DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

Relaterede dokumenter
DK-model Opdatering

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Oversigt over opdatering

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Modelanvendelser og begrænsninger

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Grundvandsstandens udvikling på Sjælland

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

National Vandressource Model

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Potentialekortlægning

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

3D Sårbarhedszonering

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Kapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

DK-model2009. Sammenfatning af opdateringen

Geologisk modellering

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

National vandsressource model

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER

1. Status arealer ultimo 2006

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Adresse: Gasse Nyvang 3 Formand: Emil Bygvraa Skov, Gasse Nyvang 9, Øster Gasse, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 22.

Indledning Temadag 16. dec Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 76

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

NOTAT Dato

N O T A T. Screeningsværktøj til vurdering af ansøgninger om indvindingstilladelser. Baggrund og formål

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Den 17. november 2016

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Thue Weel Jensen. Introduktion

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Salt og andre forekommende stoffer

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Størrelsen på den fremtidige vandressource

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

1 Introduktion til den generelle funktionalitet

Afgrænsning af grundvandsforekomster

Geologisk kortlægning

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

Transkript:

DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Dk-model Den nationale vandressource model vandmodel.dk Todelt opsætning med forskel mellem beregnings lag og geologi Baseres på samme fladefiler Geologisk model opbygget af hydrogeologiske enheder Top 3m efter forsimplet jordartskort (S,L,T,ML) Fire kvartære sandmagasiner Kvartær ler Et prækvartært magasin En prækvartær ler enhed 2

DK-model formål At tilvejebringe en geologisk og hydrostratigrafisk model på nationalt niveau, som tilgodeser tolkningerne i amternes lokalmodeller. DK-modellen kan anvendes som reference model på stor skala og som udgangspunkt i forbindelse med nye detailkortlægninger og detailmodeller. Målene for opdateringen er bl.a. en mere detaljeret og korrekt beskrivelse af vandets kredsløb. DK-modellen kan i denne forbindelse opfattes som en 3D database.

Dk-model geologi - magasiner Sand 1 Primært smeltevandssand og grus Typisk sekundære lokale magasiner Typisk kote 30 til 50 m og med begrænset udstrækning Udbredt i de højtliggende områder på Sjælland, lagtykkelser over 2 m. findes især i Syd-, Midt- og i Nordsjælland Sand 2 Primært e smeltevandssand og grus Typisk regionale øvre primære magasiner Typisk kote -15 til 0 m med relativ stor udstrækning, lagtykkelser over 10 m i mange områder, især i Midt- og Nordsjælland Sand 3 Primært smeltevandssand og grus enheder Typisk regionalt nedre primært magasin Ofte kote -35 til -20 m og med relativ stor udstrækning Lag tykkelser på over 10 m i mange områder, især i Nord- og Vestsjælland samt på Lolland Mangler ofte, hvor de prækvartære aflejringer ligger højt som på Østsjælland og på Møn

Dk-model geologi - magasiner Sand 1 Typisk sekundære lokale magasiner, kote 30 til 50 m Sand 2 Regionale øvre primære magasiner, kote -15 til 0 m Sand 3 Regionale nedre primære magasiner, kote -35 til -20 m Sand 4 Primært smeltevandssand og -grus enheder Dybtliggende nedre primært magasin Ofte dybere end kote -45 m, især findes i dybe sænkninger i den prækvartære overflade Prækvartære magasiner Vandførende prækvartære kalkaflejringer fra Danien og Kridt samt Senpaleocæne grøn-sandsaflejringer Udgør det primære magasin for store dele af Sjælland.

Dk-model geologi www.vandmodel.dk

Visioner Reference ramme for arbejde med hydrogeologiske tolkninger og modelarbejde på tværs af administration Løbende geologisk opdatering og koncept udvikling Versionering og data flow Procedure for KS håndtering Rekalibrering fast frekvens for Dkmodel release

DK-model2003 Geologisk tolkning Håndtolkning Øerne

Erfaringer fra opdatering 2005-09 Indarbejdelse af amtsmodeller Lokal modeller udviklet til alternative formål Mange mulige tolknings modeller Stor fokus på geologiske tolkninger i 1D/2D (punkt/boring/geofysik) Lille fokus på 3D og flader Fraværende KS på 3D geologi Svært gennemskuelig data strukturer Svært at forstå tolkningsmodeller/koncepter

www.vandmodel.dk Lokale - og regionale strukturer

Opdaterings krav Værktøjs uafhængig model Fleksibelt model koncept Data tro / koncepttro repræsentation Opdaterings fleksibilitet Data genbrug Lokale opdateringer Beslutnings transparans Data historik

Strategi Semi automatisk guided opdaterings procedure (samudvikling med tidligere MC Roskilde) Central database med 3D geologi Tolkningsdata Interpolations rutiner Justerings procedure håndtering og løbende vedligeholdelse Delvist automatiseret KS

Intro til GUI Indarbejdelse af tolkninger fra lokalskala Reference for data håndtering Opdatering af eksisterende data inden for samme eller relateret tolknings koncept Tolkninger af top og bund af fire kvartære sandenheder (ks1-ks4) Tolkning af sand udbredelser Tolkning af udbredelse af huller i lerenheder Tolkning af prækvartær overfladen Tolkning af udbredelsen af prækvartært ler

Datatyper anvendt i DK-model Punktdata Punkt tolkninger (pkt) Snappede og frie tolkningspunkter Grid tokninger (grd) Griddede flader omsat til punkter Hjælpelinier Linie tolkninger (hlp) konturlinjer som supplement til punkter for at opnå bestemte overflade forløb Polygon filer Udbredelses filer (ub) definerer indenfor hvilket område en given enhed eksisterer Hul udbredelses fil (hub) definerer indenfor hvilket område der er hul i en given enhed

Opstillet i arbejdsrækkefølge www.vandmodel.dk

- Og hjælp til det enkelte felt når man står i det med cursoren

Mere fyldig hjælp i browser ved tryk her www.vandmodel.dk

Anbefalinger - konklusion Den geologiske model for Sjælland er initieret af GEUS ifm, arbejdet med den nationale vandressource model (DK-model). Den er blevet løbende opdateret med nye eksternt/lokalt tolkede geologiske modeller. Den geologiske model for Sjælland indeholder en samlet geologisk beskrivelse af hele Sjælland Oplagt mulighed for at sikre ensartet datagrundlag på tværs af administrationen Vandforsyninger indvindings tilladelser, kildepladsbeskyttelse, mm Kommunale udfordringer klimaforandrings tiltag, ressourcevurderinger, forureningsundersøgelser, mm. Regionale udfordringer jordforureninger, risiko vurderinger, mm Nationale udfordringer - vandramme direktiv, grundvandskortlægning, mm

Anbefalinger - konklusion Primære udfordring ligger i: Tilgængelighed for relevante fagpersoner, således at den kan benyttes i det daglige sags- og projektarbejde Opdaterbarhed -> så modellen indeholder lokalspecifik, relevant og tidssvarende geologisk information Gennemsigtighed -> konceptudvikling og data historik, versionering Økonomisk ophæng -> brugerstøtte, kontinuert vedligeholdelse og udvikling er nødvendigt Muligheder: Brugerforum - koncept udvidelser, data håndtering, hands-on kurser, feed-back Hydrologiske basis produkter grundvandsdannelse, screenings resultater Web interface modelopdatering, import-eksport, scenarie afvikling