Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1
Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse af flere lodsejere. Målet er, at demonstrere foranstaltninger der kan øge naturindholdet i landbruget, samt sikre livsbetingelserne for agerhøns og markens insekter, padder, krybdyr og øvrige vildt. Periode: Februar 2007 december 2008. OBS: Perioden er afkortet med et år i forhold til den oprindelige ansøgning. Begrundelsen herfor er, at der så hurtigere vil foreligge resultater og erfaringer fra projektet, der eventuelt vil kunne anvendes i forbindelse med udviklingen af nye foranstaltninger. 2
Hvorfor agerhøns? Agerhønen er naturligt hjemmehørende i det åbne land. Agerhønen er såkaldt indikatorart, og agerhønens tilstedeværelse indikerer biodiversitet. Agerhønen er jordrugende ligesom lærke og vibe. Kort sagt: Hvis agerhønen har det godt har mange andre arter, og naturen generelt, det også godt! 3
Bestandsudvikling for agerhønen Jagtudbytte 1941-1960: ca. 300.000 pr. år. Jagtudbytte 204/05: ca. 34.500 Antal ynglepar: 1985: ca. 20-30.000 par 2005: ca. 10-15.000 par 4
Årsager til agerhønens tilbagegang Intensivering af landbrug medfører: Færre redebitoper Mindre føde til kyllinger. Mindre føde til voksne fugle. Færre skjulesteder = større risiko for at blive ædt af rovdyr/rovfugle. 5
Vores værktøjer Etablering af markvildtstriber med redebiotoper i form af insektvolde. Etablering af barjordsstriber. Slåning af spor i allerede eksisterende brak. Sikre føde i form af insekter til kyllinger ved hjælp af 1-årige ukrudtsarter som f.eks. pileurter, mælde og hamphanekro samt vildtagre. Sikre føde og dækning ved brug af spildfrøbrak og vildtagre. 6
Regler for markvildtstriber Markvildtstriben består bl.a. af en vildtager, og den skal anføres med areal og afgrødekoden vildtager på ansøgningsskemaet til enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte). Ingen kvælstofkvote til vildtager, dvs. arealet af vildtageren skal fratrækkes ejendommens samlede gødningsregnskab. Barjordsstriber på højst 2 m. bredde må indgå i alle marker, uden at det skal anføres på ansøgningsskemaet til enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte). Hvis barjordsstriben medregnes i markens areal giver det ikke fradrag i gødningsregnskabet, da barjordsstriben så regnes for de del af marken. 7
Redebiotop Hønsefugle foretrækker ældre græsog urtevegetation. I et moderne landbrugslandskab anlægges reden i markkanter. 8
9
Tromling efter såning 10
Den færdige insektvold U:\Natur og Terrænpleje\Insektvolde\DSC_0094.JPG 11
Græsarter til insektvold Tuedannende græsarter Frøblanding udviklet af Danmarks Jægerforbund med hundegræs, engsvingel, strandsvingel, rødsvingel og timothe. Må anvendes på alle typer landbrugsareal. Udsædsmængde: 16 kg/ha. Tidspunkt for såning: Forår & efterår. Forhandles af DLF-Trifolium. 12
Markvildtstribe langs levende hegn 13
Markvildtstribe i åben mark 14
Barjordsstribe langs redebiotop 15
Formål med barjordsstriber Hønsefugle har behov for at bale/sandbade Hindre spredning af ukrudt mellem redebiotop og mark Mulighed for at kyllinger kan tørre fjerdragten efter regnvejr 16
Dækning Agerhøns har brug for sikker dækning året rundt. Sikkerhed for kyllinger i sommerhalvåret Beskyttelse mod luftangreb vinter og tidligt forår 17
Kyllinger har behov for insektføde 35 30 Mean weight (g) 25 20 15 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Age (days) Low protein High protein 18
fødesøgning Kyllingers fødesøgning (engelsk undersøgelse) 557 m. i konventionelt dyrkede marker 163 m. områder med sprøjtefrie randzoner Resultat: i gns. 2,8 gang større kuld Homerange for familieflokke: 36 ha i sprøjtede marker 2 ha i usprøjtede marker OBS på tætheden af afgrøden 19
Vores afgrødevalg til markvildtstriber Kyllingemix. Frøblanding udviklet af Danmarks Jægerforbund. Afprøvet flere steder i Danmark. Arter: Oliehør, boghvede og vårtriticale. Vi tilsætter selv lidt fodermarvkål og hvidkløver for at give bedre dækning og kvælstoffiksering. Må anvendes på alle typer landbrugsarealer. Udsædsmængde: 8 kg./ha. Tidspunkt for såning: Forår Forhandles af DLF-Trifolium. 20
Danske erfaringer fra Kalø Gods 21
Fakta om Kalø Gods Ager: 350 ha Økologisk planteavl siden 1997 Ingen udsætning, fodring eller regulering af rovvildt 22
Kalø Gods som agerhønehabitat Omkring 235 ha af arealet er velegnet som levested for agerhøne: Fravalg af områder nærmere end 150 m. fra skov og bynære arealer 23
Agerhøns på Kalø Gods 1995-1999: 4-5 par 2005: 25 par (7.1/10.6 par pr. 100 ha) Udelukkende ændringer i kvaliteten af levested 24
Hvad vil vi foreslå for St. Restrup? Mange gamle markskel er naturlige insektvolde, og derfor vil de fungere fint som redebiotoper. Derfor er anlæggelse af insektvolde mindre vigtigt. Anlæg af markvildtstriber med vildtafgrøder skal sikre føde og dækning året rundt Anlæg af barjordsstriber skal sikre balepladser og tørrepladser for agerhøns. Kort sagt: Mulighederne for redeskjul findes allerede, men maden mangler - den skaffer vi med vildtafgrøder. 25
Overordnet handlingsplan for St. Restrup Vinter/forår 2007: Optælling af agerhøns med stående hunde. Forår 2007: Udarbejdelse af konkrete tiltag på de enkelte ejendomme, i samarbejde med de enkelte lodsejere således at der sikres rettidig markplanlægning med integrering af markvildtstriber til indberetning. Seneste frist for indberetning til Direktoratet for Fødevareerhverv er 24. april. Forår 2007: Information til de lodsejere der skal udføre det praktiske arbejde med etableringen. Forår 2007: Etablering af markvildtstriber på ejendomme med vårsæd. Sommer 2007: Oprettelse af hjemmeside med information om projektet. 26
Overordnet handlingsplan for St. Restrup September 2007: Etablering af markvildtstriber på ejendomme med vintersæd. September 2007: Markvandring demonstration af projektet. December 2007: Informationsmøde. Overordnet handlingsplan Status for for projektet, St. Restrup herunder erfaringer fra 2007. Evaluering af projektet og planlægning af 2008. 27
Tak for opmærksomheden 28