fødselsdato Skole Hørt via Ledige eftermiddage Interviewguide Uddybning Noter/bemærkninger Rammen om samtalen Et billede af dig

Relaterede dokumenter
2. Hvordan synes du, du har haft det sammen med de voksne frivillige?

Forebyggelsesforløbet

Årsplan for SFO Ahi International school

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Ice-breaker lege. Nedenstående lege er nogle af dem, som vi har afprøvet og fundet brugbare i pigegrupperne.

Sammen om en bedre skole

Vision, værdier og menneskesyn

Skolebestyrelsens principper

ABC for mental sundhed. Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Kompetencemål ved skolestart

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Familieklassen Kobberbakkeskolen

Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

Fælles - om en god skolestart

Mål og indholdsbeskrivelse

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Orientering om. Pige. Grupper. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Vonsild SFO. Velkommen til glidende overgang

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Overordnede politikker Sundhedspolitik. Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper. Regler på skolen Mobilpolitik

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Identitet og venskaber:

Antimobbestrategi for Ubberud Skole

DUS indholdsplan 2011/12

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Projekt god start. Intro i 1.g på AG nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Den gode modtagelse Lørdag d. 17. november 2018

Frivillig. i Rårup Børnehus/ Idrætsbørnehaven Skjold

D. 28. FEBRUAR 2015 I KØBENHAVN

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Forældretilfredshedsundersøgelse 2011

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

Den koordinerede ungeindsats


Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Velkommen til Rising Børnehus

Indholdsfortegnelse. Blæksprutten

En god start. Velkommen. til jer og jeres barn. Lyngens Børnehuse - Houlkær HOBBITTEN

Vallekilde-Hørve Friskole Spireloppen. Praktiske oplysninger fra SFO

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

Gældende fra Juni 2011

DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse. Findes det forklaringer? Hvad kan gøres?

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Hvad skal der konkret gøres?

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Årsplan 2014 Mosebo/Pilebo

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Skovbørnehaven Søborgen. Skal fællesskab, natur og udeliv præge dit barns liv?

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Sølvgades Skole. Trivsel

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Praksiserfaringer fra mestringsgrupper

Håndbog for Trivselsråd

Undervisningsforløb i Materialekendskab

KREATIVITET - OG FILOSOFI

Den gode overgang I Børkop

Planlægnings- og evalueringsguide - pædagogisk indsats, aktivitet eller forløb

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Vuggestuens lærerplaner

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Med Døden til Middag Med Døden til Kaffe Med Døden til Frokost

Velkommen til Børnehuset Niels Bohr

Transkript:

Bilag 3.1 Spørgeguide til forældre og piger Piger i Trivsel i Gl dsaxe netværksgupper for stille piger Navn datter Alder og fødselsdato Skole Hørt via Ledige eftermiddage Navn mor/far Mail Mobil Interviewguide Uddybning Noter/bemærkninger Intro 1. Byde velkommen 2. Fortælle om samtalens rammer 3. Alle oplysninger behandles fortroligt Lidt om dig Jeg vil godt høre lidt om dig 1. Hvad kan du godt lide at lave? 2. Hvilke interesser har du? 3. Hvem kan du godt lide at snakke med/være sammen med 4. Savner du nogle gange at være sammen med nogle? Rammen om samtalen Et billede af dig Praktisk info 1. Hvornår vil du bedst kunne deltage i en Netværksgruppe 1

2. En gruppe mødes som udgangspunkt 10-12 gange, hvad tænker du om det? 3. Hvordan vil du komme frem og tilbage Forventninger til at være med i en gruppe/de andre piger 1. Hvad vil du gerne have ud at være i en pigegruppe? 2. Hvad kunne du godt tænke dig at lave af aktiviteter? 3. Kan du lide at tage på ture? Spilleregler i gruppen Alle er lige i gruppen Vi skal lytte til hinanden Tavshedspligt Respekt for hinanden Tilbud til forældre Selvhjælpsgruppe Temaaftner Forældremøder Interesse Afslutning Afsluttende spørgsmål Hvordan synes du/i samtalen var Næste step Opfølgning på samtalen begge parter Mail, sms etc. 2

Bilag 3.2 Mål, rammer og overordnet indhold Netværksgrupper for stille piger Gruppen som udviklingsramme Målet med at etablere pigegrupper er at skabe rammerne for, at ensomme og ofte også stille piger (uforstyrret af dagsordenen hos det andet køn) kan bryde deres ensomhedsvaner en gang om ugen, støttet af voksne. Rammerne skal give plads for dialog, spejling, samt forskellige former for aktivitet og samvær med andre piger, der også kender til vanskelighederne forbundet med ensomhed og mistrivsel. Gruppen kan være en mulighed for indimellem at bevæge sig bort fra den velkendte (ofte trygge) mere introverte adfærd, over til at blive udfordret i at være i selskab med andre og dele ud af sig selv sammen med andre på nye måder. I et fællesskab med ligesindede kan der være grobund for nye kammeratskaber og nogle at være fortrolige med. Selvtillidsopbyggende aktiviteter/opgaver m.v. skal være med til at gøre socialt samvær attraktivt. Indhold - samtale og aktivitet En mulig model er, at man i gruppeforløbet veksler mellem kreative aktiviteter/udflugter og emnespecifikke samtaler/øvelser. Det er gruppeledernes opgave, evt. i fællesskab med koordinatoren, at sammensætte indholdet, så der er en god balance mellem samtale og sharing pigerne imellem og mere kreative aktiviteter. Der skal løbende opbygges et idekatalog og -kasse, som gruppelederne kan bruge som inspiration, når de skal sammensætte indholdet til gruppemøderne. Det kan være diverse øvelser, lege, billeder, spil, pædagogiske oplæg, ungdoms-/debatfilm, digt, kreative aktiviteter og udflugter/besøg etc. Pigerne skal i høj grad også opfordres til at komme med forslag og eksempelvis øve sig i (sammen med de frivillige) at stå for en aktivitet eksempelvis at bage en kage sammen i gruppen. 3

Bilag 3.3 Skitse netværksgruppeforløb Gang 1. En time 24. okt. 2. 31. okt. 3. 7. nov. 4. 14. nov. 5. 21. nov. 6. 28. nov. 7. 5. dec. 8. 9. jan. Emne Velkommen til børn og forældre Fælles regler Lære hinanden (sig selv) bedre at kende Netværk og identitet Samarbejde/samvær Veninde-/venskaber netværk, ensomhed Ture: gode/dårlige oplevelser Julehygge: samarbejde Idoler Aktiviteter Skrive velkomstbesked til pigegruppen Forældre og piger opdelt: Leder sammen med forældre 45-50 min. Frivillige præsenterer sig selv for forældre 10-15. Navneleg: evt. navn med dyr og tillægsord Præsenter din nabo Gennemgang og forslag til regler i gruppen Til næste gang: medbring ting som betyder noget særligt for en Fortælle om ting man har med Frugtsalat: jeg kan lide/ikke lide Pandoras æske: spørgsmål/svar Brainstorm: forslag til aktiviteter og ture i pigegruppen Netværksleg: Solsystemet Identitetsleg: Livets træ regler ved ture skifte makker undervejs, samtaleemne. Aktivitet: ex. tur i skoven med samarbejdslege Emne: Betydning af en god veninde/ven Hvad er en god veninde/ven Se Youtube film, unge som mangler netværk Skrive/tegne, hvad er en god veninde regler ved ture skifte makker undervejs, samtaleemne Aktivitet: tur ud af huset: ex. Tivoli Emne: julebagning Indkøb sammen, to og to ansvar for småkage Emne: idoler Leg: gæt mit idol Hvorfor kan jeg særlig godt lide mit idol, hvilke personlige karakteristika, har jeg nogle af dem selv? 4

Gang 9. 16. jan. 10. En time 23. jan. Aktivitet Evaluering Farvel til børn og voksne Formål Beskrivelse Leder evaluerer med hver enkelt pige Aktivitet: skriv eller tegn, hvad du kommer til at tænke på, når du tænker på pigegruppen. Brug evt. sundhedskort til at hjælpe med at danne billeder. Aftale dato og evt. aktivitet for reunion Runde og intro til aktivitet Aktivitet: minde fra pigegruppe. Selvtillids-sheet Fremlæggelse af pigernes evaluering til forældre. Feedback (evt. også via et lille spørgeskema) fra forældre vedr. forandringer hos pigerne, evt. eget udbytte fra forældremøder m.m., informationsniveau m.m. 5

Bilag 3.4 Dagbog Pigegruppe Udfyldt af Antal deltagere Navne deltagere Dagens aktiviteter Opsamling Hvad var godt? Hvad kunne have været bedre? Opfølgning Er der noget, vi skal huske at gøre/sige Samarbejde/ makkerskab Hvad fungerede godt ved vores samarbejde i dag? Hvad skal vi blive bedre til? Næste gang Kort om, hvad der skal ske næste gang 6