Grønne træer, sorte veje. Et udspil til effektiv og miljøvenlig vinterbekæmpelse

Grønne træer, sorte veje Et udspil til effektiv og miljøvenlig vinterbekæmpelse

Forord Håndbogen har til formål at skabe et sammenhængende overblik over de mange komplekse problemstillinger, der relaterer sig til ændringer i vinterbekæmpelsen samt den overordnede sammenhæng mellem salt, planter og vandmiljø. Problemstillinger, der strækker sig over flere forskellige kommunale områder og som kræver en samlet indsats. UDARBEJDET AF Konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje Ivan Yanchev Jaime Pérez Molina Jonas Nørgaard Klügel Michael Pedersen Pauline Hagensen Sarah Ingemann Hansen For By- og Miljø i samarbejde med Frederiksberg Gartner- og Vejservice LAYOUT & DESIGN Jonas Klügel Frederiksberg Kommune De miljømæssige resultater, vi ønsker at opnå gennem ændringer i den nuværende vinterbekæmpelse vil ikke blot styrke Frederiksbergs grønne miljøprofil, den vil i høj grad også komme kommunens borgere og virksomheder til gode på længere sigt. De ændringer, vi anbefaler, vil ikke kun tilgodese kommunens mange vejtræer og anden grøn beplantning, men også sikre borgerne imod kloridforurening af deres drikkevand. Det er vores målsætning, at denne håndbog skal danne grundlag for ændringer af fremtidens vinterbekæmpelse. Derfor vil vi i håndbogen, foruden råd og vejledning omkring saltskadede træer, give et indspark til kommunens grønne profil samt dens vision om en by med flotte grønne træer om sommeren og sikre sorte veje om vinteren. TRYK Frederiksberg Bogtrykkeri Maj 2015 Side 3

Indhold Forord 3 1. Indledning: Vejen til grønne træer, sorte veje 7 1.1 En holistisk tilgang 8 1.2 Håndbogens indhold 8 1.3 Tak til 9 2. Salt og saltskader 11 2.1 Natriums effekt på planterne 12 2.1.2 Kloridernes effekt på planterne 12 2.1.3 Salt i byerne 12 2.1.4 Planternes symptomer på saltskade 14 2.2 Saltskader i jorden 16 2.2.1 Virkninger på jordens komposition af næringsstoffer 16 2.2.2 Virkninger på jordens struktur 16 2.2.3 Ændringer i ph-værdien 19 2.2.4 Mobilisering af forurenende stoffer 19 2.2.5 Forringelse af jordens kvalitet 19 2.3 Saltskader i grundvandet 20 2.4 Saltskader på infrastrukturen 22 2.5 Saltskader på køretøjer 22 2.6 Saltskader hos dyr og mennesker 23 3. Lokalisering af saltskader 23 3.1 Redskaber til diagnosticering 24 3.1.1 Måling af klorid- og natriumkoncentrationer i bladene 24 3.1.2 Måling af klorofylkoncentrationer i bladene 25 3.1.3 Måling af ledningsevnen 25 3.1.4 Jordbundsprøver 25 3.2 Anbefalinger til at skabe overblik 26 4. Løsningsmodeller til beskyttelse af miljøet mod salt 28 4.1 Forebyggelse af saltskader 28 4.1.2 Træsorter 29 4.1.3 Saltværn 29 4.1.4 Saltabsorberende planter omkring træerne 29 4.1.5 Forhøjet beplantning 30 4.1.6 Potteplantning 30 4.2 Oprydning efter saltskader 30 4.2.1 Jordafvaskning 33 5. Løsningsmodeller til glatførebekæmpelse i vintertjenesten 33 5.1 Acetater 34 5.1.1 Fordele og ulemper ved acetater 34 5.2 Formiater 34 5.2.1 Fordele og ulemper ved kaliumformiat og natriumformiat 35 5.3 Urea 35 5.3.1 Fordele og ulemper ved Urea 36 5.4 Biprodukter fra landbruget 36 5.4.1 Fordele og ulemper ved Safecote 36 5.5 Friktionsforbedrende midler 37 5.5.1 Fordele og ulemper ved friktionsforbedrende midler 37 5.6 De forskellige tømidlers miljøpåvirkninger 37 5.7 Tømiddelsspredere 41 5.7.1 Monteringssystem 41 5.7.2 Tømidlets fodringssystem 41 5.7.3 Spredningssystem 42 5.7.4 Overvågningssystemer 42 6. En samlet strategi 43 6.1 Omkostninger 43 6.1.1 Omkostninger vedrørende tømidler m.m. til glatførebekæmpelsen 45 6.1.2 Omkostninger til udskiftning og beskyttelse af træer og beplantning 45 6.1.3 Omkostninger til drikkevandspåvirkning/ grundvandsbeskyttelse 45 6.1.4 Omkostninger til miljøpåvirkninger af recipienter 46 6.1.5 Andre forhold, der er påvirket af vinterbekæmpelsen 46 6.1.6 Generelt om de samlede omkostninger 46 6.1.7 Opgørelse af de årlige omkostninger efter omlægning af den nuværende vinterbekæmpelse 47 6.1.8 Et økonomisk beslutningsgrundlag 48 6.2 Case vedrørende Frederiksberg Kommune 48 6.2.1 Nuværende vinterbekæmpelse 49 Side 4 Side 5

6.2.2 Omkostninger til beskyttelse og udskiftning af træer og planter. 50 6.2.3 Omkostninger til grundvands-/drikkevandsbeskyttelse 51 6.2.4 Omkostninger vedrørende miljøpåvirkning af recipienter 53 6.2.5 Andre forhold, der påvirkes af vinterbekæmpelsen 54 6.3 Samlede omkostninger til glatførebekæmpelse 55 6.4 Forslag og anbefalinger fra projekt Grønne træer, sorte veje 55 6.4.1 Investeringer og årlige omkostninger efter omlægning en anden vinter vinterbekæmpelse 57 6.4.2 Omkostninger til udskiftning og beskyttelse af træer og beplantning 58 6.4.3 Omkostninger til drikkevandspåvirkninger/ grundvandsbeskyttelse 59 6.4.4 Omkostninger til miljøpåvirkning af recipienter 59 6.4.5 Andre forhold (korrosionsskader) 59 6.4.6 Afrunding 60 7. Referencer 61 8. Bilag 64 1. Indledning: Vejen til grønne træer, sorte veje De fleste danske kommuner benytter stadig natriumklorid 1 som det primære tømiddel i glatførebekæmpelsen. Det sker, fordi salt er et effektivt og billigt tømiddel, der kan holde vejene sorte og dermed nedsætte antallet af trafikulykker om vinteren. Imidlertid er der en klar mistanke om, at salt har negative effekter på det ellers ønskede grønne miljø omkring vejene såsom træer, grundvand, mikroorganismer og dyreliv foruden på køretøjer, infrastruktur og bebyggelse, hvor salt kan forårsage korrosion eller afskalning. Denne håndbog udspringer af et projekt fra 2014-2015, der handlede om at udarbejde en strategi til beskyttelse af vejtræerne mod saltskader på Frederiksberg; en bykommune med en klar politik om, at enhver borger skal kunne se et træ fra sit vindue. Til dette blev der nedsat en tværfaglig gruppe bestående af seks akademikere med baggrund i biologi/agronomi, miljøingeniørvidenskab, geografi, jura, kommunikation og sociologi. Det blev til et studie af mange projekter og forskning i forhold til miljøvenlig glatførebekæmpelse foretaget i ind- og udland. Det stod hurtigt klart, at der i de danske kommuner er størst behov for at få skabt et overblik over den viden og de erfaringer, som allerede er gjort i forhold til miljøvenlig glatførebekæmpelse samt at få gjort erfaringerne praksisorienterede. Derfor henvender håndbogen sig til Vej & Park -afdelingerne i alle landets kommuner med inspiration, råd og redskaber til en mere miljøvenlig glatførebekæmpelse. 1 Natriumklorid vil i den resterende håndbog blive betegnet som salt eller vejsalt Side 6 Side 7

1.1 En holistisk tilgang Det er et almindeligt billede i de danske kommuner, at både borgerne, politikerne og de kommunale medarbejdere prioriterer og føler lige så stort et ansvar for de skridfaste veje som for det sunde, grønne miljø også i storbyerne. Om sommeren henvender borgerne sig til kommunen angående træernes trivsel, mens de om vinteren henvender sig om snerydningen. Borgerne ser ikke nødvendigvis en forbindelse mellem vejsaltning om vinteren og træernes trivsel om sommeren. Samtidig kan der være uenigheder mellem forskellige fagpersoner om, hvorvidt der er tale om saltskader eller andre eksterne påvirkninger såsom trafikforurening, dårlige jordbundsforhold eller genererende ny bebyggelse. At arbejde med miljøet fordrer generelt en holistisk tilgang og et samarbejde på tværs af fag internt i kommunen og nogle steder også på tværs af afdelinger og/eller kommuner samt med eksterne aktører. Håndbogen henvender sig derfor til en bred målgruppe i kommunerne. 1.2 Håndbogens indhold Håndbogen vil give et overblik af følgende: En gennemgang af vejsaltets påvirkning af miljøet Hvordan en saltskade kan blive lokaliseret Hvordan der kan forebygges imod saltskader Et overblik over alternativer til vejsalt En samlet strategi og et økonomisk overblik til en alternativ vinterbekæmpelse 1.3 Tak til Når et projekt, som dette, er gennemført, plejer man at takke alle dem, der har hjulpet til. Det vil vi også meget gerne, selvom der er risiko for, at vi glemmer at nævne nogen. Er det tilfældet rettes hermed en stor beklagelse og tak for hjælpen. Vi vil gerne takke Ole Phillip, Peter Lassen, Stefan Carlino, Mich Have, Kim Wolfram, Morten Højer, Dorthe Kjerulf, vejfolk og gartnere fra Frederiksberg Gartner og Vejservice for møder, information, hjælp, god behandling og husly under projektet. Tak til Karsten Klintø og Dennis Poulsen fra Vej- og Parkafdelingen for møder og information og tak til Anne Stalk fra Bygge- Plan og Miljøafdelingen for gennemlæsning af vores materiale, møder og information. Christina Kastrup Madsen, Furesø Kommune, og Kim Sørensen, Københanvs Kommune, har velvilligt fortalt os om deres forsøg med henholdsvis CMA og kaliumformiat, hvilket har været nyttigt og tak for det. Freddy Knudsen og Michel M. Eram skal have en tak for at tage imod os i Vejdirektoratet med en kompetent og tålmodig indføring i vinter- og glatførebekæmpelsens omfattende kompleksitet. Morten Ingerslev og Oliver Bühler fra Københavns Universitet, Skov & Landskab, takkes for at mødes og hjælpe os med at forstå tømidlers påvirkning af jord og planter. Tak til Thomas H. Larsen og Ole Ambrosius fra Orbicon A/S, der har forsynet os med særdeles brugbar information om forskellige aspekter af vinterbekæmpelsens mange problemstillinger. Sidst men ikke mindst tak til certificeret korrekturlæser, BA i fransk Side 8 Side 9

og retorik Julie Culmsee Pedersen for sproglig og grammatisk korrekturlæsning. 2. Salt og saltskader Vi håber, håndbogen vil blive brugt rundt omkring og vi glæder os til at se flere grønne træer og sorte veje derude. Ivan Yanchev: Cand. polyt. (civilingeniør) Jaime Pérez Molina: Cand. agro og miljøbiolog. Jonas Nørgaard Klügel: Cand. scient. i Geografi og Geoinformatik. Michael Pedersen: Cand. jur. (jurist) Pauline Hagensen: Cand. scient. soc. (sociolog) Sarah Ingemann Hansen: Cand. mag. i Visuel kultur og kommunikation og formidling. Billede 1: Frederiksberg Kommunes saltlager hos Frederiksberg Gartner- og vejservice. Salt er en kemisk sammensætning af primært natrium og klorid, men indeholder også calcium, magnesium og svovl. Masseproduktionen af vejsalt sker ved at evaporere havvand eller saltlage, men kan også ske ved udhugning af saltsten. Salt er blevet brugt som tømiddel siden starten af 1960 erne, men det har rejst en del miljømæssige problemstillinger, hvor saltskader på træer, beplantning og grundvand er særligt fremtrædende. I nogle tilfælde kan der være tvivl om, hvad der egentlig kan blive identificeret som en saltskade på et vejtræ, og hvordan man skelner saltskader fra beskadigelser fra fx trafikos, vibrationer i jorden eller nye bebyggelser. Kapitlet her følger saltets vej fra træerne Side 10 Side 11

gennem jorden ned til grundvandet og tilbage til træerne igen med den information naturen sender om, at den ikke trives med saltet. 2.1 Natriums effekt på planterne Træer og planter kan både tage skade af natrium og klorid fra vejsaltet. Natrium er et nødvendigt element i planternes fysiologi. Men et overskud af natrium i jorden vil også føre til et overskud af natrium i planterne. Det tvinger planten til at absorbere mere kalium og akkumulere det i cellerne for at justere den osmotiske balance, og det kan skade ældre blade. 2.1.2 Kloridernes effekt på planterne Klorid har svært ved at forme kemiske komplekser og er derfor et meget mobilt grundstof. Det udviser kun lidt affinitet 2 ved dets adsorption 3 med andre jordkomponenter. Kloridbevægelse i jorden er i høj grad betinget af vandstrømningen. Klorid er et essentielt mikronæringsstof til højere planter, men et overskud af klorid i jorden vil medføre, at det udkonkurrerer nitrat, sulfat og fosfat og dermed fratager planterne andre vigtige næringsstoffer. Når først kloriden er inde i planten, kan store koncentrationer forlænge palisadecellerne (smalle, cylindriske, stærkt bladgrøntholdige celler i løvblade). Men et større overskud af klorid er giftigt. Forskning viser, at saltskaderne især forekommer, når der bliver akkumuleret klorid i løvet. Af den grund er kloridindholdet i vejsalt mere skadeligt for bladene end natriumindholdet. 2.1.3 Salt i byerne Forskning viser, at aflejring af det luftbårne natriumklorid falder eksponentielt med en forøgelse af afstanden fra vejen. Den største sprøjteskade bliver som regel fundet indenfor 10 m fra vejen, men for nogle plantearter kan der også opstå skader, selvom afstanden er større. I bymidten er farthastigheden lav, hvilket giver færre sprøjteskader fra saltholdig væske fra vejene. Men saltskader, der er opstået som følge af optag via jorden er et større problem, og det kan i nogle tilfælde kræve, at jorden bliver udskiftet selvom saltningen er ophørt. Det kan tage lang tid, før symptomerne på en saltskade viser sig. Det kan hænge sammen med en forsinkelse af salttransporten til planten, når der er solid asfalt eller sten over jorden. Udbredelsen af saltskader er afhængig af mange faktorer. Udviklingen af symptomer og koncentrationsændringer i plantevævet kan ske forskellige steder over tid. Træer og planter gror takket være energien fra solen og næringsstoffer i luft og jord. De mest kendte næringsstoffer er nitrogen, fosfor og kalium, derudover er der også mange andre nødvendige næringsstoffer. Rødderne optager, hvad de har behov for af næringsstoffer og vand i jorden. Næringsstofferne skal være opløst i vand for at kunne blive absorberet af planterne. Helt naturligt vil en for lille tilførsel af næringsstoffer hindre plantens vækst. Men et overoptag af disse vil også tvinge planten til at bruge ekstra energi på at absorbere vandet bliver tykkere og grundvandspotentialet bliver mindsket. Saltstressede planter forsvarer sig ved fysiske og biokemiske forandringer, der har til formål at tilbageholde vandet trods høj ekstern osmostisk træk og bevarelse af fotosyntetisk aktivitet. Det gør planterne mere modstandsdygtige. Men tilpasningsmekanismerne har alligevel deres begrænsninger afhængigt af graden af udsathed. Planterødder kan kun ekskludere salt op til en vis koncentration. Når denne koncentration er nået, vil optaget af salt stige voldsomt og skade planten. 2 Affinitet er to stoffers tendens til at reagere ved hinanden På trods af, at salt er et stærkt opløseligt komponent, der normalt 3 Adsorption er den effekt, der får luftarter og væsker til at sætte sig på overfladen af faste stoffer ville være svært at akkumulere, kan en beliggenhed tæt på havet Side 12 Side 13

eller gentagende tilførsel af salt (fx som tømiddel) gøre jorden salt. Overskydende saltvand i rodnettet vil ikke bare føre til vandmangel, men vil også have direkte negativ effekt på træernes fysik. Saltindholdet i jorden afhænger ikke bare af kvantiteten af salt, men også af saltets karakteristika (Natriumklorid, som vi beskriver i denne håndbog, har andre effekter end eksempelvis kaliumklorid, der også er et salt) samt den mængde af vand, som den pågældende jord normalt indeholder. Jordtyper med fin struktur kan indeholde op til fem gange så meget vand som jordtyper af grovere struktur. På en given tør jordbund vil jorden med grov struktur have en jordbundsopløsning, der er fem gange større end i jordbund med fin struktur. 2.1.4 Planternes symptomer på saltskade De skadelige effekter af et højt saltindhold i planter vil komme til udtryk i form af døde planter eller manglende vækst. Hvis planterne bliver vandet tiltrækkeligt, men alligevel ikke nok til at vaske saltet væk, så vil planterne absorbere både natrium og klorid fra saltet, hvilket giver osmotisk stress i planternes celler. Til gengæld vil cellerne blive presset til at akkumulere flere mineraler og danne særlige sammensætninger for at bekæmpe saltets skadelige effekter. Planternes første reaktion er at reducere antallet af blade, derefter vil man kunne se, at planterne ikke gror, som de normalt ville. Når stressniveauet bliver mindsket, vil planterne igen gro bedre. Disse symptomer opstår, fordi fotosyntesegraden er lavere hos planter, der er udsat for salttilførsel, især i form af natriumklorid. Både intensiteten og varigheden af salttilførslen er væsentlige faktorer, der har indflydelse på optagelsen af salt, eftersom både natrium og klorid er meget mobile, bevægelige ioner. ne afhænger ikke bare af plantearterne, men også af, om saltet bliver tilført planterne foroven eller via rodnettet. Typisk vil overskydende salt resultere i misfarvning af kanterne på træets blade; de bliver mere brune og/eller hvide som på billede 2, hvis væv gradvist henfalder og bliver nekrotiske. Nekrosen følger bladets kant og udvider sig i bredden eller dækker straks hele bladet, når træet er stærkt udsat for salt. Hos nåletræerne bliver nålene brune fra spidsen og ind mod basen, og i nogle tilfælde vil træerne efterfølgende afblomstre for tidligt. Hårde skader kan medføre, at de modne nåle dør, mens skuddene stadig er grønne. Saltoptag via rødderne vil sjældent medføre den typiske ensidede skade på kronen som skader fra saltsprøjt vil gøre, men kan i nogle tilfælde følge et spiralmønster som følge af forskellene på de enkelte rødders udsathed. Sådanne skader vil normalt blive forværret i løbet af sommeren; især hvis der slet ikke er noget nedbør. I tilfælde af særligt hårde skader vil større og større grene dø, men i værste fald vil hele træet dø. Visse salttolerante plantearter er i stand til at akkumulere saltet i deres væv og endda afvise det gennem blade eller stilke. Men de fleste planter er ikke salttolerante og udviser hurtigt udtørringssymptomer: Tab af turgor (saftspænding), langsommere vækst, tidligt tab af blade, pletter og manglende udvikling. Symptomer- Billede 2: Et eksempel på nekrotiske blade med skader på bladvævet. Side 14 Side 15

2.2 Saltskader i jorden Klorider fra salt indgår i en kompleks biogeokemisk cyklus, hvor jorden kan agere både som kilde til såvel som opbevaring for uorganiske klorider. Selvom klorid er et mobilt ion, kan det stadigvæk blive ophobet i jorden, hvilket kan have negative effekter for jordens kvalitet samt grundvand og planter. Saltets effekt på jorden er opsummeret i som det ses i figur 1. Transport af jordpartikler Reduktion af vandets nedsivningsevne Jordens fauna 2.2.1 Virkninger på jordens komposition af næringsstoffer Salt ændrer jordstrukturen og ionsammensætningen via udskiftning af ioner i jorden. Natrium fra saltet erstatter calcium, magnesium, zink, nitrat og andre ioner og kan hermed reducere niveauet af næringsstoffer. Udvaskning af calcium fra jorden fører til en lavere basemætning i jorden, som har indvirkning på ph-værdien og vandnedsivningen. På vejstrækninger, hvor salt er benyttet periodevis, og hvor indholdet af ler i jorden er højt, vil risikoen være større for negative virkninger af jordbunden. Lækage af næringsstoffer Forringelse af jordstrukturen 2.2.2 Virkninger på jordens struktur Udvaskningen af calcium og magnesium fra jorden som følge af salttilførsel fører til en potentielt øget stoftransport i jorden. Jord, der indeholder ler og salt, er afhængig af calcium (og til en vis grad af magnesium) til dannelse af stabile aggregater/sammensætninger. Når koncentrationen af calcium er for lav, bliver aggregaterne og ler-partiklerne opløst, og stoffer i jorden bliver spredt af vand. Dette gør sig især gældende ved nedbør de steder, der på forhånd har fået tilført salt. I lerjord, der indeholder mange lermineraler, kan salttilførslen medføre hævelser, og i nogle sammenhænge kan dette resultere i en øget risiko for flydende ler. Natrium fra saltet er tæt knyttet til et stabilt lag af vandmolekyler. Dette kan føre til reduktion af den hydrauliske ledningsevne, hvis porerne i jorden er blokeret med partikler. Hvis jordstrukturen er ujævn, hvilket gør sig gældende for de fleste vejsider, kan stofferne blive transporteret ned til grundvandet. Side 16 Side 17 Ion erstatning + Na Salt (NaCl) Ændringer af ph Mobilisering af giftstoffer - Cl Figur 1: Saltets effekt på jorden.

En reduceret hydraulisk ledningsevne vil føre til en reduceret vandnedsivning og give dårlige forhold for plantevækst. Desuden vil en reduceret luftadgang for rødder i jorden være et resultat af, at aggregaterne og transporten af stoffer gennem jordprofilen kollapser, se figur 2. 2.2.3 Ændringer i ph-værdien Ændringerne i jordstrukturen kan føre til ændringer af ph-værdien i jordbunden. Opløsningen af jordbunden, såvel som ændringer i stofkredsløbet, kan desuden føre til forurening af jord (fx en større mobilitet og større adgang til tungmetaller). ph-værdien er vigtig for stabiliteten af stoffer i jorden, fordi ladningen af jordpartikler er ph-afhængige, hvor negativt ladede partikler almindeligvis er mere mobile end de positivt ladede. Jordpartiklerne indeholder mange næringsstoffer, som oftest er positivt ladede. Det betyder, at hvis de negativt ladede partikler rykker sig, så flytter næringsstofferne med. ph en ændrer overfladeladningen af lermineraler, aluminium og jern-oxider. Oxider er generelt positivt ladede ved ph-værdier under 7 og negativt ladede ved ph-værdier over 7. Dette vil variere med typen af lermineraler og afhænge af, hvor krystallinske oxiderne er. Midlertidig sænkning af ph-værdien på grund af ionbyttende processer vil resultere i en øget mobilisering af tungmetaller. Mobiliseringen af tungmetaller som cadmium og zink kan primært blive forklaret med forsuring og ionbytningsprocesser. 2.2.4 Mobilisering af forurenende stoffer Den øgede mobilitet af organiske og uorganiske stoffer som følge af salt i jorden, resulterer i en øget mobilitet og udvaskning af tungmetaller såsom bly og kobber fra overfladejorden. Tilsætningen af klorid vil øge mobiliteten af bl.a. tungmetallerne cadmium og zink på grund af dannelsen og frigivelsen af kloridkomplekser (molekyler, der har klorider i sig). 2.2.5 Forringelse af jordens kvalitet Mikroorganismer, der befinder sig i jord tæt på stærkt trafikerede veje, kan blive beskadiget af salt. I jordbundens økosystem er mikroorganismer, flora og fauna, afhængige af hinanden. Det er sta- Figur 2: Øverst ses et eksempel på en luftig og vandholdig jord, hvor der er plads til træets rødder. Nederst er jorden kollapset og der er derfor ikke ilt, vand eller plads nok til træets rødder. dig uklart, hvordan dette økosystem bliver påvirket af forskellige Side 18 Side 19

tømidler eller andre kemikalier. Kroniske virkninger på jordspringhaler (leddyr) er dokumenteret ved koncentrationer så lave som 480 mg natriumklorid, mens regnorme har vist sig at være mere tolerante overfor natriumklorid. Nedbør 2.3 Saltskader i grundvandet De negative effekter for grundvandet ved brugen af vejsalt som tømiddel hænger tæt sammen med, hvordan spredningen af saltet sker: Ved afstrømning af saltholdig væske fra vejoverfladen til dets omgivelser Ved sprøjt fra saltholdig væske fra vejene Ved afstrømning fra saltdepoter. De forskellige måder saltet kan sprede sig på er endvidere påvirket af følgende faktorer: Trafikken, jordens sammensætning, de klimatiske tilstande, vejsidebeplantninger, saltdepoternes beliggenheder m.m. Udvaskning af saltvand Grundvandsmagasin Boring Figur 3: Saltets vej ned til grundvandet. Vejsaltet når ned til grundvandsmagasinerne via afstrømning af saltvandet fra veje, sne og saltdepoter. Når saltvandet rammer jordoverfladen, bliver det filtreret ned i grundvandsmagasinerne, se figur 3. I jorden afhænger salttransporten af den positive eller negative elektriske ladning af jorden, affiniteten af jordtyperne, reaktioner med andre substanser i jorden og lignende. Saltet vil fremstå som ioner i vandet. De positivt ladede natrium-ioner vil bidrage til jord-ionbytningsprocesser, og de negativt ladede klorid-ioner følger transporten af vandet. Saltet kan også blive indført i overfladevandet gennem saltvandets afstrømninger. Noget af overfladevandet kan modtage vand fra grundvandsmagasinerne, som allerede kan indeholde salt. Der er adskillige problemer relateret til øget natrium- og kloridkoncentrationer i grundvandet. Det store problem med øget natrium- og kloridkoncentrationer i grundvandsmagasiner er relateret til indvinding af grundvand til produktion af drikkevand. De forhøjede koncentrationer kan føre til, at man må opgive boringerne, hvis de ikke overholder de danske regler om grænseværdier for natrium (175 mg Na/l) og klorid (250 mg Cl/l) i drikkevand. Alternativt kan drikkevandet blive renset ved hjælp af avanceret vandbehandling på vandværket. Det underjordiske vandsystem kan opdeles i to kategorier: Terrænnære (lokale) og primære (regionale) grundvandssystemer. Kloridforurening i de terrænnære grundvandsmagasiner bliver flyttet med vandstrømmen til det primære grundvandsmagasins udledningspunkt (åer, vådområder, søer, etc.). Baggrundskoncentrationerne for klorid (20-60 mg Cl/l) er observeret i danske jord- og grundvandsmagasiner. De vigtigste kilder til klorid er: Vejsalt, luftbåren saltspredning fra havet, husdyrgødning, resterende saltvand fra jorden og indtrængen af havvand. Side 20 Side 21

Den øgede brug af vejsalt fører til ændringer i vandkvaliteten i overfladevandet. De observerede ændringer i vandkvaliteten i vandområderne er: Ændringer i densitetsgradient Øget kloridkoncentration Ændringer i de cirkulære mønstre. I vandløb eller åer er der blevet observeret en stigende koncentration af klorid. Ændringerne i massefyldens gradient (størrelsesændring over tid) og cirkulationsmønstre er ikke observeret, fordi de ikke udvikler kemiske lag, og de har hurtige ændringer i vandkvaliteten. Mindre variationer af kloridkoncentrationer og lave koncentrationer er blevet observeret i større vandløb på grund af høj fortynding af salt. Den mest almindelige årsag til rust og korrosion på køretøjer, såsom biler, busser og cykler, er ophobning af vejsalt, snavs, fugt eller kemikalier i mindre, skjulte områder. Når beskyttende belægninger bliver ridset, selv i mindre grad, vil disse områder blive ud- kommune bedst, er det væsentligt at nærstudere miljøet. I dette For at kunne udvælge den løsningsmodel der passer hver enkelt Side 22 Side 23 sat for det rustende vejsalt. Af den årsag benytter man fx sjældent vejsalt som tømiddel i lufthavne. 2.6 Saltskader hos dyr og mennesker Vejsalt gør, at fugle får salt gennem deres kost, der kan være giftigt for dem. Fraværet af ferskvand i nære omgivelser kan også bidrage til et for stort saltindtag hos fugle og små pattedyr. Pattedyr kan bruge salt til at opfylde deres behov for næringsstoffer (natrium). Toksicitetsniveauet af salt er relativt højt for store pattedyr, men udgør ikke en trussel. Den største trussel for pattedyr er derimod den øgede risiko for at blive påkørt, når de forsøger at indtage salt fra vejene. I vandområder (søer, vådområder) med ringe vandudskiftning har vandet, der indeholder salt, tendens til at danne et lag i bunden. Dette lag ændrer vandkvaliteten ved at nedsætte koncentrationen af opløst ilt, hvilket fører til frigivelse af jern og mangan i vandet. Klorid-ioner kan også reagere med ioner af tungmetaller og slippe dem fri i miljøet. 2.4 Saltskader på infrastrukturen Klorid fra vejsalt trænger lettere gennem den beskyttende oxidfilm på ståloverflader end andre ioner. Derefter er ståloverfladen sårbar over for korrosion. Klorid fremkalder også korrosion på armeret stål i beton. Den korroderede stål danner revner i betonen og forårsager korrosion af armeringsstål og andre indlejrede metaller og er den hyppigste årsag til betonforringelse. 2.5 Saltskader på køretøjer Saltet er i forvejen bredt til stede i husdyrets kost, hvilket betyder, at det ikke er tiltrukket af vejsalt som kilde til næringsstoffer. Den største skade salt kan gøre på husdyr er, at det kan trænge ind i dyrets poter og forårsage infektioner. Den resterende salt på poterne kan også slikkes af af dyret selv, og derved øge dets saltindtag. Saltet påvirker mennesket på to måder. Ved vejsaltets fremstillingsproces bliver de små saltpartikler frigivet i luften og kan nå huden, øjnene, åndedrætsorganerne og fordøjelseskanalen, hvilket kan medføre irritation. Den anden mulige eksponering er relateret til saltindholdet i vand. Den høje koncentration af natrium i drikkevand kan forårsage forhøjet blodtryk. Hvis mennesket derudover indtager for meget klorid via fx drikkevand kan det desuden forårsage hovedpine, ubalancer og påvirke tarmfloraen. 3. Lokalisering af saltskader

kapitel bliver der givet konkrete redskaber og metoder til at diagnosticere saltskader samt til at skabe et overblik over særligt sårbare områder, der kræver snarlige tiltag. 3.1 Redskaber til diagnosticering Med det blotte øje er det muligt at vurdere løv-tab og den generelle tilstand af blade (fx størrelse, bruning, klorose, nekrose og visning af blade som beskrevet i kap. 2). Men for at kunne konkludere, at der er tale om en saltskade, er det nødvendigt med en kontrolprøve fra sunde træer (dvs. af samme træsort, der er plantet på samme tid i den samme type jord, men uden salteksponering). Det er nødvendigt, fordi salt netop ikke er den eneste faktor, der kan give disse skader. 3.1.1 Måling af klorid- og natriumkoncentrationer i bladene Ved undersøgelse af planterne for saltholdighed er det vigtigt at bemærke, at både klorid og natrium er meget mobile næringsstoffer, og de vil derfor let bevæge sig ud til de yngste blade. Derfor er det bedste væv til at teste for saltophobning at finde hos de yngste blade. varierer blandt plantearter. Mange træer vil fx allerede begynde at vise skader ved 0,3 % kloridindhold i tørvægt. Kloridkoncentrationen i bladene på by-træer kan være relativt høj sammenlignet med koncentrationen i skovtræer, som ofte er mindre end 0,4 mg Cl/g. Med hensyn til natrium så viser bladprøver fra løvtræer under forskellig salteksponering typisk et lavt stabilt natriumindhold, hvilket betyder, at forskellene er meget små mellem saltramte og sunde træer. Hvis der kun bruges bladprøver til at diagnosticere skader fra natrium, er det tilrådeligt at supplere med analyser af blade fra beskadigede træer samt separate analyser fra nærliggende ubeskadigede træer. For træafgrøder er natrium i bladvæv, der overstiger 0,25-0,50 % i tørvægt, ofte forbundet med skader fra natriummet. 3.1.2 Måling af klorofylkoncentrationer i bladene Klorofyl er det molekyle, der er ansvarligt for den grønne farve og for at opfange lys til bladene. Dannelse af dette molekyle via fotosyntese er påvirket af saltoverskuddet. Det betyder, at en anden måde at teste virkningen af salt på træer er at måle deres klorofylkoncentration. Når en vævsskade er let at iagttage, kan det være nyttigt at sammenligne saltindholdet i bladet placeret på forskellige sider af træet (ud mod vejen og væk fra vejen). Resultaterne vil sandsynligvis afvige pga. skader fra saltsprøjt. Derimod kan der forventes lighed i jordbundsprøver af saltoverskud hele vejen rundt om træet. Salt, der ligger på kviste og blade langs saltede veje, kan variere med temperatur og nedbør i prøvetagningsperioden - regn kan vaske det væk, og temperaturen vil påvirke træernes afgivelse af vanddamp. 3.1.3 Måling af ledningsevnen Når vandet indeholder salt, kan det lede elektricitet. Derfor fortæller målingen af ledningsevnen af vandet i jorden meget om dets saltindhold. Den gennemsnitlige grænseværdi for ledningsevne i jord er 4 mmho / cm. Men følsomme planter bliver dog allerede påvirket ved halvdelen af denne saltholdighed, og meget tolerante planter ved omkring dobbel så høj saltholdighed. Jordens ledningsevne kan blive målt med et konduktometer (ledningsevne-måler). Saltskader er primært forårsaget af ophobning af klorid i løvet, og hos nogle arter er mængden af nekrotisk væv på bladene direkte 3.1.4 Jordbundsprøver proportional med kloridindholdet. Derfor er en kemisk analyse af Da ledningsevnen alene ikke kan fortælle, hvilke næringsstoffer plantevæv almindeligt anvendt til at bekræfte skadeeffekten af klorid. Ved følsomme arter forekommer disse symptomer, når ophob- der er til stede i jorden omkring træet, er næste skridt at teste jorden for klorid. Jordbundsprøver kan give oplysninger om træernes ningen i bladene er 0,3-1,0 % klorid (tørvægt), men følsomheden vækstbetingelser. Det er tilrådeligt at tage prøver fra forskellige Side 24 Side 25

dybder i jorden, da ophobning af klorid og natrium kan ske dybere end 20 cm, og de forskellige dybder kan give et billede af dynamikken af saltet i jorden. For at teste gødningen af jorden, skal jordbundsprøverne først tørres og derefter tilsættes destilleret vand af flere omgange. Den udvaskede prøve bliver herefter samlet op og testet med sølvnitrat, da klorid reagerer med sølvnitrat ved at generere turbiditet. Ved hjælp af et fotometer er det muligt at vurdere usikkerhedsgraden og dermed bestemme kloridkoncentrationen i prøven. Værdier under 70 ppm af klorid er sikre for planter; højere koncentrationer i lange perioder vil forårsage forskellige grader af skader. Ved koncentrationer højere end 140 ppm, vil selv salttolerante planter vise symptomer. 3.2 Anbefalinger til at skabe overblik For at få et bedre overblik over træernes tilstand er det nødvendigt at være stringent i registreringen af kommunens træer. Ændringer i dataindsamlingsmetoder og registrering af data fra år til år kan give et uklart billede af tingenes tilstand. Men en konsekvent og fyldestgørende dataindsamling kan hjælpe til en visualisering af særligt sårbare områder, hvor træerne jævnligt bliver udskiftet eller på anden måde er i mistrivsel. Det anbefales kun at registrere trædød og mistrivsel for et år af gangen samt at indsamle GPS-koordinater for hvert enkelt vejtræ i kommunen. Derudover bør man føre en stringent indrapportering, så der fx kan laves en statistik eller få tegnet et kort over saltskaderne i kommunen. Tabel 1 er et eksempel på, hvordan dataindsamlingen kan blive gjort. Ved at give hvert enkelt træ en GPS-kode vil hvert enkelt træ få en unik placering på et kort og overordnet set kunne danne et bedre billede af, hvor i kommunen, der er flest udsatte træer. Dette vil så også give et bedre indblik i, hvor man skal igangsætte ændringer i vinterbekæmpelsesmidler først. Anbefales det at træet udskiftes? Er der observeret skader på træet, hvilke? Skal træet vandes i år? Plantet i år (marker med X) Træets GPSkode Side 26 Side 27 Træsort Plante dato Vejkode Vejnavn X Ja Nej Nej Træet vokser som det skal 1/4-2015 304 Xxxxxxx Quercus robur Fastgiata Ja 619 Xxxxxxx Løn 8/5-2010 Andre Bemærkninger Gammel Kongevej Peter Bangs Vej Nej Ja, der er begyndende råd i stammen Tabel 1: Et eksempel på dataindsamling af vejtræer.

Data om udsatte træer kan eventuelt blive sammenlignet med data om klorider i grundvandet og data om, hvor der bliver anvendt hvilke tømidler samt om doseringen af tømidler (på hovedveje bliver der oftere saltet end på mindre sideveje). På den måde kan det hjælpe til at udskille saltskader fra andre typer skader i miljøet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at målingen af klorider i grundvandet og klorider omkring træerne afhænger så meget af jordbundstypen, at det ikke kan blive set som et udtryk for, at andre steder med et lavere kloridindhold ikke også er saltskadede 4. Løsningsmodeller til beskyttelse af miljøet mod salt Det første skridt til at beskytte miljøet mod vejsaltets skadelige effekter, hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at vælge et andet tømiddel, kunne være at sikre, at vejsaltet ikke når planterne/ træerne samt grundvand. Dette kapitel giver forskellig inspiration og gode råd til træernes beskyttelse mod salt. 4.1 Forebyggelse af saltskader Vejtræer vil trives bedst, hvis de bliver placeret mindst to meter fra de områder, der bliver saltet, eftersom det meste af saltet kan blive spredt så vidt via trafikken. Men den værste og samtidig mindst synlige årsag til saltskader i nærheden af vejene er akkumulationen af salt i grundvandet. Afledning af spildevand med salt fra vejene via kloaknettet sikrer som udgangspunkt mod, at saltet når grundvandet. Der er dog en vis udsivning fra defekte kloakledninger og fra op-sprøjt fra vejene, som kan nå grundvandet. Jorden og planterne i overfladen vil ofte agere som et filter for regnvandet, så det ikke tager saltforureningen med sig længere ned i jorden. Men hvis der ofte bliver saltet samme sted, vil filteret efterhånden blive nedbrudt, og saltet vil nå de dybere jordlag. Det er derfor vigtigt at designe veje, gader og fortov på en måde, så saltet ikke når grundvandet. Det er også en løsning at lede det forurenede vand hen til et fordampningssystem, der kan udskille saltet til genbrug. Desværre betyder klimaforandringerne i de nordeuropæiske lande, at der kommer flere og voldsommere oversvømmelser end hidtil. Oversvømmelser kan overvælde det mest effektive dræningssystem. Derfor bliver der på nuværende tidspunkt arbejdet på løsninger, der kan hjælpe undergrunden med at absorbere og tilbageholde voldsomme regnskyl for at minimere skaderne. 4.1.2 Træsorter Der er stor forskel på træsorternes salttolerance, når det handler om saltoptag via rødderne. Træer som skovfyr, rødgran og birketræer, der alle er modstandsdygtige overfor tørke i form af frost og is, er særligt sensitive overfor saltsprøjt. Derfor er der ofte set saltskader på skovfyr og birketræers blade. Men samtidig optager disse træer ikke så meget salt via rødderne. Et meget typisk by-træ, der er resistent overfor salt, er lindetræet. Generelt er det dog anbefalelsesværdigt at vælge forskellige træsorter som vejtræer for at forebygge, at sygdomme spreder sig for hurtigt. Dette er en risiko, hvis man har valgt et begrænset antal træsorter. 4.1.3 Saltværn Saltværn i form af stråmåtter har en lille, men dog målelig beskyttende effekt. Forskning har vist en signifikant reduktion af natriumklorid efter saltningsperioden i de øverste 25 cm jordlag på de områder, der var beskyttet med 70-90 cm høje stråmåtter. 4.1.4 Saltabsorberende planter omkring træerne Visse salttolerante plantearter er i stand til at akkumulere saltet i vævet og endda skubbe det ud gennem deres blade eller stængler. Beplantning, der er i stand til at absorbere og akkumulere salt i dets væv, kan være en billig og miljøvenlig måde at udvinde saltet Side 28 Side 29

fra jorden på. Men såning og høstning af disse planter indebærer ekstra arbejde. Desuden kan rødderne ikke nå dybder, hvor saltet ofte er mest akkumuleret og forårsager den største skade. Saltabsorberende planter omkring vejtræer har potentiale som en forebyggende og beskyttende foranstaltning. De kan fange en del af saltet, der ellers ville trænge dybere ned i jorden og påvirke træernes optagelse af næringsstoffer. Tilsvarende til saltabsorberende planter er der nogle arter, der er i stand til at vokse i saltvandsjord, men som ikke akkumulerer saltet. Deres saltabsorberende kapacitet er lavere end ovennævnte, men de ville stadig kunne fungere som en fysisk barriere og optage noget af saltet, som ellers ville nå træernes rødder. 4.1.5 Forhøjet beplantning Man kan bringe vejtræerne ud af saltfarezonen ved at hæve grunden de står på, i forhold til den vej, hvor der bliver saltet. Det vil tilmed give træernes rødder bedre plads til at vokse og til at holde sig væk fra den mest saltforurenede jord. En ulempe ved dette er dog, at beplantningen i så fald tager meget mere plads, se figur 4. 4.1.6 Potteplantning Vejtræer kan også blive plantet i potter fyldt med sund jord både over og under jorden, hvilket i så fald kan danne en osmotisk barriere overfor salttilførslen og samtidig lade vandet flyde igennem. Udfordringen ved denne form for beskyttelse er at finde potter, der er store nok til alle træsorter, så de ikke går i stykker, når træet vokser. Det kan også være en dyr løsning, se figur 5. 4.2 Oprydning efter saltskader Barriere Vej Jord 50-80 cm Cyclesti Fortov Kan det allerede blive konstateret, at miljøet er saltskadet, er der behov for metoder til at håndtere skaderne. Jord Figur 4: Forhøjet beplantning Side 30 Side 31

4.2.1 Jordafvaskning Da både natrium og klorid er meget mobile ioner, flyder de let med vandet. Vanding af de saltskadede træers jord kan derfor forbedre situationen. Ulemperne ved denne metode er, at det kan blive nødvendigt med tilsætning af andre mobile mineraler såsom magnesium og calcium for ikke at fremprovokere mangel på næringsstoffer. Derudover risikerer man, at saltet vil ende i vandreservoirer. Den negative påvirkning fra natrium bliver ofte ændret eller reduceret, hvis der er tilstrækkeligt calcium i jorden. Det har vist sig, at natriumkoncentrationer falder i grantræets grene, som er udsat for salt, hvis der bliver tilsat calcium. Det er dog kun en delvis løsning, da kloriderne stadig vil være til stede i jorden og blive absorberet af planten. Men metoden kan vise sig nyttig i kombinationen med jordafvaskning. 5. Løsningsmodeller til glatførebekæmpelse i vintertjenesten Jord Jord Vej Cykelsti Fortov Urtepotten Der er mange tømidler tilgængelige på markedet til brug i vintertjenesten. De anvendte tømidler har forskellige egenskaber og effekter på omgivelser og miljø. I kapitel tre blev egenskaberne og de miljømæssige virkninger af vejsalt beskrevet. I dette kapitel vil egenskaber ved andre tømidler samt deres miljømæssige virkninger blive præsenteret. Tømidlernes effekt på miljøet vil blive sammenlignet med virkningerne af vejsalt. Den brede vifte af produkter kan samles i flere grupper: Acetater, formiater, urea (nitrogenindeholdende kemisk forbindelse), samt landbrugsbaserede- og friktionsforbedrende tømidler (som ikke er deciderede tømidler, men også er almindeligt anvendt i glatførebekæmpelsen i sig selv eller i kombination med salt). Figur 5: Potteplantning Side 32 Side 33

5.1 Acetater Acetater er kemiske forbindelser, der hovedsagelig bliver anvendt som tømiddel i fast form, mens den flydende form er foretrukket som præventivt tømiddel inden frosten sætter ind. Der findes flere acetater anvendt som tømidler: Natrium-acetat, kalium-acetat og calcium magnesium acetat (CMA). Acetat-tømidler er fremstillet ved omsætning af natrium, kalium, calcium og/eller magnesium og indeholder baser med eddikesyre. Produktionsprisen for eddikesyre er høj, hvilket fører til høje priser for de endelige produkter. 5.1.1 Fordele og ulemper ved acetater En sammenligning mellem vejsalt og acetater fremhæver følgende fordele og ulemper ved at bruge acetater som tømidler på veje: 5.2.1 Fordele og ulemper ved kaliumformiat og natriumformiat Kaliumformiat er et kendt og afprøvet tømiddel på dansk jord, men der bliver stadig forsket i dets egenskaber og effekter på miljø og veje. Sammenligningen mellem vejsalt og kaliumformiat fremhæver flere fordele og ulemper ved at bruge kaliumformiat som tømiddel på veje: Fordele ved formiater Forårsager mindre rust og korrosion Forhindrer binding mellem overflade og is Er mindre skadeligt for miljøet Ulemper ved formiater Omkostningsfuld Kan udtrække tungmetaller fra jorden Kan forårsage korrosion på nogle typer metal Fordele ved acetater Forårsager mindre rust og korrosion Er mindre skadelig for miljøet Har en længere tøeffekt Er anvendeligt til flere ting (binder fx støv til vejene og forebygger luftforurening) 5.2 Formiater Ulemper ved acetater Omkostningsfuld Smelteffekten er længere tid om at begynde Kræver høje doseringer Kan udtrække tungmetaller fra jorden Kaliumformiat forårsager mindre rust end salt på grund af fraværet af klorid. Produktet vurderes ikke at være skadeligt for miljøet, fordi det bliver nedbrudt let biologisk til uskadelige biprodukter og har et lavt biologisk iltforbrug. 5.3 Urea Urea (carbonyl diamid) er en organisk forbindelse, der er kunstigt fremstillet af syntetisk ammoniak og kuldioxid. Urea er mest brugt som en råvare til den kemiske industri og som fortovs-tømiddel. I nogle lande er urea også brugt som kilde til næringsstoffer (urea indeholder nitrogen). Urea sænker vandets frysepunkt og kan derfor blive anvendt som et fast fortovs-tømiddel eller i kombination med forskellige alkoholer, hvorved det bliver flydende. Der findes to formiatforbindelser, der er anvendelige som tømidler på veje: Natriumformiat og kaliumformiat. Kaliumformiat bliver anvendt i flydende form, mens natriumformiat bliver brugt i både fast og flydende form. Begge produkter blev oprindeligt udviklet til erstatning af tømidlet urea (som bliver beskrevet i næste afsnit) i lufthavnenes vintertjeneste og er senere blevet anvendt som tømiddel på vejene. Side 34 Side 35

5.3.1 Fordele og ulemper ved Urea I forhold til vejsalt har urea følgende fordele og ulemper: Fordele ved Urea Forårsager mindre rust og korrosion Ulemper ved Urea 5.4 Biprodukter fra landbruget Omkostningsfuld Mindre effektivt i glatførebekæmpelsen Tilføjer miljøet næringsstoffer og skaber ubalance Ureas biprodukter nitrit og nitrat kan forårsage høj algevækst Biproduktet ammoniak er giftigt, selv i lave koncentrationer Landbrugsbaserede tømidler bliver ofte anvendt i tillæg til vejsalt. Produktet Safecote er fx et blandingsprodukt bestående af restprodukter fra sukkerproduktionen, der bliver tilsat saltlagen. Der er tale om en blanding af klorider (for det meste natriumklorid) med forskellige landbrugsbiprodukter såsom: Melasse, sukker og biprodukter fra majsvæde, ost og ølbrygning. 5.4.1 Fordele og ulemper ved Safecote Brugen af Safecote til vintervejvedligeholdelse har følgende fordele og ulemper i forhold til den traditionelle vejsalt: Fordele ved Safecote Ulemper ved Safecote Omkostningsfuld Kan kun anvendes som tilsætningsstof til salt ikke alene 5.5 Friktionsforbedrende midler Midler som sand og grus kan blive anvendt til at forbedre friktionen mellem hjul og is på vejbanen. Disse produkter har ikke smelteegenskaber og bliver ofte anvendt i en blanding med salt eller andre tømidler. Det mest almindelige middel til friktionsforbedring er sand, men porøse materialer af vulkansk oprindelse som bundaske og aske bliver også brugt. Gruset er en blanding af sand med små sten og jordpartikler. For at undgå, at gruset danner klumper, skal det opbevares på et tørt sted eller tilføjes salt, hvis der er behov for at undgå frost. 5.5.1 Fordele og ulemper ved friktionsforbedrende midler Friktionsforbedrende midler har følgende fordele og ulemper i forhold til salt: Fordele ved friktionsforbedrende midler Det er billigt Mindre giftigt for miljøet Forårsager mindre rust og korrosion Virker ved enhver temperatur Ulemper ved friktionsforbedrende midler Kan ikke smelte sne og is Det reducerer saltets effektivitet i glatførebekæmpelsen Der er behov for en omkostningsfuld oprydning bagefter Det stopper kloaksystemer Kan accelerere saltkorrosion på køretøjer og infrastruktur Forårsager jorderosion pga. ekstraktionen Reducerer saltdoseringen Kan anvendes som væske til at fremstille saltvand 5.6 De forskellige tømidlers miljøpåvirkninger Forårsager mindre rust og korrosion Forbedrer saltets ydeevne i Miljøpåvirkningerne fra de forskellige tømidler er opsummeret kort glatførebekæmpelsen i tabellen 2 på næste side. Kan bruges i samme maskinel som vejsalt Generelt udgør gruppen af klorider den største trussel for miljøet, fordi klorider er meget mobile og påvirker jord og grundvand Side 36 Side 37

Grupper Produkter Miljøpåvirkninger Jord Vand Planter Dyr Er giftigt for dyrene ved høje koncentrationer og øger dyre-og køretøjs- kollisioner Giver brune blade, klorose, nekrose og generel osmotisk stress Kan hærde vandet og forårsage en vanddensitet, lagdeling Kan mobilisere tungmetaller, nedsætte jordens frugtbarhed, øge jorderosion samt jordpermeabilitet og ændre jordens ph-værdi Natrium-, magnesium-, calciumklorid Klorider (salte) Er relativt harmløst pga. lav toksitet Fungerer som gødning ved lave koncentrationer, men giver lav biomasseudbytte ved høje koncentrationer, forårsager bladbruning og reducerer frøspiring Kan hærde vandet, forårsage iltsvind og fremme algevækst Øger jordens ph-værdi og kan mobilisere tungmetaller Acetater Calcium-magnesium-acetat (CMA), natrium-, kaliumacetat Side 38 Side 39 Er relativt harmløst pga. lav toksitet Fungerer som gødning ved lave koncentrationer, men giver lav biomasseudbytte ved høje koncentrationer, forårsager bladbruning og reducerer frøspiring Hurtig bionedbrydelighed kan forårsage iltsvind, kan fremme algevækst Øger jordens ph-værdi og alkalinitet, kan mobilisere tungmetaller Formiater Natriumformiat, kaliumformiat Høje koncentrationer fører til dyreforgiftning Ingen observerede påvirkninger Forårsager vandeutroficeringnitratkoncentrationer (næringsbelastning) og iltsvind Urea Øger nitratkoncentrationer og jordens surhed Nitrogenprodukter Forårsager blad bruning og osmotisk stress Forårsager vanddensitet lagdeling Safecote Kan mobilisere tungmetaller, nedsætte jordens frugtbarhed og øge jorderosion Biprodukter fra landbruget Ingen observerede påvirkninger Ingen observerede påvirkninger Øger vandets turbiditet Kan forårsage jorderosion ved udvindingsstedet Sand, Ecotraction (vulkansk porøst materiale) Er giftigt ved høje koncentrationer Friktionsforbedrende midler Tabel 2: Miljøpåvirkningerne fra de forskellige tømidler.

(Se kapitel 2). Andre forbindelser kan dog også påvirke jordens kemi. Natrium i drikkevandet er uønsket i større koncentrationer, hvorfor forbruget bør være begrænset. Acetatforbindelser bliver let nedbrudt til biprodukter (kuldioxid og vand) i de øvre jordlag. Der sker en frigørelse af natrium, calcium, magnesium samt kalium, hvilket påvirker jordens kemi og egenskaber. Ved høje koncentrationer af acetat kan det nå jorden og overfladevandet. Nedbrydningen af acetater kræver ilt, som fører til faldende iltkoncentration i fx vandhuller. På den anden side giver nedbrydningen af acetater en nødvendig energikilde for alger og bakteriers vækst, som forårsager eutroficering (næringsbelastning) af overfladevandet. Natrium og calcium kan udtrække tungmetaller fra komplekse forbindelser og øge vandets hårdhed. Formiatspredningens virkninger på miljøet svarer til acetaternes. Formiater er også let nedbrydelige og frigiver også natrium- og kalium i miljøet. Formiat har dog et lavere biologisk iltforbrug end acetater. Højere koncentrationer er derfor nødvendige for at opnå samme virkning som ved brug af acetater. Urea udgør ikke i sig selv en trussel for miljøet, men biprodukter af urea kan have en indvirkning på jord og vand og foretage ændringer i deres egenskaber. Nedbrydningen af urea fører til frigivelse af kvælstofforbindelser (ammoniak, nitrit, nitrat osv.) Yderligere nedbrydning af kvælstofforbindelser er årsag til alge- og bakterievækst og et fald i opløsningen af iltkoncentrationer i vandet. relateret til den efterfølgende nødvendige oprydning af resterende sand og grus, da det ellers kan forårsage jorderosion ved udvindingspunktet, ændre jordens struktur, øge uklarhed i vand og luft og frigive partikler. Den positive miljøpåvirkning ved brugen af friktionsforbedrende er reduktionen af saltforbruget. 5.7 Tømiddelsspredere Tømidlers ydeevne og effekt er stærkt afhængig af deres anvendelsesmetoder. Spredningsudstyrets udførelse er derfor også vigtigt. Der en række faktorer, der bestemmer udstyrets ydeevne som fx: hvordan er det monteret på lastbilen/traktoren, hvordan bliver tømidlet transporteret fra beholder til spreder, tømidlets spredesystem, tankvolume etc. 5.7.1 Monteringssystem Der er to anlæg, som kan blive anvendt i tømidlets spredningsudstyr: Et bagklaps- eller undervognsmonteret anlæg (chassis). Det bagklapsmonteret anlæg bruger lastbilens tippelad (til opbevaring af tømiddel) og kan nemt blive placeret og fjernet igen. Mindre bagklapsmonterede anlæg kan også omfatte opbevaring til tømidler, men i begrænsede mængder. Undervognsmonterede anlæg er for det meste brugt, når store mængder af tømidler er påkrævet. Denne type udstyr er normalt monteret før vintersæsonen går i gang og kan afmonteres igen. Disse systemer indeholder altid opbevaringsrum til tømidler. Biprodukterne fra landbruget, der kan blive brugt som tømidler, er produceret ved en blanding af klorider (salte) og landbrugets basismaterialer (biprodukter fra fx majsvæde, ost, ølbrygning og afsukret melasse). Formålet med disse midler er at reducere de miljøskadelige effekter af vejsalt og forbedre saltets smelteeffekt. De fleste af miljøpåvirkningerne er derfor relateret til tilstedeværelsen af salt i blandingen. 5.7.2 Tømidlets fodringssystem Transporten af tømidlet fra beholder til spreder kan udføres via to fodringssystemer: Snegl- og kædesystem. De forskellige fodringsanlægs fordele og ulemper er kort listet nedenfor. Valg af fodringssystem afhænger af tømidlets type og egenskaber. Sneglsystemet fungerer bedre med frit flydende, tørt materialestørrelser, og kædesystemet er bedst til at håndtere forskellige De største bekymringer ved brug af friktionsforbedrende midler er størrelser partikler og fugtigt materiale, se tabel 3. Side 40 Side 41

System Fordele Ulemper Sneglsystem Robust (få bevægende dele) Høj blokeringspotentiale rametre: dosering, blandingsforhold, tilbageværende tømiddel etc. Formålet med disse systemer er at reducere førerens arbejde, dosering af forskellige blandinger af tømidler eller tilsætningsstoffer (saltvand, sand, vand, etc.), måling af resterende saltindhold og andre parametre, der kræves for en bedre styring af distributionen af tømidlet. Lavere maksimal materialestrøm Kædesystem Jævn strøm af materiale Jævnt spredningsmønster - Høj maksimal af materialestrøm Lav blokeringspotentiale Ikke jævn materialestrøm Kræver vedligeholdelse Tabel 3: Fordele og ulemper ved valg af fodringssystem. 5.7.3 Spredningssystem Valget af tømiddel bestemmer, hvilket slags spredesystem, der skal bruges. De faste tømidler (samt de tømidler, der er våde) er for det meste fordelt på vejen med roterende skive, hvorimod flydende tømidler bliver sprøjtet via dyser under tryk. Det at vælge den passende tømiddelsspreder/sprøjte kan reducere mængden af brugt tømiddel, forbedre doseringer og øge kvaliteten af vintervedligeholdelsestjenesten. Der er flere faktorer, der bestemmer sprederens/sprøjtens tekniske specifikationer. Blandt de vigtigste faktorer er: Tømidlets anvendelsesform - fast eller flydende (eller præ-befugtning af fast tømiddel), rutens afstand (afgør størrelsen på opbevaringsrum) og tilgængelige køretøjer (bagklaps- eller undervognsmonterede spredere), vejkonfiguration (bredde, linjer og omgivelser) etc. 6. En samlet strategi Når den endelige beslutning om valg af løsningsmodel i forhold til miljøvenlig glatførebekæmpelse bliver taget, er det nødvendigt at tænke i økonomiske muligheder og forskellige omlægninger. Dette kapitel skitserer alle de faktorer, der er vigtige at tage højde for og slutter med et case-eksempel i form af en mulig løsning for Frederiksberg Kommune. 6.1 Omkostninger Den nuværende glatførebekæmpelses effektivitet i forhold til trafiksikkerhed, begrænsning af faldskader og fremkommelighed er vigtig. Derfor må det blive opgjort, hvad de økonomiske omkostninger 4 og effekter ved fortsættelse af den nuværende vinterbekæmpelse er. Det er udgangspunktet for at kunne foretage en sammenligning med alternative scenarier. Indledningsvis skal der ske en opgørelse over arealet for vinterbe- 5.7.4 Overvågningssystemer Implementering af overvågningssystemer i spredere kan forbedre anvendelsen af tømidler og deres indflydelse på miljøet. De fleste overvågningssystemer er sensorbaserede og måler forskellige pa- Side 42 Side 43

kæmpelsen med tømidler. Det er nødvendigt at klassificere, hvilke veje/arealer, der skal have den højeste intensitet for vinterbekæmpelse, og hvilke veje/arealer, der skal have mindre intensitet. Det vil typisk være en opdeling af, hvilke veje der har betydning for den gennemkørende trafik eller forbinder bolig-/erhvervsområder med hovedfærdselsveje, og hvilke veje, der primært har betydning for den lokale nærtrafik. Bekæmpelsesstrategier vedrørende vejoverfladeegenskaber, trafikintensitet, vejr, spredning, nedbrydning m.m. skal klarlægges. Disse forhold vil typisk allerede være besluttet og skal gælde, uanset hvordan vinterbekæmpelsen gribes an. Hvis en del af vejnettet og arealer i øvrigt er udgjort af private fællesveje uden aftale om kommunal varetagelse af vinterbekæmpelsen, er forbruget af tømidler på disse arealer sandsynligvis ukendt, da snerydningen er grundejernes ansvar. Især i forhold til nedsivningsproblemet (tab af vejvand med salt) må dette forbrug blive vurderet fx som en procentdel af den mængde salt (i kg) vejbestyrelsen/kommunen anvender pr. m 2 vej på offentlige veje og på de private fællesveje, hvor vinterbekæmpelsen efter aftale er varetaget af kommunen. Derudover er det nødvendigt at opgøre, hvilke arealer der allerede bliver bekæmpet med alternativer til salt fx af hensyn til træer, beplantning, grundvand, søer og vandløb. Alle arealer opgøres i ha eller m 2. Omkostningerne til vinterbekæmpelse varierer hen over årene alt efter, hvor meget snerydning og bortkørsel af sne der er brug for. Denne variation vil forekomme uanset hvilket tømiddel, der bliver anvendt. Det er derfor antaget her, at variationer med øgede omkostninger som følge af særlig meget sne og frost vil være det samme, uanset hvilket tømiddel, der bliver anvendt og er derfor ikke medtaget i nedenstående sammenligninger, der er baseret på en gennemsnitsvinter (gennemsnitligt årligt forbrug af tømidler for de seneste mindst 10 år). Følgende omkostningskategorier bør blive opgjort for at opnå et økonomisk beslutningsgrundlag. 6.1.1 Omkostninger vedrørende tømidler m.m. til glatførebekæmpelsen Først og fremmest skal der ske en opgørelse af omkostningerne til den egentlige nuværende vinterbekæmpelse. Det drejer sig om omkostninger til indkøb, opbevaring og behandling af tø- og friktionsmidler, afskrivninger på materiel, mandetimer og drift til udkald, it-overvågning og styring samt omkostninger til eventuelle eksterne entreprenører samt uddannelse. 6.1.2 Omkostninger til udskiftning og beskyttelse af træer og beplantning Derefter skal man opgøre den del af omkostningerne, som går til udskiftning og beskyttelse af træer og anden beplantning, der kan blive henført til vinterbekæmpelsen. Det drejer sig om omkostninger til indkøb, til udskiftning, mandetimer og drift vedrørende træer og anden beplantning. Dertil afskrivninger, indkøb, opbevaring, mandetimer og drift vedrørende saltværn, og desuden omkostninger til eventuelle eksterne entreprenører og omkostninger til gennemvandning af plantehuller, rensning af kloakafløb og lignende og eventuel uddannelse. 4 Med omkostninger menes det økonomisk vurderede forbrug af ressourcer ved kommunens vinterbekæmpelse, ved beskyttelse af træer, beplantning og miljø mod skadelige virkninger af glatførebekæmpelsen samt ved opretning 6.1.3 Omkostninger til drikkevandspåvirkning/grundvandsbeskyttelse efter skadelige virkninger derfra. Med udgifter menes pengeværdien af en forpligtelse, der bliver opfyldt ved udbetaling. Når der bliver anskaffet fx en Her kan aktuelle og forudsigelige fremtidige omkostninger vedrørende drikkevandspåvirkning og grundvandsbeskyttelse som føl- maskine til vinterbekæmpelsen, foreligger der en udgift. Udgiften vil typisk blive opdelt i årlige omkostninger i form af afskrivninger. Side 44 Side 45

ge af vinterbekæmpelsen blive opgjort. 6.1.4 Omkostninger til miljøpåvirkninger af recipienter Spildevand er defineret som alt vand, der er afledt fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer. De spildevandsanlæg, der afleder (vandledninger, kloaker) og behandler spildevand (rensningsanlæg), koster kommunerne betydelige beløb i anlæg, vedligeholdelse og drift. Det er klart, at anvendelsen af tømidler på befæstede arealer bidrager til spildevandets indhold af de anvendte tømidler. Vejsalt i regnvandet fra befæstede arealer påvirker muligvis spildevandsanlægs effektivitet pga. enzympåvirkning og/eller vedligeholdelsesbehovet pga. nedbrydningen af kloakledninger i højere grad end andre tømidler. Omkostninger hertil som betyder øget pris for spildevandshåndtering bør medregnes. Det samme gælder omkostninger til anden sikring, begrænsning eller opretning af påvirkning af vandløb, søer og hav fra tømidler. 6.1.5 Andre forhold, der er påvirket af vinterbekæmpelsen Ideelt set bør omkostninger til skader på køretøjer, beton, stålkonstruktioner, fliser, vejbelægninger, fodtøj, husdyr m.m. med den nuværende vinterbekæmpelse blive opgjort. Der anvendes ca. 200.000 300.000 ton salt om året på de danske veje. Det er svært at skaffe præcise data om de omkostninger, der følger af saltningens skadelige effekter. Undersøgelser peger på, at korrosionsskader i et udviklet land udgør mellem 4 og 8 % af bruttonationalproduktet og at vejsalt bidrager til at forstærke dette fænomen. En kommunes bidrag til det samlede beløb, som følge af den lokale anvendelse af vejsalt, må skønnes i forhold til det lokale forbrug. 6.1.6 Generelt om de samlede omkostninger Opgørelsen ovenfor er udgangspunkt for beregningen af de omkostningsmæssige konsekvenser, der er ved omlægningen af vinterbekæmpelsen. For alle kommuner vil de to første omkostningsområder være relevante. Relevansen af de næste to omkostningsområder vil afhænge af de lokale forhold, mens det sidste kan være tilvalg, hvis en særlig helhedsorienteret profil eller lignende er ønsket. Selv de mere direkte omkostninger til vinterbekæmpelse og konsekvenserne for træer og beplantning kan være vanskelige at opgøre specificeret. Det skyldes, at vinterbekæmpelse og arbejdet vedrørende træer og beplantning kan være organisatorisk og budgetmæssigt integreret i det øvrige vej- og park-arbejde samt budget. Fx kan der i budgettet være afsat et bestemt beløb baseret på et antal udkald, der koster et bestemt beløb pr. gang. Der er dog ingen vej udenom at udarbejde et skøn så specifikt som muligt, hvis man vil lave en opgørelse, der rækker udover at sætte indkøbsprisen på salt i forhold til anvendelse af typisk dyrere alternative tømidler. Dette er bl.a. gjort i publikationer fra Vejdirektoratet, hvor også dosering pr. m 2 for hvert tømiddel ved samme temperatur fremgår. Se bilag 1, for et forslag til en samlet opgørelse af omkostninger vedrørende vinterbekæmpelse. 6.1.7 Opgørelse af de årlige omkostninger efter omlægning af den nuværende vinterbekæmpelse Når kommunen efter overvejelser om hensyn til træer, beplantning og øvrige miljøhensyn har besluttet at overveje en hel eller delvis omlægning af vinterbekæmpelsen, skal arealer med forskellige tømidler/friktionsforbedrende midler og disses dosering ved en gennemsnitsvinter fastlægges. Derefter kan omkostningerne opgøres for det nye scenarie under hvert punkt ovenfor. Til de enkelte omkostningskategorier i bilag 1 bemærkes: Omkostningskategori A: For hvert punkt skal man opgøre, hvad ændringerne mht. anvendelse af tømidler og friktionsforbedrende midler på forskellige arealer betyder i retning af færre eller øgede omkostninger. Man skal være opmærksom på, at ændret anvendelse af tømidler kan Side 46 Side 47

betyde behov for investeringer i nye opbevaringsfaciliteter og i nyt maskinel. Udgifterne til dette skal opgøres og indgå i beslutningsgrundlaget for en ændring. Bliver der valgt en omlægning, skal disse anskaffelsesudgifter indgå i opgørelsen af eventuelle ændringer i de årlige afskrivninger. Omkostningskategorierne B E: For hvert punkt, der er valgt medtaget i opgørelsen af de nuværende økonomiske effekter af vinterbekæmpelsen, opgøres eller skønnes udgifter efter ændringerne. 6.1.8 Et økonomisk beslutningsgrundlag Når omkostningerne til den nuværende vinterbekæmpelse kan holdes op mod omkostningerne og eventuelt behov for investering i et ændret scenarie, foreligger et økonomisk beslutningsgrundlag for den endelige politiske beslutning om vinterbekæmpelsen i fremtiden. Der kan eventuelt blive lavet et program eller regneark, hvor de lokale data kan blive indtastet, og forskellige scenarier er vist. Jo flere af ovenstående punkter, der kan blive opgjort/skønnet beløb for, jo mere nuanceret bliver beslutningsgrundlaget. I praksis vil mangel på data og vanskeligheder med specifikation sandsynligvis være en realitet som følge af lokal organisering og budgettering. Det bør dog ikke give anledning til at opgive et nuanceret økonomisk sammenligningsgrundlag, men i stedet til at prøve at se hvor langt man kan komme med skøn og sund fornuft i retning af ovenstående. 6.2 Case vedrørende Frederiksberg Kommune Sti, Solbjerg Kirkegård, og sidst men ikke mindst ca. 6.500 vejtræer, der bl.a. bidrager til kommunens identitet med landskendte Frederiksberg Alle i førertrøjen. Frederiksberg har ikke søer, åer og vandløb i større omfang. Næsten halvdelen af vandforbruget udvindes fra grundvand under byen, mens resten leveres udefra. Regnvand med indhold fra kommunens befæstede arealer (asfalterede m.m.) afledes via kloakafløb. Der er en del tiltag med lokal afledning af regnvand (LAR) og forsinkelse af afledning af regnvand for at sikre mod overbelastninger af kloakkerne ved monsterregn. Trafikken på vejene i kommunen er bytrafik med lave hastigheder. En væsentlig del af vejene i kommunen er private veje, hvor grundejerne står for vinterbekæmpelsen. Ligesom det gælder generelt for vinterbekæmpelsen i Danmark, er salt det væsentligste tømiddel i vinterbekæmpelsen på Frederiksberg. I det følgende vises, hvordan et oplæg til beslutning om vinterbekæmpelsen i de kommende år kunne se ud for en kommune som Frederiksberg. Det skal understreges, at der ikke er truffet politisk beslutning herom endnu. Der er end ikke udarbejdet et specifikt beslutningsoplæg, men det arbejdes der på. Denne case er et mindre bidrag hertil, der er begrænset af, at det indenfor rammerne for dette projekt ikke har været muligt at fremskaffe alle detaljerede oplysninger. I Frederiksberg kommune er der ca. 1,5 km 2 offentlig vej, privat fællesvej, fortove og cykelstier, som vinterbekæmpes i forskellig grad. Kommunen varetager hovedparten, mens grundejerne på private fællesveje har ansvaret for resten. I forhold til vinterbekæmpelse kan følgende overordnede karakteristik af Frederiksberg Kommune påpeges: Frederiksberg Kommune er en bykommune på 8,7 km 2 og har landets højeste befolkningstæthed. Samtidig har kommunen større grønne arealer, som Frederiksberg Have og Søndermarken, en hel del mindre grønne anlæg, som fx. Grøndalsparken, Den Grønne 6.2.1 Nuværende vinterbekæmpelse. I gennemsnit bruger kommunen årligt 1372 ton salt, 100 ton grus og 1 ton magnesiumklorid. Priserne på tø- og friktionsmidler varierer. Her sættes gennemsnitsprisen for salt til 500 kr. pr. ton, for grus til 250 kr/ton. og magnesiumklorid til 2100 kr./ton. Det giver en årlig omkostning på 687.500 kr. til indkøb af salt, 250.00 kr. til grus og 2100 kr. til magnesiumklorid. Side 48 Side 49

Hertil kommer et mindre beløb til CMA og kaliumformiat, som p.t. bruges til forsøgsstrækninger i mindre skala. I alt ca. 720.000 kr. om året. Ifølge Frederiksberg Kommunes regnskab afsættes ca. 8,2 mio. kr. om året til vinterbekæmpelse, der omfatter glatførebekæmpelse, herunder hovedsagelig saltning samt snerydning. Det er oplyst, at beløbet bl.a. omfatter 27 udkald à ca. 152.000 kr., dvs. i alt 4,1 mio. kr. Vinterbekæmpelsen varetages af medarbejdere, der i øvrigt er integrerede i Frederiksberg Gartner- og Vejservices (FGV) driftsopgaver. De pågældende står til rådighed, når der er behov for udkald til glatførebekæmpelse m.v. Der er endvidere omkostninger til behandling og opbevaring af tømidler, afskrivninger på maskinel og andre omkostninger vedrørende vinterbekæmpelse, se bilag 1, som i det videre arbejde med udarbejdelse af et endeligt beslutningsoplæg skal klarlægges vedrørende den nuværende situation. Det er i den forbindelse vigtigt at fastslå, om de ca. 8,2 mio. kr. dækker alle disse omkostninger, eller om der til vinterbekæmpelsen skal medregnes andre poster fra FGV s regnskab. Det har ikke indenfor rammerne for dette projekt været muligt at foretage en sådan klarlægning. 6.2.2 Omkostninger til beskyttelse og udskiftning af træer og planter. Det er oplyst, at der er budget til udskiftning af 100 vejtræer om året, og at det koster ca. 50.000 kr. om året at skifte et træ, når alt medregnes (se punkt 10 i bilag 1). Det vides ikke med sikkerhed, hvor stor en del af de foreliggende skader på vejtræer og beplantning, der skyldes vejsaltningen eller andre årsager eller i hvilket omfang, der er tale om kombinationer. Projekt Grønne træer, sorte veje er stødt på vurderinger, der regner med, at vejsalt bidrager til skader, der medfører behov for udskiftning af 4 % af det samlede antal vejtræer, der udsættes for vejsalt. Omregnet til Frederiksberg-forhold vil det dreje sig om ca. 260 træer ud af sammenlagt 6500 vejtræer om året. Det har ikke været muligt indenfor rammerne af dette projekt at få specificeret omkostningerne til udskiftning og beskyttelse af træer og beplantning, jvf. bilag 1, og i hvilket omfang disse måtte være dækket af posterne vedrørende vintertjeneste eller andre poster vedrørende omkostninger for FGV. Det er fx. klart, at der er omkostninger til indkøb, opbevaring, op- og nedtagning af saltværn og at omkostninger hertil må forventes at blive øget i takt med at planerne om LAR realiseres. Dette bør fastlægges i et videre arbejde med udarbejdelse af et endeligt beslutningsoplæg. 6.2.3 Omkostninger til grundvands-/drikkevandsbeskyttelse. Frederiksberg Kommunes borgere og offentlige og private virksomheder bruger ca. 5 mio. m 3 vand om året. Ca. 45 % hentes fra grundvand under byen. Resten kommer fra HOFOR fra boringer på Sjælland. Inden vandet sendes ud som drikkevand, bliver det behandlet så visse gasser, jern- og manganpartikler, forurenende stoffer såsom visse opløsningsmidler og bakterier fjernes. Frederiksberg Forsyning A/S varetager bl.a. vandforsyningen og spildevandshåndtering. En del af prisen for vandforbruget omfatter udgifter til afledning og behandling af spildevand via kloakker og rensningsanlæg. En del af spildevandet, der afledes via kloaknettet, kommer fra asfalterede veje m.m., såkaldt befæstede arealer, i form af regn- og smeltevand. På Frederiksberg drejer det sig om ca. 1,3 mio. m 3 om året. En stor del af vejsaltet, der bruges i glatførebekæmpelsen, føres sammen med dette spildevand gennem kloaknettet og videre til rensningsanlæggene. I forskellige undersøgelser regner man med, at 10 20 % af spildevandet med vejsalt fra befæstede arealer når grundvandet. Det skyldes utætheder i kloaknettet, opsprøjt af vejvand fra kørebanerne til ikke-asfalterede arealer og upræcis saltning. Hvis vi regner med, at 15 % af de 1372 ton vejsalt, der i gennemsnit årligt anvendes på Frederiksberg når grundvandet, bliver det til ca. 206 tons salt om året. Der regnes i forskellige undersøgelser med, at anvendelsen af vejsalt på private veje udgør 10 % af det offentlige forbrug pr. m 2. Arealet af private veje sættes her til 25% af de offentlige vejes areal. Saltforbruget på de private veje skønnes derfor til ca. 34 ton ((1372 ton x 25%) x 10%), hvoraf 15 %, svarende til ca. Side 50 Side 51

5 ton, ender i grundvandet. Samlet set ender i gennemsnit ca. 210 ton vejsalt om året i grundvandet under Frederiksberg Kommune. Undersøgelser foretaget gennem årene har vist, at vejsalt sandsynligvis er en betydelig kilde til øget indhold af klorid i grundvandet under Frederiksberg Kommune. Dette antages at fortsætte med den nuværende anvendelse af vejsalt og magnesiumklorid. Undersøgelser viser også, at andre forhold ikke kan udelukkes som kilder (indtrængning fra havvand og menneskeskabte kilder, som fx. lossepladser). Målinger omkring indvindingsboringer på Frederiksberg har vist indhold af klorid over kvalitetsgrænsen på 250 mg/l. I det drikkevand, der leveres i dag, er indholdet af klorid langt under kvalitetsgrænsen. I dette projekt, Grønne træer, sorte veje, har der ikke kunnet påvises særlige årlige omkostninger i dag til beskyttelse af drikkevandet mod påvirkning fra vejsaltning. Fortsat anvendelse af tømidler med kloridindhold bidrager til en risiko for, at det på længere sigt (ca. 40 år måske endda mindre) bliver nødvendigt at rense grundvandet under Frederiksberg for klorid inden det sendes videre som drikkevand. Vi har spurgt Frederiksberg Forsyning A/S, hvad det vil koste og hvordan det ville påvirke prisen for vand, men har ikke fået svar ved deadline for projektets afslutning. Ud fra beskrivelsen på Frederiksberg Forsynings hjemmeside af drikkevandets behandling i dag ser det ikke ud til, at en sådan rensning finder sted. fra forbruget af drikkevand i kommunens institutioner og forvaltningsenheder. For at spare omkostninger til rensning kan man i givet fald vælge en løsning, hvor grundvandet under Frederiksberg ikke længere skal anvendes til drikkevand og at alt drikkevand købes fra boringer på Sjælland. Formentlig vil man alligevel fortsat have omkostninger til bortledning af grundvand under Frederiksberg Kommune, da en mulig stigning af grundvandsspejlet, hvis vandet ikke længere bruges som drikkevand, sandsynligvis vil give anledning til problemer med fugtige kældre og medfølgende bygningsskader visse steder i kommunen. 6.2.4 Omkostninger vedrørende miljøpåvirkning af recipienter Frederiksberg Kommune har ikke åer, søer og vandområder, der påvirkes af spildevand og salt fra vejsaltning. Al spildevand, herunder regnvand, går bortset fra det ovenfor nævnte tab via afløbssystemet bestående af kloakker og rensningsanlæg. Der er ikke påvist særlige årlige omkostninger til beskyttelse og opretning af åer, søer m.v. som følge af påvirkning fra vejsaltningen. Alle omkostninger for Frederiksberg Kommune (og vandforbrugerne) vedrørende afledning og rensning af spildevand knytter sig til betalingen for dette afløbssystem. Med udgangspunkt i tilgængelige rapporter m.m. skønnes, at etablering og drift af rensningsfaciliteter med den nødvendige kapacitet vil medføre betydelige anlægsudgifter (40-45 mio. kr. i dag) og årlige omkostninger (30-35 mio. kr. i dag) til rensningen, da der er meget energikrævende. Beløbene forudsætter, at alt Frederiksbergs drikkevand skal renses, men hvis det er muligt at separere drikkevandet fra Frederiksbergs grundvand fra de øvrige drikkevandsleverancer fra boringer på Sjælland, kan beløbene halveres. Det vil alligevel betyde en væsentlig stigning i prisen for en m3 drikkevand, som skal betales af forbrugerne. Den direkte påvirkning af Frederiksberg Kommunes budget og regnskab vil komme I undersøgelser og artikler antydes, at spildevand med vejsalt kan have effekt på rensningsanlægs funktion. Biofos A/S står for rensningsanlæggene, der renser spildevand fra bl.a. Frederiksberg Kommune. For at finde ud af, om det konkret giver anledning til en højere pris for rensning af spildevand med vejsalt fra befæstede arealer og dermed øgede årlige omkostninger som følge af vinterbekæmpelsen, har vi spurgt Biofos A/S om dette. Der er ikke modtaget et svar ved deadline for dette projekt. Side 52 Side 53

6.2.5 Andre forhold, der påvirkes af vinterbekæmpelsen Ud fra undersøgelser og artikler må det antages, at anvendelsen af vejsaltning øger korrosion og nedbrydning af jern-, metal- og betonkonstruktioner. De fleste ved, at transportmidler ruster hurtigere, men fx broers og bygningers nedbrydning fremmes også af saltpåvirkning. og hvis der regnes med, at trafikintensiteten i kommunen er meget tæt (= mange køretøjer bliver påvirket af Frederiksberg Kommunes vejsalt). Kommunens bidrag til de samfundsmæssige omkostninger til korrosionsskader skønnes til ca.100 mio. kr., hvoraf en del påvirker det kommunale budget og regnskab direkte i form af øgede reparationer og udskiftninger af anlæg og køretøjer. I diverse undersøgelser og artikler ses forskellige skøn over de samfundsmæssige omkostninger ved korrosionsskader. Der foreligger estimater, der opgør de samlede samfundsmæssige årlige omkostninger til mellem 4 og 8 % af et udviklet lands bruttonationalprodukt. I Danmark vil det svare til omkostninger i størrelsesordenen ca. 115 mia. kr. 5 hvis man regner med 6%. Uden vejsaltning vil de fleste korrosions- og nedbrydningsskader alligevel forekomme, fordi skaderne skyldes vind og vejr og bl.a. naturlig tilstedeværelse af ilt og luftfugtighed. Det man ved er, at salt øger hastigheden af udviklingen af skader. I en ældre svensk foretaget af det svenske Korrosionsinstitutet viste, at anvendelsen af vejsalt koster ca. 5 mia. kr. i rustskader på biler, svarende til ca. halvdelen af samtlige korrosionsskader på svenske biler, og at det overført til danske forhold vil svare til ca. 2 mia. kr. svarende til ca. 3 mia. kr. i dag. Det må antages, at køretøjer bliver stærkt påvirkede af vejsaltning, men at halvdelen af korrosionsskaderne skyldes saltpåvirkning kan næppe overføres til andre korrosionsskader på fx. beton og stålkonstruktioner. Hvor stor en del af omkostningerne på ca. 115 mia. kr., der skyldes de 200.000 300.000 ton vejsalt, der årligt spredes på det det danske vejnet, har det ikke inden for rammerne af dette projekt været muligt at få et bud på. Hvis det forudsættes at være 10-20 % drejer det sig om 11,5 23,0 mia. kr. Forudsættes det at være 17 mia. kr., er næste problem at opgøre, hvor meget Frederiksberg Kommunes saltning med ca. 1372 ton om året bidrager med. Et simpelt regnestykke (17 mia. / 250.000 x 1372) giver 93,3 mio. kr. 6.3 Samlede omkostninger til glatførebekæmpelse Et bud på de samlede omkostninger for den nuværende vinterbekæmpelse i Frederiksberg Kommune udgør herefter summen af følgende beløb: 8,2 mio. kr. + beløb under punkterne 3 9 i bilag 1, der ikke indgår i de 8,2 mio. kr., men i andre poster i Frederiksberg Gartner og Vejservice (FGV) regnskabet og som skal medregnes helt eller delvis til vinterbekæmpelsen. Beløb under punkterne 10 17 i bilag 1, der helt eller delvis skyldes den nuværende vinterbekæmpelse. Nutidsværdien af potentielle omkostninger til rensning af drikkevand for klorider om 40 50 år. Hvis den nuværende anvendelse af vejsalt medfører øgede omkostninger for Frederiksberg Kommune til spildevandsrensning medregnes beløbet. Der bør opgøres et skønnet beløb for direkte påvirkninger af Frederiksberg Kommunes omkostninger og et beløb for de øvrige samfundsmæssige påvirkninger. 6.4 Forslag og anbefalinger fra projekt Grønne træer, sorte veje Frederiksberg Kommunes vinterbekæmpelse virker velorganiseret og effektiv. Der er passende fremkommelighed og rettidig glatførebekæmpelse. Samtidig er mængden af vejsalt løbende reduceret ved forskellige blandings- og spredningsteknikker. Der er dog fem problemer for Frederiksberg Kommune ved den 5 Danmarks BNP for 2014 udgjorde 1.919 mia. kr Side 54 Side 55

nuværende vinterbekæmpelse, der alle kommer fra anvendelse af natriumklorid og i mindre omfang magnesiumklorid: 1. I et vist omfang skader vejsalt og magnesiumklorid jord, træer og beplantning. 2. Anvendelsen af vejsalt og magnesiumklorid bidrager til, at der i fremtiden bliver mere og potentielt for meget klorid i grundvandet under byen, hvorfra ca. 45% af kommunens drikkevand kommer. 3. For at forebygge overbelastning af kloakkerne er der en del initiativer vedrørende LAR projekter, omkring hvilke der ikke bør anvendes kloridholdige tømidler. 4. Omkring kommunens fem indvindingsboringer bør der i beskyttelsesområder ikke anvendes kloridholdige tømidler. 5. Natriumklorid øger de samfundsmæssige omkostninger til korrosionsskader og egne omkostninger til korrosionsskader. Der bør satses både på CMA og kaliumformiat. CMA er billigere end kaliumformiat og vil i forhold til forventelige typiske temperaturer være tilstrækkelig effektivt. Kaliumformiat vil skulle anvendes ved temperaturer under fire til fem graders frost. Ud fra historiske data og prognoser om fremtidigt klima må det forventes, at Frederiksberg i en gennemsnitsvinter vil kunne klare sig langt hen ad vejen med CMA. I opgørelsen nedenfor regnes med et gennemsnitligt forbrug fordelt med 60 % CMA og 40 % kaliumformiat. Overgang til nye tømidler vil kræve investeringer til opbevaringsfaciliteter og tilpasning af spredningsudstyr til væskespredning. 6.4.1 Investeringer og årlige omkostninger efter omlægning en anden vinter vinterbekæmpelse. En omlægning som foreslået vil kunne gennemføres indenfor rammerne af den nuværende organisering og styring af vinterbekæmpelsen samt FGV s rolle som driftsorganisation for By og Miljø. Der er således ikke grund til afvente undersøgelser og overvejelser om væsentlige organisationsændringer. Allerede nu er Frederiksberg Kommunes vinterbekæmpelse i en situation, hvor der i stigende omfang skal anvendes andre tømidler end salt på arealer omkring LAR anlæg og indvindingsboringer. Der er allerede gang i en del forsøg. Projekt Grønne træer, sorte veje foreslår, at Frederiksberg Kommune beslutter, som målsætning for vinterbekæmpelsen, at vejsalt, dvs. både natriumklorid og magnesiumklorid, helt afløses af kaliumformiat og calcium magnesium acetat (CMA). Uden at gå på kompromis med effektiviteten i glatførebekæmpelsen vil dette løse det akutte problem med arealer omkring LAR anlæg og indvindingsboringer. Et skifte vil bidrage til løsning af jord-, træ- og beplantningsproblemerne. Hertil kommer, at det langsigtede problem med vejsaltets kloridbidrag til grundvandet vil blive løst. Endvidere vil kommunen demonstrere høj miljømæssig ansvarlighed og helhedssyn med hensyn til begrænsning af samfundsmæssige Investering i omlægning af 12 holdere til væskespredning af CMA og kaliumformiat skønnes til ca. 75.000 kr. pr. enhed i alt ca. 1 mio. kr. Derudover investering i omlægning eller indkøb af 10 ladspredere, skønsmæssigt ca. 2,5 mio. kr. Hertil kommer mulige investeringer i nyt opbevarings- og blandingsudstyr, der skønsmæssigt sættes til ca. 500.000 kr. Det antages i alt at ville medføre øgede årlige afskrivninger på ca. 400.000 kr. Tilsvarende vil afskrivninger på nuværende anlæg og maskinel til opbevaring, blanding og spredning vedrørende vejsalt blive reduceret. Forudsættes at 60 % af det fremtidige tømiddelforbrug skal være CMA og det lægges til grund, at doseringen i forhold til vejsalt er 1,3 bliver det årlige gennemsnitlige forbrug af CMA ca. 1100 ton. (1372 x 60 %) x 1,3 1100 ton Side 56 Side 57

For de 40% kaliumformiat lægges til grund, at doseringsforholdet i forhold til vejsalt er 1,1 og at det årlige gennemsnitlige forbrug bliver ca. 600 ton. (1372 x 40%) x 1,1 600 ton Der regnes med CMA 25% og kaliumformiat 50 %, men det er muligt, at samme effektivitet kan opnås med yderligere fortynding af især kaliumformiat, hvilket betyder, at det kan vise sig, at behovet for indkøb og forbrug vil være mindre. I diverse rapporter og opgørelser regnes med, at CMA er ca. 2,7 gange dyrere end salt og at kaliumformiat er ca. 32 gange dyrere end salt. Der kan opstilles to regnestykker: 1. Med udgangspunkt i enhedspriser: (1100 ton CMA á 2.700 kr. = 2,97 mio. kr.) + (600 ton kaliumformiat á 12.100 kr. = 7,26 mio. kr.) - (nuværende forbrug til vej salt m.m. = 720000 kr,) alt 9,51 mio. kr. 2. Med udgangspunkt i sædvanlig anvendt faktor: ((1372 ton x 60% = 823 ton) á 500 kr. = 411500 kr. x 2,7 = 1,11 mio. kr.) + ((1372 x 40 % = 549 ton) á 500 kr. = 274.500 kr. x 32 = 8,78 mio. kr.) i alt 9,89 mio. kr. som den saltskadede jord genoprettes og ikke behøver blive udskiftet i samme omfang som i dag. Hertil kommer, at alle omkostninger til saltværn bortfalder. Tilsvarende undgås omkostninger til rensning af afløbsbrønde m.m., da systematisk anvendelse af grus ophører, ligesom vanding i et vist omfang kan reduceres. 6.4.3 Omkostninger til drikkevandspåvirkninger/grundvandsbeskyttelse Omkostninger vedrørende truslen om fremtidigt behov for yderligere rensning af drikkevand bortfalder eller reduceres 6.4.4 Omkostninger til ved miljøpåvirkning af recipienter Som udgangspunkt ingen ændring i forhold til i dag. Hvis der i dag betales særligt for, at spildevand fra befæstede arealer (ca. 1 mio. m 3 ) indeholder vejsalt, bør der kunne forhandles en reduktion i betalingen ved en omlægningen i anvendelsen af tømidler. 6.4.5 Andre forhold (korrosionsskader) Antages det, at den nuværende anvendelse af vejsalt på Frederiksberg giver anledning til korrosionsskader for ca. 100 mio. kr. om året, og at 10-20 % direkte berører kommunens budget i form af øgede omkostninger til reparation og vedligehold af diverse anlæg, mens resten bæres af borgere og virksomheder, giver omlægningen en årlig besparelse på 10-20 mio. kr. Det indebærer, at overgangen fra salt til de to alternative tømidler vil øge årlige udgifter til indkøb af tømidler betydeligt. Der regnes med en forøgelse på ca. 10 mio. kr. i forhold til nu. 6.4.2 Omkostninger til udskiftning og beskyttelse af træer og beplantning I det ændrede scenarie vil der blive færre omkostninger til udskiftning af træer og beplantninger som følge af saltskader med mindre det vælges at omsætte besparelsen til udskiftning af flere træer end de 100 for det samme beløb. Det må under alle omstændigheder antages, at udskiftning af træer vil blive billigere efterhånden Samlet opgørelse af investeringer, omkostningsforøgelse og omkostningsformindskelse for Frederiksberg Kommune ved det foreslåede alternativ til nuværende vinterbekæmpelse vil fremgå af tabel 4 på næste side. Side 58 Side 59

Frederiksberg Kommune Forøgelse Besparelse Investeringer Maskinel og anlæg 4 mio. kr. Uddannelse i maskinel + m.m. Årlige omkostninger Afskrivninger 0,4 mio. kr Tømidler 10 mio. kr Uddannelse løbende m.m + Udskiftning af træer m.m. + Saltværn + Oprensning + Vanding + Grundvandsbeskyttelse + Spildevandsrensning +? Vandløb, søer m.m. (recipienter) Korrosionsskader 10 20 mio. kr. men næppe i et omfang og indhold, der gør det uansvarligt at træffe beslutning om handling på det foreliggende grundlag. Derfor bør de involverede enheder i By og Miljø allerede nu udarbejde et fælles beslutningsoplæg med en mere præcis økonomiopgørelse og implementeringsplan, end det har været muligt at udarbejde indenfor rammerne af dette projekt. Så opfordringen er: Sæt i gang eller få nogen til det. 7. Referencer A. Parida, A. Das (2005) Salt tolerance and salinity effects on plants: a review. Elsevier. Amsterdam A. Sæbø, T. Benedikz, T. Randrup (2004) Selection of trees for urban forestry in the Nordic countries Elsevier. Amsterdam Frederiksberg Kommune (2011) Spildevandsplan (2011 2022). Frederiksberg Kommune. Ialt 10,4 mio. kr. + 10-20 mio. kr. +++++ Tabel 4: Forslag til samlet opgørelse af investeringer, omkostningsforøgelse og omkostningsformindskelse for Frederiksberg Kommune. ( + betyder, at der forventes et beløb hvis endelige størrelse ikke har kunnet fastlægges indenfor rammerne af dette projekt,? betyder, at det indenfor rammerne af dette projekt ikke har været muligt at mindske usikkerhed om der overhovedet er et ændret beløb i forhold til i dag). Frederiksberg Kommune (2012) Klimatilpasningsplan. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune (2014) Risikovurdering af klorid fra menneskeskabte kilde Frederiksberg Kommune Ingeniøren (1995) Vejsalt koster dyrt i rustskader J. Juul, H. Hagelund, L. Christensen, A. H. Spork (2013) 100.000 træer København Slår rødder. Arkitektens Forlag 6.4.6 Afrunding Projekt Grønne træer, sorte veje konstaterer, at der gennem de L. Bernstein (1975) Effects of Salinity and Sodicity on plant growth Annual Reviews INC. Palo Alto seneste mange år har været mange, både danske og udenlandske, undersøgelser og forsøg omkring vejsaltets skadevirkninger og anvendelsen af alternative tømidler. Yderligere undersøgelser L. Fay, K. Volkening, C. Gallaway, X. Shi (2008) Performance og forsøg vil naturligvis bidrage med nogen ny og opdateret viden, and Impacts of Current Deicing and Anti icing Products: User Per- Side 60 Side 61

spective versus Experimental Data. Transportation Research Board. Washington M. Ingerslev,S. Skov, P. E. Bjerager, L. B. Pedersen (2014) Alternativ glatførebekæmpelse i København. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. København Michigan Department of Transportation (1993) Current deicing practices and alternative deicing materials. Michigan Department of Transportation. Lansing Michigan Department of Transportation (1993) Effects of deicing materials on natural resources, vehicles and highway infrastructure. Michigan Department of Transportation. Lansing Miljøministeriet (2013) Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. København Miljøstyrelsen (2004) Membranfiltrering, erfaring og muligheder i dansk vandforsyning. Miljøministeriet. København Ministry of Environment, British Columbia (1998) Road salt and Winter Maintenance for British Columbia Municipalities: Best Management Practices to Protect Water Quality. Ministry of Environment. Vancouver and Greenland. Højbjerg Vejdirektoratet (2006) Håndbog for tømidler, sand, grus til glatførebekæmpelse. Vejdirektoratet. København C.Amundsen, S. Håland, H. French, R. Roseth, N-O. Kitterød, P. Pedersen, G. Riise (2010) Environmental damages caused by road salt - a literature review. Norwegian Public Roads Administration. Oslo M. Fischel (2001) Evaluation of selected deicers based on a review of the literature Colorado Department of Transportation. Denver S. Meneguzzo, F. Navari-Izzo, R. Izzo (2000) Sodium Chloride Effects on Water Relations and Accumulation of Mineral Nutrients in Shoots, Roots and Cell Sap of Wheat Seedlings. Elsevier. Amsterdam Y. Heimer (1973) The Effects of Sodium Chloride, Potassium Chloride and Glycerol on the Activity of Nitrate Reductase of a Salt-tolerant and Two Non-tolerant Plants. Springer-Verlag GmbH. Vienna. Vejdirektoratet (201?) Tømiddelhåndbog. Vejdirektoratet. København (Endnu ikke udgivet 11. maj 2015) Philip J. White, Martin R. Broadley (2001) Chloride in Soils and its Uptake and Movement within the Plant: A Review. Oxford University Press Texas Department of Transportation (2005) Determine chloride and Sulfate Contents in Soil. Texas Department of Transportation S. Kristiansen, F. Christensen, B. Hansen (2011) Does road salt affect groundwater in Denmark?. Geological Survey of Denmark Billeder Forside, Eget foto Billede 1, Eget foto Billede 2, Oliver Bühler adjunkt ved Skov og Landskab, Københavns Universitet Side 62 Side 63

8. Bilag Bilag 1 A. Omkostninger vedrørende tømidler m.m. til glatførebekæmpelse. 1. Indkøb af natriumklorids gennemsnitlig enhedspris ganget med indkøb for en gennemsnitsvinter. 2. Indkøb af alternative tømidler og eventuelt friktionsforbedrende midlers gennemsnitlige enhedspris ganget med indkøb for en gennemsnitsvinter. Opgøres for hvert alternativt tømiddel og for hvert friktionsforbedrende middel. 3. Behandling af tømidler (herunder natriumklorid). Mandetimer og eventuelt andet forbrug ved blanding, fortynding og lign. Eksklusiv afskrivninger på maskiner, der anvendes til formålet, da disse beløb skal opgøres særskilt. Opgøres for hvert tømiddel for sig. 4. Opbevaring af tømidler (herunder natriumklorid) og eventuelt friktionsforbedrende midler. Afskrivning og vedligehold af opbevaringsfaciliteter til salt og eventuelt alternative tømidler (tanke m.m.). Opgøres for hvert middel for sig. 5. Afskrivning på andet materiel. Årlige afskrivninger på maskiner til blanding og fortynding af tømidler, maskiner og køretøjer til spredning af tømidler, GPS, it (eksklusiv drift og vedligeholdelse af it til styring og overvågning vedrørende vinterbekæmpelse, da dette opgøres særskilt) og alt andet materiel, der vælges, henført til vinterbekæmpelsen. 6. Antal mandetimer til udkald til spredning af tømidler. Omkostninger til interne mandetimer i en gennemsnitsvinter opgøres. 7. Eksterne entreprenører til udkald til spredning af tømidler. An- 14. Indkøb af saltværn. Gennemsnitlige årlige omkostninger til ind- Side 64 Side 65 vendes eksterne entreprenører helt eller delvist til opgaven opgøres og medregnes ydelsen hertil for en gennemsnitsvinter. Hvis entreprenørens ydelse også omfatter de tømidler/friktionsforbedrende midler, der anvendes, medregnes beløbet hertil under dette punkt. 8. IT til overvågning og styring af vinterbekæmpelsen. Summen af årlige omkostninger til drift og vedligehold af eget it og/eller udgifter til ekstern ydelse herom. 9. Uddannelse. Opgør eventuelle årlige omkostninger til uddannelse vedrørende vinterbekæmpelsen. B. Omkostninger til udskiftning og beskyttelse af træer og beplantning. 10. Indkøb til udskiftning af træer og anden beplantning, der kan henføres til saltskader. Opgørelse over årlige omkostninger til indkøb af nye træer, planter, jord, nye riste m.v., der kan henføres til saltskader. 11. Mandetimer til udskiftning af træer og anden beplantning, der kan henføres til saltskader. Opgør de årlige omkostninger til interne mandetimer til udskiftning. 12. Afskrivninger på materiel. Opgør de årlige afskrivninger på maskiner, køretøjer og andet materiale vedrørende udskiftning og beskyttelse af træer og anden beplantning, der kan henføres til saltskader. 13. Eksterne entreprenører til udskiftning af træer og anden beplantning. Anvendes eksterne entreprenører helt eller delvist til opgaven opgøres og medregnes den del af ydelsen, der kan henføres til saltskader.

køb af saltværn opgøres. Det forudsættes, at der straks afskrives. 15. Mandetimer til opsætning og nedtagning af saltværn. Opgør de årlige mandetimer til opsætning og nedtagning. 16. Andre omkostninger, der kan henføres til udskiftning og/eller beskyttelse af træer og anden beplantning. Opgør de gennemsnitlige årlige omkostninger, der vurderes at kunne henføres til anvendelsen af salt eller andre tø- og friktions-midler i vinterbekæmpelsen. Fx omkostninger til gennemvanding af plantehuller, rensning af afløbsbrønde eller andet. 17. Uddannelse. Opgør de eventuelle årlige omkostninger til uddannelse vedrørende saltskader på træer og beplantning i øvrigt. C. Omkostninger vedrørende drikkevandspåvirkning/grundvandsbeskyttelse. 21. Omkostninger til afskrivninger, vedligeholdelse og drift af spildevandsanlæg, som kan henføres til salt fra vinterbekæmpelsen i spildevand. Hvis det ønskes, opgøres et samlet årligt beløb. 22. Omkostninger til anden sikring mod eller begrænsning af påvirkning af vandhuller, søer, vandløb og hav fra vinterbekæmpelsen. Hvis det ønskes, opgøres et samlet årligt beløb. 23. Omkostninger til opretning af recipienter pga. påvirkning som følge af vinterbekæmpelsen. Hvis det ønskes, opgøres et årligt beløb. E. Andre forhold, der påvirkes af vinterbekæmpelse. 24. Årlige omkostninger til korrosionsskader som nuværende anvendelse af salt medfører. Hvis det ønskes, skønnes et årligt beløb. 18. Omkostninger til begrænsning af tab af vejvand med salt. Eventuelle årlige omkostninger til sikring mod opsprøjt til arealer, hvor nedsivning finder sted, og til udskiftning/tætning af utætte afløbssystemer (betonrør m.v.). 19. Omkostninger til flytning af kildepladser. Hvis den nuværende anvendelse af salt giver anledning til, at kildepladser skal flyttes, kan fremtidige omkostninger hertil opgøres. 20. Yderligere omkostninger på længere sigt til rensning af drikkevand. Hvis der er viden om, at uændret anvendelse af salt vil føre til overskridelse af grænseværdier herfor i drikkevandet, kan fremtidige skønnede yderligere årlige omkostninger til rensning (afsaltning) medtages. D. Omkostninger vedrørende påvirkning af recipienter. Side 66 Side 67