DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Træning af perception og split-vision Øvelser til presspil Øvelser til koordinations- og balancetræning Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. Angrebstræningen er ofte en del af træningen, som spillerne glæder sig meget til. Det er derfor vigtigt at være godt rustet, så spillerne kan få indfriet deres forventninger. I angrebstræningen skal alle spillerne have mange boldberøringer, så de kan udvikle sig som håndboldspillere. Presspillet er en del af håndboldspillet og skal i forlængelse heraf også trænes. Forudsætningerne for et vellykket presspil er, at spillernes split-vision og perceptionsevne trænes. Dette bør derfor være en vigtig ingrediens i enhver træning. Duellerne skal træne spillernes offensive vilje. De skal tage chancen, når den er der. På den måde kan de også være med til at skabe tid og rum for deres medspillere i presspillet. Der er ikke noget som at have sved på panden efter en træning. Den fysiske træning med koordinations- og motoriktræning bliver derfor også en vigtig del af håndboldtræningen. Dette modul omhandler træningsforslag til udvikling af spillernes split-vision, perceptionsevne og spilforståelse. Samtidig er der givet bud på dueløvelser og fysisk træning, som skal udfordre spillerne samtidig med, at det skal være sjovt og lærerigt.
DHF har fra og med sæson 2008/09 besluttet at fjerne 1 spiller på banen og 3 fra holdkortet, således at der nu spilles med 5 markspillere og 1 målvogter på banen af gangen og maksimalt 3 udskiftningsspillere. Undersøgelser viser, at holdene i denne aldersgruppe ikke formår at bruge stregspilleren i tilstrækkelig høj grad. Stregspilleren rører sjældent bolden i en konstruktiv situation, og står ofte i vejen, hvis en medspiller forsøger et gennembrud. Dette er begrundelsen for at fjerne en spiller. Argumentet for at være 5 markspillere skal ikke kun ses i, at stregspilleren ikke fungerer som en del af spillet. Et andet og tungtvejende argument er, at der ved fjernelse af stregspilleren opstår flere direkte konfrontationer, hvor en forsvarsspiller og en angrebsspiller er i en direkte duel. Altså giver de færre spillere yderligere mulighed for udvikling af de individuelle kompetencer som forsvarsspiller og angrebsspiller. For at få succes som angrebsspiller i disse direkte konfrontationer, er det vigtigt at træne bevægelighed, finter, forfinter, afstandsbedømmelse etc. Husk at det stadig er muligt og tilladt at spille med stregspiller, overgangsspil osv. Derfor skal man også lære sine angrebsspillere at kunne udnytte en overgangsspiller, at screene osv. Selvom man ikke spiller med en fast stregspiller, må man meget gerne begynde at træne dette aspekt!
Når man skal arbejde med individuel taktisk forståelse for U-10 spillere, kan man tage udgangspunkt i følgende begreber: 1. Være og gøre sig spilbar 2. Gøre en medspiller spilbar 3. Overvinde sin modstander 4. Søge målchancen Den individuelle taktiske angrebstræning handler primært om den enkelte spillers evne til at vurdere og handle i de forskellige spilsituationer. Hos U-10 spillerne arbejdes der primært med den enkelte spiller, da U-10 spillernes kognitive udvikling endnu ikke tillader større samarbejde mellem flere spillere. Det betyder dog ikke, at man ikke kan arbejde med flere spillere i en større sammenhæng, men den enkelte spiller vil ikke kunne forstå sammenhængene, men kun gøre som træneren siger. Ved spilforståelse menes forståelsen for spillets idé og spillerens evne til at udnytte dette til at vælge de rigtige løsninger og handlinger i forskellige spilsituationer. Grundlæggende er det derfor vigtigt, at man træner spillernes perception og split-vision, da det er vigtige forudsætninger for udviklingen af spilforståelsen. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnetræning Perceptionsevnen trænes ved, at spillerne gentagne gange oplever (spil)situationer, hvor de skal opfatte, vurdere, beslutte og handle. Med tiden vil denne proces gå hurtigere og hurtigere. Split-vision kan oversættes til opdelt-syn. Ved split-vision skal spillerne kunne have fokus på flere ting samtidig. De skal altså arbejde med flere stimuli samtidig. F.eks. i forbindelse med presspillet, skal spilleren kunne se om stregen er fri til et indspil, eller om det er bedre at skyde selv.
Alt i alt betyder det, at spillerne ved at træne perception og splitvision udvikler spilforståelsen, idet de derigennem kan overskue flere elementer/faktorer og vælge den i situationen bedste løsning. Derfor er vi som trænere også nødt til at lave en træning, hvor spillerne bliver stillet over for disse valgsituationer. Hvis spillernes split-vision og perception ikke er så veludviklet, kan det være en restriktion, at alle spillerne skal starte på samme side, og man ikke må løbe fra fortovet på den anden side, før alle er kommet derover. Hvis øvelsen er for svær, fjernes boldene fra øvelsen, så spillerne ikke skal koncentrere sig om at drible. Over gaden Alle spillere har en bold med undtagelse af to, der skal være fangere. Det gælder om at drible over gaden fra den ene side af fortovet og over på den anden. Hvis man bliver rørt på vej over gaden, skal man være fanger og aflevere sin bold til den nu tidligere fanger. Firkant Otte spillere danner en firkant, hvor de to spillere med nr. 1 står over for hinanden - de to med nr. 2 overfor hinanden osv. Bolden spilles i urets retning og spilleren løber derefter over bag den spiller, der har samme nummer, som hun selv har. Her
venter hun på, at hun igen står forrest og skal have bolden. På den måde skal spillerne både have øje med bolden, og hvor de skal løbe hen (rumfornemmelse og formationsfornemmelse). Det gælder om at være og gøre sig spilbar hele tiden. For at der kommer flow i øvelsen, kræver det også, at spillerne ved, hvor langt de skal løbe, der hvor der ikke står en spiller i forvejen. Herved trænes deres bredde/ dybde fornemmelse, som også er vigtig i forhold til almindelig grundspil. Hvis spillerne har svært ved at overskue, hvor de skal løbe hen, kan man lave en kridtcirkel eller stille en kegle. Denne øvelse kan udbygges med, at spillerne, når de har haft bolden, selv må bestemme, hvor de skal løbe hen, men der skal hele tiden være en spiller til at modtage bolden. Dette kræver langt større overblik. Boldfange Fange to og to med træning af split-vision. Den ene skal drible, og den anden skal forsøge at tage bolden. Området må ikke være for stort, da spillerne skal bruge de andre par som skjulesteder. Efter f.eks. 1 min. byttes der roller, hvis det fortsat er den samme, der dribler rundt med bolden. Øvelsen kan evt. udbygges med, at børnene ikke længere er sammen to og to, men hvor fangerne selv må bestemme, hvem de vil forsøge at tage bolden fra.
Som U-10 træner er det vigtigt, at man også arbejder med forståelsen af bredde og dybde i banen. Da børn i 9-10 års alderen har vanskeligt ved at overskue større områder, kan der være en tendens til, at de samler sig på et mindre område (klumper). Børnene skal derfor lære, at det kan være yderst hensigtsmæssigt at placere sig i eller at løbe til et frit område, hvor der ikke er andre spillere. Samtidig med at spillerne skal have fokus på bredde og dybde i banen trænes grundspil, spilrytme og afleveringer. I hver cirkel, der er tegnet med kridt på gulvet, står en spiller. Spillerne spiller bolden frit til hinanden. Bredde i spillet Bolden spilles fortsat rundt. Spillerne i de inderste cirkler skal løbe til en ny cirkel, hver gang de har haft bolden. Der skal altid være mindst en spiller i hver cirkel for at holde bredden. Dybde i spillet Bolden spilles fra spillerne i de tre inderste cirkler til spillerne i de tre yderste cirkler dybde i spillet. Spillerne i de yderste cirkler må spille sammen indbydes. Der afleveres altid til den nærmeste spiller. Spillerne i de yderste cirkler skal hver gang, inden de afleverer, ind og røre tremeter linien med foden, så bevægelsen til presspil også trænes.
Mange boldberøringer = Aktive spillere Få berøringer = Inaktive spillere Fundamentet for et vellykket angreb i håndbold er ofte bygget op omkring presspil. Dvs. at angrebsholdet forsøger at skabe sig en overtalssituation eller give skytterne mulighed for at skyde på kant af forsvarsspillerne. Forud for afslutningen laver angrebsholdet et forarbejde, der skal bringe angrebsspilleren i en fordelagtig scoringssituation. For at dette kan lade sige gøre, kræves det at angrebsspillerne er i besiddelse af en god basisteknik i form af sikre afleveringer samt timing og evnen til at skabe rum/tid og vælge den i situationen bedste løsning. Det er helt centralt, at spilleren er i bevægelse frem mod mål, når bolden modtages. Disse evner og færdigheder kan styrkes gennem småspil og funktionel spiltræning. Når man skal introducere presspillet for U-10 spillere, kan det gøres på mange forskellige måder. Ofte stiller man fem markspillere op i angrebet og fortæller dem så, at de skal spille bolden rundt, og de skal være i bevægelse fremad, når de modtager bolden. Ulempen er, at der er forholdsvis få boldberøringer i denne form for træning. I angrebstræningen skal flest mulige have mange boldberøringer!!! 3 om bold Spillerne er 3 og 3 sammen. Spiller A afleverer ind til spiller B og får bolden retur. Spiller A afleverer med stødkast, hopskud eller underhånd til spiller C. Spiller A bytter nu plads med spiller B og bliver ny spiller i midten. Fokuspunkterne er, at spiller A modtager bolden i løb frem mod spiller B, samt afleveringen fra spiller A til spiller B. Pres mod kegle 3-4 spillere er sammen omkring en kegle og arbejder med presbevægelser. Det vigtige i denne øvelse er, at der kommer fokus på bevægelsen fremad, når man skal modtage bolden. Ved de uøvede spillere vil der være en tendens til at presbevægelsen bliver i retning af den spiller, som man ønsker at aflevere til. Det er meget uheldigt i forhold til håndboldspillet, da man derved ikke får skabt rum eller en overtalssituation. Det er vigtigt, at presset lægges imellem de to forsvarsspillere, således at
angrebsspilleren skaber plads for sin medspiller, da forsvarsspillerne bliver nødt til at flytte sig for at dække angrebsspilleren op. En anden vigtig ting er, at spilleren udgør en trussel med mulighed for både skud og gennembrud, inden han afleverer bolden videre til næste medspiller. Fintepres 2:1 + kegle Næste fase i presspillet kan derefter være, at der skal arbejdes med fintetræning, således at der kan skabes en overtalssituation, der via presspil vil resultere i en oplagt scoringsmulighed. Dette kan trænes med en fløj og en back overfor en kegle og en forsvarsback. Fløjen skal finte forbi keglen, hvorefter han skal vælge, om han selv kan komme til afslutning - eller hvis forsvarsbacken bakker op - skal spille angrebsbacken, som derefter afslutter. Skumhåndbold Skumhåndbold eller totalhåndbold er både et godt opvarmningsspil og en god øvelse til træning af presspil. Der spilles fire mod fire (alternativt fem mod fem) med en skumhåndbold/gummihåndbold. Der er ikke fast målmand, så det er den spiller, der kommer først hjem, der bliver målmand. Målmanden er altid med i angrebsspillet. Der spilles med almindelige håndboldregler, men der gives op fra mål.
For angrebsspilleren gælder det om at forsøge at skabe plads og tid for sine medspillere eller udnytte, at medspillerne har skabt plads og tid til én selv. I disse tilfælde skal spilleren turde tage duellen spiller mod spiller. Det er vigtigt, at den enkelte spiller udnytter de situationer, hvor der er mulighed for at overvinde sin modstander. I situationen skal angriberen vurdere, om det er bedst at skyde eller at forsøge gennembrud. Det forudsætter, at spilleren har nogle individuelle redskaber at arbejde med. Det gælder f.eks. finter før og efter boldmodtagelse og forskellige former for skud. Løbeduel To spillere løber mod hinanden. Spilleren med bolden er angrebsspiller og starter med at kaste bolden frem til træneren, der står på midten. Angrebsspilleren skal løbe sig fri af forsvarsspilleren og modtage bolden retur fra træneren. Angrebsspilleren dribler derefter mod mål og afslutter med forsvarsspilleren i hælene. I øvelsen skal angrebsspilleren arbejde med forfinter og bevægelser, inden bolden modtages. Hvornår er det f.eks. hensigtsmæssigt at accelerere, og hvornår er det hensigtsmæssigt at sænke farten? Hvordan kan angrebsspilleren bruge øjnene og kropssproget til at snyde forsvarsspilleren? Duel efter løb Spillerne starter i hjørnet og kaster bolden ind til træneren. Spillerne spurter op og rundt om keglen. De får bolden retur i passende afstand til at foretage et gennembrud på forsvarsspilleren. Øvelsen udføres i begge sider. Duellen er kun udfordrende og spændende, hvis duellanterne er nogenlunde jævnbyrdige, så resultatet ikke er givet på forhånd.
Forhindringsbaneduel Spillerne starter samtidig og skal igennem forhindringsbanen. Spilleren, der først kommer igennem banen, tager bolden og afslutter. så angrebsspilleren opnår en fordel ved at vurdere, hvor og hvordan afslutningen skal være. Duel efter tilspilning Forsvarsspilleren må først løbe ind mellem de to kegler, når angrebsspilleren kaster bolden til tilspilleren. Angrebsspilleren skal forsøge at udnytte, at forsvarsspilleren ikke helt er i balance og på plads, når angrebet sættes ind. Igen trænes duellen og den enkelte spillers initiativ til at turde tage chancen. Angriber mod forsvar Angrebsspilleren starter duellen ved at kaste bolden til tilspilleren. Begge spillere skal igennem forhindringsbanen. Når angriberen har gennemført sin bane, modtager han bolden og skal forsøge at komme til afslutning, mens forsvareren dækker op. Det kan være en fordel, at angrebsspillerens forhindringsbane er lidt kortere end forsvarsspillerens, Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt
Koordination er evnen til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og til omgivelserne. Dette foregår i et samspil mellem nerveimpulser og muskelarbejde. I 9-10 års alderen er det vigtigt at man får brugt sin krop så alsidigt som muligt. Det kan gøres gennem muskeltræning eller balance- og koordinationstræning. For at kunne bruge og træne sine muskler optimalt er det bl.a. en forudsætning at man kan styre dem. På mange områder vil koordination og balance derfor, komme før egentlig muskeltræning. Sanserne spiller ind Når man løber eller laver andre bevægelser, benytter man sine sanser for at holde balancen/ orientere sig med kroppen. Det drejer sig om synet, ligevægtssansen i det indre øre, sanser i muskler, ledbånd og huden. Alle disse sanseindtryk udnytter rygmarven og hjernen til at finde ud af, hvor stor en muskelkraft der er nødvendig i en bestemt situation. Musklerne skal altså lære at koordinere og kontrollere bevægelserne. Koordination og balance Koordinations- og balancetræning er afgørende for, at man bevæger sig optimalt. Når man udfører bevægelser, ændres ens balance hele tiden, og man må koordinere muskelspændingen for at holde ligevægten, hvilket styres fra hjernen. Derfor er god koordination en forudsætning for en god balanceevne. Samtidigt har det vist sig, at når man jævnligt udfører balancetræning, vil man kunne undgå en del skader. I håndboldspillet er en god balance vigtig, f.eks. når hurtigt angrebsforsøg Hvis man koordinerer dårligt, vil risikoen for, at man mister balancen, være øget. Koordinationstræning bør derfor ligge som en naturlig del af håndboldtræningen. De efterfølgende øvelser vil på mange områder tage afsæt i træning omkring fod-, knæled og balancen mellem bækkenet og ryg-/maveregionen. Sværhedsgraden i balance- og koordinationstræningen kan ændres på følgende måder: på et ben lille understøttelsesflade underlag til fokus på andre legemsdele
bevæge sig i stillingen øvelser Alle de ovenfor beskrevne forslag kan også kombineres. Man kan f.eks. stå på et ben med lukkede øjne og lave armsving. Balancetræning i opvarmningsdelen Løb rundt til musik i roligt tempo. Når musikken standser, laves forskellige balancer alene, parvis eller i grupper. mange understøttelsesflader der må være. med håndfatning. Sæt fødderne tæt sammen og lav en vippe. så mange forskellige stående balancer med din makker som muligt. ryg med en bold nede ved ballerne. Gå derefter rundt i hallen uden at tabe bolden. samtidig. grupper. Stå tæt sammen med hinanden i hænderne. Læn jer tilbage i balance og træk jer frem igen.
Øvelser med bold der drejes rundt og bolden gribes, inden den lander på gulvet. laves en kolbøtte, og bolden gribes. tremeterlinjen mod midterlinjen. Bolden standses to - tre gange før midterlinjen med: a. hånden b. fodsålen c. knæet d. bagdelen (ved at sætte sig på den) e. skulder/hoved med dribling ved landing (forlæns og baglæns). holdsvis højre og venstre) med dribling ved landing. (forlæns og baglæns). Koordinationstræning på måtte ning og armføring op over hovedet forlæns og baglæns (sprællemand). arme og samlede ben. Hop fremad med bensspredning og armsving ned til lårene forlæns og baglæns. baglæns. venstre fod og venstre hånd til højre hånd og højre fod. venstre hånd og højre fod til højre hånd og venstre fod. gribe en bold, der er kastet fra makker, når man er kommet rundt. slutning på et ben. Balanceøvelser for knæ og fodled: ned i knæ. navn med det andet ben. skriv dit navn med det andet ben. baglæns.
Balanceøvelser med makker enhåndsfatning (højrehånd) og højre fod tæt sammen. Forsøg at trække hinanden ud af balance. to og to og forsøger, ved at skubbe skulder mod skulder, at få makkeren ned på begge ben. anden skubber let for at få personen med lukkede øjne ud af balance. hånd- eller skulderfatning, forsøg at presse hinanden bagud. fatning. Uden at flytte fødderne forsøger man at trække hinanden ud af balance.
De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af U-12 trænere.