DJ i udvikling. midtvejsredegørelse for undersøgelsen af en eventuel fusion med Kommunikation og Sprog. journalistforbundet.

1 DJ i udvikling midtvejsredegørelse for undersøgelsen af en eventuel fusion med Kommunikation og Sprog journalistforbundet.dk/fusion

Fordele og ulemper ved en mulig fusion. Det var opdraget, som delegeretmødet 2013 gav DJ s hovedbestyrelse den mulige fusion med Forbundet Kommunikation og Sprog (KS) skulle undersøges til bunds, inden der kan tages en beslutning på delegeretmøde 2015, og inden da skulle hovedbestyrelsen aflægge en midtvejsredegørelse. 1. Indledning 5 2. DJ s aktuelle situation 6 3. Hvad er KS? 9 4. Pointer fra arbejdsgrupperne 11 5. Fordele ved en fusion 18 6. Ulemper ved en fusion 20 Det er den, du sidder med her. En midtvejsredegørelse, som er skrevet sammen af de mange rapporter og indspark, som en række arbejdsgrupper har barslet med i de forløbne måneder. Og en midtvejsredegørelse, der indeholder rigtig mange aspekter ved en mulig fusion. Men den indeholder ingen anbefaling. For redegørelsen er netop en belysning af fordele og ulemper, og arbejdet har bragt lys over mange modsætninger og mulige modsætninger i DJ, som det er i dag, og som det har udviklet sig i sine mere end 50 års levetid. De godt 50 år betegner udviklingen for et forbund, der faktisk ikke kan stå stille. Vi er i dag flere medlemmer end nogen sinde før, men vi er også flere faggrupper end nogen sinde før. Vi har flere fagligheder end nogen sinde før; men har vi også flere identiteter? Det er nogle af de spørgsmål, som denne redegørelse forsøger at opklare og give mulighed for at besvare. På www.journalistforbundet.dk/fusion kan hele den udarbejdede materialesamling og samtlige inputs fra arbejdsgrupper findes. Ligesom der er blogs, debat og referater af forskellige møder i det f organgne år. God læselyst!

5 1. Indledning Delegeretmødet gav i april 2013 mandat til: At hovedbestyrelsen kan gennemføre et opklarende arbejde med henblik på en eventuel fusion af de to forbund: Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog. At arbejdet gennemføres således, at de to respektive forbunds kompetente organer kan tage stilling til resultatet af forhandlingerne senest pr. 15. maj 2015. At der udarbejdes en midtvejsredegørelse i 1. halvår 2014 om fordele og ulemper. Arbejdet skal ledes af en styregruppe, der sammensættes paritetisk af de to hovedbestyrelser. Styregruppen: kommer med forslag til styrkelse af identiteten for medlemmerne i de to nuværende forbund, giver bud på den politiske og administrative struktur, kommer med bud på tiltag, der sikrer medlemsinvolvering og udarbejder en plan for de økonomiske konsekvenser ved sammenlægningen. Eventuelle beslutninger vedrørende ovenstående proces undervejs altid træffes af hovedbestyrelsen. De to hovedbestyrelser nedsatte herefter et koordinationsudvalg, som skulle koordinere det opklarende arbejde i forhold til en evt. f usion. I DJ besluttede hovedbestyrelsen, at DJ s del af koordinationsudvalget skulle bestå af de fem medlemmer af DJ s forretningsudvalg. Koordinationsudvalget har i det forløbne år afholdt en række møder og nedsat en række arbejdsgrupper, der har arbejdet med de vigtigste emner i forhold til en eventuel fusion. Derudover har

6 7 to fokusgrupper givet input til processen. Hovedpointerne findes i afsnit 4. Tanken er, at alle delegerede er med til at uddybe den undersøgelse, som hovedbestyrelsen har arbejdet med. Der er udarbejdet: Denne trykte redegørelse og fakta om KS En omfattende materialesamling, som findes på: Journalistforbundet.dk/fusion. Heri indgår bl.a. analyser af DJ s situation, forskellige arbejdsgruppers overvejelser, konklusioner på fokusgruppearbejde, forslag til mission og vision og gennemgang af værditilbud. 2. DJ s aktuelle situation Overordnet set går det godt for DJ. Forbundet har en høj grad af medlemstilfredshed, en sund økonomi og en årlig medlemstilvækst på godt 3%. DJ har en stærk position som den førende faglige organisation for alle, der leverer indhold til medierne. Medierne er under stærk forandring, og den traditionelle journalistik er udfordret. Arbejdsmarkedet for journalister opleves som stagnerende eller nedadgående, fordi udfordringerne er markante på de traditionelle journalistiske arbejdspladser. Derudover har medieverdenen også ændret sig, så flere arbejder på de digitale platforme, som også udfordrer de traditionelle faggrænser. Samtidig er markedet for kommunikationsmedarbejdere vokset i takt med, at offentlige og private myndigheder oplever et stigende behov for professionel kommunikation. Det har betydet, at DJ inden for en årrække har udviklet sig fra at være en mindre standsforening for en snævert afgrænset medlemsgruppe med en veldefineret fælles identitet til i dag at være en større og mere bredt funderet organisation, hvor medlemmerne både dyrker den nære faglige identitet i mindre fora og en større fælles identitet i forbundet. Mange forventninger til DJ Udviklingen har også gjort, at opgaverne i DJ har ændret sig. En stadig større del af medlemmerne arbejder under andre forhold end på kollektive overenskomster, mens medlemmerne stiller større krav om vejledning til individuelle kontrakter og andre aftaleforhold, og at DJ skal være skarp på udviklingen i fagene, mediepolitik, etik for både medier og kommunikation, ytringsfrihed, ophavsret, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Der er et stort behov blandt medlemmerne for, at DJ kan levere på disse områder. DJ skal både levere til det enkelte medlem og for det enkelte medlem. Der skal være vejledning af højeste kvalitet i forhold til individuelle kontrakter, ophavsret, videreudnyttelse, karriereplanlægning og arbejdsmiljø. Og der skal påvirkes eksternt på emner som mediepolitik, etik, ytringsfrihed, offentlighedslov og kommunikationsfagets udvikling. Samtidig er over 20% af medlemmerne af DJ freelancere. DJ afvikler derfor et alsidigt udbud af iværksætterkurser for at klæde medlemmerne på til rollen som selvstændig. Herudover tilbyder DJ at føre inkassosager for medlemmerne og driver ophavsretsforvaltning. Medlemmerne har forskellige forventninger til DJ. Kravene til en øget synliggørelse af den værdi, DJ som faglig organisation kan tilbyde medlemmerne, er vokset markant. Det har stor betydning, når medlemmerne begynder at arbejde på nye måder. Opgaverne, som skal løftes, er anderledes i fremtiden.

8 9 Som en følge af, at DJ s organisationsområde er blevet bredere, og faggrænser udfordres, er forbundet kommet i konkurrence med andre faglige organisationer, som DJ ikke har været tidligere. Den stærkeste og farligste konkurrent for DJ kan dog vise sig at være, at en del mennesker mener, at de kan undvære et medlemskab af en faglig organisation og få dækket deres behov på andre måder. En historisk stærk fagforening på medieområdet Der er en stærk fælles fagidentitet i og tilknytning til DJ for de medlemmer, der arbejder på publicistiske medier, eller som er uddannet på en af de tre journalistuddannelser. Det giver en markant fællesskabsfølelse og sammenhængskraft for denne gruppe. Det giver traditionelt set en stor opbakning til politisk lobbyarbejde, offentlige markeringer og særlige ydelser målrettet journalister. Et af de kerneområder, hvor DJ står stærkt, er på overenskomstaftalerne på journalistområdet, hvor medlemmerne nyder godt af mange års indflydelse på det journalistiske arbejdsmarked. Trods pres mod de kollektive aftaler, er overenskomsterne en grundsten for DJ s journalistiske medlemmer og et område, hvor DJ er berømmet for sit arbejde for medlemmerne. Der er i DJ en medlemsnær rådgivning, fordi forbundets konsulenter kender det traditionelle journalistiske arbejdsmarked indgående. Det udbredte knowhow kommer medlemmerne til gode i både det kollektive og individuelle arbejde for medlemmerne. DJ har ligeledes et godt omdømme som indflydelsesrig aktør på den politiske scene, når det gælder mediepolitik, ophavsret, offentlighedslov, pressefrihed mv. samt en unik position som journalisternes talerør. Samtidig er Fagbladet Journalisten et stærkt mediekritisk medie, der har gennemslagskraft og stor tilfredshed blandt DJ s journalist-medlemmer. Udviklingen giver udfordringer Mens DJ har en særlig og stærk position på et stagnerende arbejdsmarked for den klassiske journalistik, er DJ i dag kun en blandt flere faglige organisationer på det voksende kommunikationsområde. Hvis DJ for alvor vil være den førende fagforening, der både kan hjælpe medlemmerne bedst muligt i deres professionelle liv rundt omkring i kommunikationsfaget og være talerør for medlemsgruppen, er der brug for større medlemsmæssig styrke i denne voksende gruppe. Med en stadig mindre medlemsgruppe inden for uafhængig journalistik og en voksende gruppe inden for kommunikation kan det gå to veje. Enten går DJ tilbage i retning af at være en ren standsforening med ansvar for rådgivning og overenskomster på det klassiske medie-/journalist-område med måske 7.000 medlemmer. Eller også vokser DJ til at være et større forbund med mindst det serviceniveau, vi kender i dag, med 25.000-30.000 medlemmer, hvor de enkelte faglige identiteter kan vokse og trives side om side til gavn for et højt aktivitetsniveau. 3. Hvad er KS? Kommunikation og Sprog er en faglig organisation, der henvender sig bredt til professionelle inden for kommunikation, sprog og marketing. KS har det som vision at være en slagkraftig og troværdig organisation med stor indsigt i alle forhold, der vedrører

10 11 medlemmerne og faget, at give medlemmerne de bedste løn og ansættelsesvilkår og at arbejde for, at kommunikative og sproglige kompetencer anerkendes som essentielle spidskompetencer i en globaliseret verden (Fra KS vision). Kommunikation og Sprog betragter også sig selv som en faglig forening. Det betyder, at man arbejder målrettet med at styrke medlemmernes evne til at sætte ord på deres egen faglighed og evne til at bringe fagligheden i spil på arbejdspladsen (Fra KS vision). KS har 8.200 medlemmer, som arbejder bredt inden for kommunikation, sprog og marketing. Heraf arbejder ca. 2000 med kommunikation, som vi kender det fra DJ-kommunikatørernes arbejdsområde. Der er 2800 medlemmer, som er studerende. Alle KS-medlemmer ansat i det offentlige er overenskomstdækket. Derudover er medlemmer hos f. eks. Post Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Boligorganisationernes Landsforening (BL), Kræftens Bekæmpelse m.fl. omfattet af AC-overenskomster. I alt er ca. 1.000 medlemmer af KS omfattet af overenskomster. De fleste medlemmer af KS arbejder dog på små og mellemstore private virksomheder, hvor der ikke er overenskomst. I KS er der et enhedskontingent på 482 kr./måned. Forbundet har en arbejdsløshed på 5,4 procent, hvor DJ s er 5,0 procent. Gennemsnitslønnen er 42.700 kr./måned inkl. pension. I DJ er den 44.500 kr./måned inkl. pension. KS har en egenkapital på 11,7 mio. kr. Der er en omsætning på 35,6 mio. kr. og 24 ansatte. Se også Faktaark om KS. 4. Pointer fra arbejdsgrupperne Koordinationsudvalget for fusionsprocessen har nedsat en række arbejdsgrupper, der har arbejdet med forskellige problemstillinger. Disse arbejdsgrupper er: Arbejdsgruppe om demokratisk struktur, Arbejdsgruppe om faglige identiteter, Arbejdsgruppe om aktivitetsstruktur, Arbejdsgruppe om nye tilbud til kommunikatører og Arbejdsgruppe om kontingent Derudover har DJ nedsat en arbejdsgruppe om studerende og to fokusgrupper med medlemmer, ligesom en række journalister har taget initiativ til en særlig journalistarbejdsgruppe med henblik på en ny forening under DJ. Se sammensætning af arbejdsgrupperne på side 22. Arbejdsgruppen om demokratisk struktur Denne arbejdsgruppe har været optaget af at finde en mulig ny demokratisk struktur, som sikrer det enkelte medlem gode muligheder for at øve indflydelse på den faglige organisation gennem en flad struktur. For den enkelte skal det være nemt, og derfor fastholdes modellen fra DJ, hvor medlemmerne er organiseret i medarbejderforeninger/klubber, specialgrupper og studenterorganisationer, hvor de i det daglige hører til og deltager i faglige aktiviteter. Det er også herfra, de vælger delegerede til delegeretmødet. Gruppen har givet et bud på sammensætning af en hovedbestyrelse eller et repræsentantskab, mens DJ s egen hovedbestyrelse

12 13 har arbejdet videre med modeller, der ligger tæt op ad det nuværende og kendte fra DJ s organisation. Arbejdsgruppen om faglige identiteter Arbejdsgruppen mener, at den faglige identitet i en organisation er af yderste vigtighed både i det nære og det fjerne perspektiv både i form af eksempelvis fagnørderi og i form af en udefineret fornemmelse af, at her hører jeg til. Samlet set er der et stærkt ønske hos begge organisationers repræsentanter om, at fagligheden og den faglige identitet bliver prioriteret højt både undervejs i en fusionsproces og bagefter; hvis fusionen gennemføres, skal der være rum til at dyrke fagligheden i en ny samlet organisation. Det er en fælles erkendelse, at den faglige identitet ikke er ens for alle medlemmer. Udvalgte anbefalinger fra arbejdsgruppen: En fremtidig organisation skal være en fagforening OG en professionsforening. De enkelte faglige identiteter klarlægges i forbindelse med processen, og en struktur for identiteternes varetagelse prioriteres højt i fremlæggelsen af de samlede planer for fusion. En ny organisation skal både varetage medlemmernes nichefaglighed samt en bredere faglighed, der går på tværs af de forskellige fagligheder. Nichefaglighederne skal hjælpes således, at ingen nuværende medlemmer oplever, at deres faglighed ikke længere har plads i organisationen. Alle medlemmer skal opleve faglig værdi og fællesskab. Den nye forening skal være den organisation, som taler på vegne af både journalist- og kommunikationsområdet. Den arbejdspladsorienterede faglige identitet for kommunikatører skal styrkes. Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur DJ og KS har hver for sig i dag et godt grundlag for medlemsrettede aktiviteter. Der er i begge forbund en stor underskov af både centrale og decentrale aktiviteter. Aktiviteterne udspringer ikke kun af et stort fagligt engagement, men også af behovet for at indgå i kollektivet og af behovet for at være aktiv det sociale aspekt. Begge parters nuværende arrangementer og aktiviteter vil være interessante for alle medlemmer i det nye forbund. Nogle er i dag stort set ens, og en række andre vil give en merværdi i form af flere slags tilbud til medlemmerne af et fusioneret forbund. Der vil uden det store bureaukrati kunne skaffes midler til at virkeliggøre den gode ide og til at sætte aktiviteter i værk. Det uanset om det har rod i en formaliseret gruppe, i uformelle grupper, i et netværk eller blandt enkeltmedlemmer. Arbejdsgruppen mener, at der kan tages det bedste fra de to traditioner for aktivitetsfinansiering og -organisering. De har under hver deres forhold fremmet et højt aktivitetsniveau. De kan eksistere side om side i et fremtidigt forbund. Den større volumen i et nyt forbund giver basis for mere aktivitet. Lysten til at lave arrangementer kan både drives af engagementet i en konkret sag og af ansvaret for en gruppe, som man er valgt af. Der skal både være penge til selvstændige aktiviteter i grupper og i geografiske enheder og penge til aktiviteter, der opstår i mere uformelle medlemsgrupper. Arbejdsgruppen tænker i aktivitetscentre. Forslag til, hvor disse skal ligge, diskuteres bedst i de regionale kredse/regioner, men sandsynligvis i de større byer. Onlineaktiviteter kan tænkes ind i strukturen.

14 15 Arbejdsgruppens udvalgte anbefalinger: Det høje aktivitetsniveau skabt gennem aktive medlemmers indsats i specialgrupper og foreninger og kredse med egen økonomi skal bevares. Der afsættes også centrale midler, der kan søges af netværk og grupper af medlemmer til aktiviteter. Flere medlemmer giver større mulighed for aktiviteter og kurser uden for København. De skal tilpasses de lokale behov, men understøttes centralt. Arbejdsgruppen om kommunikationsområdet Arbejdsgruppen anbefaler på det kraftigste en fusion mellem KS og DJ. En fusion vil kunne skabe betingelserne for, at forbundet bliver det eneste og største forbund på kommunikationsområdet i Danmark. Arbejdsgruppen oplever en stigende tendens til, at arbejdsgivere efterspørger medarbejdere inden for journalistik, kommunikation og sprog til de samme stillinger. Et samlet forbund med bredere og indgående kendskab til hele branchen er derfor afgørende for at sikre både journalister, kommunikatører og andre faggrupper målrettet jobskabende og jobudviklende rådgivning og tilbud. En fusion vil give rigtig gode muligheder for vækst og udvikling inden for K-faglige tilbud og fagpolitisk indflydelse på K-området: Som den største kommunikationsaktør får vi bedre konkurrence- og rekrutteringsparametre og sikrer bedre samarbejdsmuligheder med andre aktører i kommunikationslandskabet i DK og internationalt. Flere resurser i sekretariatet til at udvide især netværksdelen og støtte til faglige arrangementer, der kan komme alle faggrupper til gode. Bedre kendskab og forståelse for hele arbejdsmarkedet dermed bedre og mere målrettet rådgivning for alle medlemmer i medier og kommunikationsbranchen. Flere medlemmer i ryggen og én samlet stemme giver bedre mulighed for indflydelse især: politisk, på uddannelsesområdet og i medierne. Én samlet stemme kan i højere grad blåstemple kommunikationsfaget (etik) og være talerør for K-medlemmer. Flere muskler til at indgå aftaler og overenskomster på kommunikationsområdet, der er overvejende ureguleret. Arbejdsgruppen om kontingent Status for DJ i dag er, at forbundskontingentet koster 390 kroner/måned, og hvert fuldtbetalende medlem betaler 70 kroner til Sikringsfonden, som er forbundets strejkekasse.hertil kommer kontingent til kreds og til enten specialgruppe eller medarbejderforening. Overordnet er udgangspunktet i et fremtidigt forbund et fuldtidskontingent på 482 kr., svarende til det nuværende KS-kontingent. Ud af dette kontingent fragår der 20 kr. pr. medlem til kredse/ regioner, 10 kr. til specialgrupper og endvidere 5 kr. til Sikringsfonden. For arbejdsgruppen har det været klart, at alle medlemmer (i arbejde) af et fremtidigt forbund betaler til Sikringsfonden. Der er ikke indeholdt kontingenter til medarbejderforeninger, eventuelle kontingenter hertil skal fortsat opkræves særskilt. Derudover vil specialgrupperne have mulighed for at opkræve et supplerende kontingent, hvis en generalforsamling beslutter det. Der er i forslaget fastholdt nedsat kontingent til ledige, som DJ allerede har i dag.

16 17 Der er i forslaget ikke taget højde for kontingentets størrelse for studerende; de to forbund har i dag ca. lige mange betalende studerende. I KS betaler man pt. 37 kr. om måneden og i DJ 77 kr. om måneden. Et neutralt forslag kunne på sigt være et fremtidigt enhedskontingent på 50 kr. månedligt. Det nye forslag vil betyde, at en større del af forbundskontingentet kanaliseres direkte ud til kredse og grupper, hvor den faglige identitet skal dyrkes. Det betyder, at en større del af de arrangementer og kurser som i dag afholdes af forbundshuset, vil blive lagt ud i kredse og grupper. For at sikre et ensartet serviceniveau for medlemmerne uafhængigt af, om de er medlem af den ene eller anden gruppe, oprettes et centralt servicesekretariat i forbundshuset. Sekretariatet får som opgave at understøtte de decentrale aktiviteter med at arrangere kurser, gå hjem-møder osv. (Servicesekretariatet vil som udgangspunkt bemandes af resurser, der allerede findes i de to forbund i dag). Et beregnet fusioneret budget for 2014 kommer umiddelbart ud med et samlet underskud på 2,2 mio. kr. Samlet set er tilgangen til indtægter og udgifter opgjort forsigtigt, og det er forventeligt, at driftsresultatet bliver bedre end forslaget. Et fælles forbund vil som udgangspunkt have en samlet driftsformue på ca. 28-30 mio. kr. Der vil således være rigelig plads til at realisere enkelte år med underskud, indtil det nye forbund får høstet alle stordriftsfordele for så vidt angår lokaler og administration med videre. Arbejdsgruppen om studerende Repræsentanter fra DJ s studenterorganisationer har lavet et arbejdspapir, der skal skitsere, hvordan studerende kan være organiseret i et eventuel ny-fusioneret forbund. Lokal forankring af studenterorganiseringen er i fokus. Hvis DJ og KS fusionerer fra 2015, vil godt 20% af alle medlemmer i det nye forbund være studerende. Det betyder ikke bare, at forbundet vil få en yngre profil, det betyder også, at måden hvorpå de studerende er organiseret, skal tænkes igennem. I notatet hedder det blandt andet: Alle relevante studiesteder og måske endda tilmed alle studieretninger derunder skal have deres egen lokale forening med egen bestyrelse og økonomi. Dermed lægger gruppen op til, at fokus på studierne skal være lokalt, hvor de enkelte studerende grupperer sig på deres uddannelsessteder. I dag er det primært de journaliststuderende i forbundet, som har bestyrelser, der samarbejder på landsplan. Men uanset om man læser journalistik, kommunikation eller noget helt tredje inden for DJ s område, er fællesnævneren det at være studerende. Kun gennem et stærkere sammenhold får de studerende mulighed for at få bedre forhold og samtidig have det sjovt sammen. Håbet er, at det vil give flere muligheder for at skabe samlende arrangementer som eksempelvis Kravling og Medielejr og løse de udfordringer, de studerende har med ordentlig studie- og arbejds forhold på uddannelserne og i praktikken. De studerende bør ikke miste indflydelse i et nyt stort forbund. Et fælles DJ/KSSTUD skal derfor have det antal pladser i bestyrelse eller repræsentantskab, som antallet af medlemmer berettiger til. I dag er DJ en af landets stærkeste fagforeninger for studerende, og blandt andre fagforeninger både herhjemme og i udlandet

18 19 fortæller DJ ofte succeshistorien om, hvordan forbundet engagerer studentermedlemmer. De studerende foreslår i øvrigt, at kontingentet bliver sat ned fra (mindst) 77 kroner for studerende til 40 kr. pr. måned for at gøre et fusioneret forbund mere konkurrencedygtigt i forhold til andre faglige organisationer. 5. Fordele ved en fusion Professionelle fra en række forskellige uddannelser inden for medier, kommunikation og sprog deler i vid udstrækning arbejdsmarked. Derfor er det en fordel, at DJ og KS fusionerer for at skabe den stærkeste faglige organisation for alle, der arbejder med medier og kommunikation. En styrke der er nødvendig for at kunne bevare og udbygge de kollektive aftaler. Sammen vil DJ og KS have mere end 25.000 medlemmer, der med hver sin stemme er med til at skabe en stærk faglig samhørighed med plads til forskellighed. I dag har de to forbund tilsammen omkring 5.000 studerende. Formår et nyt forbund at fastholde disse medlemmer efter endt uddannelse ved at være den faglige organisation, der giver dem mest værdi, vil vi i årene fremover vedblive at styrke vores position på medie og kommunikationsarbejdsmarkedet. En stor og stærk organisation inden for medier og kommunikation vil sikre, at medlemmerne også fremadrettet vil kunne få den bedste service og den hjælp, der er behov for gennem hele karrieren. De vil kunne få en organisation, hvor kræfterne samles om at skabe de bedste forhold for medlemmerne, og hvor medlemmerne kan trække på en moderne, veludviklet ekspertise på alle områder. Kravene til DJ vil fortsætte med at stige. Det er naturligt. Men det medfører også en stigende kompleksitet, hvor det vil være en fordel at være større for at løfte denne opgave. Det fusionerede DJ og KS skal derfor skabe grundlaget for at kunne udvikle og udbyde nye ydelser og services og stille dem til rådighed for medlemmerne på nye måder det gælder både for fagforeningen og professionsorganisationen. Ved at forene kræfterne, skal der altså blive mulighed for at få mere for færre penge. Hvert enkelt medlem skal kunne se sig selv endnu bedre i organisationen fremover. Der skal være et fagligt rum til den enkelte og til forskellige grupper af medlemmer, hvor fagligheden eller professionen dyrkes, og hvor det tætte professionelle netværk er i fokus. Rollen som en vigtig spiller i påvirkningsarbejdet på arbejdsmarkedet skal styrkes, så vi i endnu højere grad kan sætte medlemmernes faglighed, rolle og bidrag i og til samfundet på dagordenen. Når vi er flere, bliver vi bedre hørt. KS og DJ vil i fællesskab være den stærkeste organisation på både journalist- og kommunikationsområdet. Arbejdet for pressefrihed, god presseskik, åbenhed og mediepolitik spiller mindst lige så stor rolle for det nye forbund, som det spiller for DJ i dag. Derudover vil vi have en større gennemslagskraft i forhold til den beskæftigelsespolitiske debat og i påvirkningen af AC. Organisationen vil samle udøvere af fagene og være fagforening for alle på medie- og kommunikationsområdet. Det vil reelt være den eneste organisation, som er i stand til dette. Fusionen sker mellem to organisationer, som allerede kender hinanden godt: DJ og KS har i mange år haft et tæt samarbejde om medlemmernes beskæftigelse. Det er sket i den fælles a-kasse, AJKS, hvor de to forbund tilsammen er en del af den vigtige beskæftigelsesindsats for medlemmerne, der agerer på det samme

20 21 arbejdsmarked og står over for de samme udfordringer. Sammen kan DJ og KS blive en slagkraftig organisation, som kan styrke arbejdet for fuld beskæftigelse for medlemmerne med ambitionen om ikke bare at følge, men også præge fremtidens arbejdsmarked. De ydelser, produkter og mærkesager, som medlemmerne holder af og kender fra de to forbund, fortsættes og styrkes. Flere faggrupper vil se deres område mere rendyrket, fordi der med flere medlemmer også bliver bedre mulighed for at skabe stærke faglige grupperinger inden for den samlede ramme. Der vil kunne være et højere aktivitetsniveau uden for København, når der bliver flere medlemmer. 6. Ulemper ved en fusion I forbindelse med en eventuel fusion vil der være en risiko for et tab af identitet, homogenitet og sammenhængskraft i DJ. Det sker, hvis forbundet bliver så stort og uoverskueligt, at den klare profil og faglige identitet forsvinder for medlemmerne. Det kan resultere i, at DJ ses som mindre væsentligt, så flere medlemmer vil vælge at melde sig ud. Der kan opstå modsætninger mellem de forskellige grupper, når der bliver endnu flere interesser, der skal varetages af forbundet. Det kan f.eks. være den ideologiske forskel mellem uafhængige journalister og kommunikatører, der tjener særinteresser. I det daglige arbejde møder journalister presserådgivere mv. der for at tjene deres interesser arbejder med modsatrettede interesser end journalistens. Det kan for nogle være en barriere for at kende til og respektere hinandens faglighed. Debatten om en fusion mellem DJ og KS er således også en videreførelse af den diskussion, der har været i DJ i mange år om, hvorvidt journalister og kommunikatørers interesser kan varetages af den samme faglige organisation. Med en fusion kan der være en risiko for en centralisering af magten. Nogle medlemmer vil opleve at miste indflydelse. Det gælder også, hvis der indføres et enhedskontingent, så de enkelte grupper ikke længere kan opkræve det kontingent, som de måtte ønske. Et samlet DJ og KS kan risikere at få en uklar profil i offentligheden og over for medlemmerne. DJ s eksklusive brand kan blive forringet, hvis der i offentligheden og over for medlemmerne skal tages for mange hensyn, fordi DJ bliver en større medlemsorganisation med mere forgrenede interesser. Der er risiko for en konflikt om, hvorvidt ledere skal kunne være medlemmer. Hvor KS har ledere som medlemmer i dag, er det ikke en mulighed i DJ. Et eventuelt fusioneret forbund skal finde en balance for, hvornår man kan være medlem af den faglige organisation, hvis man har et lederansvar. Der vil i forbundet være en række medlemmer, som falder uden for fagområderne kommunikation og journalistik, og det er en udfordring for et forbund at give plads til de mindre grupperinger af medlemmer, der ikke identificerer sig som journalister eller kommunikatører. En fusion tager i en periode fokus fra andre og mere medlemsnære opgaver. Der er ligeledes en risiko for, at der opstår uforudsete udgifter, som forhindrer en styrket indsats for de samme penge. En klar ulempe ved fusionsdebatten og ved processen er, at medlemmerne ikke nødvendigvis ser et behov for en fusion på nuværende tidspunkt. Måske skyldes det, at visionen ikke er klar nok, eller at langt de fleste medlemmer ikke interesserer sig så meget for, præcis hvordan DJ organiserer sig, så længe medlemstilbuddene er gode nok, og forbundet kan hjælpe med lemmerne med at sætte en ramme for dialog om de faglige identiteter.

22 23 Deltagere i arbejdsgrupperne Arbejdsgruppen om demokratisk struktur Martin Kristiansen, hovedbestyrelsesmedlem, KS Bibiana Paluszewska, hovedbestyrelsesmedlem, KS Mogens Blicher Bjerregård, formand, DJ Henrik Vilmar, hovedbestyrelsesmedlem, DJ Tine Johansen, DJ John Stolberg, sekretariat, KS Arbejdsgruppen om faglige identiteter Mette Christiansen, hovedbestyrelsesmedlem, KS Lisbeth Heilesen, hovedbestyrelsesmedlem, KS Karen Hedegaard, hovedbestyrelsesmedlem, DJ Flemming Hansen, DJ Lars Werge, næstformand, DJ Leise Katrine Hein Voss, sekretariat, KS Linda Garlov, sekretær f. arbejdsgruppen, DJ Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur Villy Dall, hovedbestyrelsesmedlem, DJ Troels Gadegaard, hovedbestyrelsesmedlem, DJ, Christina Hjortshøj, hovedbestyrelsesmedlem, KS Marianne Jessing, hovedbestyrelsesmedlem, KS Julie Rosenkilde, DJ. Susanne Møller Pedersen, sekretariat, KS Per Nielsen, sekretær f. arbejdsgruppen, DJ Trine Krabbe, DJ Per Roholt, hovedbestyrelsesmedlem, DJ, Mette Christiansen, hovedbestyrelsesmedlem, KS Louise Theil, DJ, og Leise Katrine Hein Voss, KS, sekretærer f. arbejdsgruppen Arbejdsgruppen om kontingent Peter Thornvig, hovedbestyrelsesmedlem, DJ Lars Werge, næstformand, DJ Linda Garlov, sekretariat, DJ Per Lindegaard Hjort, formand, KS Marianne Jessing, hovedbestyrelsesmedlem, KS John Stolberg, sekretariat, KS Arbejdsgruppen om studerende (alle fra DJ) Helga Grønvold, KSR Signe Buchholtz Andersen, KAJ Christina Krogh Lauritzen, KAJO Mathias Svane Kraft, DJ RUC. Mathias Bay Lynggaard, KAJ Fokusgrupper Maria Becher Trier, hovedbestyrelsesmedlem, DJ Mette Schmidt Rasmussen, hovedbestyrelsesmedlem, DJ Per Nielsen, sekretariat, DJ Arbejdsgruppen om kommunikationsområdet Cathrine Holm-Nielsen, KS, Astrid Dybkjær, DJ, Lars Elmsted, DJ, Danny Nørskov, KS, Mette Krabbe, KS,

24 Dansk Journalistforbund medier & kommunikation The Danish Union of Journalists dj@journalistforbundet.dk journalistforbundet.dk