Fasen efter raskmelding

Relaterede dokumenter
Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding

Fasen efter raskmelding i et arbejdspladsperspektiv et kvalitativt studie af raskmeldtes tilbagevenden til arbejde

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

Skabelon for fastholdelsesplan

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen

April Sygefraværspolitik

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

Skabelon for fastholdelsesplan

Procedure ved sygefravær

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Guide til praktisk stresshåndtering

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Procedure ved sygefravær

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

NÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815

SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR RETTEN I NÆSTVED

Retningslinier for håndtering af sygdom

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

Samarbejdet mellem kommuner og pensions- og forsikringsselskaber

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Kirsten Petersen

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

H v i s d u b l i v e r s y g

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Transkript:

Fasen efter raskmelding - i et arbejdspladsperspektiv Ladekjær Larsen E, Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2015 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Syddansk Universitet 1

Fasen efter raskmelding - i et arbejdspladsperspektiv Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden projekt nr. 31-2011-03 PLAN FOR FREMLÆGGELSE Baggrund Metode Resultater Konklusion Perspektivering 2

Baggrund og formål Tilbagevenden til arbejde Fasen efter raskmelding Oplevelse og håndtering af TTA- processen Arbejdspladsen som social organisation Formål - at undersøge fasen efter raskmelding med særlig fokus på, hvordan arbejdspladsen håndterer raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter længere tids sygefravær 3

Metode Plejehjem A Plejehjem B Renovations væsen Ambulance tjeneste Feltarbejde Marts-juni 2012 Okt. 2012 April-Aug 2012 Okt. 2012 Sept 2013-Feb 2014 Juni 2014 Sept 2013-Feb 2014 Juni 2014 Antal Interviews kollegaer Antal Fokusgrp.intw. kollegaer Antal interviews Ledere Tilbagevenden medarbejder 8 6 4 8 2 2 1 1 2 gange 2 gange 2 gange 2 gange 2 gange 2 gange 2 gange 2 gange

Raskmeldte deltagere Ambulanceredder Skraldemand Plejehjemsansat Sted A Plejehjemsansat Sted B Raskmeldte Mand, 58 år 35 år i ambulancetjenesten Mand, 56 år 7 år i renovationsvæsenet Kvinde, 44 år 14 år i plejesektoren Kvinde, 51 år 1 år i plejesektoren Årsag til sygefravær Brækket ben Skulder og ryg smerter Albue smerter Depression Sygemeldte i 4 mdr 6 mdr. 3 mdr. 2 mdr. Deltid i 1 mdr 4 mdr. 4 mdr. 6 mdr. 5

Arbejdets karakter Fysisk krævende Teamarbejde Selvstændigt Ansvarsfuldt Mentalt krævende Højt arbejdstempo Lange arbejdsdage Skiftende arbejdstider Nedskæringer 6

Resultater feltstudie plejehjemsansatte Den sociale position der skabes i en TTA proces gennem interaktion mellem arbejdspladsens aktører Sygemeldte kan ikke kategoriseres Skaber usikkerhed for samtlige aktører Mangler klarere regler for hvordan man kan blive hjulpet over på den anden side 7

Resultater: feltstudie renovationsarbejdere & ambulancetjeneste Udfordringer ift. at sikre jobfastholdelse efter raskmelding: Delvis raskmeldt Ændrede arbejdsopgaver Ændret arbejdsrolle Individuelt ansvar 8

Resultater af tværgående analyse med fokus på kollegastøtte Arbejdsforhold der påvirker kollegers muligheder for at støtte raskmeldte: Grader af interaktion Forstyrrelser i arbejdsrutiner Forholdet til raskmeldte Holdning til sygefravær Både strukturelle og sociale forhold på arbejdspladsen enten understøtter eller besværliggør kollegaers muligheder for at hjælpe en sygemeldt tilbage til arbejde. 9

Konklusion Fasen efter raskmelding i forbindelse med længerevarende sygefravær er kendetegnet ved: at der skabes udfordringer for flere af arbejdspladsens forskellige aktører, ikke kun den raskmeldte men også kollegaer bliver påvirket og påvirkes af raskmeldtes reintegration på arbejdspladsen imødekommelse af disse udfordringer kan med fordel integreres i fremtidige TTA initiativer ved at kollegaer medtænkes som partnere i TTA processen 10

Perspektivering Hvordan fremover imødekomme nogle af de udfordringer, der opstår, når raskmeldte kommer tilbage som delvis raske ift. - håndtering af smerter, træthed og nedsat mobilitet - ændrede arbejdsopgaver og ændret rolle på arbejdspladsen - muligheder for kollegial støtte Hvilke foranstaltninger er der mulighed for at iværksætte indenfor nedslidningstruede brancher ift. - tilrettelæggelse af mindre krævende arbejdsopgaver - sikring af tilknytning til arbejde trods længerevarende nedsat funktionsevne

Publikationer Ladekjær Larsen E; Labriola M, Nielsen CV, Petersen KS (2014) Betwixt and between: workplace perspectives on work reintegration in the elderly sector in Denmark. Disability and Rehabilitation. Early Online. DOI: 10.3109/09638288.2014.982831 Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV, Ladekjær Larsen E Staying connected workplace perspectives on work reintegration among dustmen and emergency personnel. (expected for publication 2015) Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV, Ladekjær Larsen E Work reintegration after sick leave: - workplace conditions affecting coworkers ability to be supportive. (expected for publication 2015) 12

Kontakt oplysninger Eva Ladekjær Larsen Mail: elarsen@health.sdu.dk Mobil: 6550 4245 Kirsten Schultz Petersen Mail: Kirsten.Petersen@stab.rm.dk Mobil: 2381 8571 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland 13