eget interview Anette Rosenbæk, planlægger ved Teknisk Forvaltning Aalborg Kommune)
Det spontane og eksperimentet som drivkræft Mellem plan og spontan facilitering af en brugerdreven udvikling Mellem kunst og teknologi fokus på projekter og eksperimentet og ikke den politiske vision Simon Andersen - HokUs_FokUs_FoTo Simon Andersen - HokUs_FokUs_FoTo
Eksperiment og projektfokus Spontaniteten Investeringerne i Platform4 er omkring 1,5 million d.kr. for det første halvandet år. Til sammenligning er dette til fulde brugt på evalueringer og rapporter og netværk om den lokale oplevelsesøkonomi. Sidstnævnte producere hovedsageligt nye ord. Budgetterne for traditionelle kulturinstitutioner som Utzon Center, Nordkraft, og det kommende Musikkens Hus er mere end 1 milliard kroner for ikke at tale om de kommende 30-50 års driftbudgetter. Den økonomiske fordeling af kulturelle midler er stadig omkring det traditionelle oplysnings rationale men dets huse bruges som fyrtårne i et økonomisk rationale. Der mangler en lokal skalering af de globale kreative strategier. Simon Andersen - HokUs_FokUs_FoTo
Husenes muligheder Potentialet: Mellem den brugerdrevne udvikling hos de kreative iværksættere og de moderne kulturproducenter, og på den anden side de danske byers overordnede politiske visioner omkring kultur- og oplevelsesøkonomien, er der i dag er et reelt tomrum som husene bør kunne udnytte. Men det kræver at man tænker ud af huset Take away House Udfordringen: De kreative iværksættere og kulturproducenterne i spontankulturen kommer ikke nødvendigvis af sig selv til husene. Husene er derfor nødt til at søge mod de nye platforme og pladser, som opstår rundt omkring i Oplevelsesbyen og hjælpe med at understøtte og facilitere, det der sker. Simon Andersen
Just Do it! Take away House Åbne de usynlige barrierer som vækstlaget og de kreative iværksættere oplever er svære at trænge igennem, når man arbejder med en kultur som ikke underlægger sig trægheden i normalkulturen. Afdækning af det lokale potentiale (fx kunst/teknologi) Facilitering i åbne rammer tænke ud over huset Det handlende eksempels magt Frie projektmidler Nye samarbejdsrelationer Professionaliserings parathed - vær præcise Simon Andersen
New York, Tokio, Sydney & Aalborg Blip Festival 2010 Foto Simon Andersen
Mark Nielsen Tak fordi i lyttede