SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik på at afgøre arten af og årsagen til ernæringsrelaterede problemstillinger. Dette trin er en fortsat og dynamisk proces, som både består af den initiale indsamling af data og efterfølgende revurdering af klientens status set i relation til specifikke kriterier og behandlingsmål. Det er stort set de samme data som bruges i trin 4, ernæringsmonitorering og evaluering, men her bruges data til at vurdere effekten af ernæringsinterventionen. Klientanamnese bruges kun i forbindelse med ernæringsvurderingen. Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? Dette afhænger af de praktiske omstændigheder. I individuelle forløb kan data indsamles fra journal, ved interview, observation og måling af klienten. For grupper bruges data fra f.eks. befolkningsundersøgelser og epidemiologiske- og forskningsbaserede studier. Som hjælp til ernæringsprofessionelle til identificering af ernæringsdiagnosen findes en ernæringsvurderingsmatrix, som forbinder parametre fra trin 1 med ernæringsdiagnosen. Denne findes online. Hvordan er data fra ernæringsvurdering organiseret? 5 kategorier: Mad- og ernæringsrelateret anamnese Indtagelse af mad og næringsstoffer, lægemidler og madens tilgængelighed. Klientens viden, holdning og indstilling. Fysisk aktivitet og funktionsniveau. Biokemiske data og medicinske undersøgelser Biokemiske data (f.eks. HbA1c, elektrolytter) Undersøgelser (f.eks. glykose-belastningstest, biopsi). Antropometriske målinger Højde, vægt, BMI, vækstkurve, vægtudvikling. Ernæringsrelaterede fysiske fund Fysisk fremtoning, muskel- og fedttab, synkefunktio n, appetit m.m. Klient anamnese Personlig beretning. Medicinsk/ sundhedsanamnese. Behandlinger og terapi. Social anamnese og hverdagsliv. Side 1 af 8
Hvordan bruges data fra ernæringsvurdering? De indsamlede data sammenlignes med relevante retningslinjer med henblik på vurdering af, om der eksisterer en ernæringsdiagnose, og med henblik på planlægning af ernæringsinterventionen. Retningslinjer kan være nationale, regionale eller fra den enkelte afdeling. Fund fra ernæringsvurderingen, dokumenteres i ernæringsdiagnosen og ernæringsinterventionen. Faglig refleksion - trin for trin - Vurdere, hvilke data der er relevante - Vurdere, om der er behov for yderligere data/ information - Udvælge metoder og procedurer til vurdering af indsamlet data i relation til den konkrete situation - Anvende metoder og procedurer på en valid og reproducerbar måde - Skelne relevante fra irrelevante data - Validere data Side 2 af 8
SNAPShot. Trin 2. Ernæringsdiagnose Hvad er formålet med ernæringsdiagnosen? Formålet er at identificere og beskrive et eller flere specifikke ernæringsrelaterede problemer, som kan afhjælpes eller bedres gennem ernæringsintervention ved en ernæringsprofessionel. En ernæringsdiagnose er forskellig fra en medicinsk diagnose, og en medicinsk diagnose kan være en del af redegørelsen for ernæringsdiagnosen, ofte som et tegn eller symptom. Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsdiagnose? En ernæringsprofessionel bruger de indsamlede data fra ernæringsvurderingen til at identificere og beskrive klientens ernæringsdiagnose ved at bruge terminologien for ernæringsdiagnosen. Hver ernæringsdiagnose har et referenceark, der inkluderer definition, mulige årsager/ ætiologi og de mest almindelige tegn (objektive fund) og symptomer (klientens subjektive oplevelse), som er identificeret i ernæringsvurderingen. Hvordan er data fra ernæringsdiagnosen organiseret? Ernæringsdiagnose er organiseret i tre kategorier: INDTAGELSE For lille eller for stor indtagelse af en eller flere fødevarer/ næringsstoffer sammenlignet med faktiske eller estimerede behov. KLINISK Ernæringsproblemer, der er relateret til medicinske eller fysiske tilstande. ADFÆRD/ MILJØ Viden, holdninger, overbevisninger, adgang til fødevarer. Hvordan bruges data fra ernæringsdiagnosen? Ernæringsprofessionelle skriver en redegørelse for ernæringsdiagnosen, forkortet PES, som beskriver ernæringsdiagnose/ ernæringsproblem, mulige årsager og tegn/ symptomer. Redegørelse for ernæringsdiagnosen skrives i journalen ved: Ernæringsproblem/diagnose (P) relateret til ætiologi/ mulige årsager (E) dokumenteret ved tegn/symptomer (S) En ernæringsdiagnose består dermed af tre komponenter: P PROBLEM Beskriver ændringer i klientens ernæringsmæssige status. E ÆTIOLOGI/ ÅRSAG Mulige årsager eller medvirkende risikofaktorer Skrives som: relateret til S SYMPTOMER/ TEGN Data, der underbygger den specifikke ernæringsdiagnose. Skrives som: dokumenteret ved Side 3 af 8
Ingen ernæringsdiagnose på nuværende tidspunkt dokumenteres, hvis det i trin 1 vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er et ernæringsrelateret problem, der kan løses ved ernæringsintervention. Hvilke retningslinjer er der i forhold til at udvælge en ernæringsdiagnose og skrive en PES? Det vigtigste og mest presserende ernæringsmæssige problem udvælges. I forbindelse med at ernæringsdiagnosen specificeres, og PES skrives, har den ernæringsprofessionelle en række hjælpespørgsmål, der hjælper med at klarlægge ernæringsdiagnosen. Faglig refleksion trin for trin Evaluer din PES ved følgende hjælpespørgsmål. P Problem Kan den ernæringsprofessionelle afhjælpe eller bedre ernæringsdiagnosen for denne person, gruppe eller befolkning? Hvis der skal vælges mellem to ernæringsdiagnoser, og den ene ikke er vigtigere end den anden, men ernæringsdiagnosen er fra forskellige kategorier, vælges ernæringsdiagnosen fra kategorien INDTAGELSE som den vigtigste for den ernæringsprofessionelle. E Ætiologi/ mulige årsager Evaluer, om den årsag, du har valgt, er dén grundlæggende årsag eller den mest grundlæggende årsag til ernæringsproblemet og en årsag, som den ernæringsprofessionelle kan afhjælpe/ bedre ved hjælp af ernæringsintervention. Hvis det ikke er muligt for den ernæringsprofessionelle at afhjælpe ernæringsproblemet ved hjælp af ernæringsintervention, er det så i stedet muligt at bedre tegn og symptomer? S Symptomer/ tegn Vil dokumentation af tegn og symptomer indikere, at ernæringsproblemet er afhjulpet eller bedret? Er tegn og symptomer specifikke nok til, at du kan måle effekten af ernæringsinterventionen og dokumentere en bedring af det ernæringsmæssige problem? Redegørelse for ernæringsdiagnosen, PES Støtter data fra trin 1 et bestemt ernæringsproblem med en typisk ætiologi, samt tegn og symptomer? Side 4 af 8
SNAPShot. Trin 3. Ernæringsintervention Hvad er formålet med ernæringsinterventionen? Ernæringsintervention er målrettede handlinger, som har til formål at ændre et ernæringsrelateret problem eller den ernæringsrelaterede adfærd, risikofaktorer generelt, levevilkår eller klientens ernæringseller sundhedstilstand; samt styrke motivationen for disse ændringer. Hvordan kan en ernæringsprofessionel planlægge ernæringsinterventionen? Udvælgelse af ernæringsinterventionen styres af ernæringsdiagnosen og dens ætiologi. Ernæringsinterventions strategier udvælges med det formål at ændre indtagelse, ernæringsrelateret viden, holdning, indstilling, adfærd, leveforhold og/ eller adgang til hjælp/ støtte i ernæringsbehandling. Målsætning for ernæringsinterventionen er basis for at monitorere ernæringsdiagnosens udvikling og måle effekt. Hvordan er ernæringsinterventionens strategier organiseret? 4 kategorier: Ernæringsanbefaling Ernæringsundervisning Ernæringsvejledning Koordinering Individualiseret anbefaling for indtagelse af mad- og næringsstoffer, herunder kostform. Kommunikation tilrettelagt med henblik på læring om mad og ernæring. Kan tilrettelægges som f.eks. instruktion, træning, dialog, formidling af information, styring af gruppeprocesser, rollespil. Formålet er, at klienten opnår viden om mad og ernæring i relation til ernæringsdiagnosen. En støttende proces karakteriseret ved et forhold, hvor den ernæringsprofessionelle og klienten samarbejder om at prioritere ernæringsdiagnoser, udvælge mål og visioner, og udarbejde en individuel plan, der anerkender og fremmer ansvar for egne handlinger i forhold til at vedligeholde og/ eller forbedre ernærings- og sundhedstilstand. Samråd med, henvisning til eller koordinering med klienten, pårørende, omsorgspersoner og andre fagpersoner, der kan assistere ved håndtering af ernæringsrelaterede problemer og implementering af ernæringsinterventionen. Hvad indeholder ernæringsinterventionen? Ernæringsinterventionen er delt op i to adskilte og indbyrdes forbundne dele; planlægning og implementering. Planlægning af ernæringsinterventionen består af: - Prioritering af ernæringsdiagnoser på baggrund af betydning, effekt og klientens tilgængelige ressourcer. Side 5 af 8
- Ernæringsanbefaling på baggrund af klientens anbefalede og individuelt beregnede energibehov og/eller behov for specifikke fødevarer og næringsstoffer ifølge aktuelle anbefalinger, klientens aktuelle ernæringsog sundhedstilstand, og ernæringsdiagnose. - Udarbejdelse af mål og visioner for interventionen i samarbejde med klienten i forhold til hver enkelt ernæringsdiagnose. - På baggrund af evidens og viden udvælgelse af specifik sundhedspædagogisk strategi, der har fokus på ætiologien. - Definition af tidspunkt for opfølgning samt hyppighed og tidsforbrug i forhold til opfølgning. Implementering er den aktive del og indeholder: - Samarbejde med klienten og relevante omsorgspersoner/ fagpersoner i forhold til implementering af ernæringsinterventionen - Dokumentation af ernæringsinterventionen - Opfølgning på og ændring af ernæringsintervention ved behov - Revision af strategi afhængig af ernæringsstatus og respons på ernæringsinterventionen Faglig refleksion trin for trin - Målsætning og prioritering. - Ernæringsanbefaling og ernæringsplan. - Tværfagligt samarbejde. - Igangsættelse af tiltag, handlinger, adfærdsændring og andre ernæringsinterventioner. - Udvælgelse af metode til ernæringsinterventionen i forhold til klientens behov, værdier, ressourcer, muligheder og ernæringsdiagnose. - Specifikation af tid og hyppighed for opfølgning. Side 6 af 8
SNAPShot. Trin 4. Ernæringsmonitorering og -evaluering Hvad er formålet med ernæringsmonitorering og -evaluering? Formålet er at vurdere graden af fremgang, og om mål/ forventet effekt af ernæringsintervention er opnået. Ernæringsmonitorering og -evaluering identificerer indikatorer, som er relevante for ernæringsdiagnose, ernæringsintervention og klientens målsætning. Succeskriterier for ernæringsbehandling de ønskede resultater er defineret i dette trin. Det monitoreres, om der er ændringer i specifikke indikator, som kan måles og sammenlignes med klientens tidligere status, mål for ernæringsintervention eller referenceværdier/ retningslinjer. Målet er at fremme mere ensartethed i professionen ved at vurdere effekten af ernæringsintervention ved hjælp af indikatorer. Hvordan kan den ernæringsprofessionelle bestemme, hvad der måles på i ernæringsmonitorering og - evaluering? Den ernæringsprofessionelle udvælger indikatorer for forløbet, som vil vise en ændring som følge af ernæringsinterventionen. Derudover medtages andre faktorer såsom ernæringsdiagnose og dens ætiologi, tegn og symptomer, ernæringsinterventionen, mål, medicinsk diagnose, sygdommens sværhedsgrad, praktiske omstændigheder og klientens mål og ønsker. Hvordan er resultaterne fra ernæringsmonitorering og -evaluering organiseret? 4 kategorier: Effekt målt i forhold til kostanamnesen Indtagelse af mad og næringsstoffer, lægemidler. Klientens viden, indstilling og holdninger. Madens tilgængelighed, fysisk aktivitet og livskvalitet. Effekt målt i forhold til biokemiske data og medicinske undersøgelser Laboratoriedata (f.eks. elektrolytter, HbA1c). Undersøgelser (f.eks. glykosebelastning). Effekt målt i forhold til antropometriske målinger Højde, vægt, BMI, vækstkurve, vægtudvikling. Effekt målt i forhold til ernæringsrelaterede fysiske fund Fysisk fremtoning, muskel- og fedttab, synkefunktion, appetit m.m. Hvad indeholder ernæringsmonitorering og -evaluering? Ernæringsmonitorering og evaluering består af tre delelementer: Monitorering af effekt, måling af effekt og evaluering af effekt. Ved monitorering dokumenteres, om interventionen ændrer på P/B/Ks adfærd, ernæringsdiagnose eller ernærings- og sundhedstilstand. Effekten måles ved at indsamle data på relevante effektmål og evalueres ved at sammenligne nuværende fund med tidligere status, målsætning ernæringsinterventionen, Side 7 af 8
retningslinjer og P/B/Ks ernærings- og sundhedstilstand. Brug af standardiserede effektmål øger validiteten og reproducerbarheden. Alle disse procedurer fremmer elektronisk journalisering, kodning og måling af resultater. Faglig refleksion trin for trin - Udvælgelse af passende indikatorer og succeskriterier med udgangspunkt i passende retningslinjer. - Definition af, hvor klienten er i forhold til forventet effekt. - Forklaring af afvigelse fra forventet effekt. - Vurdering af, hvilke faktorer der hjælper eller hindrer fremgang. - Valg af, om forløb skal enten fortsættes eller afsluttes. Side 8 af 8