Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B

Bilag 1C

Bilag 1D

Bilag 1E

Bilag 1F

Bilag 1G

Bilag 1H

Bilag 1I

Bilag 1J

Bilag 1K

Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner i Institut for Relationspsykologi og leder i Roskildeafdelingen 1. Dette har vi valgt at gøre for at få svar på flere forskellige problemstillinger. Derudover har vi valgt, at få nogle af de ting vi kigger på igennem opgaven set på med et professionelt psykologis synspunkt. I dette interview vil den tekst der er overstreget med lyseblå være interviewerens spørgsmål. Derudover vil den tekst der er skrevet i fed og overstreget med lyseblå, hovedspørgsmålet i den næste del af interviewet. På denne måde vil vi se interviewet er delt op i flere hovedspørgsmål. Nudge Nudging er en teori kendt igennem mange år i adfærdspsykologien, hvorfor har den først nu fundet fodfæste? Jeg tænker det er blevet brugt i pædagogiske sammenhænge, det der er nyt er at det bliver brugt bredt i samfundet. Hvorfor ser vi først den bliver brugt bredt samfundsmæssigt nu? Det er nyt at tænke det bredt samfundsmæssigt, vi lever i et komplekst samfund hvor vi gerne vil have en lettere hverdag. Dette hjælper et nudge os til. Det enkelte individ bliver igennem nudge inviteret til ikke at tænke selv og opføre sig nærmest som en robot. 1 http://relationspsykologi.dk/annette-groot 21/12-15

Hvordan kan dette ses Man kan fx se det igennem kampagner som har været oplysende, fx rygning kampagner der har løbet igennem mange år, nu bruger vi nudge til at arbejde med det på en anden måde. Vi kan konkluderer efter mange år med oplysnings kampagner at det tager for lang tid, man skal virkelig ville det for at ændre en vane. Derfor er nudging en ny måde at tænke det på og et kommer nudge fungere hurtigere Vi lever i et individ samfund hvor alle tænker på dem selv, det må være de andre der laver fejlen, derfor funger kun oplysning ikke så godt for os, da vi bare giver andre skylden. Magda osman siger at Nudging er en for let måde at gøre tingende på, vil du give hende ret i det? altså på en måde ja, på den måde hvor nudging giver enkelthed og gør at individet ikke skal tænke så meget selv, som tidligere nævnt bliver til en robot, jeg kan godt følge den nudging tanke. Hvorpå den anden side søger individet noget der giver mening og personlige erfaringer Hvorfor ser du det på denne måde? Vi kommer alle med vores egen historie der har stor betydning for de beslutninger vi tager, derfor bliver nudging for enkelt da det generalisere alle mennesker, og det kan man simpelthen ikke. Ser du på bagrund af dette nogle problemer der kan opstå via et nudge

Dilemmaet er at når vi ikke det nudge vi agerer ud fra så ændre folk ikke adfærd, folk smider stadig skrald på motorvejen selvom de i byen måske benytter sig af det smarte nudge skraldespand, vi bliver simpelthen afhængige af en ydre faktor for at kunne leve efter den ønskede adfærd. kan du uddybe det? Vi bliver afhængige af det vi kalder det ydre stillads stilladsering betyder man bygger et stillads op omkring et individ og vi støtter dem i den adfærd vi ønsker hvilket gør når det stillads ikke er det, så ser vi ikke den ønskede adfærd længere og vi er tilbage i vores gamle vaner. Her ser vi at et stilladsering ikke er til stede når et nudge ikke er til stede, og omvendt når vi har et nudge tilstede Nudging har vist sig at virke på mange plan, hvorfor virker det og hvordan kan man ud fra et adfærd psykologisk perspektiv forstå ideen bag det og kompleksiteten? Det handler om at vi lever i en kompleks verden der er mange ting vi skal tage stilling til, når vi kan opnå enkelthed er det det letteste. Derfor er et nudge noget vi hurtigt kan tage til os i hverdagen. Altså vi syndes det er lettere når nogen tager beslutninger for os? JA! du behøver fx ikke at benytte et kort for at finde rundt nogle steder mere du følger fx bare de grønne striber i vejen. Rammer og strukturer er kompleksitets reducerende, og angst dæmpende og dette betyder at nudge har grobund. Er det her vi benytter vores automatiserede system?

Så er vi nede i en første ordens kommunikation, vaner. Her benytter vi det automatiserede system, her arbejder vi faktisk med med Luhmann (sociolog og videnskabsteoretiker igennem det 20-århundrede) 2 Det er det ene kognitive system, hvordan fungere det andet? Ellers arbejder vi med meta-tænkning, hvor vi skal tage stilling til ting, vi skal forholde os til vores antagelser hvorfor tænker vi som vi gør, hvorfor tager jeg bare bil, hvordan på virker det miljøet, man stiller spørgsmål til alt. Og det er her nudging hverdagen lettere, vi behøver ikke tage hensyn til meta-tænkning?. Ja det er det. Vi for simpelt en bedre adfærd når nudget er tilstede, fx lufthavnen der benytter sig af at forme køer til os, da vi ikke kan gøre det ordenligt selv. Altså den store elefant der skubber den lille. vi benytter os dog altid af meta tænkning hver gang vi skal fokuserer på noget nyt. Kan du forklare hvordan nudge benytter det automatiserede system? Vi søger at gøre livet enkelt og let for os selv. Derfor tager vi bilen vi vil bruge så lidt energi så muligt. Nudging forsøger på en måde ubevidst at gå uden om det kognitive system altså fordi vi gerne vil have folk til at gøre det ubevidst. Hjerne fungere således at vi heller vil gøre ting enkelt end kompliceret altså benytte sig af så lidt energi så muligt. 2 http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/jura/juridiske_biografier/niklas_luhm ann

Hvordan fungerede det at give folk et sjovere alternativ end hvad de normalt er vant til, her kan fx nævnes det at gå på et klaver op af en trappe fremfor at tage rulletrappen. Altså jo det kan fungere, men vi kan igen snakke om stiladsering. Det betyder jo at det skal være tilstede konstant. Hvis det er det kan man jo være i tvivl om folk stadig synes det er sjovt. Ville det fungere under teorien nudge? Umiddelbart jo det ville det, men udover nudge skal skubbe os i den rigtige retning, er det jo en teori der vil gøre hverdagen lettere. Spørgsmålet er om det gør det med et sjovere alternativ vi kunne sagtens komme ud for det er mere tidskrævende at benytte sig af. Derfor kunne det tænkes at det ikke ville virke på den til tænkte målgruppe. Adfærdspsykologi Vi vælger at bruge nogle teorier der ligger meget langt tilbage, fx Trial-and-Succes af Edward L. Thorndike, (1900). Kan vi stadig benytte os af denne teori selvom den ligger langt tilbage? Den er stadig meget relevant adfærd der giver opmærksomhed/succes gentager sig. Så det vil sige vi kan arbejde med den og antage at den ikke er outdatet. Ja den er overhovedet ikke outdatet

Vi har også valgt nogle andre metoder og teorier fra bogen Bisgaard N.J & Rasmussen J Pædagogiske Teorier 4. Udgave 2005 Denne bog er i størstedelen skrevet med henblik på børn gør det en forskel for de metoder og teorier bogen udlægger? Ja det er menneskeligt, det betyder ikke noget om det er børn eller voksne man benytter disse metoder på. Man har været optaget af hvordan man skaber forandringer og motivation for børn i mange år. Denne forskel at løfte det op på voksne gør ikke noget vi benytter os af samme metoder. Hvordan mener du man kan ændre en adfærd > og er det hensigtsmæssigt at ændre en adfærd med den travle hverdag vi allerede har, med tanker på hvor meget det kræver for et individ at fokusere på det? Det er mega vigtigt med den viden vi har om det at vi ændre adfærd løbende fx med den viden vi har om klima problematik vi har, vi som individer bliver nød til at forandre adfærd. For dels at kunne leve sammen, og dels at kunne skabe bæredygtigt samfund Så du ser det meget vigtigt at adfærd forskning fortsætter? Det er vældig vigtigt at nogen forholder sig til folks virkelige adfærd fx er der mange flere der siger de køber økologi end der i realiteten er der er langt fra tanke til handling. Der skal være nogen der for os til at handle mere adækvat Vi fokuserer meget på straf som adfærds ændring i vores retssystem og samfund, er dette mere relevant end at fokusere på noget positivt, hvad fungere bedst?

Vi lever i en kultur hvor vi er meget optager af fejl straf modsat belønning det er en gammel kulturel forståelse at vi lære gennem straf. Det er er relativt nyt vi er ressource fokuserede. Hvilken er at fortrække ressource fokuserede eller straf orienteret? Det man i tale sætter bliver gentaget, derfor kan fokus på fejl gøre at vi gentager fejl, derfor vil jeg altid sætte ressource fokuserede tænkning altså positiv tænkning som det ideale, specielt hvis man vil have et individ til at ændre adfærd. Kampagne Hvordan mener du at en adfærdsændring sker? Viden-holdning- adfærd, Adfærd holdning viden? Adfærd-holdning-viden er nudging. Det er det der er for let, det er mere komplekst da vi er forskellige individer med forskellig historie. Vi kan ikke bare generalisere på den møde. Hvordan sker en adfærds ændring så? Det er en kombination af viden noget nudging, vi skal guides lidt i en ny adfærd i nogen henseender. Der skal oftest være personlig motivation, vi kan ikke bare skubbe et individ der i virkeligheden ikke vil ændre adfærd. Hvis du vil stoppe med at ryge skal du være motiveret for det. Hvordan påvirker kampagner individet til ændring af adfærd?

Vi bliver vant til at se en kampagne og pludselig overser vi det i stedet for at tage stilling til det. Fx med rygning har vi set mange kampagner her er regler og straf nu set som den eneste adfærds ændring. Bente halkier lektor i kommunikation på RUC siger jo fx I følge Bente Halkier er der en tendens til, at kampagner der fokuserer på at hælde mest mulig information om kampagneemnet i hovedet på folk, ikke virker. Ej heller virker de kampagner som primært går efter det enkelte individ, eller som tror at folk går lige så meget op i kampagnens problemstilling, viden og emne som kampagnefolkene selv. 3 Derfor skal man have fat i sociale netværk Hvordan mener du at massemedier(reklamer) påvirker individets adfærd? Vi kommer i hverdagen til at overse reklamer og lignende da vi ikke mener det er relevant for os. De bliver nærmest usynlige for os fordi de ikke indgår i den hverdag vi lever i, selvom der selvfølgelig er noget vi lægger mærke til, men det er hovedsagligt når vi selv vil Andet relevant Man siger at børn og unge har et bevægelses behov når de har siddet stille for længe, er det noget man ser hos voksne. Voksne har også et bevægelses behov, voksne er bare blevet pacificeret, de har lært at sidde stille og lytte igennem hele deres skole tid og bliver motorisk dovne. 3 Kilde - http://www.dr.dk/arkivp4/fyn/medier/indslag/2011/06/08/130841.htm

Er det noget en cykel tur på job være et svar på, og på denne måde forbedre Livskvalitet. Man ved at det højner livskvaliteten at bevæge sig mere, det forebygger jo mange livstils sygdomme. Dovenskab og vaner er en ond cirkel, vi kan ikke let benytte os af ny adfærd. Samfundet har modstridende interesser samfundet har industrielle og økonomiske interesse i at holde folk i bilen og sidende på sofaen. Derfor er en adfærds ændring på mange måder svær at benytte sig af.