Center for Velfærdsteknologi Spiserobotter Værktøjer og vejledninger
Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger... 4 Business case for spiserobotter... 6 Forudsætninger for spiserobotter... 6 Borgere i målgruppen for spiserobotter... 9 Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud... 9 Organisatoriske forandringer... 14 Praktisk tjekliste... 14 Dialogredskab... 15 Organisatorisk parathedsmål... 15 Om udbud... 16 Teknologi... 17 Faktaark... 17 Praktisk forhold fysiske rammer... 18 Fælles viden... 19 Velfærdsteknologisk landkort... 19 Regionale netværk... 19 Side 2 af 19
Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da velfærdsteknologi er et centralt indsatsområde for kommunernes fremtidige opgaveløsning på social- og sundhedsområdet. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at udvalgte løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 blev det aftalt at iværksætte en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den fælleskommunale indsats skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017. I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og unde r- støtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne er allerede i fuld gang, og centerets opgave er derfor bl.a. at samle og formidle viden til og fra kommunerne om velfærdsteknologi på fire indsatsområder. Center for Velfærdsteknologis formål er at: Understøtte udbredelsen af de fire indsatsområder; forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi Status på udbredelse 2014 KL s Center for Velfærdsteknologi har i første kvartal 2014 gennemført og offentliggjort en baselinemåling af kommunernes arbejde med følgende tre teknologier: Forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. 85 kommuner har deltaget i dataindsamlingen, hvilket giver en svarprocent på 87 pct. Baselinemålingen kan findes via følgende link: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Baselinemålingen viser, at der er forskel på de tre indsatsområders forudsætninger, og at dette afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. Der er blandt de deltagende kommuner alene budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio. kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i 2014. En lang række kommuner oplyser, at der er realiseret økonomiske gevinster ved implementering af indsa t- serne, men at de ikke er i stand til at konkretisere disse. Side 3 af 19
I Økonomiaftalen 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017, og at gevinsterne ved programmets udløb bliver i kommunerne. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne arbejder mere struktureret med dokumentation af nett o- gevinsterne, når arbejdsgangene omkring velfærdsteknologierne omlægges. Opfølgning på fremdrift af kommunernes implementering af løsningerne sker ved en statusmåling i 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor en dataindsamling foretages efter samme koncept som ved baselinemålingen. KL anbefaler, at alle kommuner aktivt dokumenterer og prioriterer deres besparelser. Introduktion til værktøjer og vejledninger KL s Center for Velfærdsteknologi har for hvert af indsatsområderne udarbejdet værktøjer og vejledninger til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Værktøjerne er bygget op om et gevinsttræ, som er en model for, hvordan mulige forandringer bliver gjort til virkelige forandringer. Gevinsttræet sammenkæder de mål og visioner, der er i kommunen, med de forandringer arbejdet med velfærdsteknologier kan medføre. Gevinsttræet er udgangspunktet for planlægningen af de handlinger, der skal til for at skabe forandringerne og høste de kvalitative og økonomiske gevinster, der kan følge med en hensigtsmæssig impl e- mentering og drift af velfærdsteknologier. Gevinsttræet er illustreret nedenfor. Figur 1 - Model for gevinsttræ Side 4 af 19
Modellen giver mulighed for at skabe overblik og sammenhæng mellem de mål kommunen har formuleret for ibrugtagning af en velfærdsteknologisk løsning, hvilken forandring teknologien skal medføre, hvilke indikatorer forandringen skal måles på, samt hvilke visioner og mål der sætter retningen på forandringen. Med gevinsttræets overblik er det bl.a. muligt at udlede hvilke elementer, der skal indgå i den konkrete business case. Indsatsspecifikke værktøjer og vejledninger For at understøtte arbejdet med gevinsttræet og gevinstrealisering som helhed har Center for Velfærdsteknologi i samarbejde med kommunerne og andre parter udarbejdet en række ve j- ledninger og værktøjer. Centeret har desuden udarbejdet en basisversion af gevinsttræerne for indsatsområderne forflytningsteknologi - fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. De indsatsspecifikke gevinsttræer er tilgængelige på centerets hjemmeside, hvor de konkrete vejledninger og værktøjer ligeledes står beskrevet. Denne rapport er en samlet version af værktøjer og vejledninger for indsatsområdet for spiserobotter. Figur 2 - Gevinsttræ for spiserobotter Side 5 af 19
Business case for spiserobotter Med fokus på forudsætninger og med udgangspunkt i gevinsttræet, udfoldes for hver gevinst, de faktorer, som spiller ind på gevinstens indfrielse. Fokuseres der fx på sparet tid, unders ø- ges forudsætninger såsom: hvor tit, hvor lang tid pr. gang, om tiden kan høstes, timepris, indfasning samt omkostninger mv. Skabelonen er ikke en generel business case skabelon, men en specifik skabelon for spiserobotter, hvor hver kommune vejledes til konkret at finde deres tal og foretage relevante bere g- ninger. Egne tal indsættes i anden række. Indholdet i skabelonen er need to have, som kommunerne selv kan supplere efter behov og ønsker. Forudsætninger for spiserobotter Businesscasen kan bruges som en kvalificeret forudsigelse af udgifter og gevinster ved implementering af en given løsning. Imidlertid skal man genberegne det enkelte år med de fakt i- ske tal, der foreligger ved afslutning af et regnskabsår. Inden man starter på sin business case skal forudsætningerne for business casen identificeres. Forudsætninger for gevinsterne kan sættes op som vist i figuren. Figuren kan skrives ud på papkort og afprøves i egen organisation på en tavle. Den kan eventuelt suppleres med flere individuelle forudsætninger. Alle felterne i anden række genfinder vi i business case skabelonen, der præsenteres senere i dette afsnit. Sparet arbejdstid Antal borgere Tid sparet pr dag Timepris Indfasning Antal måltider pr dag Indregning af overhead 2014-2015 - 2016-2017 - 2018 Arbejdsgange og opgaver hjælperen kan omprioritere tid til Effektiv tid/løntid Et tilsvarende overblik over forudsætningerne for omkostninger vises på figuren nedenfor. Her kan gennemføres samme proces. Idéen er, at det bliver nemmere at overskue, om man har alle omkostninger med. Side 6 af 19
Omkostninger Investeringer Implementering Drift Anskaffelse af spiserobotter, fordelt på typer Udbudsproces Vedligeholdelse Ekstra investeringer til borde, tallerkner og stole Uddannelse Reparation af spiserobotter Projektledelse Udskiftningsrate Afskrivningsperiode Udarbejdelse af vejledninger Genbrug Effekt monitorering De to forudsætningsdiagrammer er, i den form de er opstillet her, lagt ind i et regneark (side 8), hvor de 12 forudsætninger skal dokumenteres. Skemaet nedenfor angiver med de hvide felter de forudsætninger, der skal dokumenteres. 1: Forudsætninger vedrører antal borgere. 2: Tidsbesparelserne. Her vurderes ud fra planlagt tid eller tidsmålinger, hvor meget tid der faktisk kan høstes pr dag ved anvendelse af spiserobotter. Det er altså ikke bare hvad der evt. spares, men også tid som kan anvendes aktivt på andre opgaver. Her indgår ikke vejtid, da det forudsættes at de borger der har brug for hjælp typisk befinder sig i en plejebolig. 3: Timeprisen. I regnearket findes ark til beregning. Heri er indregnet overhead og ikke-effektiv tid. 4-5: Her fordeles anskaffelserne på to typer spiserobotter. 6-8: enhedsomkostninger for anskaffelser og tilbehør og tilpasninger. 9-10: Udskiftningsrate i pct. som afholdes af kommunen pga. spiserobotter der går i stykker uden for garantien, samt udgifter til vedligeholdelse. 11-12: Udgifter til projektledelse, uddannelse og udbudsproces. Side 7 af 19
Antal borgere Værktøjer Dokumentation 1 Antal borgere, der vil komme til at spise selv Personas + potentialefilter Sparet arbejdstid pr borger pr dag Værktøjer Dokumentation Tid sparet pr dag pr borger (samlet for alle måltider), 2 minutter Tidsmåling Timepris Værktøjer Dokumentation 3 Timepris - effektiv tid Timeprisark Antal spiserobotter Værktøjer Dokumentation Beregnet - antal spiserobotter 4 - heraf manuelle 5 - heraf elektriske Omkostninger - anskaffelse og drift Værdi Dokumentation 6 Udgift pr manuel spiserobot 7 Udgift pr elektrisk spiserobot Udgifter der afsættes til individuelle tilpasninger, 8 bestik, tallerkner, borde m.v. pr spiserobot 9 Udskiftningsrate pr år pga fejl/nedbrud, i pct 10 Vedligeholdelse og driftsudgift pr år, kr Omkostninger 11 Projektledelse 12 Uddannelse og udbud Hver værdi i forudsætningerne skal fordeles på 2015-2018, og helst også opgøres for 2014 som baseline. Bruger man regnearket og indtaster forudsætningerne for budgetårene, kan man få beregnet sin business case. I regnearket er der plads til at differentiere mellem budgetårene. Som det fremgår, er der en kolonne til dokumentation og en med værktøjer. Værktøjerne peger i relevant omfang på materialet udviklet af Center for Velfærdsteknologi. Andre steder vil det være kommunens egne styringsdokumenter der skal anvendes (eks. ved planlagt tid eller ydelsestid.) I dokumentation skriver man, hvordan værdierne er fremkommet. Fx At antallet af borgere, der anslås at kunne bruge spiserobot, er anslået ud fra en stikprøve blandt 100 borgere, der modtager hjælp til spisning i dag. Regnearket samt timeprisark kan findes via følgende link: Business case spiserobotter Side 8 af 19
Borgere i målgruppen for spiserobotter I dette afsnit finder du potentialefilter og personas til arbejdet med spiserobotter, som kan understøtte arbejdet med at finde borgere i målgruppen teknologien. Formål: At sikre det bedst mulige match mellem borger og teknologi. Målgruppe: Medarbejdere der møder borgere der kunne være i målgruppen for en given velfærdsteknologisk løsning, eks. visitatorer og frontmedarbejdere på ældre- & handicapområdet. Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad, der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilh ø- rende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afpr ø- ve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). He r- udover kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sag s- behandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så han/hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for spiserobotter, i plejebolig/på botilbud: Side 9 af 19
Figur 3 - Eksempel for potentialefilter for spiserobotter, borgere i plejebolig/på botilbud For hver teknologi/løsning er der udarbejdet borgerbeskrivelser, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende teknologi/løsning. Om borgeren efterfølgende ender med at benytte teknologien/løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Potentialefilteret og personas for borgere i plejebolig/på botilbud fremgår af næste side. Side 10 af 19
Side 12 af 19
Side 13 af 19
Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Den praktiske tjekliste hjælper med at danne et overblik over de praktiske forudsætninger og aftaler, som med fordel kan være på plads, inden implementering af spiserobotter. Vejledning af kolleger - superbruger Udarbejd en liste med navn og telefonnummer på superbruger i hver vagt, så der altid er en superbruger til rådighed hvis en spiserobot svigter, eller man har problemer med at få den til at fungere. Sørg for at listen er umiddelbar tilgængelig og nem at finde ved behov. Reparation og vedligehold Angiv tydeligt hvornår det er leverandøren og hvornår det er superbrugeren eller en anden i organisationen, som har ansvaret. Udarbejd en liste med navne og tlf., evt. mail på hvem hos leverandør og i egen organisation man henvender sig til, når/hvis noget går i stykker Hvis der er et depot af ekstra tilbehør (batterier, bestik, tallerkener mm.) skal det være kendt hvor det er og hvordan man evt. får adgang, hvis det er aflåst. Angiv hvem der har ansvaret for at der er ekstra bestik og tallerkener til rådighed Angiv hvordan og til hvem beskeden videregives, hvis noget går i stykker i aftentimerne Angiv hvem der er ansvarlig for at reparationen bliver foretaget Rengøring Udarbejd rengøringsinstruks for spiserobotten. Leverandørens vejledning for brug af rengøringsmidler indarbejdes i rengøringsinstruksen Tydeliggør hvilken medarbejdergruppe, som står for rengøringen og hvorvidt det evt. er plejemedarbejdere der udfører en ekstra rengøring, ved behov.
Dialogredskab Dialogredskabet udvikles i et samarbejde mellem FOA, KL og Oxford Research. Det skal klæde medarbejdere og ledere på til at håndtere og gennemføre organisatoriske forandringer. Dialogredskabet er en samling af metoder til forandring af arbejdsgange og organisering, og Center for Velfærdsteknologi vil pege på konkrete dele af materialesamlingen, som er særligt relevante i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Dialogredskabet består af en række forskellige værktøjer, som den enkelte kommune kan vælge imellem afhængigt af, hvilke der passer til det konkrete forandringsforløb. Blandt værkt ø- jerne er der nogle, som kan understøtte arbejdet med at skabe en fælles forståelse af udgangspunktet for forandringen, mens andre kan understøtte mulighederne for håndtering af forandringsforløbet. Dialogredskabet er tilgængeligt på centerets hjemmeside eller via nedenstående link senest primo 2015. Hvis du har spørgsmål til dialogredskabet er du velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Link til Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Kommunerne har forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Center for Velfærdsteknologi vil derfor udarbejde et redskab til en organisatorisk velfærdsteknologisk parathedsmåling. Redskabet vil indeholde en række udvalgte indikatorer, som den enkelte kommune kan sammenholde egne forudsætninger med. Grundidéen med redskabet er, at den enkelte kommune kan score sig selv på en række områder i forhold til graden af de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Den organisatoriske parathedsmåling skal understøtte kommunens forudsætninger for at korrigere egen proces og dermed indfri det velfærdsteknologiske potentiale bedst muligt. Den organisatoriske parathedsmåling er tilgængelig på centerets hjemmeside eller via nedenstående link til efteråret 2014. Link til organisatorisk parathedsmåling Side 15 af 19
Om udbud Kommunerne har efterspurgt klarhed over udbudsreglerne i forhold til indkøb af velfærd s- teknologi og til udvikling af velfærdsteknologi, herunder samarbejde med eksterne leverandører. I samarbejde med kommunerne arbejder Center for Velfærdsteknologi derfor på at få udarbejdet materiale, der skal skabe overblik over de gældende regler på udbudsområdet. Udbudsstøtten kan anvendes under rubrikken teknologi i gevinsttræet, til at skabe overblik over hvilke krav og muligheder der ligger i et udbud. Udbudsstøtten er tilgængelig på centerets hjemmeside fra primo 2015. Har du spørgsmål vedr. udbudsstøtte, så er du meget velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi Side 16 af 19
Teknologi Faktaark Faktaarket indeholder de mest basale oplysninger om produktet/produkterne, der hører under spiserobotter. Elektrisk model: Elektriske spiserobotter findes i flere modeller, som fungerer efter samme princip. En spiserobot består af en elektrisk metalarm, der holder en ske. Den kan betjenes på forskellig vis alt efter brugerens begrænsninger, med knapper placeret hensigtsmæssige steder, eller som en integreret del af en joystick til el-kørestol, hvis borgeren anvender sådan en. Skeen samler maden op fra en roterende tallerken og bringer den op foran borgerens mund. Hvor hurtigt og hvornår tallerkenen skal rotere kan enten indstilles til at køre fuldautomatisk eller kan knapbetjenes af borgeren under måltidet. Spiserobotten indstilles også individuelt til brugeren i forhold til borgerens siddehøjde ved bordet. Manuel model: I princippet samme konstruktion som en elektrisk spiserobot, men med manuel betjening af metalarmen som holder skeen, da den ikke har nogen motor. Maskinen kompenserer for borgerens lammelser, spasticitet eller nedsatte muskelkraft Funktion Borgeren har brug for hjælp til placering ved bordet/spiserobotten. Maden skæres ud og a n- rettes på spiserobottens drejetallerken. Borgeren kan nu selv spise den anrettede mad. Enkelte borgere har brug for en hjælpende hånd ind imellem til omplacering af maden, efterindstilling af spiserobotten og lign. Typisk kan en medarbejder assistere ved et bord med flere borgere, hvor der før krævedes en medarbejder til hver borger under hele måltidet. Borgeren kan selv vælge i hvordan maden skal spises fra tallerkenen, hvor hurtigt og hvor længe måltidet skal vare. Efter måltidet tager medarbejderen af bordet og rydder op, som tidligere. Side 17 af 19
Praktisk forhold fysiske rammer Her kan du finde opmærksomhedspunkter og forudsætninger ved ibrugtagning af spiserobotter Det er anbefalingen, at man har enkelte spiserobotter af forskellige type på kommunens hjæ l- pemiddeldepot, og at man i vid udstrækning indkøber flere, efterhånden som man finder borgere, hvor man efter en grundig faglig vurdering finder, at en spiserobot kan være relevant. Det er en god idé, hvis man som kommune danner sig et overblik over, hvilke typer af spiserobotter med supplerende tilbehør der er på markedet, idet nogle typer er mere relevante for nogle borgere end for andre. Den grundlæggende teknologi er selve spiserobotten, med tilhørende bestik og tallerkener. Spiserobotten Neater Eater findes i både en manuel og en elektrisk model. De øvrige typer er elektriske. Alt efter borgerens fysiske funktionsniveau, er der mulighed for at supplere med andre typer af knapper til betjening end standardudstyret. Som supplement kan der indkøbes ekstra bestik og tallerkener. Det er hensigtsmæssigt at have ekstra af disse, så borgeren ikke er nødt til at vente på ny levering hvis noget går i stykker, og den periode igen skal gå tilbage til at blive madet af andre. Nogle borgere kan have brug for særlige kopper/glas med lange sugerør som en del af en samlet løsning der gør dem selvhjulpne under måltidet. Markedet er under udvikling, og der udvikles nye modeller og funktionaliteter. Man bør de r- for forsøge at tilvejebringe det seneste produktoverblik, når man skal anskaffe spiserobotte r- ne. Spisebord og andre praktiske omstændigheder Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at hver enkelt type spiserobot kan stille forskellige krav til det bord den skal opstilles på. For eksempel kræver typen Neater Eater et bord uden sarg, for at kunne monteres på bordkanten. Nogle typer af spiserobotter fås med genopladelige batterier, hvilket kan være hensigtsmæ s- sigt at anskaffe, hvis det kan være svært at få eventuelle ledninger placeret så de ikke generer færdslen omkring bordet. Bord med hjul under, som spisemaskinen kan stå fast på. Borgeren skal i sin kørestol kunne komme ind til bordet, hvor spisningen skal foregå. Hvis det er svært kan man eventuelt anskaffe et bord med hjul under, som spiserobotten kan monteres fast på. Med dette bord kan spiserobotten transporteres rundt, og det er nemmere at positionere den i forhold til brugeren. De samlede omkostninger Vedrørende udgiften til indkøb, installation og drift, bør man vurdere både prisen for spis e- robotten, supplerende og ekstra tilbehør, eventuelt udgifter til et nyt bord, samt udgifter til evt. service/ vedligehold, reparation og udskiftning af smådele. Side 18 af 19
Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af Center for Velfærdsteknologi som et led i målet om at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over de igangsatte projekter og fuldt implementeret velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Samtidig skal kortet ses som en mulighed for at gøre det nemmere at dele de erfaringer, der allerede eksisterer rundt om i kommunerne. På kortet kan man fx søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antallet af berørte borgere, medarbejdere og devices. Kortet rækker ud over Center for Velfærdsteknologis fire indsatsområder og dækker teknologier for borgere i alle aldre, hvor borgeren har en brugerrolle, inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet. Kortet omfatter ikke administrative systemer samt journaliseringssystemer. Læs mere om kortet her Regionale netværk For at understøtte, at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om implementering og drift af velfærdsteknologi, er der i første halvdel af 2014 blevet etableret fem kommunale netværk for velfærdsteknologi, der afspejler de fem KKR-geografier. Center for Velfærdsteknologi afholder årligt to møder i hvert netværk, hvor aktuelle aktiviteter og leverancer drøftes, ligesom møderne, når det er relevant, vil blive brugt af centeret til sparing på udkast til konkrete værktøjer. Der afholdes netværksmøder to gange årligt i hvert netværk i perioden 2014-16. Side 19 af 19