Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014



Relaterede dokumenter
Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE

Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18 års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtigheden af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE

Effektivt uddannelsesprojekt i et 0-18års perspektiv (EPPSE) EPPSE Vigtighed af tidlig indsats: Evidens fra EPPSE

Denne præsentation. Del 1: Indvirkninger på børns outcome Baggrund for forskningen Fordelene ved tidlig indsats

Kan vi gøre det bedre sammen? Opmærksomhedspunkter i et BKF perspektiv.

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

Overordnet ledelse og praktisk arbejde med børnemiljø i dagtilbud

Opsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016

Faglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Børns udvikling og læring af dagtilbud

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

6. maj 2015 Besøg på UCL (University College London) Institute of Education torsdag den 16. april

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Værd at vide om forskning

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud

Primære pædagogiske strategier. Udforskning af effektiv pædagogik i grundskolen: Evidens fra forskning

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80

Dagtilbudspolitik. Børnerådsmøde den 18. marts 2015

Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY

EVALUERING OG EVALUERENDE FÆLLESSKABER/ EVALUERINGSKULTUR. Pædagoguddannelsen, Specialiseringen i dagtilbud Årsmødet 2018 Torben Næsby, UCN

Kvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler. 1.2 Kommissorium

FOA vil gerne hjælpe dig

Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

Førskolebarnets sproglige udvikling

Skole, forældre og børns læring

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Når pædagogikken skal være bedre end god - outstanding. Institutionsleder og ICDP træner Frank Krogh Centerchef og psykolog Anne Linder

INVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

Kvalitet i dagtilbud Fagligt temamøde om kvalitet i dagtilbud, november 2016 Signe Bohm, områdechef for dagtilbud

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Et oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, Mikael Axelsen og Lonni Hall

Modersmålsbaseret undervisning-

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

God håndtering af børns fravær

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Evaluering af Kvalitet i Dagtilbud

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

OECD: Education at a Glance 2018

Udsatte børns skolegang. Anders Holm og Agi Csonka SFI

Sådan vurderer I om inklusionsarbejdet lykkes

Everyday Care Situations as Learning Environments in Danish Early Childhood Settings

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag om folkeskolens resultater 1

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING

VIBORGPRIVATEREALSKOLE

Studentereksamensresultater

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST

Hvad ved vi om kvalitet om policy, pædagogik og udvikling af pædagogisk praksis

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Drøftelse af chanceulighed

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Fokuspunkter i oplæg

Studentereksamensresultater

FORÆLDRENES SKOLEVALG

Koncentration kræver krop. - event for 9. klasse

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Lidt om udeskole- og den nyeste forskning

Børn & Familieudvalget og Kultur & Fritidsudvalgets studietur London Evaluering

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Sprogpakken. Risikofaktorer. Dagtilbudslovens 11, fortsat

Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Transkript:

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department of Education Ledende forskere: Brenda Taggart og Iram Siraj (IoE), Kathy Sylva (Oxford), Edward Melhuish (Birkbeck & Oxford) og Pam Sammons (Oxford) Forskere: Karen Elliot, Sofka Barreau, Steve Hunt, Helena Jelicic, Yvonne Anders, Wesley Welcomme, Kati Toth, Diana Draghici, Rebecca Smees (IoE)

Denne præsentation Undersøger effekterne af dagtilbud: EPPSEstudiet af 3.000 børn i alderen 3 til 16+ år. Fordelene ved høj kvalitet i dagtilbud. Hvad er høj kvalitet?

EPPSE s design: 6 kommuner, 141 dagtilbud og 3.000 børn Dagtilbud 25 nursery classes 34 playgroups (3 5 år) Alder 590 børn 610 børn 31 private day nurseries 20 nursery schools 520 børn 520 børn 24 local authority day care nurseries 430 børn 5-7 Key Stage 1 Alder 7-11 Key Stage 2 Alder 11-14 Key Stage 3 Alder 14-16+ Key Stage 4 7 integrated centres 190 børn home 310 børn 862 skoler 1,128 Skoler 739 skoler 700+ skoler

Datakilder Child assessment (social/behaviour & academic/cognitive) at 3, 4+, 6, 7, 10, 11, & 16 years Family background at 3, 6 and 11 & 14 Interviews/questionnaires with staff Quality rating scales in pre-school Case studies of effective pre-school settings Measures of primary school academic effectiveness (value added) Pedagogical observations in primary school School and classroom climate questionnaires Students views of school at age 7, 10 & 14 Teachers views on school processes and practice aged 10 & 14. EPPSE udforsker, hvordan karakteristika ved børn, familier og hjem relaterer sig til børns faglige og sociale/adfærdsmæssige udvikling. EPPSE fokuserer også på dagtilbuds betydning på lang sigt samt på vigtigheden af erfaringer og oplevelser fra skolen. EPPSE beskæftiger sig både med læringsrum i skolen og uden for skolen.

Indflydelse på elevresultater Dagtilbud Secondary School Familiefaktorer Elevfaktorer Hjemlige læringsmiljø Primary School EPPSE s value added design medregner børns baggrund og andre faktorer i analysen af resultater. Elevresultater Fagligt Engelsk, matematik og naturvidenskab Socialt/adfærdsmæssigt Selvregulering Sociale kompetencer Hyperaktivitet Centrale elementer Skoleglæde Popularitet Nervøsitet Medborgerskabsværdier Uddannelsesmæssig selvforståelse 5

Høj kvalitet har betydning på den lange bane 6

Effektstørrelse Effekterne af kvalitet og varighed ved 5 års alderen 0,7 0,6 0,5 Pre-reading ved skolestart 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Kort varighed Lang varighed Lav kvalitet Høj kvalitet

Gennemsnitligt læseniveau Læsning ved 7 år Nationale vurderinger af læsning i forhold til dagtilbud og socialklasse 2,8 2,6 2,4 Dagtilbud 2,2 Ikke dagtilbud 2,0 Forventet minimum 1,8 Akademiker Faglært Ufaglært Socialklasse efter beskæftigelse

Effekterne på matematik - 7 år Faktor Effekt Beskrivelse Alder 0.47 Ældre børn, højere færdighed Vægt ved fødsel 0.42 Normal fødselsvægt højere end meget lav Engelsk som andetsprog 0.20 Børn med engelsk som andetsprog opnåede lavere score Udviklings-problemer 0.57 Tidlige udviklingsproblemer = indikator for lavere færdigheder Forældres kvalifikationer Socio-økonomisk status 0.47 Højere uddannede forældre = højere færdighedsniveau 0.31 Højere status = højere færdighedsniveau Gratis skolemåltider 0.27 Berettiget til gratis skolemåltider = negativ indikator Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.61 Bedre hjemmelæringsmiljø = højere færdighedsniveau Dagtilbud 0.20 Har gået i dagtilbud ift. ikke i dagtilbud Kvalitet ift længde (ECERS-E) 0.41 Høj kvalitet og længere varighed = bedre resultater 9

Effekterne på matematik 11 år Faktor Effekt Beskrivelse Køn 0.19 Drenge viser større færdigheder end piger Fødselsvægt 0.48 Normal fødselsvægt højere end meget lav Etniske grupper 0.45 Indisk herkomst højere end børn af hvid-engelsk herkomst Engelsk som andetsprog 0.64 Behov for hjælp til engelsk = indikator for lavt færdighedsniveau Udviklingsmæssige problemer 0.15 Tidlige udviklingsproblemer = indikator for lavt færdighedsniveau Forældres kvalifikationer 0.71 Højere uddannede forældre = højere færdighedsniveau Socio-økonomisk status 0.36 Højere status = højere færdighedsniveau Gratis skolemåltider 0.15 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.42 Bedre hjemmelæringsmiljø = højere færdighedsniveau Hjemmelæringsmiljø 5-7 år 0.17 Moderat personlig interaktion bedre end høj Dagtilbud 0.26 Har gået i dagtilbud ift. ikke i dagtilbud Dagtilbud kvalitet (ECERS-E) 0.34 Højere kvalitet i dagtilbud = højere færdighedsniveau Dagtilbud effektivitet 0.40 Effektive dagtilbud = højere færdighedsniveau Primary school effektivitet 0.38 Effektiv primary school = højere færdighedsniveau 10

Effekterne på matematik 14 år Faktor Effekt Beskrivelse Alder 0.15 Ældre elever klarer sig bedre end yngre Fødselsvægt 0.40 Normal fødselsvægt højere end meget lav Etnicitet 0.37 Indisk herkomst højere end børn af hvid-engelsk herkomst Udviklingsmæssige problemer 0.16 Adfærdsmæssige problemer 0.18 Antal søskende 0.19 Tidlige udviklingsmæssige problemer = indikator for lavere færdighedsniveau Tidlige adfærdsmæssige problemer = indikator for lavere færdighedsniveau Tre søskende eller mere indikator for lavere kognitive færdigheder Forældres kvalifikationer 0.50 Højere uddannede forældre = højere færdighedsniveau Gratis skolemåltider 0.31 Berettiget til gratis skolemåltid = negativ indikator Socioøkonomisk status 0.36 Højere status = højere færdighedsniveau Familiens indkomst 0.21 Elever fra familier med høj indkomst klarer sig bedre Hjemmelæringsmiljø i de tidlige år 0.38 Højere score på hjemmelæringsmiljø i de tidlige år associeres med højere færdigheder Hjemmelæringsmiljø 7 11 år 0.17 Moderat brug af computer er bedre end hyppig brug Dagtilbud 0.26 Har gået i dagtilbud ift. har ikke gået i dagtilbud Dagtilbud kvalitet (ECERS-E) 0.28 Højere kvalitet i dagtilbud = bedre færdigheder

Særlige behov og dagtilbud 33 % af børnene havde academic risk ved 3-års-alderen. Dette reduceret til 20 % ved 5-års-alderen. Ved 5-års-alderen: dagtilbudskvalitet var relateret til bedre matematikresultater og læse/skrive-resultater Ved 6-års-alderen: dagtilbudskvalitet var relateret til færre adfærdsmæssige problemer Ved 6-års-alderen: Børn fra dagtilbud af høj kvalitet opnåede bedre læsefærdigheder. Dagtilbud kan mindske behovet for specialundervisning, især i forhold til udsatte børn. 12

Pædagogik betyder noget Evidens fra kvantitative og kvalitative analyser Normering/nøgletal og kvalifikationer: Hvad gør mere højtkvalificerede medarbejdere, som gør en forskel? Udfordrende pædagogiske interaktioner mellem voksne og børn - især sustained shared thinking (vedvarende dialog og refleksion mellem børn og voksne). Viden om og forståelse for læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud. Viden om, hvordan små børn lærer. Voksnes kompetencer til at støtte børns konfliktløsning. Hjælpe forældre med at støtte børns læring i hjemmet. 13

For yderligere information om EPPSE er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på: www.ioe.ac.uk/eppse Du er også velkommen til at kontakte Brenda Taggart Principal Investigator and Research Co- ordinator 00 44 (0) 207 612 6219 b.taggart@ioe.ac.uk