1. Overskrifter på de forskellige indsatsområder i den regionale erhvervsudviklingsstrategi Aktive videninstitutioner Regionalt innovationsmiljø Vækstiværksættere Stærke klynger Oplevelsesøkonomi Vedvarende energi og nye energiformer Kompetenceudvikling Indsatsområderne er formuleret meget brede i erhvervsudviklingsstrategien med følgende tre søjler: Uddannelse og kompetence Innovation Iværksætteri. Klyngeudvikling Oplevelsesøkonomi Det Sunde Liv Menneskelige Ressourcer Forskning, innovation og nye teknologier Iværksætteri 1: Styrkepositioner og vækstområder: - Energi og miljø - Medico-sundhed og det sociale område - Traditionelle erhverv - Turisme og oplevelsesøkonomi 2: Naboer, byer, landdistrikter og yderområder: Der er formuleret tre tværgående prioriteter den kompetente region, den nyskabende region og den attraktive region. - Samarbejdet med andre regioner - Yderområder og landdistrikter - Stærke byer 3: Innovation: - Ny teknologi - Innovativt samspil - Virksomhedstilpasset innovationsfremme - Lettere adgang til kapital 4: Iværksættere: -Styrke iværksætterkulturen - Øge iværksætternes succesrate - Flere vækstiværksættere 5: Viden, uddannelse og kompetencer: - Hæve kompetenceniveau - Uudvikling af uddannelser - Videnoverførsel til virksomheder Stærke og perspektivrige kompetenceklynger Nye virksomheder Ny viden Metropolregionens udvikling Forskning og innovation Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer Markedsføring, events, kultur og værdier Øresund og det internationale udsyn Trafikal tilgængelighed En koordineret erhvervsfremmeindsats Markedsføring af Bornholm Menneskelige ressourcer uddannelse og kompetence Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Iværksætteri - en styrket iværksætterindsats Bornholm åbent hele året Landdistriktsudvikling Bornholm i et globalt perspektiv
2. Er indsatserne en bred ramme, en meget fokuseret ramme på bestemte initiativer eller noget midt imellem (strategien og ikke handlingsplanen)? Noget midt imellem. Noget midt imellem. Indsatserne er i Indsatserne er en Både og... varierende grad forholdsvis fokuseret præciseret. ramme Bestemte fokuseringer er nævnt i forbindelse med hvert indsatsområde, men de har ikke status af særlige prioriteter. De tværgående prioriteter er udgået i den konkrete omsætning af strategien til handlingsplan. Hvert indsatsområde er i første omgang præciseret i 1-4 initiativer, der beskrives i handlingsplanen, der således i alt rummer 17 initiativer. De fleste initiativer er yderligere præciseret i en slags udbudsmateriale, hvoraf også fremgår de kriterier, hvorefter indkomne ansøgninger vil blive vurderet. Indsatsområderne er en bred ramme, dog er der under hvert indsatsområde formuleret en række initiativer. Stategien er baseret på tre overordende og tværgående rammebetingelser, de 4 værkstkilder samt tre forkusområder, som har betydning for vækst og udvikling på Bornholm.
3. Lægges der op til at justere på strategien i 2008 og i givet fald på hvilke områder? Nej, strategien vil tidligst skulle justeres fra 2010. Nej, strategien vil tidligst skulle justeres fra 2009 Nej, strategien vil tidligst skulle justeres fra 2010. Nej, der er ikke lagt op til at justere strategien. Nej. Men Vækstforum har bestemt, at strategien kan blive ændret hvis nødvendigt. Men Handlingsplanen vil blive evalueret og revideret med udgangen af 2008 Men de årlige handlingsplaner vægter strategiens temaer og indsatsområder forskelligt. Men Vækstforum har besluttet at fokusere på og opprioritere en række temaer. Erhvervsudviklingsstrategien er gældende fra 2007-2010. Vækstforum beholder fokusområderne fra 2007 og sætter derudover fokus på nye grønne og miljørigtige initiativer inden for energiområdet i handlingsplanen for 2008.
4. Hvordan er ansøgningsprocedurerne tilrettelagt? A) Åbne ansøgningsrunder med flere årlige indkaldelser? B) Bruges der prækvalificering af ansøgere og deres ideer inden man kan søge på rigtige penge? C) Udbudslignende (f.eks. temaspecifikke) ansøgningsrunder med et særligt fokus, evt. fastlagt i handlingsplanen eller løbende besluttet? D) Stilles der specifikke krav til ansøgere i ansøgningsrunderne med hensyn til samarbejde og koordinering? A) I det første år har Vækstforum valgt udelukkende at bruge åbne indkaldelser af forslag til alle indsatsområder. Dette justeres nu se nedenfor. B) Ja, først indsendes en idé som diskuteres og godkendes af Vækstforum som betingelse for senere at kunne indsende en rigtig ansøgning. C) En mulighed, som ligger i handlingsplanen, og som vil blive brugt senere, når de åbne udbud har vist, hvor der er huller/områder i Indsatsområderne, der ikke er blevet dækket. D) Ja, et af flere udvælgelseskriterier, som dog indtil nu ikke er blevet håndhævet superstramt. Vækstforum har vedtaget en faseopdelt udviklingsmodel for handlingsplanens initiativer (se bilag). Der arbejdes efter en 80-20 regel. Dvs. at 80 pct. af de regionale midler og EU midlerne anvendes til større sammenhængende strategiske regionale initiativer, som Vækstforum følger iht. den faseopdelte udviklingsmodel. De resterende 20 pct. af midlerne anvendes til formålsbestemte puljer, som udbydes indenfor konkrete indsatsfelter. Dvs. at der er flere årlige indkaldelser, MEN hvor ansøgerkredsen reelt er meget snæver. Til de formålsbestemte puljer anvendes prækvalificeringsrunder. A) Når initiativer er præciseret, åbnes der for ansøgninger. Herefter kan der søges til hvert VF-møde (bortset fra få initiativer, hvor der søges en operatør, der efterfølgende kan forestå en indsats). B) Nej. Vedr. klyngeudvikling har mange ansøgere dog fået projektudviklingsmidler, da ansøgningerne ikke vurderedes som tilstrækkeligt kvalificerede. Vedr. etablering af et sekretariat for potentielle klynger har der været en proces med interessetilkendegivelser og møder, hvorefter feltet af tilbudsgivere blev indsnævret.. C) Nej. D) Ja, det er et generelt kriterium. I flere tilfælde er ansøgere blevet afvist, fordi samarbejdsmulighederne ikke forekom fuldt undersøgte. A) I 2007: åbent indtag af projekter og behandling af ansøgninger på hvert møde. Suppleret af udbud/idé-indkaldelser af projektideer inden for temaer i handlingsplan 2007. I 2008: Større styring med fire årlige indkaldelser, med hvert sit tema. Godkendte ideer kan udvikles til ansøgninger. B) I 2007 ikke vedr. de løbende modtagne projekter, men i forhold til udbud/idéindkaldelser, ja. I disse tilfælde har VF i første omgang forholdt sig til kort beskrevne ideer. Heraf er nogle blevet opfordret til at indsende ansøgninger, som herefter er blevet behandlet. I 2008 i alle tilfælde, jf. ovenstående. Undtagelsesvist kan ansøgninger behandles uden forudgående godkendelse af en ide. C) Begge dele: Handlingsplan 2007 beskriver både projekter og udbud. Derudover besluttede VF i efteråret 2007 en idé-indkaldelse for klimakonference-projekter. Handlingsplan 2008 beskriver ikke specifikke idéindkaldelsestemaer, men handlingsplanens 10 Der skelnes regionens egne midler og strukturfondsmidler. Egne midler kan ikke søges direkte, men henvendelser om støtte til projekter kan gennem dialog og fælles projektudvikling resultere i støtte. Punkterne A) til D) vedrører alene strukturfondsmidler: A) VF har valgt at have 6 åbne indkaldelser. 15 pct. (ca. 10 mio. kr.) er afsat til forprojekter samt mindre projekter med et innovativt potentiale, der ikke er med i handlingsplanen. 85 pct. er målrettet at virkeliggøre initiativerne i strategien. B) Nej, men et panel af sagkyndige vurderer ansøgningerne, inden de forelægges VF. C) Nej der er dog afholdt en workshop med fokus på arbejdsmarked/beskæftigelse, mhp. udvikling af nyskabende projekter. D) Ja. A+D) Der udmeldes en række årlige ansøgningsfrister. Ansøgninger skal opflyde en række specifikke krav. Først og fremmest skal projektet være i tråd med erhvervsudviklingsstrategie n (eller være godt argumentere for, hvorfor det ikke er). Dernæst er kravet om samarbejde centralt, men ikke ufravigeligt.
punkter er udgangspunktet for de årlige fire idé-indkaldelser. D) Ja., projekter skal: - Bidrage til at skabe det nødvendige møde mellem aktører, der har forskellige kompetencer og tænker forskelligt.. Møderne skal skabe resultater i virksomhederne. - Formuleres ud fra klare kriterier: Hvad er målgruppen; hvornår skal det være gennemført? osv. Projektdesign skal forholde sig til en række krav til økonomi, tids- og aktivitetsplan, målepunkter og benchmarking. - Fremme sammenhæng i form af projekter, der går på tværs af geografi og organisationer gerne med samarbejdspartnere uden for regionen. Regionale erhvervsfremmenetværk skal styrkes og udvikles. - Sætte det stærkeste hold uden hensyntagen til snævre geografiske eller organisatoriske interesser. Aktiviteterne skal udføres effektivt og professionelt. Målet er at styrke netværkene mellem aktørerne og samtidig styrke og synliggøre aktørernes faglige kompetencer. Projektparterne skal tilsammen mønstre den nødvendige kompetence, viden og handlekraft.. - Der gives støtte til udvikling normalt ikke til driftsaktiviteter.
5. Sættes der prioriteringsmæssigt en økonomisk ramme af til bestemte indsatsområder eller initiativer? Nej, ikke for det første Nej, ikke hidtil. Nej. Ja delvist. Nej. år. Men Vækstforum overvejer det for år to.. Ja Vækstforum har godkendt en indikativ økonomisk ramme for alle initiativerne i handlingsplanen. I forbindelse med Vækstforums godkendelse af forprojektgruppernes oplæg til konkrete initiativer indstiller Vækstforum en reservation af en økonomisk ramme til Regionsrådet som grundlag for indkaldelse af ansøgninger. I forbindelse med det senest åbnede indsatsområde, Det Sunde Liv, blev det dog meldt ud, at der skulle afsættes en bestemt ramme. Det vil der formentlig kommer mere af. I udmøntningsplan for erhvervsudviklingsstrategiens handlingsplan er der et tentativt bruttobudget for hvert enkelt af handlingsplanens initiativer.
6. Hvor meget har Vækstforum samlet indstillet i støtte til projekter i 2007 (både EU og regionale midler)? Vækstforum har indstillet for i alt 261 mio. kr. Vækstforum har indstillet for i alt 81 mio. kr. Disponeret i 2007 i alt 127,1 mio. kr. Vækstforum har indstillet for i alt 267 mio. kr. Heraf udgør de regionale midler 48 mio. kr. Vækstforum har årligt mulighed for at indstille 115 mio. regionale kr. og 72 mio. EU kr. I 2007 er i alt indstillet flerårige initiativer for godt 125 mio. regionale kr. og knap 80 mio. EU kr. I alt 205 mio. kr. Heraf udgør de regionale midler 54 mio. kr. Heraf EU i alt: 62,8 mio. kr.: - 36,7 mio. kr. vedr. Socialfonden - 26,1 mio. kr. vedr. Regionalfonden Heraf 64,3 mio. kr. af regionens egne midler. Hertil kommer, at VF i 2007 allerede har disponeret over nogle 2008-midler til aktiviteter i 2008: 24,8 mio. kr. vedr. regionens egne midler. Heraf udgør regionens egne midler 208,5 mio. kr. Den altdominerende post er de 3-årige driftsbevillinger til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, der alene udgør 190 mio. kr. for perioden 2008-2010. I alt af EU- og regionskommunens midler: Kr. 24.546.879,-
7. Synes Vækstforum generelt, at de har fået for mange eller for få ansøgninger i 2007? Ja VF synes, at antallet af projekter har været for stort, men er blevet fanget af det store antal projektideer, som VF godkendte i en idéansøgningsrunde i juni 2007. Generelt har VF jo kun fået de ansøgninger, som man har forventet. Der har herudover været ganske få arv og gæld projekter, som er indstillet til støtte i 2007 Vækstforum har ikke fået bevilget så mange midler som håbet. Det har ikke været et emne, hvorfor det vurderes, at antallet af ansøgninger har været tilpas. For få. Men der synes at være tillid til, at antallet af kvalificerede ansøgninger vil være stigende, og at projektstørrelserne efterhånden vil stige. Vækstforum synes, at der har været mange ansøgninger at behandle, men størstedelen er blevet godkendt. Arbejdet med at få ansøgninger gjort klar til behandling har været præget af dialog mellem vækstforumsekretariatet og ansøgere. Det har medført, at ansøgningerne har haft en vis kvalitet, når de er blevet præsenteret for vækstforum. VF meldte tidligt ud, at de ikke ville se på de samme ansøgninger flere gange, og ikke før de var klar til behandling.
8. Synes Vækstforum at der er for mange spredte ansøgninger som kunne koordineres bedre? Og i givet fald hvordan? Ja VF synes i et vist omfang at det har været svært at koordinere projekterne. Nej generelt har VF jo kun fået de ansøgninger, som man har forventet, jfr. Nej, det har ikke været et stort problem. Nej I forhold til handlingsplanens initiativer er de allerede koordineret i kraft af udviklingsmodellen. udmøntningsplanen. Har erkendt, at der kræves stærkere styring for at kunne koordinere. Men der er et ønske om, at der kommer større samlede ansøgninger. Vækstforum har hen mod slutningen af året, hvor antallet af projekter er blevet stort, tilkendegivet, at det er svært at holde overblik over, hvilke aktiviteter der er sat i gang, og hvordan der sikres samspil. Det er baggrunden for, at processen i 2008 søges styret genne idéindkaldelser. På den måde får VF mulighed til at drøfte indsatsen inden for et specifikt område med baggrund i en række indsendte ideer. De udefrakommende projektansøgninger er relativt spredte, men det opfattes ikke negativt. Tværtimod tolkes det som et sundt fundament for forankring. De fleste projektansøgninger er dog direkte udløbere af handlingsplanen og således ikke spredte.
9. Hvad er de væsentligste ændringer af handlingsplanen der lægges op til i 2008? Prioritet til initiativer/projekter under partnerskabsaftalen. Forenkling af handlingsplanen. Årlige handlingsplaner vægter strategitemaer forskelligt. I 2008 Fokuserede udbudsrunder på de områder af indsatsområderne, som ikke dækkes af partnerskabsaftalen. Krav om større og bedre koordinerede partnerskaber. Handlingsplanen justeres ikke i 2008, da 2007 og 2008 ses under et. Udfasning af visse initiativer, der ikke har genereret ansøgninger. Sikre samspil med partnerskabsaftalen. initiativer vedr. alle 5 temaer i strategien, til dels på tværs af strategiens temaer. Hovedpunkter: Vedvarende energi Bæredygtigt og intelligent byggeri Danmarks førende helårsdestination Vilje, evne og vejen til vækst Vidensamarbejde med institutioner i regionen og i andre regioner Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet Den sunde region Gode lokale rammer for erhvervsudvikling Det kører for Region Sjælland Region Sjælland er klar til Femern Bælt-forbindelsen Handlingsplanen vil blive revideret med nye initiativer. Der er i 2008 fortsat fokus på de udmeldte indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien men der vil være 3 topprioriterede temaer: Beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse. Udvikling af yderligere stærke klynger. Vækstiværksættere. Der skal være stærkere fokus på partnerskabsaftalen og samspilsmuligheder med Danmarks Vækstråd. Energiområdet er opprioriteret. Ellers fortsættelse af projekterne af 2007 (hvoraf flere ikke kom i gang i 2007)
10. Hvordan er samarbejdet med baglandet? Kort oplistning af de væsentligste fora, der inddrages, inden en sag kommer i Vækstforum Formandskabet Mødes forud for hvert VF-møde. Diskuterer og fastlægger VF-dagsorden. Diskuterer ikke indstillinger, hvilket sker i et særligt Indstillingsudvalg Indstillingsudvalget Mødes forud for hvert VF-møde men udelukkende om ansøgninger til VF. Dialoggruppen Mødes forud for hvert VF-møde. Bred kreds af op til 30 personer, som repræsenterer alle interessenter. Dagsorden: Briefing fra seneste VF-møde; dialog om strategiske emner til næste VFmøde; tematiske diskussioner. Dagsordenbriefing Administrative repræsentanter for kommuner, erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner briefes af sekretariatet 3-4 dage forud for mødet i VF. Giver input til repræsentanternes eget formøde umiddelbart før VF-mødet. Sekretariatet Ekstern repræsentation (fire personer i to dage hver) fra kommunerne i sekretariatet. Forprojektgrupper Via udviklingsmodellen nedsættes forprojektgrupper, hvor de relevante fagmiljøer, organisationer og institutioner inddrages. Bredt sekretariat VF-dagsordenen behandles i bredt sekretariat med deltagelse af VF-interessenterne. Adm. styregruppe Efterfølgende behandles dagsordenen i en administrativ styregruppe, der er sammensat svarende til VF. Formandskabet Mødes forud for hvert VF-møde. Diskuterer og fastlægger VFdagsorden. Diskuterer ikke indstillinger. Kontaktgruppen Der holdes møder før og efter hvert VF-møde blandt bred kreds af op til 30 personer, som repræsenterer alle interessenter omkring VF. Forud for et VFmøde fremlægges dagsordenen for dette kontaktgruppen og efterfølgende afrapporteres der fra VF-mødet. Sekretariatsgruppen Afspejler i sin sammensætning VF. Mødes ugentligt. Alle indstillinger til VF diskuteres ligesom alt andet materiale til VF udarbejdes af medlemmer af sekretariatsgruppen og bearbejdes heri. Indstillingssekretariat Består af en repræsentant fra det brede sekretariat modsvarende hvert af formandskabets medlemmer. Tager stilling til samtlige tilskudssager indstiller til formandskabet. Mødes en gang forud for hvert formandskabsmøde. Formandskab Indstiller til vækstforum. Vækstforums følgegruppe Mødes forud for hvert VFmøde. Har repræsentanter fra de fleste organisationer, institutioner og kommuner, der deltager i VF. Formandskabet Mødes forud for hvert VFmøde. Diskuterer og fastlægger VF-dagsorden. Panel af sagkyndige Mødes før hvert VF-møde men udelukkende om strukturfondsansøgninger. Repræsentanter fra KKR, erhvervsorganisationer, viden- og udd.institutioner, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer Sekretariatet og samarbejdspartnere Sekretariatet medvirker aktivt i projektudviklingen eller vejleder, inden ansøgning indsendes. I denne sammenhæng indgår sekretariatet i dialog og samarbejde med alle relevante partnere. Formandskabet holder telefonmøde forud for hvert møde i Vækstforum. Sekretariats- og kontaktgruppen er primær samarbejdspartner for sekretariatet. Drøfter VFdagsorden og andre betydelige emner to uger før møde i Vækstforum. Deltagere: EBST, Bornholms ErhvervsCenter, Bornholms Akademi, CRTCenter for Regional- og Turismeforskning, Jobcenter Bornholm, Destination Bhm, DI, Landbrugsrådet, Håndværksrådet, Finansrådet, HTS, LO, KL, Danske Regioner, Beskæftigelsesregionen, Væksthuset, LAG-Bornholm, Dansk Videnscenter for Oplevelsesøkonomi, Bornholms Regionskommune
11. Lægges der op til ændringer i den procedure, der er for samarbejdet og en sags/ansøgnings vej gennem systemet? Diskussion om styrkelse af formandskabet i retning af et forretningsudvalg. VF evaluerer arbejdet i 2007 på mødet i januar 2008. Ja. Fra 2008 vil alle projekter først skulle fremsendes som ideer, der behandles via indstillingssekretariat og Nej. Nej formandskab til vækstforum. Formentlig bliver man enige om flere bemyndigelser til formanden vedr. indstillinger om småsager. Diskussion om mulighed for delegation af beslutningskompetence til formandskabet i tilfælde, hvor korte tidsfrister ellers nødvendiggør skriftlige, elektroniske høringer. Der lægges vægt på, at ideerne ikke kun vurderes enkeltvis, men også ses i sammenhæng. Evt. kan det indstilles at slå flere ideer sammen i et større fælles projekt, hvortil VF stiller yderligere krav. Vækstforum fastsætter vilkår og afsætter en økonomisk ramme til hver godkendt ide. VF skal kun behandle den endelige projektansøgning, hvis der er ændringer i forhold til vilkår eller rammen.
12. Andre forhold Informationsindsatsen vil blive opprioriteret via hjemmesiden og besøg i kommuner og erhvervsorganisationer. Informationsindsatsen vil blive opprioriteret. Opprioritering af informationsindsatsen. Informationsindsatsen vil blive opprioriteret især via hjemmesiden, således at alle initiativerne kan følges fra udvikling til implementering og opfølgning. Primært via hjemmesiden, men andre tiltag kan også inddrages. Informationsindsatsen vil blive opprioriteret via pressemeddelelser, artikler, hjemmesiden, seminarer og møder med mange typer af aktører i regionen. Bornholms Vækstforum adskiller sig ved, at det er Bornholms Regionskommune, der er sekretariatet for Vækstforummet. Der er således ikke kommunale eller regionale samarbejdspartnere.