75 ÅR I DET ALMENNYTTIGES TJENESTE JUBILÆUMS- SKRIFT FOR ØSTJYSK BOLIG

75 ÅR I DET ALMENNYTTIGES TJENESTE JUBILÆUMS- SKRIFT FOR ØSTJYSK BOLIG

02 FORORD FORORD AF ALLAN SØSTRØM I 1939 var New York centrum for Verdensudstillingen, der samlede mere end 44 millioner besøgende fra hele verden. Temaet var Verden i morgen, og blandt de mest populære udstillinger var The Town of Tomorrow altså Morgendagens By. Byudstillingen viste blandt andet 15 demonstrationshuse, der var sat op for at give de besøgende et indblik i fremtidens arkitektur og boligindretning. Et af husene The Electric Home brystede sig blandt andet af at være så tæt på fuldt elektrisk, som man kunne komme det i 1939. I salgsmaterialet for huset blev det for eksempel fremhævet, at både lys, varme, kulde, køkken, vask, rengøring, opvask ja endda affaldsdeponering var styret elektronisk. Det er noget, vi måske godt kan trække lidt på smilebåndet af i dag. Men det fortæller noget om den udvikling, verden har været vidne til de sidste 75 år. Vi har skiftet grammofonpladen ud med mp3-filer, svinekort med EUdirektiver, og så er de almene boliger ikke længere et nyt fænomen. I 1939 blev de første frø sået til det, der senere blev til Boligselskabet Præstehaven. I dag 75 år senere er selskabet fusioneret med Ry Andelsboligforening af 1945 og Østjysk Boligadministration, og de tre opererer nu samlet under navnet Østjysk Bolig. Selvom det reelt kun er de første boliger i det hedengangne Boligselskabet Præstehaven, der i år har 75 år på bagen, så fejrer vi det sammen som én fælles organisation. For i slipstrømmen på Præstehavens jubilæum ligger Ry Andelsboligforening, der i år kan sætte 69 lys i lagkagen. Faktisk kan vi markere endnu flere milepæle i år. Blandt andet er det 25 år siden, de første beboere kunne flytte ind i Moselunden afdeling 85 i Ry. Og det er 20 år siden, Rosengården-komplekset i Aarhus midtby blev en del af Boligselskabet Præstehaven. Og så er det 35 år siden, det første spadestik til Bispehavens nu mere end 800 boliger blev taget. Her i jubilæumsskriftet har vi samlet en masse gode historier til dig om Østjysk Bolig. Vi tager et nostalgisk tilbageblik på de sidste 75 år, vi dykker ned i nutiden, og så kigger vi i krystalkuglen efter spådomme om fremtidens almene boligsektor. Man kan vel nærmest som i 1939 kalde det et kig på verden i morgen. RIGTIG GOD LÆSELYST!

TILBAGEBLIK 03 STADIG TRYGGE RAMMER EFTER 75 ÅR Selvom konstellationen Østjysk Bolig reelt set blot har tre år på bagen, har sammenslutningen af Boligselskabet Præstehaven og Ry Andelsboligforening faktisk en årelang historik. I år markerer vi blandt andet med dette jubilæumsskrift at det er 75 år siden, Boligselskabet Præstehaven blev etableret. Flere almene boligselskaber skød op ikke kun i Aarhus men over hele landet i løbet af 1930 erne. En lov fra 1933 gav mulighed for at få støtte til socialt boligbyggeri, og sammen med en faldende rente var de optimale betingelser for et spirende boligbyggeri i Danmark til stede. I 1939 blev Boligselskabet Præstehaven etableret, og året efter opførte selskabet sin første afdeling på hjørnet af Præstevangsvej og Viborgvej. Afdelingen fik passende navnet Afdeling 1 Præstehaven. ET MODERNE BYGGERI Det lave, gule etagebyggeri bestod oprindeligt af 49 rækkehuse og 60 lejligheder. I første omgang blev 24 af rækkehusene solgt fra, som det var intentionen fra begyndelsen. Men eftersom et større underskud tyngede opførelsen af de 60 lejligheder, blev de resterende 25 rækkehuse også solgt fra. Således mødtes alle ender i en tid, der var præget af reallønsnedgang og tiltagende rationeringer. I 1930 ernes Danmark blev en lejlighed betegnet som moderne, hvis den havde centralvarme og toilet, men ikke nødvendigvis bad. De første boliger i Præstehaven havde både centralvarme, toilet og bad, så i sin tid kunne boligerne bryste sig af at være helt fremme i skoene med hensyn til moderne faciliteter. BEBOERDEMOKRATIET FØDES I 1944 fik afdeling 1 Præstehaven sin første bestyrelse. Den bestod af menige medlemmer af det lokale Hasle Sogneråd, heriblandt Holger Jakobsen. Han lagde et stort arbejde i at overtale sognerådet til at indsætte en mere repræsentativ bestyrelse bestående af folk, der rent faktisk boede i Præstehaven. FORSÆTTES»

04 TILBAGEBLIK FORTSAT» Det lykkes dog først i 1948. Fire lejere og en repræsentant fra rækkehusene udgjorde den nye bestyrelse, og dermed blev beboer - demokrati, som vi kender det i dag, født i det gule etagebyggeri i Aarhus V. Boligselskabet Præstehaven og Ry Andelsboligforening indgik i 2001 en administrationsaftale for at ruste sig til fremtiden. I 2005 udsprang Østjysk Boligadministration af det samarbejde, og selskabet overtog den samlede administration af de to boligorganisationer. Den 1. juli 2011 fusionerede de tre selvstændige enheder til én almen boligorganisation: Østjysk Boligadministration. Inden året var omme, tog organisationen navneforandring til det mere mundrette Østjysk Bolig. STADIG SAMME IDÉ SOM I 1930 ERNE I år kan vi som samlet flok blandt andet også markere, at det er 25 år siden, at de første beboere kunne flytte ind i Moselunden afdeling 85 i Ry. Afdelingen var dengang en del af Ry Andelsboligforening, der blev etableret i 1945. Efter Anden Verdenskrig rundede Rys befolkning 1.300 borgere, og målet med den nyoprettede andelsboligforening var da at sikre gode, billige boliger til den fortsat voksende befolkning. Det var en forudsigelse, der skulle vise sig at holde stik. For i dag bor der mere end 5.700 borgere i Ry by, og Østjysk Bolig administrerer mere end 300 boliger fordelt på 14 afdelinger i byen. Samlet set råder Østjysk Bolig i dag over mere end 2.400 lejemål fordelt på 38 afdelinger i Østjylland, og der kommer flere til i de kommende år. I skrivende stund arbejder håndværkere blandt andet i de tidligere Lær Dansk-bygninger på Vestergade 72 i Aarhus bymidte, så der bliver plads til 96 almene ungdomsboliger. Og i år er de første, spæde skridt mod byggeriet af 33 energirigtige og bæredygtige rækkehuse i Gl. Rye taget. Der er med andre ord løbet meget vand i Gudenåen, siden det sociale boligbyggeris opblomstring i tiden omkring Anden Verdenskrig. Men grundtanken var og er til stadighed den samme: At tilbyde attraktive og fleksible boliger, der er til at betale for alle samfundsgrupper. Med det mål for øje er de næste mange års historik for Østjysk Bolig forhåbentlig sikret.

TILBAGEBLIK 05 I 1930 ernes Danmark blev en lejlighed betegnet som moderne, hvis den havde centralvarme og toilet, men ikke nødvendigvis bad.

06 DEN SOCIALE ROLLE TRIVSEL PÅ TVÆRS At være et alment boligselskab indebærer et særligt ansvar. Østjysk Bolig har pligt til at løfte en boligsocial opgave, og det er en opgave, selskabet altid har lagt mange kræfter i at udføre. Uanset, om det gælder arbejdet med at komme kriminalitet til livs eller skabe liv i fælleshusene. Bispehaven er selskabets største afdeling og samtidig et boligområde, der rummer en relativt stor andel udsatte beboere. Det er derfor naturligt, at afdelingen i Hasle gennem tiden har været omdrejningspunkt for størstedelen af selskabets boligsociale indsats. Tryghedsprojektet er en central del af den nuværende boligsociale indsats i Bispehaven. Projektet, der ender ud med en tryghedsrenovering, har til formål at undersøge beboernes oplevelse af trygheden i Bispehaven for på sigt at kunne skabe rammerne om et endnu mere trygt og attraktivt boligområde. HELHEDSTÆNKNING Op gennem 1980 erne og 1990 erne kæmper Bispehaven med stor udskiftning i beboergruppen, øget hærværk og kriminalitet. Samtidig viser betonen sig at have kortere holdbarhed end forventet den smuldrer og giver bebyggelsen et trist udseende, hvor ghetto-associationerne ligger lige for. Alt sammen ild på bålet til det negative ry, boligområdet i perioder må lægge ryg til. Noget må gøres. Selskabet tager fat med en gennemgribende renovering i 2004-2007 og iværksætter samtidig en større boligsocial indsats. Den omfatter blandt andet ansættelse af en boligsocial leder, Bispehavens første egentlige helhedsplan og iværksættelse af en lang række boligsociale aktiviteter, hvoraf mange finder sted i og omkring aktivitetshuset Trivselshuset midt i Bispehaven. Med indsatsen lykkes det afdelingen at gå fra at være belastet boligområde med stigende kriminalitet og boliger i forfald til at blive et godt og attraktivt sted at bo. Erfaringen siger dog, at der ikke skal meget til at vende den ellers positive udvikling. Derfor opruster boligselskabet på den boligsociale front og udarbejder endnu en helhedsplan for Bispehaven, der trækker de boligsociale streger i perioden fra 2009-2012. Den efterfølges af en ny helhedsplan for 2013-2016. For på trods af, at meget fungerer godt i Bispehaven, viser tilbagevendende udfordringer og perioder med uro, at der er brug for en vedvarende boligsocial indsats med mange opgaver lagt i professionelles hænder. Det skal til for at sikre, at Bispehaven opleves som et trygt og attraktivt boligområde at bo og færdes i.

DEN SOCIALE ROLLE 07 ET BREDERE PERSPEKTIV PÅ DET BOLIGSOCIALE For Østjysk Bolig er boligsocialt arbejde andet og mere end de større, koordinerede indsatser, der sættes i værk for at vende en negativ udvikling i et område. Lige så væsentligt er det at støtte op om det sociale engagement rundt om i afdelingerne. Et godt socialt liv blandt beboerne er nemlig langt hen ad vejen limen, der binder afdelingen sammen og skaber grundlag for trivsel. Socialt samvær og kulturelle oplevelser i ét. Præstehaven 1 og 2 samt Rosengården tager hvert år på bustur til en ny destination. Tager vi et kig tilbage i tiden og ind i fælleshusene, er det ikke så få aktiviteter, de enkelte afdelinger på eget initiativ har stablet på benene. Der er tale om enkeltstående tiltag, men også arrangementer, der efterhånden er blevet til traditioner eksempelvis kaffe- og morgenmadsklub for ældre, sommerfester, udflugter, fastelavnsfester, juletræsfest, klub for unge og motionsklub for alle aldre. Alle fantastiske initiativer, som giver værdi i afdelingerne og skaber grobund for et godt og trygt naboskab. Samtidig er det glædeligt, at flere afdelinger arbejder på tværs om fælles initiativer for beboerne. Det ser vi et glimrende eksempel på i den årlige sommerudflugt for afd. 1, 2 og 5, som arrangeres af ildsjæle fra afdelingerne. Med chauffører fra Sørens Busrejser ved rattet har beboerne fra de tre afdelinger siden 1999 (afd. 5 har været med fra 2006) lagt mange kilometer bag sig, når de er rullet ud i landskabet til fælles oplevelser, der spænder vidt fra Jesperhus Blomsterpark i nord til historisk byvandring i Haderslev i syd. BOLIGER TIL ALLE Østjysk Bolig bygger differentierede boliger, og det ser selskabet som en væsentlig del af det at leve op til den boligsociale opgave. Det gør selskabet ved at bygge til de folk, som har svært ved at bo andre steder for eksempel med mødrekollegiet i Hasle, der står klar i 2015 samt de boliger i Vestergade og på Göteborg Allé til unge autister, der lige nu er under planlæggelse. FORSÆTTES»

08 DEN SOCIALE ROLLE FORTSAT» Ligesom selskabet bygger til dem, der gerne vil klare mest muligt selv, som vi ser det med Almen- Bolig+ boligerne i Mårslet. I den første kategori kan også nævnes Storbylandsbyen. Afdelingen stod klar til indflytning i juni 2014. Her bor 20 personer, anvist fra kommunen, og 20, hentet fra den almindelige venteliste, nu dør om dør og er sammen godt i gang med at skabe et fælleskab på bakketoppen ved Marienlyst. UNGE I ARBEJDSTØJET Der har de seneste år været fokus på den almene boligsektors medansvar for at hjælpe uddannelsessøgende unge til at få praktik- og lærepladser. Dette sociale aspekt ligger det Østjysk Bolig på sinde at tænke ind, når de har byggeeller renoveringsprojekter i gang. Senest har selskabet samarbejdet med Aarhus Produktionsskole, hvor et hold elever i nogle måneder flyttede klasselokalet ud på byggepladsen. Arbejdet resulterede i et flot fælleshus til Marienlystvangens beboere. Og lidt i samme boldgade var en flok unge drenge fra Bispehaven tilknyttet som hjælpere under opførslen af kollegielejlighederne på Bispehavevej. På den måde kunne de tjene nogle håndører og samtidig have noget meningsfuldt at tage sig til i fritiden som alternativ til kedsomhed og ballade mellem blokkene. Storbylandsbyen er særlig. Det er første gang i danmarkshistorien, at en kommune og et alment boligselskab er gået sammen om at etablere et boligområde, hvor socialt udsatte og såkaldt almindelige mennesker sættes sammen og bliver opfordret til at skabe et fællesskab.

ØSTJYSK BOLIGS STEMMER 09 FORRETNINGSFØRERE GENNEM TIDEN C.V. HYTTE PETERSEN ca. 1963 til 1984 I begyndelsen af 1960 erne besluttede bestyrelsen at indsætte en professionel forretningsfører i Boligs elskabet Præstehaven. Valget faldt på skrædder C.V. Hytte Petersen, der havde et godt ry i området og ansås for at have den rette forretningsforståelse samt de kompetencer og færdigheder, der skulle til for at styrke Boligselskabet Præstehaven. Hytte Petersen viste sig at være en dygtig forretnings fører, der forstod sig på de sociale aspekter i et almennyttigt boligselskab. Blandt andet arrangerede han, sammen med nogle forretningsindehavere i Hasle, en årligt tilbage vendende fastelavnsfest for børnene i området. Selve forretningsførerrollen udviklede sig med årene, og den nuværende forretningsfører spiller en noget anden rolle end den, Hytte Petersen havde. Hytte Petersen stod for inspektionen af lejlighederne og deltog i byggemøder og lignende. Den helt store opgave i Hytte Petersens tid var planlægning og etablering af Bispehaven, som også var det hidtil største projekt i boligselskabets historie. BIRGIT NIELSEN 1984 til 1989 Birgit Nielsen blev ansat som regnskabschef af Hytte Petersen, og hun blev også Hytte Petersens efterfølger som forretningsfører i en periode på seks år. Herefter vendte hun i en kort periode tilbage til rollen som regnskabschef. Birgit Petersen fik med rollen som forretnings fører en stor udfordring i at løfte det store ansvar og gode arbejde efter Hytte Petersen. Samtidig var tiden blevet en anden, og problemerne med Bispehaven var begyndt at vokse. Tiden med Birgit Nielsen som forretningsfører blev derfor turbulent. Hun var dog en vellidt og meget social person, der med sin vindende personlighed løftede opgaven i perioden på trods af væsentlige problemer. ANDERS RØNNEBRO 1989 til 2003 Efter Birgit Nielsen tiltrådte endnu en stor personlighed i Boligselskabet Præstehavens historie. Anders Rønnebro blev forretningsfører i 1989. Boligselskabet Præstehaven havde vokseværk i den periode, hvor Anders Rønnebro stod i spidsen, og han var med til at opføre en lang række nye afdelinger. Samtidig udarbejdede han og selskabsbestyrelsen den meget fremsynede helhedsplan for Bispehaven, og Urban-projektet blev sat i søen. Der skete med andre ord mange vigtige ting i Boligselskabet Præstehaven i årene indtil 2003, hvor Rønnebro forlod Boligselskabet Præstehaven til fordel for Arbejdernes Andels Boligforening. LENE MYLIN 2003 Anders Rønnebros afløser Lene Mylin indtog posten som forretningsfører i en kort periode på 10 måneder. Kommunikationen mellem Mylin og bestyrelsen blev aldrig optimal, og rollen som forretningsfører lå ikke ligefor. Samtidig varr Mylin plaget af sygdom. Tilsammen førte dette til, at hun valgte at fratræde sin stilling og søge nye græsgange. ALLAN SØSTRØM 2003 til? En ny må på banen, og den nuværende forretningsfører Allan Søstrøm trådte til og samlede trådene. Allan Søstrøm havde som inspektør synet og inspiceret boligselskabets boliger siden 1997. Derfor var han godt inde i boligselskabets drift og problemstillinger og vidste, hvor han skulle lægge sine kræfter. Allan Søstrøm trådte til et lille stykke inde i det nye årtusinde, hvor der var stor fokus på sociale boligbyggerier. Allan Søstrøm blev straks kastet ud i den mest gennemgribende renovering i boligselskabets historie nemlig renoveringen af Bispehaven. Urban-projektet blev udviklet og afviklet, mens Søstrøm var forretningsfører, og resultaterne var flotte. Sammen med Aase Jensen, formand for Ry Andelsboligforening, og Else Christensen, formand for Boligselskabet Præstehaven, gik Allan Søstrøm forrest, da de to selvstændige boligforeninger indgik et administrativt samarbejde med Østjysk Boligadministration. I 2011 blev det administrative samarbejde konverteret til en reel fusion, og Østjysk Bolig var en realitet. Allan Søstrøm sidder stadig ved forretningsfører-roret.

10 BEBOERDEMOKRATI FØR OG NU MAN BLIVER GREBET AF DET De er begge motiveret af muligheden for at kunne gøre en forskel. Aase Jensen fra Ry har i mere end 20 år taget aktiv del i det lokale beboerdemokrati Nanna Andersen fra Tilst er helt ny. Beboerdemokrati er en af hjørnestenene i den almene boligsektor. Sådan var det engang, og sådan er det i dag. Sektoren er bygget op ud fra devisen om, at beboernes stemme skal være den største. At man som beboer kan få indflydelse på den afdeling, man bor i, er blandt beboerdemokratiets forcer. Og der er flere måder at få indflydelse på. Man kan som mange beboere blot nøjes med at møde op til det årlige afdelingsmøde. Men man kan også engagere sig fuldt ud ved at blive del af en afdelingsbestyrelse, der som enheder varetager beboernes interesser over for Østjysk Bolig som helhed. DET SURE MED DET SØDE I Skanseparken i Ry bor 70-årige Aase Jensen sammen med sin mand Frode. De er begge pensionister, og mens Frode er kreativ med staffeli og pensel, bruger Aase en stor del af sin tid på frivilligt arbejde i Østjysk Bolig-regi. Eller brugte. For efter mere end 20 års engagement har Aase Jensen trukket sig tilbage fra det frivillige arbejde nu i efteråret for at lade nye kræfter komme til. Alligevel deler hun gerne ud af den erfaring, hun har tilegnet sig de sidste årtier. Tilbage i 1993 blev hun valgt ind i den lokale hovedbestyrelse i Ry Andelsboligforening. Fem år tidligere havde hun mødt Frode, og han boede alment. Så det var faktisk kærligheden, der trak Aase ind i den almene boligsektor, da hun flyttede sammen med ham i hans bolig i 1989. I Ry Andelsboligforening var hun menigt medlem frem til 2001, hvor hun blev valgt til formand. Her sad hun frem til 2011, hvor fusionen med Østjysk Bolig blev en realitet. Siden fusionen og frem til i dag har hun været næstformand i Østjysk Boligs hovedbestyrelse. De har henholdsvis knap tre måneder og mere end 20 års erfaring, men deres bevæggrunde er de samme. Nanna Andersen (til venstre) og Aase Jensen har begge ønsket om at kunne påvirke udviklingen i den boligafdeling, hvor de bor.

BEBOERDEMOKARTI FØR OG NU 11 Det tager selvfølgelig en del tid, men det er meget givende. Jeg har haft mange gode oplevelser i bestyrelserne. Med andre ord er det blevet til 21 år i beboerdemokratiets tjeneste. Man bliver grebet af det. Det tager selvfølgelig en del tid, men det er meget givende. Jeg har haft mange gode oplevelser i bestyrelserne, fortæller Aase Jensen, der dog heller ikke lægger skjul på, at hun har været med til at tage nogle svære beslutninger undervejs: Jeg var blandt andet med til at nedlægge mig selv, da jeg sad som formand i hovedbestyrelsen for Ry Andelsboligforening. Det var ikke sjovt. Men det bedste var, at vi administrativt kom under Boligselskabet Præstehaven dengang i 2001. Det har tilført os masser af kapacitet for eksempel inden for økonomi. Før i tiden kunne vi ikke selv administrere henlæggelser til renovering af boligerne. I dag er det jo struktureret over de næste 30 år, forklarer Aase Jensen. Set over én kam har hun medvirket til både større såvel som mindre forandringer først i Ry Andelsboligforening og senere i Østjysk Bolig. Sammen med hovedbestyrelsen har jeg blandt andet været med til at træffe beslutning om renoveringer, som for eksempel nye vinduer og døre i flere afdelinger. I lidt større skala var vi med til at træffe beslutningen om, at der skulle bygges 37 boliger på Skæphøj her i byen. Og pt. er vi i gang med at bygge 33 boliger i Gl. Rye. Det er dejligt at kunne se de fysiske resultater af ens arbejde. Det giver mig en vis tilfredsstillelse, siger Aase Jensen. EN VEJ TIL PERSONLIG UDVIKLING Fysiske resultater forventer 20-årige Nanna Andersen også at få ud af sit engagement i afdelingsbestyrelsen. I september måned kom hun ind i bestyrelsen for den afdeling af ungdomsboliger, som hun bor i, på Stavnsvej i Tilst. Jeg kendte nogle af de folk, der sad i bestyrelsen for afdelingen i forvejen. Deres arbejde virkede spændende, så jeg hoppede ud i det. Jeg har oplevet, hvordan deres arbejde har gjort en forskel. For eksempel fik vi i sommer større terrasser, og vi har også fået nye køleskabe. Jeg kan godt lide, at man kan være med til at sætte sit præg på noget, forklarer Nanna Andersen. Hun bor nu på andet år i ungdomsboligen sammen med sin kæreste Anders. Som oprindelig Randers-pige er hun faldet rigtig godt til i Tilst, og hun fremhæver fællesskabet som noget af det, hun håber at kunne styrke qua sit arbejde i bestyrelsen. Men hun har flere motiver. For hun ser også sit engagement i det nære beboerdemokrati som noget, hun på sigt kan bruge i sit fremtidige arbejde: Jeg har tidligere siddet i elevrådet, og det var sjovt, at vi sammen kunne løfte noget. Det, at man kan få indflydelse, har også været min motivation for at blive aktiv i afdelingsbestyrelsen herude. Og så håber jeg på, at jeg med arbejdet kan blive bedre til at samarbejde. Det kan jeg bruge i jobbet som sygeplejerske, som er mit mål at uddanne mig til, fortæller Nanna Andersen, der i øjeblikket er i gang med social- og sundhedshjælperstudiet. VELOVERVEJET ENGAGEMENT Helt konkret har hun intentioner om at tage vaskehuset i afdelingen op på dagsorden i bestyrelsen, da hun synes, at det trænger til en overhaling. Maskinerne duer ikke altid, og bookingsystemet fungerer heller ikke optimalt, forklarer hun. Som alle andre fritidsinteresser kræver det tid at være med i afdelingsbestyrelsen. Men før hun stillede op til bestyrelsen, havde Nanna Andersen allerede gjort sig overvejelser om netop det med tiden: Tidsforbruget er en faktor, som jeg har tænkt over. Det skal ikke fylde for meget, for jeg har også mit studie. Indtil videre har vi ét møde om måneden, og så skal vi stå for at leje fælleshuset ud. Det virker overskueligt, siger hun med et smil.

12 FRA TRE TIL ÉN FUSIONEN ET ØSTJYSK FORNUFTSÆGTESKAB Nytårsskytset fra årtusindskiftet var knapt fyret af, da de indledende manøvrer blev taget frem mod en fusion af Boligselskabet Præstehaven og Ry Andelsboligforening af 1945. Først var samarbejdet udelukkende administrativt, men nu mere end et årti senere har det grebet om sig. I Aarhus stod Præstehaven som et alment boligfyrtårn med omkring 2000 boliger i kartoteket, og i Ry var den lokale andelsboligforening stærkt repræsenteret med rundt regnet 300 boliger i og omkring byen. Begge selskaber var velfunderede med mere end 50 år på bagen, men for at ruste sig til fremtiden og de næste 50 år var de på udkig efter fremtidssikre løsningsforslag. Et samarbejde kom på tale på baggrund af forskellige udfordringer i de to boligselskaber. Mens Ry kæmpede med at få de økonomiske ender til at mødes i en lille forening, tænkte man i Aarhus på at styrke udvalget af boliger for at imødese fremtidens efterspørgsel på almene boliger. I de to selskaber måtte der med andre ord nyt blod til for at sikre den fortsatte puls. VAR IKKE VILD MED IDÉEN I 2001 sad Aase Jensen som formand for Ry Andelsboligforenings hovedbestyrelse. Stigende og mere omfattende lovgivning på det almene boligområde gav mere papirarbejde, og derfor blev foreningen administrativt indlemmet i Boligselskabet Præstehaven. Vi kunne ikke blive ved med at køre som en lille forening. Vi havde ikke boliger nok til, at det kunne løbe rundt økonomisk. Da der samtidig blev indført nye momsregler for administration i almene boligselskaber, måtte vi kigge os om efter en løsningsmodel, der kunne spare os penge, og det blev en administrativ sammenlægning med Boligselskabet Præstehaven. Det kunne begge parter drage økonomisk fordel af, fortæller Aase Jensen. Men jeg var ikke vild med idéen til at begynde med. Det indebar jo, at vi skulle nedlægge os selv, tilføjer hun. EN LET SPISELIG LØSNING Boligselskabet Præstehaven skulle selvfølgelig også tygge på idéen om det administrative samarbejde, men det var der ikke mange ben i, fortæller formand for Præstehavens afdeling 2 Else Christensen, som både dengang og i dag også sidder som formand for boligselskabets hovedbestyrelse: Da vi i Præstehaven havde de første snakke om den administrative samarbejdsaftale, blev det let spiseligt, for der var jo økonomiske fordele. Repræsentantskabet var med på idéen fra begyndelsen, og personligt syntes jeg også, at det var en kanon idé at blive lagt sammen med Ry Andelsboligforening, fortæller Else Christensen.

FRA TRE TIL ÉN 13 Der var i høj grad tale om et fornuftsægteskab. Men vi havde i forvejen administrationssamarbejdet, så det var oplagt at følge det til dørs med en juridisk fusion, der sikrede os et bedre, mere velkørende og økonomisk fornuftigt selskab. Således kom det administrative samarbejde mellem de to foreninger på fode i 2001. I 2005 blev Østjysk Boligadministration stiftet som overordnet administrationsselskab for de to foreninger, og i 2011 fusionerede de tre parter til det, vi i dag kender som Østjysk Bolig. FUSION FOR FREMTIDEN Allan Søstrøm har været ved på sidelinjen under hele fusionsprocessen. I 2001 var han driftschef i Boligselskabet Præstehaven i dag sidder han som direktør og forretningsfører for hele Østjysk Bolig. Hele perioden fra da den administrative samarbejdsaftale blev indgået i 2001 til den endelige fusion blev en realitet i 2011 har været rigtig spændende. Vi har ændret mange ting, men beboerne har været enormt lydhøre undervejs. Men de ville godt lige sikre sig, at de havde nok information, inden de tre selskaber reelt blev lagt sammen, og det har vi brugt tid på. Jeg synes, det er lykkes meget godt. Der har været en positiv holdånd hele vejen rundt, fortæller Allan Søstrøm. Han fremhæver, at til trods for at fusionen var af praktisk og økonomisk karakter, så har den medført et udviklingspotentiale for det forenede boligselskab: Der var i høj grad tale om et fornuftsægteskab. Men vi havde i forvejen administrationssamarbejdet, så det var oplagt at følge det til dørs med en juridisk fusion, der sikrede os et bedre, mere velkørende og økonomisk fornuftigt selskab. En stor organisation står alt andet lige stærkere end tre små. Fusionen har også givet os mulighed for at udvikle os fremadrettet. Både geografisk set, men også når vi tænker i nye baner med hensyn til forskellige boligtyper, siger Allan Søstrøm og tilføjer: Fornuftsægteskaber holder ikke altid i det lange løb. Men det tror jeg, dét her gør. Allan Søstrøm, Aase Jensen og Else Christensen arbejdede tæt sammen for først at stable den administrative samarbejdsaftale på benene og senere den reelle fusion i 2011.

14 HISTORISKE MILEPÆLE MILEPÆLE I ØSTJYSK BOLIGS HISTORIE: 1939 Boligselskabet Præstehaven etableres. Selskabets oprindelige navn var egentlig Det Sociale Boligselskab i Hasle, opkaldt efter den københavnske pendant Københavns Sociale Boligselskab. 1941 De første beboere flytter ind i afdeling 1 Præstehaven. Samtidig flyttede rationeringsmærker og erstatningskaffe også ind i de danske husholdninger som konsekvenser af importforbuddet fra lande, der ikke var kontrolleret af det krigsførende Tyskland. 1945 Ry Andelsboligforening holdt sin første, stiftende generalforsamling den 11. december. Det var knap syv måneder efter, at danskerne kunne hive de forhadte mørklægningsgardiner ned og sætte lys i vinduerne for at markere befrielsen fra den tyske besættelsesmagt. 1950 De første beboere flytter ind i Ry Andelsboligsforenings daværende afdeling 1 Mågevej. Den månedlige husleje udgjorde da 140 kroner, men så rådede man også over tre værelser og to kamre. Det var også tiden, hvor en liter mælk kostede omkring 50 øre, og et halvt kilo kaffe kunne købes for knap syv kroner. 1958 De første beboere i Boligselskabet Præstehavens nyopførte afdeling 2 på henholdsvis Præstevangsvej og Viborgvej kunne flytte ind. De nye syv-etagers bygninger ragede godt op i det vestlige Aarhus på den tid, hvor sporvogne på 54. år stadig var en del af byens trafik.

HISTORISKE MILEPÆLE 15 1967 Ry Andelsboligforening af 1945, som var foreningens fulde navn, kunne byde de første beboere velkommen i den daværende afdeling 6 Skansehøj. Alle otte rækkehuse på adressen var 90 m 2 store, og det var en tid, hvor plantegningen over boligerne indeholdt rumbetegnelser som kammer, forstue, opholdsstue og varmerum. 1970 De første lejligheder i det nye, tidstypiske betonbyggeri på Hasle Centervej og Bispehavevej indtages af beboere i Boligselskabet Præstehavens afdeling 6 Bispehaven. Hasle Centervej hedder i øvrigt Centervej uden grund. Forklaringen findes i begyndelsen af 1970 erne, hvor det lokale sogneråd i Hasle havde planer om at opføre et stort indkøbscenter på vejen. Forpagteren, det dansk-svenske firma Schou Epa, løb dog fra aftalen, efter vejen havde fået sit navn. 1981 Den første afdeling af Ry Andelsboligforening, der geografisk set ikke har hjemme i Ry by, indvies. Der er tale om afdeling 10 Jægergårdsvej i Gl. Rye. I dag er det Skanderborg Kommune, der står for udlejningen af de fire ældreboliger på adressen. 1995 Ry Andelsboligforening fejrede sit 50-års jubilæum samme år, som Ry by kunne fejre 124 år på bagen. 2005 Østjysk Boligadministration oprettes og overtager administrationen af Ry Andelsboligforening og Boligselskabet Præstehaven. Formålet med den nye konstellation var at ruste begge boligselskaber til fremtiden ud fra devisen om, at sammen står vi stærkere. 2011 Den almene boligorganisation Østjysk Bolig kommer til verden som resultat af en total sammenlægning af Ry Andelsboligforening, Boligselskabet Præstehaven og Østjysk Boligadministration.

16 FREMTIDEN BANKER PÅ ALMENE BOLIGER EVERGREEN ELLER FALLERET STJERNE? For tusindvis af danskere er en almen bolig et stort hit. Fleksible og funktionelle boliger til en husleje, der er til at betale, topper stadig bolighitlisten for mange. Men hvordan ser det ud i fremtiden? Uddør boligformen, eller vil den stadig være populær om 50 år? Vi har kigget lidt i spåkuglen. Tilbage i 1984 var der ifølge Kim Larsen mange af de seje, der boede til leje. Godt nok sang nationalskjalden om Haveje et fribyttersamfund i Københavns Sydhavn i filmen Midt om natten. Men symbolikken var klar - det at bo i en lejebolig var knæhøj karse, som man ville udtrykke det dengang i 1980 erne; Altså helt i top. NÆR EN MILLION BOR ALMENT Boformen gav andre fordele end bag parcelhusets omkransende ligusterhæk, hvor man anonymt kunne afskærme sig fra omverden. At bo til leje understregede det vedkommende naboskab, og en kop sukker eller en sludder for en sladder var sjældent længere væk end et bank på naboens dør. Nok fik 1980 erne prædikatet fattigfirserne, men de var lige så meget fællesskabsfirserne. For allerede dengang var 15 % af de danske boliger tilknyttet til alment lejeboligselskab. I dag er 20 % af den danske boligmasse en del af den almene boligsektor. For at sætte andre tal på, så havde de almene boligforeninger tag over mere end 360.000 boliger i 1984; Et tal, der i dag er steget til mere end 560.000. I alt bor knap en million danskere i en almen bolig anno 2014. INDHOLD FREM FOR FORM Der er med andre ord stigende efterspørgsel efter boligtypen, men vil boformen forblive en populær evergreen, for nu at bruge et musikalsk udtryk? Eller daler successen, så de almene boliger som samlet masse bliver til en falleret stjerne? Lad os kigge lidt i spåkuglen for fremtidens boliger først med fokus på, hvordan de er indrettet. Ifølge fremtidsforsker og ph.d. Jesper Bo Jensen så vil fremtidens boliger have fokus på det, der er inden for husets vægge fremfor på det, der udgør væggene, så at sige. Det handler altså ikke om bygningens mursten, facadehældning og tagrender, men derimod om boligens indre med indbyggede, snedige løsninger, der kan lette hverdagen for familien i boligen. Jesper Bo Jensen fremhæver, at fremtidens bolig, skal være inspireret af brugerne beboerne frem for af visionære ingeniører, der fokuserer på tekniske vidundere frem for menneskelige behov. Der er brug for snilde løsninger. Vi skal ikke tænke på kloge huse, men vi skal tænke klogt om mennesker. Det giver bedre produkter til de danske hjem. Teknologien behøver ikke altid være ny den skal blot virke, bemærker Jesper Bo Jensen på Center for Fremtidsforsknings hjemmeside i artiklen Det dumme intelligente hus. Han fremhæver flere eksempler: En ovn, der kan tændes på afstand med en sms er måske ikke så tosset, men der er faktisk langt mere brug for en ovn, der kan stege en kylling på en halv time En spådom er dog, at fremtiden for den almene boligsektor afhænger af, om området kan forny sig selv, både hvad angår form og indhold. Men den oprindelige tanke bag det sociale boligprojekt bør holdes i ave.

FREMTIDEN BANKER PÅ 17 frem for på en time. De findes, men er mest udbredte i industrikøkkener. Gennem en analyse af danske familier i køkkenet ville tidspresset komme tydeligt frem. Hvad med de dyre emhætter, som enhver mand kan lide at prale med? Der er brug for produkter, der er snilde som simpelthen går i gang, når der er brug for dem og slukker, når der ikke skal mere ventilation til. Sensorer kan sagtens føle, om der er em i luften. Hvorfor er de ikke udviklet endnu? Fordi ingeniører ikke forstår husmødre og husfædre, konkluderer han. BRUG FOR EN VERSION 2.0. Lad os nu tage turen op i helikopteren og kigge lidt på den almene boligsektor som en integreret del af det danske samfund med fremtidsbrillerne på næsen. Eksisterer sektoren stadig om 50 år? Det afhænger ganske enkelt af, om og hvordan den formår at forny og tilpasse sig, spår Jesper Bo Jensen. Den almene boligsektor har brug for to ting for at overleve. For det første er sektoren i dag præget af for meget regulering. Det gælder blandt andet størrelsen på boligerne, der reguleres ved lov. I 1960 erne havde hver dansker et boligforbrug på 25 m 2, i dag er det omkring 50 m 2. Hvordan vil det se ud om 50 år? Vil hver beboer så efterspørge 100 m 2 at brede sig på? Tendensen er, at behovet for mere plads stiger, og derfor bliver reguleringen på det almene område også nødt til at blive ændret, så sektoren må bygge større boliger. De nuværende regler på området holder ikke om 50 år, og det kræver politisk velvilje at lave om på, mener Jesper Bo Jensen. Han henviser til de nuværende byggeregler på det almene boligområde, der lyder, at en familie bolig som hovedregel ikke må være større end 115 m 2, og boligarealet for en almen ungdomsbolig må ikke overstige 50 m 2. HOLD FAST I GRUNDTANKEN En anden ting i den nødvendige overlevelsespakke er ifølge fremtidsforskeren, at den almene boligsektor skal revurdere sit eksistensgrundlag: - Sektoren har brug for at definere sin rolle i samfundet på ny. Den har leveret boliger, da der var mangel på dem i 1950 erne og 1960 erne. Senere var sektoren aftager af sociale problemer i 1980 erne og 1990 erne. I fremtiden bør sektoren finde en anden grund til at være her. Et fremtidsscenarie, man kan frygte, er, at dem, der bor i den almene boligsektor, bor der, fordi de ikke har råd til at bo andre steder. Det kan skabe ghettodannelser, og det er ikke smart. Det burde være en mere broget skare af beboere, påpeger Jesper Bo Jensen og fremhæver landets biblioteker som et eksempel på en samfundsinstitution, der har redefineret sin rolle i samfundet: Sektoren skal nok overleve, som den er, de næste 20-25 år. Men over en længere periode skal der altså store omstillinger til, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen om fremtiden for den almene boligsektor. Pressefoto. - I dag har bibliotekerne fornyet sig med borgeroplysning. Men hvad så nu?, spørger han. Om det bliver knæhøj karse at bo til leje i år 2064, kan hverken en fremtidsforsker eller en nationalskjald sige med absolut træksikkerhed. En spådom er dog, at fremtiden for den almene boligsektor afhænger af, om området kan forny sig selv, både hvad angår form og indhold. Men den oprindelige tanke bag det sociale boligprojekt bør holdes i ave, pointerer Jesper Bo Jensen: - De almene boligselskaber bør beholde den grundlæggende idé om boligforsyning til de mennesker, der har behov for det. Sektoren skal nok overleve, som den er, de næste 20-25 år. Men over en længere periode skal der altså store omstillinger til, forudser han.

18 FREMTIDEN BANKER PÅ ØSTJYSK BOLIG FAVNER FREMTIDENS BOLIGBEHOV Store glasfacader pryder bygningen i Hasle, der blandt andet skal huse et mødrekollegie. I Østjysk Bolig bruger vi sloganet rammen om dit liv. Men det burde faktisk hedde rammerne om dit liv, for vi tilbyder mange forskellige rammer. Lige fra traditionelle familielejligheder over boliger, hvor beboerne har varmemesterkasketten på til ungdomsboliger for sårbare unge. Alt sammen for at kunne opfylde alles boligønsker også i fremtiden. På de foregående sider har fremtidsforsker Jesper Bo Jensen delt ud af sine spådomme om fremtiden for den almene boligsektor i Danmark. Han pointerer blandt andet, at sektoren har brug for at redefinere sin rolle i samfundet, hvis den stadig skal have sin eksistensberettigelse om 50 år. Det handler altså om at gen(op)- finde sig selv, uden at det skal lyde alt for spirituelt. Hos Østjysk Bolig har vi allerede sat gang i den omstillingsproces, det kræver at gå fra at være et traditionelt, alment boligselskab til at være en organisation, der optræder i andre roller end den som boligforsyner alene. I dag påtager vi os nemlig både et socialt ansvar såvel som et ansvar for at bygge boliger med et lavt energiforbrug. - Vi har ambitioner om at være et boligselskab for alle, uanset hvor i livet de befinder sig. Det betyder, at vi stiler efter både at kunne tilbyde boliger til børnefamilien, det ældre ægtepar og den unge studerende. Men vi tager ambitionerne et skridt videre, for det ligger os meget på sinde at tage et socialt ansvar. Derfor bygger vi også studieboliger målrettet nichegrupper i samfundet, herunder unge enlige mødre og psykisk svage unge, forklarer Allan Søstrøm, direktør i Østjysk Bolig. - At vi kan tilbyde en bred vifte af forskellige boliger til folk i alle livsfaser er desuden med til at ruste os til fremtiden, hvor der vil komme større fokus på den enkelte beboers individuelle behov. Dét behov skal vi stå klar til at opfylde, pointerer Allan Søstrøm. Forskelligheden i boligselskabets tilbud kommer også til udtryk på Nymarks Allé i Mårslet. I 2012 skød 65 boliger efter konceptet AlmenBolig+ op. Grundtanken bag plus-boligerne er, at beboerne i afdelingen skal klare mange praktiske ting selv, og så er bebyggelsen opført efter energiklasse 2020, der betyder lave energiudgifter. På grund af de to ting er huslejen lavere end i tilsvarende afdelinger. - Arbejdsgangene i vores AlmenBolig+-afdeling har krævet tilvænning både fra beboernes såvel som fra vores side som administration. Men nu har afdelingen efterhånden to år på bagen, og børnesygdommene er ved at være udryddet. Vi har i al fald fået blod på tanden til at opføre flere boliger efter samme koncept i fremtiden, fastslår Allan Søstrøm.

AFDELINGSOVERSIGT 19 ØSTJYSK BOLIGS AFDELINGER - OVERBLIKKET Afdelingsnavn Postnummer Opførelsesår Antal boliger 01 - Præstehaven 8210 Aarhus V 1940-1941, 1996 og 2010 63 (+ 7 ungdomsboliger) 02 - Præstehaven 8210 Aarhus V 1958-1959 131 03 - Ryhaven 8210 Aarhus V 1963-1965 124 05 - Rosengården 8000 Aarhus C 1933 91 06 - Bispehaven 8210 Aarhus V 1969-1973 881 09 - Rønnehegnet 8381 Tilst 1993-1994, 1997 og 2002 240 10 - Neptunvej 8270 Højbjerg 1993 24 (ungdomsboliger) 11 - Holbergsgade 8000 Aarhus C 1994 16 12 - Bymosevej 8210 Aarhus V 2000 102 (ungdomsboliger) 13 - Wilstersgade 8000 Aarhus C 2000 6 14 - Tuestensvej 8381 Tilst 2004 23 15 - Stavnsvej 8381 Tilst 2003 120 (ungdomsboliger) 16 - Rytoften/Ryhavevej 8210 Aarhus V 2007 102 (ungdomsboliger) 19 - Skødstrup 8541 Skødstrup 2012 33 20 - Marienlystvangen 8200 Aarhus N 2013-2014 40 21 - Mårslet 8230 Mårslet 2012 65 22 - Bjørnholms Allé 8260 Viby J 2012 21 (ungdomsboliger) 71 - Mågevej/Randersvej 8680 Ry 1949-1950 9 73 - Mågevej 8680 Ry 1953 6 74 - Ny Kirkevej, Isagervej, Siimvej 8680 Ry 1956 6 75 - Ny Kirkevej 8680 Ry 1962 8 76 - Skansehøj 8680 Ry 1967 8 77 - Søkildevej 8680 Ry 1996 7 78 - Isagervej 8680 Ry 1975, 1980 87 80 - Jægergårdsvej Gl. Rye, 8680 Ry 1981 4 81 - Hovedgaden 8670 Låsby 1981 6 82 - Skanseparken 8680 Ry 1984 14 83 - Skanseparken 8680 Ry 1984 22 84 - Stadion Allé 8680 Ry 1987 5 85 - Moselunden 8680 Ry 1989, 1991 og 1992 55 86 - Søkildevej 8680 Ry 1990 4 87 - Gerstedvej Gl. Rye, 8680 Ry 1998 8 88 - Skæphøj 8680 Ry 2004 37 89 - Kildebjerg 8680 Ry 2012 53 I alt boliger 2428

JUBILÆUMSSKRIFT FOR ØSTJYSK BOLIG OVERSKRIFT ØSTJYSK BOLIG SØREN FRICHS VEJ 25 8000 AARHUS C TELEFON 86 15 66 88 E-MAIL INFO@OJBA.DK WEB WWW.ØSTJYSKBOLIG.DK VI TROR PÅ, AT ALMENE BOLIGER ER OG SKAL VÆRE DEN BEDSTE OG MEST FLEKSIBLE DÆKNING AF BOLIGBEHOV OVER ET LIVFORLØB OG DETS OMSKIFTELIGHEDER. FRA MÅLSÆTNINGSPROGRAMMET 2013