Ansvar for forebyggelse af oversvømmelse fra å eller hav. v. Jesper Nybo Andersen. Orbicon A/S

Relaterede dokumenter
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

TEKNIK & MILJØ '17 - EN VERDEN UDENFOR KL S ØNSKER TIL ORGANISERING OG FINANSIERING AF KYSTBESKYTTELSE KYSTBESKYTTELSE. Horsens, 25.

Diger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang

Rejseholdets temamøde

Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert

Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Velkommen til møde om kystbeskyttelse Ordstyrer: Trine Holmberg, direktør Velkommen Thomas Lykke Pedersen, borgmester

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Klimaudfordringer og ny lovgivning

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse

Kystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017

BIDRAGSFORDELING VED KYSTSIKRING

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Informationsmøde den 5. november 2016

Kystbeskyttelse Administrationsgrundlag

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

PROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 2 ANMODNING OM KYSTBESKYTTELSE. Kommunalbestyrelsen kan beslutte af starte et kystbeskyttelsesprojekt.

Januar 2015 principper for beslutning. April 2015 efter 1. interessetilkendegivelse. September 2015 indkaldelse til dette møde

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Den gode ansøgning - kystbeskyttelse. Informationsmøde Haderslev 5. november 2016

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

SAMMENHÆNG I KLIMATILPASNINGEN

Kap. 1 a sager efter kystbeskyttelsesloven

Enø Stormflodssikring

NOTAT OM FINANSIERING AF KYSTBESKYTTELSE

Spørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces

UDFORDRINGER VED FINANSIERING AF KYSTSIKRINGSPROJEKTER

Bilag 1 til politisk behandling kystbeskyttelse i Inderfjorden Øst Brev sendt til grundejere ifm. interessetilkendegivelse

10. december Møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej, Humlebæk. Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Deklaration fremgår ved 1.c, at Forstærkningsarbejderne må ikke forringe offentlighedens adgangsmuligheder.

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets årlige dialogmøde med grundejerforeninger og landsbylaug

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystbeskyttelsesloven- Forventede justeringer og deres betydning for kommunerne

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord

Kystsikring Halsskov Betalingsprincipper

Møde i udviklingsgruppen for kystsikring den 21. maj 2019

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Tak for sidst God energi!

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING

Kommunen blander sig i udgangspunktet ikke i sagerne, hvis det ikke er nødvendigt

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder

overordnet perspektiv

Enø Stormflodssikring

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Højvandssikring af området ved Næsby Strand. 7. maj Merete Hvid Dalnæs

Planloven: Planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosion

Høring om kystbeskyttelse i Danmark

Ansøgning om kystbeskyttelse

Oversendelse af klager til Transportministeriet

KYSTBESKYTTELSE VED DYBESØ Sognegården 24. oktober 2016

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Kystbeskyttelsesloven under forandring

Helhedsorienteret kystplanlægning

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Vores Kyst. - Pilotprojekt ved Kelstrup- og Hejsager strand

Kommunernes nye opgaver med kystbeskyttelse

St. Vejle Å. Nødpumpestation Informationsmøde 27. april 2016

Grundejerforeningen Vejlbyfed. Generalforsamling d Røjle forsamlingshus

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Kystbeskyttelse udfordringer i praksis

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade København

KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT

Notat vedr. digeplacering og opdatering af bidragsfordeling Sunddraget sommerhusområde. November 2018

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Linieføring, højde og aftryk

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

København den 2. juli 2011

Gribskov Kommune - Regulering af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden

Høruphav, 2. april 2016 Sten W. Laursen Erhvervsjura MEDLEMSMØDE ANGÅENDE REGULERING AF VANDLØB I SKOVMOSE

9. Klimamateriel mobile dæmninger

Velkommen Tak for sidst

Skabelon til projektansøgning til ReVUS midler, Region Hovedstaden

Transkript:

Ansvar for forebyggelse af oversvømmelse fra å eller hav v. Jesper Nybo Andersen. Orbicon A/S

Kystsikring, og sikring af oversvømmelser fra åer Orbicon 2

Kystsikring, og sikring af oversvømmelser fra åer * Danmark er et af de fem lande i EU, hvor den stigende vandstand vil koste flest penge i forhold til bruttonationalproduktet. Danmark vil også være blandt de dyreste lande at beskytte på grund af landets lange kystlinje. Orbicon 3

Den rette vej Som udgangspunkt er det grundejers ansvar at beskytte egen ejendom mod oversvømmelse og erosion fra havet. Grundejere skal dog altid ansøge kystdirektoratet inden udførelse 16 Hvis flere ejere kan blive enige kan man søge om tilladele til fælles kystbeskyttelse Hvis der ikke kan opnås enighed blandt alle interesserede kan interesserede anmode kommunen om at søge kystbeskyttelsen gennemført Så er det kommunen der sikre kystdirektoratets godkendelse. Orbicon 4

Hvad er det så lige kystdirektoratet gør Og hvad gør kommunen Forhold til anden planlægning Evt udarbejdelse af VVM redegørelse Afklare forhold til anden kystsikring Konflikt med naturbeskyttelsesinteresser Bygge og beskyttelseslinjer Fredningsområdet Sikre passagemulighed Forhold er evt. strider mod andre interesser i kommunen Orbicon 5

Hvem skal nu betale. Bidrag til projekter kan pålægges de ejendomme der opnår en direkte beskyttelse som følge af projektet (KBL) Der skal fordeles ud fra objektive kriterier, (kystlængde, værdi, afstand til havet) Derudover kan ejendomme som i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen pålægges bidrag. Orbicon 6

Hvor er kommunen så henne. KBL Kommune kan medfinansiere hvis: Kommunen opnår en fordel. Kom.fuldm. Der kan foretages en interesseafvejning ud fra et overordnet princip. Almennyttighedsprincippet Hvad er en fordel Sikring af offentligt ejede vejanlæg, havneanlæg Hvad er almennyttighedsprincip. Sikring af naturværdier, kulturværdier, turismeinteresser Der skal således ske en klar sondring mellem almene interesser og individuelle interesser Orbicon 7

Naturvilkårene har ændret sig siden lovgivningsprincippet blev vedtaget Orbicon 8

Prognoserne for havspejlsstigninger i DK Orbicon 9

Særlige udfordringer i det åbne land De privatøkonomiske interesser kan være meget betydelige for en meget lille gruppe borgere, som sjældent kan løfte opgaven. For å-problematikken vil løsning af en enkelt borgers udfordring ofte kunne give væsentlige gener for ned-strøms liggende borgere Der kan være store naturværdier i fare, men sjældent store offentligt ejede værdier. (vej, bane, bygninger, anlæg m.v.) Orbicon 10

Særlige udfordringer i byområder/sommerhusområder Der er mange vælgere. Der er typisk mange ressourcestærke personer involveret. Partsfordelinger kan være svære for udlejningsejendomme Der er rigtig mange offentligt ejede installationer og aktiver Der er store erhvervsinteresser Orbicon 11

De samfundsmæssige vinkler I en virkelighed hvor der sker en stadig havspejlshævning, stærkere storme og mere nedbør, så har vi behov for at beskytte de samfundsværdier der er skabt og placeret i et andet klimaregime. Problemstillingen har i dag et omfang hvor individualitetsprincippet må vige for fællesskabsprincippet. Problemstillingens kompleksitet er sådan at den enkelte løsning skal ses i en samlet løsning. Problemstillingen er så indgribende at det kræver et politisk med ansvar for fastlæggelse og gennemførelse af sikringsniveau. Orbicon 12

Er det dyrt at løse Det ved vi faktisk ikke!! Forsigtigt skøn er en samlet regning til Danmark på 50-75 mia.kr. over de næste 20-30 år Det svare til 2 Femern-bælt forbindelser Indsatsen skal sikre værdier for + 1000 mia. kr. Orbicon 13

Hvordan kan det finansieres Vi må se på 3 bidragsmuligheder: Sikring af almenvældets interesser i et land der hænger sammen, er trygt og har en beskyttet natur og kulturværdi (Finansieret solidarisk over skatten) Hensynet til sikring af de fysiske installationer og andre anlægsaktiver som er etableret i risikoområderne. (Bidrag fra de der ejer installationer og aktiver) Sikring af den private ejendom. (Betaling af investeringer på egen ejendom, samt interessebaseret særbidrag til gennemførte projekter) Orbicon 14

Hvad skal der så til En statslig kortlægning af hvilke kyststrækninger er er truet, herunder en fælleskommunal vurdering af hvilke værdier der er truet. En fælleskommunal kortlægning af hvilke indlandsarealer der er truet, og hvilke værdier der er truet Fastlæggelse af dimensionsgivende planlægningsforudsætninger. En klarlæggelse af finansieringsmodel. Orbicon 15

Hvad bør der så ske i min kommune Politisk fastsættelse af sikringsniveau, hvilken risiko vil vi leve med i vores kommune. Politisk fastsættelse af miljø- og naturmål for området Politisk økonomisk, samfundsmæssig prioritering af indsatsomfang og rækkefølgen. Budgetmæssig konsekvenstilretning og teknisk eksekvering på de politiske mål Orbicon 16

Dagligdagen Tydeliger stillingtagen til hvor og hvordan der må bygges. Afstandskrav, byggekoter Erkende at vandet kommer, men beslutte hvor og hvordan det så skal løbe. Orbicon 17

Tak for opmærksomheden Orbicon 18

Orbicon 19