Grønne træer, sorte veje. Et udspil til effektiv og miljøvenlig vinterbekæmpelse

Grønne træer, sorte veje Et udspil til effektiv og miljøvenlig vinterbekæmpelse

Forord Håndbogen har til formål at skabe et sammenhængende overblik over de mange komplekse problemstillinger, der relaterer sig til ændringer i vinterbekæmpelsen samt den overordnede sammenhæng mellem salt, planter og vandmiljø. Problemstillinger, der strækker sig over flere forskellige kommunale områder og som kræver en samlet indsats. UDARBEJDET AF Konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje Ivan Yanchev Jaime Pérez Molina Jonas Nørgaard Klügel Michael Pedersen Pauline Hagensen Sarah Ingemann Hansen For By- og Miljø i samarbejde med Frederiksberg Gartner- og Vejservice LAYOUT & DESIGN Jonas Klügel Frederiksberg Kommune De miljømæssige resultater, vi ønsker at opnå gennem ændringer i den nuværende vinterbekæmpelse vil ikke blot styrke Frederiksbergs grønne miljøprofil, den vil i høj grad også komme kommunens borgere og virksomheder til gode på længere sigt. De ændringer, vi anbefaler, vil ikke kun tilgodese kommunens mange vejtræer og anden grøn beplantning, men også sikre borgerne imod kloridforurening af deres drikkevand. Det er vores målsætning, at denne håndbog skal danne grundlag for ændringer af fremtidens vinterbekæmpelse. Derfor vil vi i håndbogen, foruden råd og vejledning omkring saltskadede træer, give et indspark til kommunens grønne profil samt dens vision om en by med flotte grønne træer om sommeren og sikre sorte veje om vinteren. TRYK Frederiksberg Bogtrykkeri Maj 2015 Side 3

Indhold Forord 3 1. Indledning: Vejen til grønne træer, sorte veje 7 1.1 En holistisk tilgang 8 1.2 Håndbogens indhold 8 1.3 Tak til 9 2. Salt og saltskader 11 2.1 Natriums effekt på planterne 12 2.1.2 Kloridernes effekt på planterne 12 2.1.3 Salt i byerne 12 2.1.4 Planternes symptomer på saltskade 14 2.2 Saltskader i jorden 16 2.2.1 Virkninger på jordens komposition af næringsstoffer 16 2.2.2 Virkninger på jordens struktur 16 2.2.3 Ændringer i ph-værdien 19 2.2.4 Mobilisering af forurenende stoffer 19 2.2.5 Forringelse af jordens kvalitet 19 2.3 Saltskader i grundvandet 20 2.4 Saltskader på infrastrukturen 22 2.5 Saltskader på køretøjer 22 2.6 Saltskader hos dyr og mennesker 23 3. Lokalisering af saltskader 23 3.1 Redskaber til diagnosticering 24 3.1.1 Måling af klorid- og natriumkoncentrationer i bladene 24 3.1.2 Måling af klorofylkoncentrationer i bladene 25 3.1.3 Måling af ledningsevnen 25 3.1.4 Jordbundsprøver 25 3.2 Anbefalinger til at skabe overblik 26 4. Løsningsmodeller til beskyttelse af miljøet mod salt 28 4.1 Forebyggelse af saltskader 28 4.1.2 Træsorter 29 4.1.3 Saltværn 29 4.1.4 Saltabsorberende planter omkring træerne 29 4.1.5 Forhøjet beplantning 30 4.1.6 Potteplantning 30 4.2 Oprydning efter saltskader 30 4.2.1 Jordafvaskning 33 5. Løsningsmodeller til glatførebekæmpelse i vintertjenesten 33 5.1 Acetater 34 5.1.1 Fordele og ulemper ved acetater 34 5.2 Formiater 34 5.2.1 Fordele og ulemper ved kaliumformiat og natriumformiat 35 5.3 Urea 35 5.3.1 Fordele og ulemper ved Urea 36 5.4 Biprodukter fra landbruget 36 5.4.1 Fordele og ulemper ved Safecote 36 5.5 Friktionsforbedrende midler 37 5.5.1 Fordele og ulemper ved friktionsforbedrende midler 37 5.6 De forskellige tømidlers miljøpåvirkninger 37 5.7 Tømiddelsspredere 41 5.7.1 Monteringssystem 41 5.7.2 Tømidlets fodringssystem 41 5.7.3 Spredningssystem 42 5.7.4 Overvågningssystemer 42 6. En samlet strategi 43 6.1 Omkostninger 43 6.1.1 Omkostninger vedrørende tømidler m.m. til glatførebekæmpelsen 45 6.1.2 Omkostninger til udskiftning og beskyttelse af træer og beplantning 45 6.1.3 Omkostninger til drikkevandspåvirkning/ grundvandsbeskyttelse 45 6.1.4 Omkostninger til miljøpåvirkninger af recipienter 46 6.1.5 Andre forhold, der er påvirket af vinterbekæmpelsen 46 6.1.6 Generelt om de samlede omkostninger 46 6.1.7 Opgørelse af de årlige omkostninger efter omlægning af den nuværende vinterbekæmpelse 47 6.1.8 Et økonomisk beslutningsgrundlag 48 6.2 Case vedrørende Frederiksberg Kommune 48 6.2.1 Nuværende vinterbekæmpelse 49 Side 4 Side 5

6.2.2 Omkostninger til beskyttelse og udskiftning af træer og planter. 50 6.2.3 Omkostninger til grundvands-/drikkevandsbeskyttelse 51 6.2.4 Omkostninger vedrørende miljøpåvirkning af recipienter 53 6.2.5 Andre forhold, der påvirkes af vinterbekæmpelsen 54 6.3 Samlede omkostninger til glatførebekæmpelse 55 6.4 Forslag og anbefalinger fra projekt Grønne træer, sorte veje 55 6.4.1 Investeringer og årlige omkostninger efter omlægning en anden vinter vinterbekæmpelse 57 6.4.2 Omkostninger til udskiftning og beskyttelse af træer og beplantning 58 6.4.3 Omkostninger til drikkevandspåvirkninger/ grundvandsbeskyttelse 59 6.4.4 Omkostninger til miljøpåvirkning af recipienter 59 6.4.5 Andre forhold (korrosionsskader) 59 6.4.6 Afrunding 60 7. Referencer 61 8. Bilag 64 1. Indledning: Vejen til grønne træer, sorte veje De fleste danske kommuner benytter stadig natriumklorid 1 som det primære tømiddel i glatførebekæmpelsen. Det sker, fordi salt er et effektivt og billigt tømiddel, der kan holde vejene sorte og dermed nedsætte antallet af trafikulykker om vinteren. Imidlertid er der en klar mistanke om, at salt har negative effekter på det ellers ønskede grønne miljø omkring vejene såsom træer, grundvand, mikroorganismer og dyreliv foruden på køretøjer, infrastruktur og bebyggelse, hvor salt kan forårsage korrosion eller afskalning. Denne håndbog udspringer af et projekt fra 2014-2015, der handlede om at udarbejde en strategi til beskyttelse af vejtræerne mod saltskader på Frederiksberg; en bykommune med en klar politik om, at enhver borger skal kunne se et træ fra sit vindue. Til dette blev der nedsat en tværfaglig gruppe bestående af seks akademikere med baggrund i biologi/agronomi, miljøingeniørvidenskab, geografi, jura, kommunikation og sociologi. Det blev til et studie af mange projekter og forskning i forhold til miljøvenlig glatførebekæmpelse foretaget i ind- og udland. Det stod hurtigt klart, at der i de danske kommuner er størst behov for at få skabt et overblik over den viden og de erfaringer, som allerede er gjort i forhold til miljøvenlig glatførebekæmpelse samt at få gjort erfaringerne praksisorienterede. Derfor henvender håndbogen sig til Vej & Park -afdelingerne i alle landets kommuner med inspiration, råd og redskaber til en mere miljøvenlig glatførebekæmpelse. 1 Natriumklorid vil i den resterende håndbog blive betegnet som salt eller vejsalt Side 6 Side 7

1.1 En holistisk tilgang Det er et almindeligt billede i de danske kommuner, at både borgerne, politikerne og de kommunale medarbejdere prioriterer og føler lige så stort et ansvar for de skridfaste veje som for det sunde, grønne miljø også i storbyerne. Om sommeren henvender borgerne sig til kommunen angående træernes trivsel, mens de om vinteren henvender sig om snerydningen. Borgerne ser ikke nødvendigvis en forbindelse mellem vejsaltning om vinteren og træernes trivsel om sommeren. Samtidig kan der være uenigheder mellem forskellige fagpersoner om, hvorvidt der er tale om saltskader eller andre eksterne påvirkninger såsom trafikforurening, dårlige jordbundsforhold eller genererende ny bebyggelse. At arbejde med miljøet fordrer generelt en holistisk tilgang og et samarbejde på tværs af fag internt i kommunen og nogle steder også på tværs af afdelinger og/eller kommuner samt med eksterne aktører. Håndbogen henvender sig derfor til en bred målgruppe i kommunerne. 1.2 Håndbogens indhold Håndbogen vil give et overblik af følgende: En gennemgang af vejsaltets påvirkning af miljøet Hvordan en saltskade kan blive lokaliseret Hvordan der kan forebygges imod saltskader Et overblik over alternativer til vejsalt En samlet strategi og et økonomisk overblik til en alternativ vinterbekæmpelse 1.3 Tak til Når et projekt, som dette, er gennemført, plejer man at takke alle dem, der har hjulpet til. Det vil vi også meget gerne, selvom der er risiko for, at vi glemmer at nævne nogen. Er det tilfældet rettes hermed en stor beklagelse og tak for hjælpen. Vi vil gerne takke Ole Phillip, Peter Lassen, Stefan Carlino, Mich Have, Kim Wolfram, Morten Højer, Dorthe Kjerulf, vejfolk og gartnere fra Frederiksberg Gartner og Vejservice for møder, information, hjælp, god behandling og husly under projektet. Tak til Karsten Klintø og Dennis Poulsen fra Vej- og Parkafdelingen for møder og information og tak til Anne Stalk fra Bygge- Plan og Miljøafdelingen for gennemlæsning af vores materiale, møder og information. Christina Kastrup Madsen, Furesø Kommune, og Kim Sørensen, Københanvs Kommune, har velvilligt fortalt os om deres forsøg med henholdsvis CMA og kaliumformiat, hvilket har været nyttigt og tak for det. Freddy Knudsen og Michel M. Eram skal have en tak for at tage imod os i Vejdirektoratet med en kompetent og tålmodig indføring i vinter- og glatførebekæmpelsens omfattende kompleksitet. Morten Ingerslev og Oliver Bühler fra Københavns Universitet, Skov & Landskab, takkes for at mødes og hjælpe os med at forstå tømidlers påvirkning af jord og planter. Tak til Thomas H. Larsen og Ole Ambrosius fra Orbicon A/S, der har forsynet os med særdeles brugbar information om forskellige aspekter af vinterbekæmpelsens mange problemstillinger. Sidst men ikke mindst tak til certificeret korrekturlæser, BA i fransk Side 8 Side 9

og retorik Julie Culmsee Pedersen for sproglig og grammatisk korrekturlæsning. 2. Salt og saltskader Vi håber, håndbogen vil blive brugt rundt omkring og vi glæder os til at se flere grønne træer og sorte veje derude. Ivan Yanchev: Cand. polyt. (civilingeniør) Jaime Pérez Molina: Cand. agro og miljøbiolog. Jonas Nørgaard Klügel: Cand. scient. i Geografi og Geoinformatik. Michael Pedersen: Cand. jur. (jurist) Pauline Hagensen: Cand. scient. soc. (sociolog) Sarah Ingemann Hansen: Cand. mag. i Visuel kultur og kommunikation og formidling. Billede 1: Frederiksberg Kommunes saltlager hos Frederiksberg Gartner- og vejservice. Salt er en kemisk sammensætning af primært natrium og klorid, men indeholder også calcium, magnesium og svovl. Masseproduktionen af vejsalt sker ved at evaporere havvand eller saltlage, men kan også ske ved udhugning af saltsten. Salt er blevet brugt som tømiddel siden starten af 1960 erne, men det har rejst en del miljømæssige problemstillinger, hvor saltskader på træer, beplantning og grundvand er særligt fremtrædende. I nogle tilfælde kan der være tvivl om, hvad der egentlig kan blive identificeret som en saltskade på et vejtræ, og hvordan man skelner saltskader fra beskadigelser fra fx trafikos, vibrationer i jorden eller nye bebyggelser. Kapitlet her følger saltets vej fra træerne Side 10 Side 11

gennem jorden ned til grundvandet og tilbage til træerne igen med den information naturen sender om, at den ikke trives med saltet. 2.1 Natriums effekt på planterne Træer og planter kan både tage skade af natrium og klorid fra vejsaltet. Natrium er et nødvendigt element i planternes fysiologi. Men et overskud af natrium i jorden vil også føre til et overskud af natrium i planterne. Det tvinger planten til at absorbere mere kalium og akkumulere det i cellerne for at justere den osmotiske balance, og det kan skade ældre blade. 2.1.2 Kloridernes effekt på planterne Klorid har svært ved at forme kemiske komplekser og er derfor et meget mobilt grundstof. Det udviser kun lidt affinitet 2 ved dets adsorption 3 med andre jordkomponenter. Kloridbevægelse i jorden er i høj grad betinget af vandstrømningen. Klorid er et essentielt mikronæringsstof til højere planter, men et overskud af klorid i jorden vil medføre, at det udkonkurrerer nitrat, sulfat og fosfat og dermed fratager planterne andre vigtige næringsstoffer. Når først kloriden er inde i planten, kan store koncentrationer forlænge palisadecellerne (smalle, cylindriske, stærkt bladgrøntholdige celler i løvblade). Men et større overskud af klorid er giftigt. Forskning viser, at saltskaderne især forekommer, når der bliver akkumuleret klorid i løvet. Af den grund er kloridindholdet i vejsalt mere skadeligt for bladene end natriumindholdet. 2.1.3 Salt i byerne Forskning viser, at aflejring af det luftbårne natriumklorid falder eksponentielt med en forøgelse af afstanden fra vejen. Den største sprøjteskade bliver som regel fundet indenfor 10 m fra vejen, men for nogle plantearter kan der også opstå skader, selvom afstanden er større. I bymidten er farthastigheden lav, hvilket giver færre sprøjteskader fra saltholdig væske fra vejene. Men saltskader, der er opstået som følge af optag via jorden er et større problem, og det kan i nogle tilfælde kræve, at jorden bliver udskiftet selvom saltningen er ophørt. Det kan tage lang tid, før symptomerne på en saltskade viser sig. Det kan hænge sammen med en forsinkelse af salttransporten til planten, når der er solid asfalt eller sten over jorden. Udbredelsen af saltskader er afhængig af mange faktorer. Udviklingen af symptomer og koncentrationsændringer i plantevævet kan ske forskellige steder over tid. Træer og planter gror takket være energien fra solen og næringsstoffer i luft og jord. De mest kendte næringsstoffer er nitrogen, fosfor og kalium, derudover er der også mange andre nødvendige næringsstoffer. Rødderne optager, hvad de har behov for af næringsstoffer og vand i jorden. Næringsstofferne skal være opløst i vand for at kunne blive absorberet af planterne. Helt naturligt vil en for lille tilførsel af næringsstoffer hindre plantens vækst. Men et overoptag af disse vil også tvinge planten til at bruge ekstra energi på at absorbere vandet bliver tykkere og grundvandspotentialet bliver mindsket. Saltstressede planter forsvarer sig ved fysiske og biokemiske forandringer, der har til formål at tilbageholde vandet trods høj ekstern osmostisk træk og bevarelse af fotosyntetisk aktivitet. Det gør planterne mere modstandsdygtige. Men tilpasningsmekanismerne har alligevel deres begrænsninger afhængigt af graden af udsathed. Planterødder kan kun ekskludere salt op til en vis koncentration. Når denne koncentration er nået, vil optaget af salt stige voldsomt og skade planten. 2 Affinitet er to stoffers tendens til at reagere ved hinanden På trods af, at salt er et stærkt opløseligt komponent, der normalt 3 Adsorption er den effekt, der får luftarter og væsker til at sætte sig på overfladen af faste stoffer ville være svært at akkumulere, kan en beliggenhed tæt på havet Side 12 Side 13

eller gentagende tilførsel af salt (fx som tømiddel) gøre jorden salt. Overskydende saltvand i rodnettet vil ikke bare føre til vandmangel, men vil også have direkte negativ effekt på træernes fysik. Saltindholdet i jorden afhænger ikke bare af kvantiteten af salt, men også af saltets karakteristika (Natriumklorid, som vi beskriver i denne håndbog, har andre effekter end eksempelvis kaliumklorid, der også er et salt) samt den mængde af vand, som den pågældende jord normalt indeholder. Jordtyper med fin struktur kan indeholde op til fem gange så meget vand som jordtyper af grovere struktur. På en given tør jordbund vil jorden med grov struktur have en jordbundsopløsning, der er fem gange større end i jordbund med fin struktur. 2.1.4 Planternes symptomer på saltskade De skadelige effekter af et højt saltindhold i planter vil komme til udtryk i form af døde planter eller manglende vækst. Hvis planterne bliver vandet tiltrækkeligt, men alligevel ikke nok til at vaske saltet væk, så vil planterne absorbere både natrium og klorid fra saltet, hvilket giver osmotisk stress i planternes celler. Til gengæld vil cellerne blive presset til at akkumulere flere mineraler og danne særlige sammensætninger for at bekæmpe saltets skadelige effekter. Planternes første reaktion er at reducere antallet af blade, derefter vil man kunne se, at planterne ikke gror, som de normalt ville. Når stressniveauet bliver mindsket, vil planterne igen gro bedre. Disse symptomer opstår, fordi fotosyntesegraden er lavere hos planter, der er udsat for salttilførsel, især i form af natriumklorid. Både intensiteten og varigheden af salttilførslen er væsentlige faktorer, der har indflydelse på optagelsen af salt, eftersom både natrium og klorid er meget mobile, bevægelige ioner. ne afhænger ikke bare af plantearterne, men også af, om saltet bliver tilført planterne foroven eller via rodnettet. Typisk vil overskydende salt resultere i misfarvning af kanterne på træets blade; de bliver mere brune og/eller hvide som på billede 2, hvis væv gradvist henfalder og bliver nekrotiske. Nekrosen følger bladets kant og udvider sig i bredden eller dækker straks hele bladet, når træet er stærkt udsat for salt. Hos nåletræerne bliver nålene brune fra spidsen og ind mod basen, og i nogle tilfælde vil træerne efterfølgende afblomstre for tidligt. Hårde skader kan medføre, at de modne nåle dør, mens skuddene stadig er grønne. Saltoptag via rødderne vil sjældent medføre den typiske ensidede skade på kronen som skader fra saltsprøjt vil gøre, men kan i nogle tilfælde følge et spiralmønster som følge af forskellene på de enkelte rødders udsathed. Sådanne skader vil normalt blive forværret i løbet af sommeren; især hvis der slet ikke er noget nedbør. I tilfælde af særligt hårde skader vil større og større grene dø, men i værste fald vil hele træet dø. Visse salttolerante plantearter er i stand til at akkumulere saltet i deres væv og endda afvise det gennem blade eller stilke. Men de fleste planter er ikke salttolerante og udviser hurtigt udtørringssymptomer: Tab af turgor (saftspænding), langsommere vækst, tidligt tab af blade, pletter og manglende udvikling. Symptomer- Billede 2: Et eksempel på nekrotiske blade med skader på bladvævet. Side 14 Side 15

2.2 Saltskader i jorden Klorider fra salt indgår i en kompleks biogeokemisk cyklus, hvor jorden kan agere både som kilde til såvel som opbevaring for uorganiske klorider. Selvom klorid er et mobilt ion, kan det stadigvæk blive ophobet i jorden, hvilket kan have negative effekter for jordens kvalitet samt grundvand og planter. Saltets effekt på jorden er opsummeret i som det ses i figur 1. Transport af jordpartikler Reduktion af vandets nedsivningsevne Jordens fauna 2.2.1 Virkninger på jordens komposition af næringsstoffer Salt ændrer jordstrukturen og ionsammensætningen via udskiftning af ioner i jorden. Natrium fra saltet erstatter calcium, magnesium, zink, nitrat og andre ioner og kan hermed reducere niveauet af næringsstoffer. Udvaskning af calcium fra jorden fører til en lavere basemætning i jorden, som har indvirkning på ph-værdien og vandnedsivningen. På vejstrækninger, hvor salt er benyttet periodevis, og hvor indholdet af ler i jorden er højt, vil risikoen være større for negative virkninger af jordbunden. Lækage af næringsstoffer Forringelse af jordstrukturen 2.2.2 Virkninger på jordens struktur Udvaskningen af calcium og magnesium fra jorden som følge af salttilførsel fører til en potentielt øget stoftransport i jorden. Jord, der indeholder ler og salt, er afhængig af calcium (og til en vis grad af magnesium) til dannelse af stabile aggregater/sammensætninger. Når koncentrationen af calcium er for lav, bliver aggregaterne og ler-partiklerne opløst, og stoffer i jorden bliver spredt af vand. Dette gør sig især gældende ved nedbør de steder, der på forhånd har fået tilført salt. I lerjord, der indeholder mange lermineraler, kan salttilførslen medføre hævelser, og i nogle sammenhænge kan dette resultere i en øget risiko for flydende ler. Natrium fra saltet er tæt knyttet til et stabilt lag af vandmolekyler. Dette kan føre til reduktion af den hydrauliske ledningsevne, hvis porerne i jorden er blokeret med partikler. Hvis jordstrukturen er ujævn, hvilket gør sig gældende for de fleste vejsider, kan stofferne blive transporteret ned til grundvandet. Side 16 Side 17 Ion erstatning + Na Salt (NaCl) Ændringer af ph Mobilisering af giftstoffer - Cl Figur 1: Saltets effekt på jorden.

En reduceret hydraulisk ledningsevne vil føre til en reduceret vandnedsivning og give dårlige forhold for plantevækst. Desuden vil en reduceret luftadgang for rødder i jorden være et resultat af, at aggregaterne og transporten af stoffer gennem jordprofilen kollapser, se figur 2. 2.2.3 Ændringer i ph-værdien Ændringerne i jordstrukturen kan føre til ændringer af ph-værdien i jordbunden. Opløsningen af jordbunden, såvel som ændringer i stofkredsløbet, kan desuden føre til forurening af jord (fx en større mobilitet og større adgang til tungmetaller). ph-værdien er vigtig for stabiliteten af stoffer i jorden, fordi ladningen af jordpartikler er ph-afhængige, hvor negativt ladede partikler almindeligvis er mere mobile end de positivt ladede. Jordpartiklerne indeholder mange næringsstoffer, som oftest er positivt ladede. Det betyder, at hvis de negativt ladede partikler rykker sig, så flytter næringsstofferne med. ph en ændrer overfladeladningen af lermineraler, aluminium og jern-oxider. Oxider er generelt positivt ladede ved ph-værdier under 7 og negativt ladede ved ph-værdier over 7. Dette vil variere med typen af lermineraler og afhænge af, hvor krystallinske oxiderne er. Midlertidig sænkning af ph-værdien på grund af ionbyttende processer vil resultere i en øget mobilisering af tungmetaller. Mobiliseringen af tungmetaller som cadmium og zink kan primært blive forklaret med forsuring og ionbytningsprocesser. 2.2.4 Mobilisering af forurenende stoffer Den øgede mobilitet af organiske og uorganiske stoffer som følge af salt i jorden, resulterer i en øget mobilitet og udvaskning af tungmetaller såsom bly og kobber fra overfladejorden. Tilsætningen af klorid vil øge mobiliteten af bl.a. tungmetallerne cadmium og zink på grund af dannelsen og frigivelsen af kloridkomplekser (molekyler, der har klorider i sig). 2.2.5 Forringelse af jordens kvalitet Mikroorganismer, der befinder sig i jord tæt på stærkt trafikerede veje, kan blive beskadiget af salt. I jordbundens økosystem er mikroorganismer, flora og fauna, afhængige af hinanden. Det er sta- Figur 2: Øverst ses et eksempel på en luftig og vandholdig jord, hvor der er plads til træets rødder. Nederst er jorden kollapset og der er derfor ikke ilt, vand eller plads nok til træets rødder. dig uklart, hvordan dette økosystem bliver påvirket af forskellige Side 18 Side 19

tømidler eller andre kemikalier. Kroniske virkninger på jordspringhaler (leddyr) er dokumenteret ved koncentrationer så lave som 480 mg natriumklorid, mens regnorme har vist sig at være mere tolerante overfor natriumklorid. Nedbør 2.3 Saltskader i grundvandet De negative effekter for grundvandet ved brugen af vejsalt som tømiddel hænger tæt sammen med, hvordan spredningen af saltet sker: Ved afstrømning af saltholdig væske fra vejoverfladen til dets omgivelser Ved sprøjt fra saltholdig væske fra vejene Ved afstrømning fra saltdepoter. De forskellige måder saltet kan sprede sig på er endvidere påvirket af følgende faktorer: Trafikken, jordens sammensætning, de klimatiske tilstande, vejsidebeplantninger, saltdepoternes beliggenheder m.m. Udvaskning af saltvand Grundvandsmagasin Boring Figur 3: Saltets vej ned til grundvandet. Vejsaltet når ned til grundvandsmagasinerne via afstrømning af saltvandet fra veje, sne og saltdepoter. Når saltvandet rammer jordoverfladen, bliver det filtreret ned i grundvandsmagasinerne, se figur 3. I jorden afhænger salttransporten af den positive eller negative elektriske ladning af jorden, affiniteten af jordtyperne, reaktioner med andre substanser i jorden og lignende. Saltet vil fremstå som ioner i vandet. De positivt ladede natrium-ioner vil bidrage til jord-ionbytningsprocesser, og de negativt ladede klorid-ioner følger transporten af vandet. Saltet kan også blive indført i overfladevandet gennem saltvandets afstrømninger. Noget af overfladevandet kan modtage vand fra grundvandsmagasinerne, som allerede kan indeholde salt. Der er adskillige problemer relateret til øget natrium- og kloridkoncentrationer i grundvandet. Det store problem med øget natrium- og kloridkoncentrationer i grundvandsmagasiner er relateret til indvinding af grundvand til produktion af drikkevand. De forhøjede koncentrationer kan føre til, at man må opgive boringerne, hvis de ikke overholder de danske regler om grænseværdier for natrium (175 mg Na/l) og klorid (250 mg Cl/l) i drikkevand. Alternativt kan drikkevandet blive renset ved hjælp af avanceret vandbehandling på vandværket. Det underjordiske vandsystem kan opdeles i to kategorier: Terrænnære (lokale) og primære (regionale) grundvandssystemer. Kloridforurening i de terrænnære grundvandsmagasiner bliver flyttet med vandstrømmen til det primære grundvandsmagasins udledningspunkt (åer, vådområder, søer, etc.). Baggrundskoncentrationerne for klorid (20-60 mg Cl/l) er observeret i danske jord- og grundvandsmagasiner. De vigtigste kilder til klorid er: Vejsalt, luftbåren saltspredning fra havet, husdyrgødning, resterende saltvand fra jorden og indtrængen af havvand. Side 20 Side 21

Den øgede brug af vejsalt fører til ændringer i vandkvaliteten i overfladevandet. De observerede ændringer i vandkvaliteten i vandområderne er: Ændringer i densitetsgradient Øget kloridkoncentration Ændringer i de cirkulære mønstre. I vandløb eller åer er der blevet observeret en stigende koncentration af klorid. Ændringerne i massefyldens gradient (størrelsesændring over tid) og cirkulationsmønstre er ikke observeret, fordi de ikke udvikler kemiske lag, og de har hurtige ændringer i vandkvaliteten. Mindre variationer af kloridkoncentrationer og lave koncentrationer er blevet observeret i større vandløb på grund af høj fortynding af salt. Den mest almindelige årsag til rust og korrosion på køretøjer, såsom biler, busser og cykler, er ophobning af vejsalt, snavs, fugt eller kemikalier i mindre, skjulte områder. Når beskyttende belægninger bliver ridset, selv i mindre grad, vil disse områder blive ud- kommune bedst, er det væsentligt at nærstudere miljøet. I dette For at kunne udvælge den løsningsmodel der passer hver enkelt Side 22 Side 23 sat for det rustende vejsalt. Af den årsag benytter man fx sjældent vejsalt som tømiddel i lufthavne. 2.6 Saltskader hos dyr og mennesker Vejsalt gør, at fugle får salt gennem deres kost, der kan være giftigt for dem. Fraværet af ferskvand i nære omgivelser kan også bidrage til et for stort saltindtag hos fugle og små pattedyr. Pattedyr kan bruge salt til at opfylde deres behov for næringsstoffer (natrium). Toksicitetsniveauet af salt er relativt højt for store pattedyr, men udgør ikke en trussel. Den største trussel for pattedyr er derimod den øgede risiko for at blive påkørt, når de forsøger at indtage salt fra vejene. I vandområder (søer, vådområder) med ringe vandudskiftning har vandet, der indeholder salt, tendens til at danne et lag i bunden. Dette lag ændrer vandkvaliteten ved at nedsætte koncentrationen af opløst ilt, hvilket fører til frigivelse af jern og mangan i vandet. Klorid-ioner kan også reagere med ioner af tungmetaller og slippe dem fri i miljøet. 2.4 Saltskader på infrastrukturen Klorid fra vejsalt trænger lettere gennem den beskyttende oxidfilm på ståloverflader end andre ioner. Derefter er ståloverfladen sårbar over for korrosion. Klorid fremkalder også korrosion på armeret stål i beton. Den korroderede stål danner revner i betonen og forårsager korrosion af armeringsstål og andre indlejrede metaller og er den hyppigste årsag til betonforringelse. 2.5 Saltskader på køretøjer Saltet er i forvejen bredt til stede i husdyrets kost, hvilket betyder, at det ikke er tiltrukket af vejsalt som kilde til næringsstoffer. Den største skade salt kan gøre på husdyr er, at det kan trænge ind i dyrets poter og forårsage infektioner. Den resterende salt på poterne kan også slikkes af af dyret selv, og derved øge dets saltindtag. Saltet påvirker mennesket på to måder. Ved vejsaltets fremstillingsproces bliver de små saltpartikler frigivet i luften og kan nå huden, øjnene, åndedrætsorganerne og fordøjelseskanalen, hvilket kan medføre irritation. Den anden mulige eksponering er relateret til saltindholdet i vand. Den høje koncentration af natrium i drikkevand kan forårsage forhøjet blodtryk. Hvis mennesket derudover indtager for meget klorid via fx drikkevand kan det desuden forårsage hovedpine, ubalancer og påvirke tarmfloraen. 3. Lokalisering af saltskader

kapitel bliver der givet konkrete redskaber og metoder til at diagnosticere saltskader samt til at skabe et overblik over særligt sårbare områder, der kræver snarlige tiltag. 3.1 Redskaber til diagnosticering Med det blotte øje er det muligt at vurdere løv-tab og den generelle tilstand af blade (fx størrelse, bruning, klorose, nekrose og visning af blade som beskrevet i kap. 2). Men for at kunne konkludere, at der er tale om en saltskade, er det nødvendigt med en kontrolprøve fra sunde træer (dvs. af samme træsort, der er plantet på samme tid i den samme type jord, men uden salteksponering). Det er nødvendigt, fordi salt netop ikke er den eneste faktor, der kan give disse skader. 3.1.1 Måling af klorid- og natriumkoncentrationer i bladene Ved undersøgelse af planterne for saltholdighed er det vigtigt at bemærke, at både klorid og natrium er meget mobile næringsstoffer, og de vil derfor let bevæge sig ud til de yngste blade. Derfor er det bedste væv til at teste for saltophobning at finde hos de yngste blade. varierer blandt plantearter. Mange træer vil fx allerede begynde at vise skader ved 0,3 % kloridindhold i tørvægt. Kloridkoncentrationen i bladene på by-træer kan være relativt høj sammenlignet med koncentrationen i skovtræer, som ofte er mindre end 0,4 mg Cl/g. Med hensyn til natrium så viser bladprøver fra løvtræer under forskellig salteksponering typisk et lavt stabilt natriumindhold, hvilket betyder, at forskellene er meget små mellem saltramte og sunde træer. Hvis der kun bruges bladprøver til at diagnosticere skader fra natrium, er det tilrådeligt at supplere med analyser af blade fra beskadigede træer samt separate analyser fra nærliggende ubeskadigede træer. For træafgrøder er natrium i bladvæv, der overstiger 0,25-0,50 % i tørvægt, ofte forbundet med skader fra natriummet. 3.1.2 Måling af klorofylkoncentrationer i bladene Klorofyl er det molekyle, der er ansvarligt for den grønne farve og for at opfange lys til bladene. Dannelse af dette molekyle via fotosyntese er påvirket af saltoverskuddet. Det betyder, at en anden måde at teste virkningen af salt på træer er at måle deres klorofylkoncentration. Når en vævsskade er let at iagttage, kan det være nyttigt at sammenligne saltindholdet i bladet placeret på forskellige sider af træet (ud mod vejen og væk fra vejen). Resultaterne vil sandsynligvis afvige pga. skader fra saltsprøjt. Derimod kan der forventes lighed i jordbundsprøver af saltoverskud hele vejen rundt om træet. Salt, der ligger på kviste og blade langs saltede veje, kan variere med temperatur og nedbør i prøvetagningsperioden - regn kan vaske det væk, og temperaturen vil påvirke træernes afgivelse af vanddamp. 3.1.3 Måling af ledningsevnen Når vandet indeholder salt, kan det lede elektricitet. Derfor fortæller målingen af ledningsevnen af vandet i jorden meget om dets saltindhold. Den gennemsnitlige grænseværdi for ledningsevne i jord er 4 mmho / cm. Men følsomme planter bliver dog allerede påvirket ved halvdelen af denne saltholdighed, og meget tolerante planter ved omkring dobbel så høj saltholdighed. Jordens ledningsevne kan blive målt med et konduktometer (ledningsevne-måler). Saltskader er primært forårsaget af ophobning af klorid i løvet, og hos nogle arter er mængden af nekrotisk væv på bladene direkte 3.1.4 Jordbundsprøver proportional med kloridindholdet. Derfor er en kemisk analyse af Da ledningsevnen alene ikke kan fortælle, hvilke næringsstoffer plantevæv almindeligt anvendt til at bekræfte skadeeffekten af klorid. Ved følsomme arter forekommer disse symptomer, når ophob- der er til stede i jorden omkring træet, er næste skridt at teste jorden for klorid. Jordbundsprøver kan give oplysninger om træernes ningen i bladene er 0,3-1,0 % klorid (tørvægt), men følsomheden vækstbetingelser. Det er tilrådeligt at tage prøver fra forskellige Side 24 Side 25

dybder i jorden, da ophobning af klorid og natrium kan ske dybere end 20 cm, og de forskellige dybder kan give et billede af dynamikken af saltet i jorden. For at teste gødningen af jorden, skal jordbundsprøverne først tørres og derefter tilsættes destilleret vand af flere omgange. Den udvaskede prøve bliver herefter samlet op og testet med sølvnitrat, da klorid reagerer med sølvnitrat ved at generere turbiditet. Ved hjælp af et fotometer er det muligt at vurdere usikkerhedsgraden og dermed bestemme kloridkoncentrationen i prøven. Værdier under 70 ppm af klorid er sikre for planter; højere koncentrationer i lange perioder vil forårsage forskellige grader af skader. Ved koncentrationer højere end 140 ppm, vil selv salttolerante planter vise symptomer. 3.2 Anbefalinger til at skabe overblik For at få et bedre overblik over træernes tilstand er det nødvendigt at være stringent i registreringen af kommunens træer. Ændringer i dataindsamlingsmetoder og registrering af data fra år til år kan give et uklart billede af tingenes tilstand. Men en konsekvent og fyldestgørende dataindsamling kan hjælpe til en visualisering af særligt sårbare områder, hvor træerne jævnligt bliver udskiftet eller på anden måde er i mistrivsel. Det anbefales kun at registrere trædød og mistrivsel for et år af gangen samt at indsamle GPS-koordinater for hvert enkelt vejtræ i kommunen. Derudover bør man føre en stringent indrapportering, så der fx kan laves en statistik eller få tegnet et kort over saltskaderne i kommunen. Tabel 1 er et eksempel på, hvordan dataindsamlingen kan blive gjort. Ved at give hvert enkelt træ en GPS-kode vil hvert enkelt træ få en unik placering på et kort og overordnet set kunne danne et bedre billede af, hvor i kommunen, der er flest udsatte træer. Dette vil så også give et bedre indblik i, hvor man skal igangsætte ændringer i vinterbekæmpelsesmidler først. Anbefales det at træet udskiftes? Er der observeret skader på træet, hvilke? Skal træet vandes i år? Plantet i år (marker med X) Træets GPSkode Side 26 Side 27 Træsort Plante dato Vejkode Vejnavn X Ja Nej Nej Træet vokser som det skal 1/4-2015 304 Xxxxxxx Quercus robur Fastgiata Ja 619 Xxxxxxx Løn 8/5-2010 Andre Bemærkninger Gammel Kongevej Peter Bangs Vej Nej Ja, der er begyndende råd i stammen Tabel 1: Et eksempel på dataindsamling af vejtræer.

Data om udsatte træer kan eventuelt blive sammenlignet med data om klorider i grundvandet og data om, hvor der bliver anvendt hvilke tømidler samt om doseringen af tømidler (på hovedveje bliver der oftere saltet end på mindre sideveje). På den måde kan det hjælpe til at udskille saltskader fra andre typer skader i miljøet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at målingen af klorider i grundvandet og klorider omkring træerne afhænger så meget af jordbundstypen, at det ikke kan blive set som et udtryk for, at andre steder med et lavere kloridindhold ikke også er saltskadede 4. Løsningsmodeller til beskyttelse af miljøet mod salt Det første skridt til at beskytte miljøet mod vejsaltets skadelige effekter, hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at vælge et andet tømiddel, kunne være at sikre, at vejsaltet ikke når planterne/ træerne samt grundvand. Dette kapitel giver forskellig inspiration og gode råd til træernes beskyttelse mod salt. 4.1 Forebyggelse af saltskader Vejtræer vil trives bedst, hvis de bliver placeret mindst to meter fra de områder, der bliver saltet, eftersom det meste af saltet kan blive spredt så vidt via trafikken. Men den værste og samtidig mindst synlige årsag til saltskader i nærheden af vejene er akkumulationen af salt i grundvandet. Afledning af spildevand med salt fra vejene via kloaknettet sikrer som udgangspunkt mod, at saltet når grundvandet. Der er dog en vis udsivning fra defekte kloakledninger og fra op-sprøjt fra vejene, som kan nå grundvandet. Jorden og planterne i overfladen vil ofte agere som et filter for regnvandet, så det ikke tager saltforureningen med sig længere ned i jorden. Men hvis der ofte bliver saltet samme sted, vil filteret efterhånden blive nedbrudt, og saltet vil nå de dybere jordlag. Det er derfor vigtigt at designe veje, gader og fortov på en måde, så saltet ikke når grundvandet. Det er også en løsning at lede det forurenede vand hen til et fordampningssystem, der kan udskille saltet til genbrug. Desværre betyder klimaforandringerne i de nordeuropæiske lande, at der kommer flere og voldsommere oversvømmelser end hidtil. Oversvømmelser kan overvælde det mest effektive dræningssystem. Derfor bliver der på nuværende tidspunkt arbejdet på løsninger, der kan hjælpe undergrunden med at absorbere og tilbageholde voldsomme regnskyl for at minimere skaderne. 4.1.2 Træsorter Der er stor forskel på træsorternes salttolerance, når det handler om saltoptag via rødderne. Træer som skovfyr, rødgran og birketræer, der alle er modstandsdygtige overfor tørke i form af frost og is, er særligt sensitive overfor saltsprøjt. Derfor er der ofte set saltskader på skovfyr og birketræers blade. Men samtidig optager disse træer ikke så meget salt via rødderne. Et meget typisk by-træ, der er resistent overfor salt, er lindetræet. Generelt er det dog anbefalelsesværdigt at vælge forskellige træsorter som vejtræer for at forebygge, at sygdomme spreder sig for hurtigt. Dette er en risiko, hvis man har valgt et begrænset antal træsorter. 4.1.3 Saltværn Saltværn i form af stråmåtter har en lille, men dog målelig beskyttende effekt. Forskning har vist en signifikant reduktion af natriumklorid efter saltningsperioden i de øverste 25 cm jordlag på de områder, der var beskyttet med 70-90 cm høje stråmåtter. 4.1.4 Saltabsorberende planter omkring træerne Visse salttolerante plantearter er i stand til at akkumulere saltet i vævet og endda skubbe det ud gennem deres blade eller stængler. Beplantning, der er i stand til at absorbere og akkumulere salt i dets væv, kan være en billig og miljøvenlig måde at udvinde saltet Side 28 Side 29

fra jorden på. Men såning og høstning af disse planter indebærer ekstra arbejde. Desuden kan rødderne ikke nå dybder, hvor saltet ofte er mest akkumuleret og forårsager den største skade. Saltabsorberende planter omkring vejtræer har potentiale som en forebyggende og beskyttende foranstaltning. De kan fange en del af saltet, der ellers ville trænge dybere ned i jorden og påvirke træernes optagelse af næringsstoffer. Tilsvarende til saltabsorberende planter er der nogle arter, der er i stand til at vokse i saltvandsjord, men som ikke akkumulerer saltet. Deres saltabsorberende kapacitet er lavere end ovennævnte, men de ville stadig kunne fungere som en fysisk barriere og optage noget af saltet, som ellers ville nå træernes rødder. 4.1.5 Forhøjet beplantning Man kan bringe vejtræerne ud af saltfarezonen ved at hæve grunden de står på, i forhold til den vej, hvor der bliver saltet. Det vil tilmed give træernes rødder bedre plads til at vokse og til at holde sig væk fra den mest saltforurenede jord. En ulempe ved dette er dog, at beplantningen i så fald tager meget mere plads, se figur 4. 4.1.6 Potteplantning Vejtræer kan også blive plantet i potter fyldt med sund jord både over og under jorden, hvilket i så fald kan danne en osmotisk barriere overfor salttilførslen og samtidig lade vandet flyde igennem. Udfordringen ved denne form for beskyttelse er at finde potter, der er store nok til alle træsorter, så de ikke går i stykker, når træet vokser. Det kan også være en dyr løsning, se figur 5. 4.2 Oprydning efter saltskader Barriere Vej Jord 50-80 cm Cyclesti Fortov Kan det allerede blive konstateret, at miljøet er saltskadet, er der behov for metoder til at håndtere skaderne. Jord Figur 4: Forhøjet beplantning Side 30 Side 31

4.2.1 Jordafvaskning Da både natrium og klorid er meget mobile ioner, flyder de let med vandet. Vanding af de saltskadede træers jord kan derfor forbedre situationen. Ulemperne ved denne metode er, at det kan blive nødvendigt med tilsætning af andre mobile mineraler såsom magnesium og calcium for ikke at fremprovokere mangel på næringsstoffer. Derudover risikerer man, at saltet vil ende i vandreservoirer. Den negative påvirkning fra natrium bliver ofte ændret eller reduceret, hvis der er tilstrækkeligt calcium i jorden. Det har vist sig, at natriumkoncentrationer falder i grantræets grene, som er udsat for salt, hvis der bliver tilsat calcium. Det er dog kun en delvis løsning, da kloriderne stadig vil være til stede i jorden og blive absorberet af planten. Men metoden kan vise sig nyttig i kombinationen med jordafvaskning. 5. Løsningsmodeller til glatførebekæmpelse i vintertjenesten Jord Jord Vej Cykelsti Fortov Urtepotten Der er mange tømidler tilgængelige på markedet til brug i vintertjenesten. De anvendte tømidler har forskellige egenskaber og effekter på omgivelser og miljø. I kapitel tre blev egenskaberne og de miljømæssige virkninger af vejsalt beskrevet. I dette kapitel vil egenskaber ved andre tømidler samt deres miljømæssige virkninger blive præsenteret. Tømidlernes effekt på miljøet vil blive sammenlignet med virkningerne af vejsalt. Den brede vifte af produkter kan samles i flere grupper: Acetater, formiater, urea (nitrogenindeholdende kemisk forbindelse), samt landbrugsbaserede- og friktionsforbedrende tømidler (som ikke er deciderede tømidler, men også er almindeligt anvendt i glatførebekæmpelsen i sig selv eller i kombination med salt). Figur 5: Potteplantning Side 32 Side 33

5.1 Acetater Acetater er kemiske forbindelser, der hovedsagelig bliver anvendt som tømiddel i fast form, mens den flydende form er foretrukket som præventivt tømiddel inden frosten sætter ind. Der findes flere acetater anvendt som tømidler: Natrium-acetat, kalium-acetat og calcium magnesium acetat (CMA). Acetat-tømidler er fremstillet ved omsætning af natrium, kalium, calcium og/eller magnesium og indeholder baser med eddikesyre. Produktionsprisen for eddikesyre er høj, hvilket fører til høje priser for de endelige produkter. 5.1.1 Fordele og ulemper ved acetater En sammenligning mellem vejsalt og acetater fremhæver følgende fordele og ulemper ved at bruge acetater som tømidler på veje: 5.2.1 Fordele og ulemper ved kaliumformiat og natriumformiat Kaliumformiat er et kendt og afprøvet tømiddel på dansk jord, men der bliver stadig forsket i dets egenskaber og effekter på miljø og veje. Sammenligningen mellem vejsalt og kaliumformiat fremhæver flere fordele og ulemper ved at bruge kaliumformiat som tømiddel på veje: Fordele ved formiater Forårsager mindre rust og korrosion Forhindrer binding mellem overflade og is Er mindre skadeligt for miljøet Ulemper ved formiater Omkostningsfuld Kan udtrække tungmetaller fra jorden Kan forårsage korrosion på nogle typer metal Fordele ved acetater Forårsager mindre rust og korrosion Er mindre skadelig for miljøet Har en længere tøeffekt Er anvendeligt til flere ting (binder fx støv til vejene og forebygger luftforurening) 5.2 Formiater Ulemper ved acetater Omkostningsfuld Smelteffekten er længere tid om at begynde Kræver høje doseringer Kan udtrække tungmetaller fra jorden Kaliumformiat forårsager mindre rust end salt på grund af fraværet af klorid. Produktet vurderes ikke at være skadeligt for miljøet, fordi det bliver nedbrudt let biologisk til uskadelige biprodukter og har et lavt biologisk iltforbrug. 5.3 Urea Urea (carbonyl diamid) er en organisk forbindelse, der er kunstigt fremstillet af syntetisk ammoniak og kuldioxid. Urea er mest brugt som en råvare til den kemiske industri og som fortovs-tømiddel. I nogle lande er urea også brugt som kilde til næringsstoffer (urea indeholder nitrogen). Urea sænker vandets frysepunkt og kan derfor blive anvendt som et fast fortovs-tømiddel eller i kombination med forskellige alkoholer, hvorved det bliver flydende. Der findes to formiatforbindelser, der er anvendelige som tømidler på veje: Natriumformiat og kaliumformiat. Kaliumformiat bliver anvendt i flydende form, mens natriumformiat bliver brugt i både fast og flydende form. Begge produkter blev oprindeligt udviklet til erstatning af tømidlet urea (som bliver beskrevet i næste afsnit) i lufthavnenes vintertjeneste og er senere blevet anvendt som tømiddel på vejene. Side 34 Side 35

5.3.1 Fordele og ulemper ved Urea I forhold til vejsalt har urea følgende fordele og ulemper: Fordele ved Urea Forårsager mindre rust og korrosion Ulemper ved Urea 5.4 Biprodukter fra landbruget Omkostningsfuld Mindre effektivt i glatførebekæmpelsen Tilføjer miljøet næringsstoffer og skaber ubalance Ureas biprodukter nitrit og nitrat kan forårsage høj algevækst Biproduktet ammoniak er giftigt, selv i lave koncentrationer Landbrugsbaserede tømidler bliver ofte anvendt i tillæg til vejsalt. Produktet Safecote er fx et blandingsprodukt bestående af restprodukter fra sukkerproduktionen, der bliver tilsat saltlagen. Der er tale om en blanding af klorider (for det meste natriumklorid) med forskellige landbrugsbiprodukter såsom: Melasse, sukker og biprodukter fra majsvæde, ost og ølbrygning. 5.4.1 Fordele og ulemper ved Safecote Brugen af Safecote til vintervejvedligeholdelse har følgende fordele og ulemper i forhold til den traditionelle vejsalt: Fordele ved Safecote Ulemper ved Safecote Omkostningsfuld Kan kun anvendes som tilsætningsstof til salt ikke alene 5.5 Friktionsforbedrende midler Midler som sand og grus kan blive anvendt til at forbedre friktionen mellem hjul og is på vejbanen. Disse produkter har ikke smelteegenskaber og bliver ofte anvendt i en blanding med salt eller andre tømidler. Det mest almindelige middel til friktionsforbedring er sand, men porøse materialer af vulkansk oprindelse som bundaske og aske bliver også brugt. Gruset er en blanding af sand med små sten og jordpartikler. For at undgå, at gruset danner klumper, skal det opbevares på et tørt sted eller tilføjes salt, hvis der er behov for at undgå frost. 5.5.1 Fordele og ulemper ved friktionsforbedrende midler Friktionsforbedrende midler har følgende fordele og ulemper i forhold til salt: Fordele ved friktionsforbedrende midler Det er billigt Mindre giftigt for miljøet Forårsager mindre rust og korrosion Virker ved enhver temperatur Ulemper ved friktionsforbedrende midler Kan ikke smelte sne og is Det reducerer saltets effektivitet i glatførebekæmpelsen Der er behov for en omkostningsfuld oprydning bagefter Det stopper kloaksystemer Kan accelerere saltkorrosion på køretøjer og infrastruktur Forårsager jorderosion pga. ekstraktionen Reducerer saltdoseringen Kan anvendes som væske til at fremstille saltvand 5.6 De forskellige tømidlers miljøpåvirkninger Forårsager mindre rust og korrosion Forbedrer saltets ydeevne i Miljøpåvirkningerne fra de forskellige tømidler er opsummeret kort glatførebekæmpelsen i tabellen 2 på næste side. Kan bruges i samme maskinel som vejsalt Generelt udgør gruppen af klorider den største trussel for miljøet, fordi klorider er meget mobile og påvirker jord og grundvand Side 36 Side 37

Grupper Produkter Miljøpåvirkninger Jord Vand Planter Dyr Er giftigt for dyrene ved høje koncentrationer og øger dyre-og køretøjs- kollisioner Giver brune blade, klorose, nekrose og generel osmotisk stress Kan hærde vandet og forårsage en vanddensitet, lagdeling Kan mobilisere tungmetaller, nedsætte jordens frugtbarhed, øge jorderosion samt jordpermeabilitet og ændre jordens ph-værdi Natrium-, magnesium-, calciumklorid Klorider (salte) Er relativt harmløst pga. lav toksitet Fungerer som gødning ved lave koncentrationer, men giver lav biomasseudbytte ved høje koncentrationer, forårsager bladbruning og reducerer frøspiring Kan hærde vandet, forårsage iltsvind og fremme algevækst Øger jordens ph-værdi og kan mobilisere tungmetaller Acetater Calcium-magnesium-acetat (CMA), natrium-, kaliumacetat Side 38 Side 39 Er relativt harmløst pga. lav toksitet Fungerer som gødning ved lave koncentrationer, men giver lav biomasseudbytte ved høje koncentrationer, forårsager bladbruning og reducerer frøspiring Hurtig bionedbrydelighed kan forårsage iltsvind, kan fremme algevækst Øger jordens ph-værdi og alkalinitet, kan mobilisere tungmetaller Formiater Natriumformiat, kaliumformiat Høje koncentrationer fører til dyreforgiftning Ingen observerede påvirkninger Forårsager vandeutroficeringnitratkoncentrationer (næringsbelastning) og iltsvind Urea Øger nitratkoncentrationer og jordens surhed Nitrogenprodukter Forårsager blad bruning og osmotisk stress Forårsager vanddensitet lagdeling Safecote Kan mobilisere tungmetaller, nedsætte jordens frugtbarhed og øge jorderosion Biprodukter fra landbruget Ingen observerede påvirkninger Ingen observerede påvirkninger Øger vandets turbiditet Kan forårsage jorderosion ved udvindingsstedet Sand, Ecotraction (vulkansk porøst materiale) Er giftigt ved høje koncentrationer Friktionsforbedrende midler Tabel 2: Miljøpåvirkningerne fra de forskellige tømidler.

(Se kapitel 2). Andre forbindelser kan dog også påvirke jordens kemi. Natrium i drikkevandet er uønsket i større koncentrationer, hvorfor forbruget bør være begrænset. Acetatforbindelser bliver let nedbrudt til biprodukter (kuldioxid og vand) i de øvre jordlag. Der sker en frigørelse af natrium, calcium, magnesium samt kalium, hvilket påvirker jordens kemi og egenskaber. Ved høje koncentrationer af acetat kan det nå jorden og overfladevandet. Nedbrydningen af acetater kræver ilt, som fører til faldende iltkoncentration i fx vandhuller. På den anden side giver nedbrydningen af acetater en nødvendig energikilde for alger og bakteriers vækst, som forårsager eutroficering (næringsbelastning) af overfladevandet. Natrium og calcium kan udtrække tungmetaller fra komplekse forbindelser og øge vandets hårdhed. Formiatspredningens virkninger på miljøet svarer til acetaternes. Formiater er også let nedbrydelige og frigiver også natrium- og kalium i miljøet. Formiat har dog et lavere biologisk iltforbrug end acetater. Højere koncentrationer er derfor nødvendige for at opnå samme virkning som ved brug af acetater. Urea udgør ikke i sig selv en trussel for miljøet, men biprodukter af urea kan have en indvirkning på jord og vand og foretage ændringer i deres egenskaber. Nedbrydningen af urea fører til frigivelse af kvælstofforbindelser (ammoniak, nitrit, nitrat osv.) Yderligere nedbrydning af kvælstofforbindelser er årsag til alge- og bakterievækst og et fald i opløsningen af iltkoncentrationer i vandet. relateret til den efterfølgende nødvendige oprydning af resterende sand og grus, da det ellers kan forårsage jorderosion ved udvindingspunktet, ændre jordens struktur, øge uklarhed i vand og luft og frigive partikler. Den positive miljøpåvirkning ved brugen af friktionsforbedrende er reduktionen af saltforbruget. 5.7 Tømiddelsspredere Tømidlers ydeevne og effekt er stærkt afhængig af deres anvendelsesmetoder. Spredningsudstyrets udførelse er derfor også vigtigt. Der en række faktorer, der bestemmer udstyrets ydeevne som fx: hvordan er det monteret på lastbilen/traktoren, hvordan bliver tømidlet transporteret fra beholder til spreder, tømidlets spredesystem, tankvolume etc. 5.7.1 Monteringssystem Der er to anlæg, som kan blive anvendt i tømidlets spredningsudstyr: Et bagklaps- eller undervognsmonteret anlæg (chassis). Det bagklapsmonteret anlæg bruger lastbilens tippelad (til opbevaring af tømiddel) og kan nemt blive placeret og fjernet igen. Mindre bagklapsmonterede anlæg kan også omfatte opbevaring til tømidler, men i begrænsede mængder. Undervognsmonterede anlæg er for det meste brugt, når store mængder af tømidler er påkrævet. Denne type udstyr er normalt monteret før vintersæsonen går i gang og kan afmonteres igen. Disse systemer indeholder altid opbevaringsrum til tømidler. Biprodukterne fra landbruget, der kan blive brugt som tømidler, er produceret ved en blanding af klorider (salte) og landbrugets basismaterialer (biprodukter fra fx majsvæde, ost, ølbrygning og afsukret melasse). Formålet med disse midler er at reducere de miljøskadelige effekter af vejsalt og forbedre saltets smelteeffekt. De fleste af miljøpåvirkningerne er derfor relateret til tilstedeværelsen af salt i blandingen. 5.7.2 Tømidlets fodringssystem Transporten af tømidlet fra beholder til spreder kan udføres via to fodringssystemer: Snegl- og kædesystem. De forskellige fodringsanlægs fordele og ulemper er kort listet nedenfor. Valg af fodringssystem afhænger af tømidlets type og egenskaber. Sneglsystemet fungerer bedre med frit flydende, tørt materialestørrelser, og kædesystemet er bedst til at håndtere forskellige De største bekymringer ved brug af friktionsforbedrende midler er størrelser partikler og fugtigt materiale, se tabel 3. Side 40 Side 41